Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To eksperter kommer med deres bud på, om det er ved at være tid til, at vi lemper på retningslinjerne for isolation.
I snart to år har smitte blandt familie, venner og kolleger haft konsekvenser for millioner af danskere.
Med kort varsel har mange måttet rydde kalenderen og se sig selv isoleret hjemme eller på hotel, mens de ventede på svar på, om de var smittet med coronavirus.
Nu lysner det dog ifølge en række eksperter i horisonten.
Omikron-varianten har indtaget Danmark og sendt smittetallene i vejret, men den gode nyhed er, at risikoen for alvorlig sygdom hos den enkelte person er meget lavere. Vi går en influenzalignende tilstand i møde, sagde Statens Serum Instituts faglige direktør, Tyra Grove Krause, torsdag til TV 2.
Derfor vil det inden længe også være tid til at kigge på behovet for isolation, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
- Jeg vil mene, at vi snart, men ikke endnu, kan se en situation, hvor det ikke giver mening for store dele af befolkningen at gå i isolation, siger han.
Mindre sygdomsfremkaldende
Forklaringen er særligt den høje vaccinetilslutning, der er i Danmark, påpeger professoren.
- Jeg forestiller mig – og har hørt det samme fra mange af mine kolleger – at vi efterhånden har fået grundlagt en basal immunitet over for dette virus i langt de fleste individer, og derfor vil infektionerne have svært ved at få tag i befolkningen, siger Allan Randrup Thomsen.
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener, at man bør kigge på retningslinjerne en måned ud i fremtiden ad gangen.
Han ser dog stadig god fornuft i at fastholde retningslinjerne for isolation.
- Ideen om isolation er jo at forhindre, at smitten spreder sig. Det skal vi for at få afbrudt smittekæderne. Det er for samfundets skyld. Derfor er der stadig god grund til at isolere, siger Hans Jørn Kolmos.
Skal mindske dødsrisikoen: Millioner på vej til landets største amputationscenter
Et oppusteligt bånd rundt om låret kan måske mindske risikoen for død ved amputationer. Det skal tre læger fra OUH forske i.
Landets største amputationscenter ligger i Odense. Omkring 200 patienter får hvert år foretaget større amputationer af benet på OUH.
Selvom der bliver foretaget så mange amputationer hvert år, er det stadig et stort og risikofyldt indgreb. Derfor vil OUH nu forske i en ny metode, som kan gøre operationerne mere sikre. Det glæder overlæge Martin Lindberg-Larsen, at forskningen kan starte.
- Det er rigtig stort for os, fordi det er vores eget projekt det her. Vi er selv kommet på idéen, og det skal gøres her på OUH.
Stor risiko ved amputationer
Risikoen, når man skal have amputeret et ben, er stor. Det er ikke selve operationen, der gør dem risikofyldte - det er de faktorer, som ofte følger med, hvis man skal have amputeret et ben. Det fortæller overlæge på OUH Tine Nymark.
- Vi har mange patienter, der for eksempel har haft sukkersyge og åreforkalkninger, hvilket giver dårligt blodomløb til specielt deres ben. Der er derfor en del risikofaktorer. Blandt andet om det kan hele op, og får de en amputationsstump, de kan bruge. Men også om der kommer betændelse. Alt det øger risikoen for, at man faktisk kan dø efter sådan en amputation.
Et oppusteligt bånd ved låret
Det forskningsprojekt, der nu skal til at starte, handler om, at man skal finde ud af, om man ved hjælp af et oppusteligt bånd - et såkaldt tourniquet - kan mindske risikoen ved amputationerne. Læge og ph.d.-studerende Anna Trier Brix forventer, at forskningen kommer til at vise gode resultater.
- Vi forventer, at patienterne taber mindre blod under operationen, samtidig kan vi måske gøre operationen hurtigere, hvilket er en fordel, fordi patienterne tit er meget syge.
Forskningen forventes af tage omkring tre år ifølge overlæge og forskningsleder Martin Lindberg-Larsen.
- Ph.d.-projektet starter i september, og der forventer vi også at begynde at inkludere de første patienter. Derfra tager det nok cirka et års tid at inkludere patienterne, og så et års tid med opfølgning. Så det tager nok to til tre år, fastslår han.
Forskningsprojektet er støttet med to millioner kroner af Novo Nordisk Fonden.
Han påpeger, at man kalder det et isolationskrav, men at det ikke er et reelt krav. Ifølge Kolmos bliver det formuleret på denne måde, fordi rådet skal være konkret og håndterbart.
Myndighederne kan godt påbyde borgere at lade sig isolere ifølge Epidemiloven, men det er kun sket en håndfuld gange. Senest skete det i marts 2021.
Retningslinjerne beror faktisk på en konsensus om frivillighed og kollektiv ansvarlighed, siger Kolmos.
- Vi er stadig i en situation, hvor vi skal passe på hinanden, og det giver god mening at lade sig isolere, selvom vi har en variant, der ikke er ligeså sygdomsfremkaldende som tidligere varianter, vurderer han.
Styrelse skifter strategi: Corona kan kun undtagelsesvist lukke skoler
Nu er det kun undtagelsesvist, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil udstede påbud om coronalukning af skoler.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ændret strategi for, hvornår skoler lukkes eller elever sendes hjem på grund af coronasmitte. Det skal ske i færre tilfælde end før årsskiftet.
Det oplyser Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, til folkeskolen.dk i en skriftlig kommentar.
Strategien er nu, at man kun "undtagelsesvist" vil udstede påbud om midlertidig lukning af skoler.
- Mange elever på skolerne er vaccinerede, de testes jævnligt, og så ser vi, at omikronvarianten giver mildere symptomer hos langt de fleste, lyder det fra Anette Lykke Petri til mediet.
- Vi skal altid anvende det mindst indgribende og mest skånsomme middel, og vi har et hensyn at tage i forhold til børnenes trivsel og undervisning.
Direktøren begrunder videre den ændrede strategi med, at "vi står et andet sted, end vi gjorde for et år siden".
Ingen påbud udstedt i år
Ifølge folkeskolen.dk er der ikke udstedt et eneste påbud om at lukke en folkeskole som følge af coronasmitte i det nye år.
Af styrelsens hjemmeside fremgår det også, at der lige nu ikke er påbud om lukning eller restriktioner på skoler eller daginstitutioner landet over.
Hos Skolelederforeningen modtager formand Claus Hjortdal beskeden som en tilbagevending til hverdagen.
- Lige nu sammenligner man altså corona med almindelig sygdom. Og det gør jo bare, at vi ude på skolerne skal til at tænke, som vi plejer. Vi skal lade være med at tænke det her som corona, siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan kun udstede påbud om at lukke en skole eller sende skoleklasser hjem for at forebygge og håndtere smitteudbrud blandt børn og unge.
Er en skole presset af sygemeldte lærere, er det ikke en sag for styrelsen.
Allan Randrup Thomsen mener da også, at det fortsat vil være nødvendigt at skærme de sårbare i samfundet på eksempelvis plejehjem og sygehuse, og her vil isolation ved sygdom være vigtigt.
- Men vi vil formentlig se en ikke ubetydelig smitte i perioder, hvor det er meget nemt for virus at brede sig, som i vintermånederne. Derfor begynder det at ligne influenza.
Bliv hjemme, hvis du er smittet
Omikron-varianten er fortsat en joker i covid-19-lotteriet. Der er nemlig stadig sparsom viden om Omikron. Derfor skal man holde tungen lige i munden, mener Allan Randrup Thomsen.
- Foreløbigt befinder vi os stadig i en pandemisituation med restriktioner, og derfor giver det god mening, at der indtil videre opretholdes et isolationskrav. Måske kan det ændre sig i foråret, hvis situationen bliver mindre alvorlig.
Fire ud af fem daginstitutioner ramt af corona den seneste uge
60 procent af landets daginstitutioner meldte om besvær med at finde vikarer i den seneste uge, viser tal.
Næsten en tredjedel af landets daginstitutioner har i løbet af den seneste måned set sig nødsaget til at bede forældre om at holde deres børn hjemme eller hente dem tidligt.
Det skyldes, at coronasmitte har forårsaget personalemangel, viser en undersøgelse lavet af pædagogernes fagforening, Bupl.
Fire ud af fem institutionsledere har således meldt om coronasmitte blandt personalet i løbet af de seneste syv dage.
Imens har omkring 60 procent af undersøgelsens respondenter svaret, at det ikke har været muligt at finde vikarer, der kunne udfylde de tomme huller i arbejdsplanen.
Derfor efterspørger fagforeningen, at politikerne skal sikre en nødbremse, så kommunerne har muligheden for at reducere åbningstiden eller antallet af børn, hvis sygefraværet er tilpas højt blandt personalet.
- Smitten blandt det pædagogiske personale er på et langt højere niveau end før, og vikarbureauerne melder udsolgt, siger foreningens formand, Elisa Rimpler.
- Det betyder, at det er kritisk i forhold til at sikre omsorgen for børnene og et forsvarligt arbejdsmiljø for de ansatte, lyder det.
Undersøgelsen, som 1053 institutionsledere har besvaret, viser desuden, at i 16 procent af institutionerne var mere end hver fjerde medarbejder fraværende - enten som coronasyg eller grundet coronaisolation.
- Rigtig mange daginstitutioner hænger i med det yderste af neglene, og det ved politikerne godt. Derfor er der brug for akut handling, hvis vi skal undgå nedlukninger af institutioner på stribe, lyder det fra Elisa Rimpler.
I øjeblikket er der i lovgivningen indskrevet en såkaldt pasningsgaranti, der går ud på, at kommunerne er forpligtet til at stille et pasningstilbud til rådighed, der passer med forældrenes pasningsbehov, siger formanden.
- Men et af de greb, der er, kunne være en lempelse af pasningsgarantien, så institutionerne kan følge med, foreslår hun.
Desuden bør man stadig blive hjemme, hvis man er smittet – uanset hvad, siger Hans Jørn Kolmos.
- Grunden til, at man går i isolation som nærkontakt, er for at beskytte andre mod smitte. Det gælder også, når man er syg. Du går jo heller ikke på arbejde med influenza, siger han.
Storbritannien lemper
I Storbritannien har man netop annonceret, at selvisolationsperioden bliver kortet ned til fem dage i stedet for de gældende syv.
Det skriver The Guardian.
Det meldte landets sundhedsminister, Sajid Javid, ud torsdag. Forkortelsen skal være med til at afhjælpe de personaleproblemer, som landet oplever grundet mange sygemeldinger.
Med den nye ændring i de britiske retningslinjer for isolation skal man altså være isoleret i fem hele dage og må forlade den på sjettedøgnet.
Ændringen træder i kraft mandag.