Hvis oversvømmelsen rammer: Sådan sikrer du dit hjem og din pengepung
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selv under skybrud er det ikke sikkert, at forsikringen dækker alle skader på huset.
Den seneste tid har budt på voldsom regn og større oversvømmelser flere steder i landet.
Fyn er heller ikke gået fri for større regnskyl, og bland andet har stien ved Odense Å i flere dage været oversvømmet flere steder.
Men hvis man får kælderen oversvømmet, betyder det ikke nødvendigvis, at forsikringen dækker, fortæller Anja Linstrup Sørensen, konsulent i brancheorganisationen Forsikring og Pension.
Uvejr over Fyn: Våde veje og aflyste færger
Afgangene mellem Bøjden og Fynshav samt mellem Søby og Fynshav er aflyst på grund af stormende kuling.
Opdatering
Endnu en weekend i Danmark byder på kraftigt blæsevejr og masser af regn, og det skaber lørdag problemer flere steder i trafikken.
Den stormende kuling betyder, at færgeafgangene mellem Bøjden og Fynshav er aflyst til og med afgangen fra Fynshav klokken 14.
Også ruten mellem Søby og Fynshav er påvirket. Afgangen klokken 9.20 er aflyst, og det samme er den klokken 13. Den anden vej er afgangene 10.40, 14.20 og 17.30 aflyst.
Det skriver færgeselskaberne Alslinjen og Ærøfærgerne på deres respektive hjemmesider.
Problemer til lands
Blæsevejret betyder også, at man varsler om kraftig vind på Storebæltsbroen. Der er dog endnu ikke kommet nogen advarsler om at undgå at køre med vindfølsomme køretøjer.
Tidligere advarede Vejdirektoratet om, at der på en strækning af Fynske Motorvej lå så meget vand, at man risikerede aquaplanning.
Vandet lå i sporet fra Odense mod Middelfart mellem afkørsel 53 Odense V og serviceanlæg Kildebjerg Nord.
- Kun hvis der er tale om skybrud. Ellers hæfter man selv for vandskaderne, siger Anja Linstrup Sørensen.
Mængden af regnvand - og hvor hurtigt det falder - har betydning for, om forsikringen dækker. På www.forsikringsvejret.dk kan du taste din adresse ind og tjekke, om vejrforholdene lever op til, at forsikringen dækker dine skader.
Udvidet forsikring dækker ikke alt
Derfor kan man som boligejer købe en udvidet vandskadeforsikring, der dækker ved al slags nedbør.
Men heller ikke en udvidet forsikring er vandtæt i forhold til erstatning.
For det er kun skader, der forårsages af vand ovenfra - såsom regn og oversvømmede kloakker - der udløser erstatning, siger Anja Linstrup Sørensen.
Hvis regnen betyder, at åer og søer går over deres bredder og skader private hjem, kan man som boligejer derfor ikke få erstatning. Og det er uanset om man har en almindelig eller udvidet vandskadeforsikring.
Der er derfor ekstra god grund til at sikre sig som boligejer.
Læs her, hvordan operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Schou anbefaler, at man sikrer sit hjem mod oversvømmelser:
Sådan sikrer du dit hjem mod oversvømmelser
Følg med i vejrets udvikling
Lars Schou anbefaler, at man holder øje med den lokale vejrudsigt. TV 2 Vejret opdaterer løbende risikoen for regn og oversvømmelser rundt om i landet.
Følg derudover med på kommunens eller det kommunale beredskabs hjemmeside. Her oplyser nogle kommuner, hvor man kan få adgang til sandsække. På www.dingeo.dk kan man se, hvor udsat ens bolig er i tilfælde af skybrud.
Luk af og dæk til - og pas på ledningerne
Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så døre, skakter, gulvafløb og toilet hurtigt kan afdækkes. Nogle kommuner uddeler sand og sandsække, og ellers kan man købe sække i et byggemarked og selv anskaffe sand at fylde i. Sørg for at rense udendørsrister i både kælderskakter og lyskasser, så vandet kan løbe fra. Læg gerne en plade over lyskassen, så det ikke kan regne ned i den.
Døre er sjældent helt vandtætte, så afdæk gerne kælderdøre med afdækningsplast og sandsække som vist i videoen ovenfor.
Sandsække bør lægges i forbandt - som man kender fra mursten - i stedet for at placere dem lige ovenpå hinanden. Hvis vandet kommer fra terræn - i modsætning til at komme fra undergrund og kloak - bør man starte med at dække døre og andre indgange til.
Kommer vandet fra undergrunden, bør man afdække riste og toilet med sandsække først.
Begræns skaden - og pas på kloakvand
Hvis skaden er sket, og huset er oversvømmet, anbefaler Beredskabsstyrelsen, at man gør, hvad man kan for at begrænse skaderne.
Som det første bør man kontakte sit forsikringsselskab, anbefaler Lars Schou.
Derefter bør man forsøge at få vandet ud af ens bolig hurtigst muligt. Samtidig bør man lede efter ting, der kan reddes, og skynde sig at tørre dem af. Man kan på forhånd anskaffe sig en pumpe, der kan pumpe vand væk fra kælderen, hvis uheldet er ude. Pumper kan anskaffes i et byggemarked.
Er vandet kommet op i huset fra kloakken, bør man beskytte sig med handsker og maske under oprydningsarbejdet, da vandet kan indeholde farlige bakterier. Bagefter bør man vaske sig grundigt.
Drabschefens år uden drab - første gang i et årti uden mord på Fyn
kopieret!
Ikke én journal i Fyns Politi har i 2024 fået gerningskoden "73111", som er koden for en drabssag. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi det ikke er sket i de ti år, som TV 2 Fyn har bedt om en optælling for.
Forklaringerne er mange, men samtidig er det i mange sager tilfældigheder der afgør, om- og hvornår et drab sker.
Derfor er det heller ikke nemt at sige, hvorfor 2024 lige blev året på Fyn uden drabssager i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.
- Jeg kan bekræfte vi ikke har haft nogle drab på Fyn i år, og det kan der være mange forklaringer på, siger Claus Andkjær Rosenberg, som er vicepolitiinspektør for reaktiv efterforskning i efterforskningscentret ved Fyns Politi.
I daglig tale "drabschefen".
33 drab på ti år
Året 2016 blev en højdespringer med ni drab på Fyn. En otteårig pige blev dræbt af sin far i Odense, en tysk kvinde blev dræbt af en sten, som blev kastet fra en motorvejsbro, og et dobbeltdrab fandt sted i Snøde på Langeland.
Men otte år senere ser det helt anderledes ud, og drabschefen har ikke efterforsket en eneste sag fra i år, som udsprang af et drab.
- Drab kan ske mange steder i samfundet. Det er ikke kun indenfor rocker- og bandemiljøet, men kan udspringe af mange ting. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke har været ramt i år.
Det betyder ikke, at de efterforskere, som normalt tager sig af drabssager, har kunne smække benene op og trille tommelfingre i det forgangne år, forklarer Claus Andkjær Rosenberg.
- Ud over efterforskningen af drabssager, arbejder vi med en stor forebyggende indsats. Vi arbejder blandt andet med exit-programmer fra rocker- og bandemiljøet, vold i nære relationer og risikovurderinger af specifikke områder. Så vi prøver at arbejde målrettet på at forebygge de grove forbrydelser.
Fra 2014 til 2024 har der i alt været 33 drabssager på Fyn, og det har svinget med mellem ét og ni drab om året. Det, at der ikke er begået et drab i 2024 er dog ikke et udtryk for, at året har været stille eller mindre voldeligt.
- På området har vi haft et år, som ligner de øvrige år. Vi har ikke haft egentlige drab, men vi har haft ganske alvorlige sager, der kunne have ført til drab. Altså rigtig grov vold, hvor det måske er tilfældigheder at det ikke er blevet til et drab. Det kan også være drabsforsøg, siger han.
Den ultimative forbrydelse
Det er ikke nødvendigvis vanekriminelle som gør sig skyldige i drab. Derfor er alle drabssager også forskellige, og politiet udelukker aldrig at der er sket et drab, når et dødt menneske er fundet under mistænkelige omstændigheder.
- De steder i samfundet, hvor folk er mere voldsparate, kan der selvfølgelig ske drab. Men vi ser drab i alle samfundslag. Både i bandemiljøer, i familietragedier, men også hvor det ikke har været med forsæt - altså, hvor det er vold som er endt med at blive til drab, uddyber Claus Andkjær Rosenberg.
Drab kaldes den ultimative forbrydelse, og ifølge drabschefen er det ikke en type sager, som ses særligt ofte i Fyns Politi.
- Men vi har næsten altid en drabsefterforskning i gang, så det er ekstraordinært, at der ikke har været nogen i år, understreger han.
Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke
kopieret!
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.
Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.
- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Var fyrværkeriet lovligt?
Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.
- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.
Yderligere en tilskadekommen ung mand
Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.
- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
kopieret!
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
kopieret!
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn
kopieret!
Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.
Det viser billeder fra Local Eyes.
I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.
Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Væltet træ generer togtrafikken på Fyn
kopieret!
Opdatering klokken 16.30
Banedanmark har fået fjernet træet, og DSB begynder at køre som normalt igen. Der kan dog stadig forekomme ændringer og aflysninger det næste stykke tid.
Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.
Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.
Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.
DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.
Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe
kopieret!
Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.
- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.
Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.
Før diagnosernes tid
- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.
Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.
- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.
Et rigtigt arbejde
Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.
- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.
- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.
Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.
- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.
Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn
kopieret!
I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.
Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.
Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.
Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.
Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand
kopieret!
Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.
Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.
Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.
Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.
TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.
Sådan gik nytårsnat på Fyn
kopieret!
En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.
Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.
- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.
Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.
Reddet af vejret
Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.
Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.
- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.
Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn
kopieret!
Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.
Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.
Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.
Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.
Der er også meget mere regn på vej.
Mange børn og unge behandlet for øjenskader på OUH
kopieret!
Der har på landsplan været 22 øjenskader i forbindelse med nytårsaften. Af dem er syv sket blandt børn under 18 år. Det skriver Ritzau.
Nytårsnat har derfor også været en travl en af slagsen på Odense Universitetshospital.
Sygeplejerske Michelle Sellerup har set mange fyrværkeriskader, hvilket har betydet, at personalet har behandlet en del øjen- og håndskader.
- Skaderne er primært sket blandt unge, som tæller teenagere og folk op til midt-30'erne, siger Michelle Sellerup til TV 2.
To unge mænd har fået så alvorlige håndskader, at de vil være mærket for livet.
- De vil miste én eller flere fingre, siger overlæge Morten Schultz Larsen til TV 2.
Politi efterforsker brand på McDonald's som påsat
kopieret!
Politiet undersøger en muligt påsat brand på en erhvervsejendom på Risingsvej i Odense.
Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi mistænker, at den er påsat. Der er nogle fund inde på stedet, som gør, at vi er sikre på, at det er en påsat brand, siger han.
Han vil ikke komme nærmere ind på, hvilke "fund" der har ført til politiets mistanke.
Ingen kom til skade under branden, understreger han.
- Og ingen var på noget tidspunkt i fare for at komme til skade, lyder meldingen.
Politiet modtog anmeldelsen 00.20. Branden er slukket, og der er ikke sket voldsomme skader på bygningen.
Resten af natten vil stedet være afspærret og bevogtet.
- Og så undersøger vi stedet i morgen, siger han.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen.
Alvorlig ulykke med fyrværkeri i Odense
kopieret!
OPDATERING: Manden er afgået ved døden.
En ung mand er kommet alvorligt til skade på grund af en ulykke med fyrværkeri ved Nyborgvej i Odense.
Det oplyser Johnny Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi.
- Han er i kritisk tilstand og er på hospitalet, siger han.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.06. Det var ikke manden selv, der anmeldte ulykken.
Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere, hvad der er sket.
Tidligere på natten lød det ifølge TV 2 fra vagtchefen, at man undersøgte "et mistænkeligt forhold" på Nyborgvej i Odense.
Men det vil politiet ikke umiddelbart kalde ulykken længere, siger Johnny Müller.
- Vi mistænker ikke, at der har været andre involveret. Det forventer vi ikke.
Derfor har politiet heller ingen anholdte i forbindelse med ulykken.
- Men derfor kan der alligevel godt være noget mistænkeligt i den forbindelse. Det er det, som vi skal finde ud af nu: Hvad er det for noget fyrværkeri? Hvor er det købt? Og hvem har leveret det? Er det ulovligt?
- Vi undersøger i hvert fald sagen, lyder det fra Johnny Müller.
De pårørende er underrettet, påpeger han.
Vagtchefen kan ikke komme nærmere ind på mandens alder.
Fyrværkeri skal være CE-mærket, før det kan sælges lovligt i Danmark.
CE-mærket betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.
Opdager man fyrværkeri , som mangler et CE-mærke, eller som fejler ved brug, kan man kontakte Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen kan vejlede om, hvad man skal gøre.
Hvis professionelt fyrværkeri sælges til private, er det også ulovligt.
En foreløbig opgørelse fra 1. januar til 1. november 2024 viste, at danske toldere i 2024 havde tilbageholdt knap et halvt ton ulovligt fyrværkeri.
Det er et væsentligt fald i forhold til sidste år, hvor man tilbageholdt over to ton over hele året.
Tolderne har fundet alt fra kanonslag, batterier og diverse knaldfyrværkeri til røggranater, romerlys og nødraketter.