Carl Holst fik skattebetalt rådgivning i sin private sag om misbrug af skattepenge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rådgivningen, som den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) fik hos ansatte i KL, kan være skattepligtig, vurderer ekspert.
Den tidligere formand for Region Syddanmark og nuværende folketingspolitiker Carl Holst (V) fik i forbindelse med sin private strid med Region Syddanmark i 2015 juridisk bistand hos Kommunernes Landsforening (KL).
Det viser dokumenter fra KL, som TV 2 er kommet i besiddelse af.
I dokumenterne fremgår det, at medarbejdere hos KL har ydet bistand til Carl Holst i et omfang, der overstiger KL’s interesseområde.
Bestyrelsesmedlem i KL og medlem af byrådet i Svendborg Jesper Kiel (Ø) forstår ikke, hvorfor KL skulle hjælpe Carl Holst, der på dette tidspunkt hverken var tilknyttet en region eller kommune.
- Det hører jo ingen steder hjemme. Carl Holst har en privat sag kørende med Region Syddanmark, og den har KL jo ingen verdens andel i og skal ikke blandes ind i det. Hvis man har ydet juridisk bistand, er det jo helt ude i hampen, siger Jesper Kiel.
Ringede direkte til KL's direktør
I TV 2s nye dokumentar ’En rigtig møgsag’ fortæller tidligere forsvarsminister, Carl Holst, at han kontaktede KL’s direktør, Kristian Wendelboe, for at få kommunalretlig rådgivning i forbindelse med Region Syddanmarks sag mod ham i 2015. Sagen handlede om muligt misbrug af offentlige midler.
Kristian Wendelboe og Carl Holst kender hinanden fra deres fælles tid hos Danske Regioner.
- Jeg kontaktede KL, da jeg blev forelagt en foreløbig rapport fra Kromann Reumert, hvor der var nogle beskyldninger om noget kommunalretligt. Og så ringede jeg til direktøren for KL, Kristian Wendelboe, siger Carl Holst i dokumentaren med reference til en juridisk undersøgelse, som advokatfirmaet Kromann Reumert lavede for Region Syddanmark.
En tidligere medarbejder i KL fortæller til TV 2, at han blev sat til at hjælpe Carl Holst. Ordren kom ifølge medarbejderen fra direktør Kristian Wendelboe.
- Jeg følte, jeg var nødt til at gøre, hvad min chef sagde, selvom jeg vidste, det lå uden for KL's interesser, siger han.
Fakta om Carl Holst
Carl Holst var regionsrådsformand i Region Syddanmark fra 2007 til 2015, hvor han blev valgt til Folketinget for Venstre.
Her forlod han dog posten efter en stribe sager, hvor regionen havde afholdt udgifter til ting som utallige avisabonnementer, medietræning, dobbeltaflønning og løn til en ansat, der de facto arbejdede i Carl Holst valgkamp.
Carl Holst tog orlov efter skandalerne i 2015, men vendte i 2016 tilbage i Folketinget, hvor han er kirkeordfører for Venstre.
Han ønsker at være anonym, men TV 2 kender hans identitet.
Bestyrelsesmedlem i KL: God grund til at miste tilliden
I dokumentaren kommer det frem, at KL-medarbejderen vurderer, at den bistand, han ydede, svarer til, at Carl Holst af egen lomme skulle have betalt for 150 timers arbejde.
Men Carl Holst oplyser selv, at han aldrig betalte for bistanden. I KL-dokumenterne skriver KL:
"Der er ydet bistand til Carl Holst (..) i et omfang, der klart har oversteget en saglig varetagelse af KL’s interesser."
Carl Holst undgår ny erstatningssag
Region Syddanmark vil ikke rejse en erstatningssag mod den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V). Det har regionspolitikerne besluttet onsdag eftermiddag.
Region Syddanmark vil ikke rejse en erstatningssag mod den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V).
Det har regionspolitikerne besluttet onsdag eftermiddag efter gennemgang af en ny advokatrapport fra firmaet Halling-Overgaard.
Carl Holst (V) er lettet over, at sagen nu får en ende og siger blandt andet til DR Fyn:
- De sidste undersøgelser har i mine øjne været et udtryk for, at man har villet bruge nogle skatteborgerpenge på at komme ud i nogle hjørner. Det er da klart, at jeg har været påvirket af det her, men nu ser jeg fremad.
Og mens Carl Holst er lettet er regionsrådsformand Stephanie Lose (V) godt tilfreds med, at man nu kan sætte et endeligt punktum i sagen.
- Jeg tror, det er meget sundt, at vi når dertil, hvor vi også har nogle ting, vi er enige om, ligesom da sagen startede, siger Stephanie Lose.
I et gevaldigt stormvejr
Sagen begyndte i 2015, hvor Carl Holst blev beskyldt for at have brugt en regionsansat medarbejder i sin personlige folketingsvalgkamp. Det ville i givet fald være misbrug af skattekroner.
Beskyldningerne bragte Carl Holst ud i et gevaldigt stormvejr, der blandt andet betød, at han gik af som forsvarsminister. Efterfølgende meldte regionsrådet sagen til politiet i november 2015.
Næstformanden i regionsrådet, Poul-Erik Svendsen (S), mener, at rådets medlemmer har lært af sagen.
- Der er ingen, der i dag kan drømme om at ansætte en medarbejder på de vilkår, som man gjorde dengang, siger han til DR Fyn.
Siden sagens begyndelse har der været flere undersøgelser. I maj så det ud til, at sagen var slut, da forretningsudvalget i Region Syddanmark droppede en eventuel sag mod Carl Holst. Men regionsrådet besluttede, at der var flere juridiske aspekter i sagen, der skulle undersøges.
Det er netop den undersøgelse, som nu har fået rådet til at droppe sagen, skriver DR Fyn.
Fakta om Carl Holst
- Født 29. april 1970.
- Medlem af Sønderjyllands Amtsråd 1994-2006.
- Amtsborgmester i Sønderjyllands Amt 2000-2006.
- Regionsrådsformand i Region Syddanmark 2006-2015.
- Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
- Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde fra 28. juni 2015 til 30. september 2015.
- Venstres familieordfører, kirkeordfører, kommunalordfører og Socialordfører.
Politiet opgiver at finde ud af hvem der lækkede fortrolig redegørelse om Carl Holst
Sydøstjyllands Politi har tirsdag besluttet at standse efterforskningen i sagen om, hvem der har lækket en foreløbig advokatundersøgelse om Carl Holst.
Sydøstjyllands Politi har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen om brud på tavshedspligten i november 2015 ved en uberettiget offentliggørelse af en foreløbig advokatundersøgelse om forhold i Region Syddanmark, som Forretningsudvalget i Region Syddanmark skulle behandle på et lukket udvalgsmøde. Advokatundersøgelsen var et led i det forløb, der handlede om tidligere regionsformand Carl Holsts embedsførelse.
- Efterforskningen har vist, at selv hvis efterforskningen fortsætter, vil det ikke føre til, at der kan rejses sigtelse mod en eller flere konkret(e) personer fra det daværende Forretningsudvalg, advokatfirmaet KromannReumert eller ansatte fra Region Syddanmark eller nogen anden, forklarer chefanklager Jan Østergaard fra Anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen i en pressemeddelelse.
- Jeg kan tilføje, at offentliggørelsen den 10. november 2015 i Fyens Stiftstidende efter Sydøstjylland Politis opfattelse var en ”uberettiget” videregivelse af ”fortrolige oplysninger” fra Region Syddanmark, men det ændrer ikke ved resultatet, uddyber chefanklager Jan Østergaard.
Efterforskningen i sagen har stået på i længere tid, men har ikke afdækket, hvorfra de fortrolige oplysninger i den foreløbige advokatundersøgelse blev videregivet til nogle journalister fra Fyens Stiftstidende.
Da journalisterne ikke vil medvirke til sagens opklaring og det ikke har vist sig muligt på anden vis at bevise, hvem der var ansvarlig for lækken, så må efterforskningen stoppes i sagen Det er nu det, der er sket.
Sagen blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi den 27. november 2015 af Regionsrådet.
DE AFGØRENDE PUNKTER I ANKLAGEMYNDIGHEDENS AFGØRELSE
- I afgørelsen lægges det ud fra artiklernes detaljeringsgrad til grund, at journalisterne har haft adgang til det fulde indhold af den foreløbige advokatundersøgelse fra Kromann Reumert. Dette må være sket enten via en elektronisk fildeling eller ved hjælp af et print af rapportudkastet. Det er også lagt til grund at, at Regionens elektroniske dagsordenssystem ”First agenda” ikke levnede mulighed for at foretage et fysisk print af filen med den foreløbige advokatundersøgelse.
- Sydøstjyllands Politi har ikke fundet nogen form for mailkorrespondance eller andre tekniske beviser, der peger i retning af at identificere en gerningsmand til den uberettigede videregivelse af den foreløbige advokatundersøgelse til trods for en række It-undersøgelser.
- Efterforskningen viser, at adskillige personer, herunder ansatte hos Region Syddanmark og advokatfirmaet Kromann Reumert, har haft adgang til den foreløbige rapport i perioden fra udkastets færdiggørelse i tiden omkring den 4. november 2015 til de første henvendelser fra journalisterne den 9. november 2015 kort før kl. 18.00 til regionsrådsformand Stephanie Lose og fhv. regionsrådsformand Carl Holst og at den foreløbige advokatundersøgelse først blev gjort fortrolig den 9. november 2015 kort efter kl. 15.11. Det var fem dage efter at der, den 4. november 2015 var udleveret flere fysiske eksemplarer af rapportudkastet til ledelsen hos Region Syddanmark.
- Journalisterne har begge forklaret, at de ikke ønsker at oplyse deres kilder. Udgangspunktet er, at journalister ikke har vidnepligt, jf. straffelovens § 172, stk. 1, nr. 1. Der gælder dog en undtagelsesbestemmelse i samme lovs § 172, stk. 6, når sagen handler om brud på tavshedspligten efter straffelovens § 152-152c. Efter en samlet vurdering af artiklernes indhold, der i altovervejende grad handler om driften af Region Syddanmark, herunder om Carl Holst´ embedsførelse, er det i afgørelsen lagt til grund, at offentliggørelsen utvivlsomt er sket ud fra dens samfundsmæssige betydning. Opfattelsen er altså, at en ret ved en eventuel straffesag ville nå frem til, at journalisterne ikke ville have vidnepligt
Bestyrelsesmedlem i KL Jesper Kiel mener, at sagen skaber mistillid til KL’s ledelse:
- En almindelig medarbejder sætter jo ikke sådan noget i værk af sig selv, så hvem har så sat det i værk? Hvis Carl Holst kender Kristian Wendelbo fra Danske Regioner, så er det jo nærliggende at tro, det er sådan, det er foregået, og så er der god grund til at miste tilliden til KL's ledelse.
KL: Medarbejder burde have advaret direktionen
Hos KL afviser direktør Kristian Wendelboe, at han bad en chef i KL om at hjælpe Carl Holst.
- Det kunne jeg aldrig finde på. Det kan jeg garantere. Jeg kan også sige, at det her samlede sagskompleks har været adskillige gange for bestyrelsen. Det er noget, vi har redegjort for stolpe op og stolpe ned.
Han mener, at sagen falder tilbage på den medarbejder i KL, der udførte arbejdet. Medarbejderen burde have reageret, da han fik en ordre om at udføre arbejde, som lå uden for KL's interesser.
- Det skulle han jo ikke have gjort, og hvis chefen sagde til ham, at han skulle gøre det, så burde han enten have sagt nej, eller have gået til sin direktør, siger Kristian Wendelboe.
Carl Holst kan være skattepligtig
Professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, undrer sig over Kristian Wendelboes ageren, da Carl Holst henvendte sig.
- Det kan i nogle øjne godt se ud som en vennetjeneste. Det kan man ikke udelukke, at nogle føler. Kristian Wendelboe burde være klar over, at det kunne se dårligt ud at hjælpe Carl Holst, som han kender i forvejen.
Kristian Wendelboe burde i stedet have afklaret henvendelsen med bestyrelsen, mener Per Nikolaj Bukh:
- Hvis bestyrelsesformanden havde sagt god for det, så kunne han trygt sende sagen videre i KL. Så ville der på nuværende tidspunkt ikke være tvivl om, at der ikke er tale om en vennetjeneste.
Selvom KL er delvist skattefinaniseret igennem kommunernes kontingent til foreningen, er det usikkert, om KL har gjort noget ulovligt ved at rådgive Carl Holst i hans private sag. Det skyldes, at KL er en privat forening, der ikke er omfattet af forvaltningsloven ligesom andre offentlige institutioner.
Derimod er det muligt, at Carl Holst skylder staten nogle penge i skat for den rådgivning, han modtog gratis. Det fortæller ekstern lektor i skatteret ved Copenhagen Business School, Ole Aagesen, der vurderer, at rådgivningen kan betragtes som en gave, der skal beskattes.
- Som jeg ser det, er der to muligheder. Enten beslutter KL sig for at levere en faktura til Carl Holst, og så vil det være en privat udgift.
- Har KL ikke i sinde at sende en faktura, slipper han for en privat udgift, og så har han fået en gave, og der er man skattepligtig, siger Ole Aagesen.
Carl Holsts advokat: - Jeg har ikke brug for KL
I dokumentaren betegner Carl Holst sin kontakt med KL som input til ham og hans advokat ud fra et KL-synspunkt i forbindelse med hans sag med Region Syddanmark.
TV 2 Nyhederne ville gerne have Carl Holst til at uddybe, hvilke input han fik, men han ønsker ikke at stille op til interview. Han henviser i stedet til sin advokat, Karoly Nemeth.
TV 2 har derfor sendt en række spørgsmål til Karoly Nemeth, der blandt andet handler om, hvorfor Carl Holst som folketingsmedlem i 2015 var berettiget til at få bistand af KL.
Selvom Carl Holst altså har tilkendegivet, at han fik input i KL, afviser hans advokat nu, at han overhovedet fik hjælp af KL. I en mail til TV 2 skriver Karoly Nemeth:
- Det, du skriver, er det rene vrøvl. Jeg har ene og alene rådgivet Carl Holst siden den 5. november 2015. Jeg har ikke brug for KL.
Se dokumentaren 'En rigtig møgsag' om KL's fråseri i aften klokken 20.00 på TV 2.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Første jul som enke: Bente finder fællesskab på Rytterkasernen
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem
kopieret!
Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.
Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.
Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.
Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Juletrafikken - her bliver den værst
kopieret!
I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.
I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.
Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.
Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.
Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.
Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps
kopieret!
Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.
Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.
Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.
I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.
En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro
kopieret!
En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.
Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.
Personen var alene i bilen.
Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.
Nu bliver det nemmere for foreninger at få bankkonto
kopieret!
Erhvervsdrivende og foreninger har i stigende grad oplevet at blive afvist, når de har ville åbne en konto i banken. Det gør en ny lov nu op med.
Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Loven blev vedtaget tidligere i denne uge.
- I Danmark har vi en stærk foreningskultur, hvor lokale ildsjæle hver dag gør en forskel for vores børn og unge. Den indsats skal vi værne om, så vi sikrer, at tiden bliver brugt på det, der rent faktisk betyder noget, siger erhvervsministeren.
Når et pengeinstitut modtager en anmodning om at åbne en basal erhvervskonto, skal pengeinstituttet hurtigst muligt og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst, lyder det i loven.
Bragede ind i autoværn - bro lukkede efter uheld
kopieret!
Fredag aften er der sket et færdselsuheld på Siøsundbroen mellem Siø og Tåsinge, oplyser Vejdirektoratet. Uheldet er sket i retning mod Svendborg.
Fyns Politi bekræfter at man er til stede ved uheldet, hvor en bil har påkørt autoværnet. De nærmere omstændigheder omkring uheldet efterforskes.
- Den seneste melding er, at trafikken står stille, oplyser politiets vagtchef.
Vejdirektoratet oplyser at broen er helt spærret, og forventes genåbnet i løbet af aftenen.
Opdatering 20.09: broen er nu åbnet i det ene spor. Politiet dirigerer trafikken, så der kommer biler igennem fra begge retninger.
Odense håndbold får million-indsprøjtning efter stort underskud
kopieret!
Odense Håndbold slutter året af med at præsentere et underskud på 3,7 millioner kroner. Et underskud som klubben godt vidste var under opsejling, fortæller direktør Lasse Honoré.
- Det er naturligvis aldrig positivt med et underskud på -3,7 mio., men et
underskud i den størrelsesorden var ventet, blandt andet grundet stigning i spiller og stabs-omkostninger.
Et udvalg i ejerkredsen har nu valgt at give klubben 4,5 millioner, som skal holde klubben oven vande.
Samtidig mener direktøren, at klubbens forretning er blevet sundere.
- vi har flyttet vores nettoomsætning 5,5 mio. kr. positivt. Det betyder, at vi i mindre grad er afhængige af tilskud og større sponsorater fra vores aktionærer.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her