28. okt. 2017 kl. 13:42

Ingolf giver risiko for stormflod på Nordfyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I kølvandet på stormen Ingolf rammes mange danske kyster af stormflod søndag aften. Blandt andet er Nordfyn og Odense Fjord udsat.

Ingolf efterfølges søndag aften af et kraftigt højvande, som vil give stormflod flere steder i de indre danske farvande. Det viser de seneste prognoser, skriver TV 2 Vejret.

Vand fra Nord- og Østersøen

De seneste dage er store mængder vand presset ind gennem de indre danske farvande fra Nordsøen, og det har medført, at der i øjeblikket er et overskud af vand i Østersøen.

På den måde virker Sjælland og Fyn som sten i en å, der vil få vandstanden til at stige.

Højeste vandstand siden 2006

Når vandstanden kulminerer i morgen aften og natten til mandag, så bliver det mange steder med de højeste vandstande siden stormfloden den 1. november 2006.

I Odense Fjord forventes vandstanden i morgen aften ved 22-tiden at stige til 1,6-1,7 meter over daglig vande, mens man langs den nordfynske kyst, samt ved Fredericia og Juelsminde kan se frem mod vandstande på ca. 1,5 meter.

Læs også: Fyn opruster mod klimaet
Gå tilbage Del
19. okt. 2017 kl. 10:53
Opdateret: 19. okt. 2017 kl. 10:52
Fyn

Fyn opruster mod klimaet

/

Beredskab Fyn tager konsekvensen af de seneste tilfælde af voldsomt vejr og opruster sin kapacitet.

Voldsomme storme og oversvømmelser sidste vinter får nu Beredskab Fyn til at indkøbe mere materiel til at bekæmpe skaderne ved stormfloder på Fyn.

- I forhold til det, der er på vores trailere, fordobler vi det udstyr, vi har. Det vil sige, at vi kan flytte rigtigt meget vand, siger operativ leder ved Beredskab Fyn, Mikkel Mygenfordt.

Det er Odense Kommune, der har bedt beredskabskommissionen vurdere, om det eksisterende klimamateriel er tilstrækkeligt.

Odense Kommune havde inden Beredskab Fyns tilblivelse brugt 1,3 millioner kroner på klimamateriel til Odense Brandvæsen - udstyr der nu indgår i Beredskab Fyns samlede materiel.

Men beredskabskommissionen mener, at der er behov for at investere yderligere to millioner kroner i nyt materiel.

- Vi kan konstatere, at fremtiden giver nogle flere hændelser - både øget regnmængde, men også i forhold til, hvad der kan ske ved vores kyster. Derfor har vi vurderet, at der er behov for, at vi anskaffer mere klimamateriel, siger formanden for beredskabskommissionen, Kenneth Muhs, som også er borgmester i Nyborg.

Han tilføjer, at Beredskab Fyn ikke står alene i tilfælde af katastrofer, men at man kan tilkalde assistance fra Beredskabsstyrelsen.

- Det er en todelt ting, hvor vi typisk løfter førsteindsatsen og der, hvor vi er først fremme, og derefter kommer hjælpen fra vores beredskabscentre, siger Kenneth Muhs.

Det er planen, at det ekstra udstyr er klar til at blive taget i brug til den kommende vinter.

Senere på aftenen kan vandstanden også stige til ca. 1,4 meter i Smålandsfarvandet, så man langs den lollandske nordkyst, samt ved eksempelvis Karrebæksminde, kan forvente problemer med højvandet.

De forventede vandstande er blandt de fem højeste, man har set på de kanter de sidste 50-100 år, og flere steder må man forberede sig på oversvømmelser langs kysterne og ved havneområderne.

Storm kan lukke broer

Stormen Ingolf rammer Danmark natten til søndag. Store dele af landet vil i denne forbindelse blive ramt af meget blæsende vejr, som i vindstødene kan ramme med stormstyrke fra nordvest og måske endda nå orkanstyrke langs Jyllands vestkyst. En overgang kan der i nat optræde fuld storm langs den Jyske vestkyst.

Du kan se hvordan den forventes at udvikle sig time for time HER.

Læs også: Status: Stormflod på retur
Gå tilbage Del
5. jan. 2017 kl. 8:29
Fyn

Status: Stormflod på retur

Anders Høgh

Efter en af de værste trusler om stormflod på Fyn i nyere tid er vandet torsdag morgen ved at trække sig tilbage.

Fyns Politi melder torsdag morgen klokken 4, at truslen om oversvømmelser de fleste steder er aftagende.

Assens - Der er fortsat vand over havnebassinet, men vandstanden er nu faldende. Få yderligere informationer på kommunens hjemmeside www.assens.dk og på kommunens Facebookside. Vandet på Helnæsdæmningen har trukket sig tilbage, og vejen kan igen benyttes.

Faaborg – I Faaborg har vandet trukket sig tilbage, og Havnegade er igen åbnet for færdsel.

Middelfart – Vandet er faldet, og ingen gader er oversvømmet. Oversvømmelser af veje omkring Føns vil muligvis påvirke skolebuskørslen torsdag morgen.

Se i øvrigt kommunens hjemmeside www.middelfart.dk for yderligere information.

Svendborg – Vandstanden er faldet svagt og er nu under kajkanten de fleste steder. Siødæmningen mellem Langeland og Tåsinge forventes ikke at blive lukket.

Langeland – Vandstanden er faldet, og i Rudkøbing har vandet trukket sig tilbage til havnebassinets kant. Området er meget glat. Derfor vil Langeland Kommune hurtigst muligt salte.

Færgen mellem Spodsbjerg og Tårs sejler efter planen igen kl. 05:15, men man opfordres til at tjekke færgeselskabets hjemmeside på www.faergen.dk

Nyborg - der bliver fortsat pumpet vand fra voldgraven ved Nyborg Vold, og slanger til pumpeudstyret ligger ud over Storebæltsvej, hvorfor vejen er spærret. Der anvises andre ruter på stedet. Vandet er faldende. Et lavtliggende område af Lille Svanedam er oversvømmet med op til cirka 40 centimeter vand over en strækning på cirka 50 meter. Vejen er spærret på begge sider af oversvømmelsen.

Odense – ingen nye meldinger.

De forberedte evakueringssteder i Svendborg, Faaborg, Assens og Rudkøbing er afvarslet, idet der ikke forventes at blive brug for overnatnings-faciliteter.

Forsyningsselskaber har flere steder på Fyn afbrudt strømmen i transformatorstationer placeret i lavtliggende områder.

Det betyder, at et mindre antal husstande er uden strøm.

Når vandet er pumpet væk, kræves en rensning af transformatoren, inden strømmen kan tilsluttes.

Man forventer, at alle vil have strøm igen i løbet af torsdag formiddag. I alt drejer det sig om cirka 180 husstande, heraf omkring 120 i Assens Kommune.

Vand på vejene og frost har en række steder betydet, at vejene er meget glatte. Fyns Politi opfordrer til forsigtig kørsel.

Saltning af udsatte steder bliver iværksat, inden morgentrafikken begynder.

Busdriften i både i Assens og Faaborg vil torsdag morgen være berørt af oversvømmelserne. Læs mere på www.fynbus.dk og på www.rejseplanen.dk

Blæsten kan også risikere at medføre, at Storebæltsbroen lukker. Det advarer Fyns politi om på Twitter.

- Broen lukker, når vinden når over 25 meter i sekundet, skriver politiet.

Foreløbigt er der dog ingen advarsel om at passere Storebælt, og der går nogen tid, før det måske vil ske.

- HVIS Storebæltsbroen lukker, bliver det formentlig søndag morgen cirka klokken 8, oplyser Fyns Politi på Twitter.

På flere mindre broer meldes der også om kraftig vind lørdag. Kører man over Svendborgsundbroen, Vejlefjordbroen og Farøbroerne skal man derfor være opmærksom, skriver Ritzau.

Også væltede træer ventes at give problemer, når blæsten for alvor rammer. Vejdirektoratets har oprustet bemandingen, så der under stormen er dobbelt så mange på arbejde, som kan tage sig af problemerne.

- Vi forventer en travl nat. Der er typisk problemer med broerne, væltede træer og tabt gods, altså ting der falder af trailere, siger Vejdirektoratets trafikcenter Rune Johansen til Ritzau.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her