Kunsten at samle en ø mod en minister
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mattias Tesfaye kom under massiv beskydning, da han torsdag mødte 400 vrede langelændere. Og det var nøje planlagt.
De mange langelændere, der ventede på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, havde forberedt sig grundigt.
På forhånd havde arrangørerne øvet et råbekor med den vrede forsamling:
”Mattias Tesfaye - Langeland Siger Nej”.
Lægesagen fra Svendborg er ikke enestående: 22 sager om tilbagebetaling af honorarer
Konservativ gruppeformand i regionsrådet mener, at flere kontrollanter kan tjene deres løn.
Det er ikke kun den verserende lægesag i Svendborg, der har afsløret udfordringer i de praktiserende lægers aflønning.
En aktindsigt i det såkaldte Landssamarbejdsudvalg, der afgøre ankesager om praktiserende lægers honorering, viser, at der i løbet af de seneste ti år har været 22 sager i landets regioner.
- Kontrollen er ikke god nok. Systemet bygger på tillid. Når man er praktiserende læge eller speciallæge, bestemmer man langt hen ad vejen sin egen indtægt. Hvis vi skal bevare familielægen, kræver det, at regionen bliver endnu mere skarp på at opdage det, der ligner snyd, siger regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K).
Ansæt flere
Han mener, at regionen burde skærpe kontrollen ved at ansætte to-tre yderligere medarbejdere til at assistere den ene medarbejder, der i dag sidder med området.
- Når man ser den samlede volumen af bedragerier og tyverier, tror jeg så rigeligt, at der er råd til at ansætte to-tre stykker, der kan holde øje med underlige og store regninger. De penge tror jeg er givet godt ud både i forhold til at indkræve pengene og for at sende et signal til læger og speciallæger om, at de bliver kikket i kortene, siger Morten Weiss Pedersen.
3 af de 22 sager er fra Region Syddanmark.
Mens sagen i Svendborg drejer sig om uregelmæssigheder og mistanke om svindel for op mod 1,7 millioner kroner, er de øvrige sager i økonomisk størrelse noget mindre.
I tre af de største sager er lægerne blevet bedt om at tilbagebetale henholdsvis 255.000, 221.000 og godt 100.000 kroner.
Men der er også større sager, hvor Landssamarbejdsudvalget ikke har oplyst beløbet, der skal tilbagebetales.
Det drejer sig eksempelvis om tilbagebetaling for 254 konsultations-honorarer, tilbageførsel af 204 regninger, korrektion af 40 regninger og tilbagebetaling fra 71 læger for ukorrekt honorering ved tolkebistand.
Sager fra Landssamarbejdsudvalget
Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation har haft 22 sager om uregelmæssigheder i afregning fra praktiserende læger de seneste 10 år. I det der kaldes landssamarbejdsudvalget
Tre af sagerne er fra Region Syddanmark
Det viser en aktindsigt fra Danske Regioner, som TV 2 Fyn har fået.
Sagen fra svendborg handler om 1,1 mio kroner, I andre sager er der blandt andet beløb på 255.000, 222.000 og 111.000 kroner.
Det er tilsyneladende kun sagen fra Svendborg, der har medført fratagelse af ydernummer.
Der er uddelt bøder fra 20.000 kroner og ned til 5.000 kroner.
Flere sager drejer sig om fortolkning af overenskomsten. I tilfælde af uenighed i udvalget, der er ligeligt sammensat af læger og regions- og KL-repræsentanter, frafaldes sagerne, og i et enkelt tilfælde er en læge også sluppet uden sanktioner trods enighed i udvalget om, at lægen efter normale omstændigheder burde have været straffet.
“- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.00 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeninger, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen.”
Efter indstilling fra de praktiserende lægers organisation, PLO, blev det krav frafaldet, fordi der ikke er kutyme for, at læger, der har solgt deres praksis, skal sanktioneres.
Det harmer, mener Morten Weiss-Pedersen.
- Det synes jeg er dybt krænkende for retsbevidstheden Der skal være lighed for loven. Lægen, der snyder for 700.000-800.000 kroner, skal straffes ligeså vel som kassereren i sportsforeningen, der stjæler 20.000-30.000 kroner af kassen, siger Morten Weiss- Pedersen.
Kik på advokatnævnet
Han mener, at lægerne burde kikke på Advokatnævnets praksis.
Nævnet består af lige mange repræsentanter fra offentligheden og fra advokatbranchen med en dommer i spidsen.
- Uanset hvad man måtte mene om advokater, har de en meget kontant afregning af brodne kar i branchen. Lægerne burde kunne se en interesse i at følge samme ordentlige procedure. Man bør vide, at der kommer nogle meget tunge konsekvenser, hvis man stjæler skatteborgernes penge. For det er det, man gør, siger Morten Weiss-Pedersen.
Han ser gerne, at patienterne får mulighed for at få en kvittering med fra den praktiserende læge, så de kan se, hvad lægen har taget betaling for.
Det ville også tilgodese de 500.000-600.000 kroner, der ikke er digitale, siger det konservative regionsrådmedlem.
Han får støtte til det synspunkt af Niels Jørgen Langkilde, der er formand for Patientforeningen Danmark.
- Samtidig bør indholdet på kvitteringen være til at forstå for almindelige borgere og ikke bare et stykke papir, som kun kan læses af andre læger, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener, der er langt flere sager, end dem, der når op til overfladen.
Og han så gerne, at der blev uddannet langt flere læger, så der var "råd" til at slå hårdere ned på dem, der snyder på vægten.
- I dag bliver vi nødt til at beholde dem, fordi vi har lægemangel, siger Niels Jørgen Langkilde.
Han mener også, at lægernes overenskomst trænger til en revision, så den får en mere enkel udforming.
- I dag er det meget komplekst, og der er mulighed for at begå fejl, og så er det meget tidskrævende, siger han.
Og det lød højt og synkront, da ministerbilen dukkede op i sidste øjeblik før mødestart.
”Mattias Tesfaye - Langeland Siger Nej”.
Helt fra start var de lokale borgere indstillet på at vise ministeren, at han i løbet af blot et døgn var blevet den mest upopulære mand på Langeland.
Det skyldes regeringens beslutning om at lægge et udrejsecenter med 130 kriminelle udlændinge netop her – på sydspidsen af Langeland.
400 plastikstole
Indenfor i Humble Hallen var torsdagens håndboldtræning for de mindste årgange aflyst med kort varsel, og i stedet var der stillet 400 røde og hvide plasticstole frem med coronavenlig afstand.
De 400 siddende gæster var alt hvad politiet havde givet tilladelse til.
Resten af de fremmødte – og det var flere hundrede - måtte nøjes med at lytte til de store højtalere udenfor.
Ministeren havde taget tyren ved hornene og var mødt op, ene mand overfor 400 vrede og skuffede øboere.
Og han var udmærket klar over, at et udrejsecenter til kriminelle udlændinge ikke er en gave, som gør giveren populær – uanset hvor i landet, det så var blevet placeret.
- Der findes kun elendige placeringer af det her udrejsecenter. Det er vi totalt med på, sagde han, men tilføjede, at placeringen på Langeland efter hans mening var ”den mindst dårlige”.
På det punkt gav Mattias Tesfaye sig ikke.
Folketingsflertal
Til gengæld havde sagen – til langelændernes fryd – udviklet sig på Christiansborg i løbet af dagen, hvor der havde dannet sig et politisk flertal mod regeringen i sagen.
Et flertal, som Mattias Tesfaye lovede at lytte til.
- Jeg er minister, jeg er ikke diktator…, sagde han.
- Jo, du er, lød et tilråb fra salen.
- … Hvis et flertal af Folketinget siger, det er en elendig idé, så kommer vi ikke til at tromle henover Folketinget, fortsatte ministeren.
Det vakte jubel i salen – og udenfor, hvor flere hundrede stod samlet omkring højtalere og mobiltelefoner og fulgte med i debatten.
Aktivister i rundkreds
Den højlydte modtagelse og det store fremmøde var alt andet end tilfældigt.
Hele torsdagen havde aktivister på Langeland koordineret i detaljer, hvordan de ville modtage udlændingeministeren, når han ankom til borgermødet.
De mest aktive langelændere havde lagt deres planer fra deres improviserede hovedkvarter i Rudkøbings industrikvarter. Her samledes aktivisterne i rundkreds foran en lagerbygning med tøjudsalg og lagde planer.
Man var hurtigt blevet enige om at møde ministeren med størst muligt mandskab foran Humble Hallen.
- I stedet for at stå 100 et sted og 100 et andet og 100 foran rådhuset, så siger vi ”Alle foran Humble Hallen”, argumenterede Jesper Skovhus.
Brødrene Skovhus – Jesper og Morten – har været blandt de allermest aktive og højrøstede organisatorer af de langelandske protester.
Tidligere vagt på Holmegaard:
- De kan hurtigt overtage Bagenkop
Langelænder har oplevet, at børnefamilier har droppet huskøb efter planen om et udrejsecenter ved Bagenkop.
- Man må sige, at når de lægger udrejsecenteret på sådan en lille ø, som her, hvor Bagenkop har 450 indbyggere, så vil de 130 mennesker lynhurtig kunne overtage sådan et sted.
Det siger Dannie Hansen, og stiller sig dermed op i den lange kø af langelændere, der prostesterer mod regeringens planer om et udrejsecenter på det tidligere asylcenter Holmegaard tæt ved Bagenkop.
Dannie Hansen var vagt på Holmegaard, da det var asylcenter, og han fortæller, at han oplevede grove episoder på asylcenteret. Han er derfor ikke begejstret for, at Holmegaard ifølge regeringens plan skal huse 130 udviste, kriminelle asylansøgere.
- Med 130 sådan et sted, der vil det blive meget, meget grelt og en skidt ting for øen, siger Dannie Hansen.
Han er en af de mange langelændere der er i oprør efter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaya (S) onsdag formiddag satte adresse på planerne om et nyt udrejsecenter.
Regeringens har på statens vegne købt ejendommen Holmegaard på Gulstavvej et par kilometer øst for Bagenkop, og ikke længere væk fra Langelands største turistattraktion, Langelandsfort, end en gåtur på godt ti minutter.
Da Dannie Hansen var vagt på Holmegaard var der en del interne problemer, fortæller, han, men også problemer med tyverier i byen.
- Dem, der var hårde, de blev som regel flyttet fra Holmegaard, fortæller han og tilføjer:
- Men når vi får nogen, der skal være der, og som egentlig er et stort problem, så kan vi gange det med tusind. Og det vil jeg da nødig se ske her på øen.
Han uddyber sin bekymring og siger, at det kan være tyverier og mulige overfald på borgere.
- Og der er jo temmelig mange ældre mennesker i det område, som jeg vil frygte kunne blive udsat for forskellige overfald og så videre.
Styrkelse af politiet er ikke nok
Fyns Politi meddelte tidligt torsdag, at det skal bruge 67 politiårsværk for at løse opgaven ved et udrejsecenter på Langeland, men Dannie Hansen tror ikke rigtig på, at den bebudede styrkelse af politiets tilstedeværelse kan skabe den nødvendige tryghed.
- Det er jo et argument de kommer med. Jeg har en formodning om, at det ikke er nok med den her saltvandsindsprøjtning, fordi det kræver utrolig mange ressourcer.
Han mener, at selvom der vil være mere politi, så kan skaden være sket inden det når frem.
- De folk har ikke noget at miste, så de er jo lidt ligeglade med det, siger Dannie Hansen.
I en pressemeddelelse skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet blandt andet, at regeringen vil "etablere en ordning, hvor private og erhvervsdrivende naboer kan søge støtte til sikkerhedsforanstaltninger".
Men heller ikke det giver Dannie Hansen ro i maven.
- Jeg tror ikke på den, og det er ikke nok i hvert fald, siger han.
Hvad mener du, der skal til?
- Hvis det absolut skal være her, så vil det være så stort et politiopbud, så de ikke kommer ud. Det kan man jo ikke, de er jo ikke spærret inde.
Tilbage til stenalderen
Dannie Hansen nøjes ikke med, at ytre sine holdninger til regeringens plan, men har simpelthen med store bogstaver skrevet "Nej tak" på siderne og fronten af sin bil.
Han håber, at planerne bliver droppet. Specielt fordi Langeland er i knæ i forvejen:
- Der er en masse, masse mennesker i Bagenkop, som har gjort et kæmpe stykke arbejde for turisme, og det er begyndt at gå lidt frem for os, siger Dannie Hansen og nævner blandt andet også stigende huspriser.
- Det vil blive skudt tilbage til stenalderen.
Mange betjente skaber utryghed
Utryghed ved udsigten til et udrejsecenter har også allerede sat sig dybt i Lene Berthelsen. Også selvom der både er tilbud om støtte til sikkerhedsforanstaltninger og styrkelse af politiets tilstedeværelse på øen.
Lene Berthelsen kan ikke bruge det til noget.
- Det, som er den største udfordring for os lige nu, er den kæmpe frygt, udrejsecenteret har givet os. Og selvom der kommer 67 politibetjente til øen, så tror jeg faktisk, det vil skabe en større utryghed, fordi vi ikke er vant til at have betjente her nede på sydøen, siger Lene Berthelsen .
Hun tilføjer, at sydlangelænderne er vant til at leve i et lille, fredeligt samfund.
- Og vi vil blive mindet om hver eneste gang, vi ser en politibetjent på gaden, at der er en grund til, at der er bange for at bo her.
- Jeg har rigtig svært ved at opleve, at der er værdi i, at jeg skal lukkes inde. Jeg bor her, fordi jeg holder af friheden, og at jeg holder af det miljø, hvor man kan færdes uden at skulle kigge sig over skulderen.
Vi har taget vores del af slæbet
Hun mener samtidig, at Langelands har taget deres del, hvad angår flygtninge.
- Vi har haft flygtningecenter to gange, vi har haft et åbent fængsel. Og da vi havde flygtningecenter første gang, der var langelænderne rigtig, rigtig gode til at tage imod de flygtninge, og en helt masse er integreret her på øen.
- Så hvis vi kigger på, at vi er cirka tolv tusind indbyggere, så synes jeg, vi har taget vores del af slæbet.
Børnefamilier dropper Langeland
Lene Berthelsen frygter, at et udrejsecenter vil stoppe udviklingen på Langeland.
- Jeg tror, vi kigger ind i en fremtid, hvor børnefamilier ikke ønsker at flytte til Langeland, og det er ikke noget, jeg rykker lige ud af ærmet, siger hun og fortæller, at hun er i kontakt med en børnefamilie med tre børn og en anden med to børn, som nu har droppet deres planer om, at købe hus i området.
- Jeg mødte to tiårige børn i går, som kom til mig og spurgte, om jeg kunne hjælpe med, at de kunne blive boende på Langeland. Deres forældre havde sagt, at hvis vi fik det udrejsecenter, skulle de flytte herfra.
Regeringens forslag er på vippen
Først på aftenen torsdag sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et borgermøde i Humblehallen, at regeringen ikke vil "tromle" et udrejsecenter igennem, hvis et politisk flertal er imod regeringens beslutning.
Og der tegner sig netop et flertal imod et udrejsecenter på Holmegård efter SF få timer inden borgermødet meddelte, at partiet er parat til at støtte et beslutningsforslag om at stoppe placeringen af udrejsecenteret på Langeland.
Forslaget er stillet af blå blok, og med SF's støtte er den socialdemokratiske regering i mindretal.
Inden borgermødet i Humble havde Mattias Tesfaye indkaldt partiernes udlændingeordførere til møde.
- Jeg kan forstå, at flere partier har holdninger til placeringen af et nyt udrejsecenter - jeg vil derfor gerne indkalde til møde om dette i Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Mattias Tesfaye ifølge TV 2 i en mail.
Mødet vil finde sted på tirsdag klokken 19.00.
Og der var nok af andre detaljer for gruppen af aktivister at tage stilling til.
Én fik opbakning hele rundkredsen rundt til sine planer om bygge et stort N E J af brædder på taget af sin varevogn.
Spørgsmålet var bare, hvor det bedste sted var at placere bilen bagefter, så man var sikker på, at ministeren ville få øje på den.
Nogle foreslog broen over til Langeland, men i sidste ende faldt valget på vejstykket omkring Humble. Her var det besluttet, at det stykke landevej skulle dækkes tæt med skilte og flag på halv stang.
Argument-holdet
Opgaverne med klistermærker til bilerne, højtalere og andre praktiske opgaver blev uddelegeret til hastigt nedsatte undergrupper.
Og så blev der nedsat et ”Argument-hold”.
Holdet fik til opgave at formulere gode argumenter og fornuftige spørgsmål til konfrontationen med ministeren, så de lokale kunne fremstå mere velargumenterede end blot vrede og skuffede.
“Vi her på Langeland har allerede for længst gjort vores. Vi har haft tre asylcentre”
- Jeg tror ikke myndighederne regner med så mange problemer med langelænderne, så det er vigtigt, at vi møder med gode argumenter for, at udrejsecentret ikke skal ligger her hos os, forklarede Jesper Skovhus.
Det hold meldte Marlene Olsen sig straks til.
- Vi her på Langeland har allerede for længst gjort vores. Vi har haft tre asylcentre, lød et af hendes argumenter før gruppen trak sig tilbage for at finpudse på deres ideer.
Flag på halv stang
Ude ved selve Udrejsecenter Holmsgaard, på sydspidsen af Langeland, var der dagen igennem aktivitet i alle de huse, der grænser op til udrejsecentret.
Her er til daglig så idyllisk, som man overhovedet kan forestille sig: En bondegård, et par huse, en gammel sortmalet mølle, en sø og en vejbod, hvor der sælges økologiske karklude og sortmalede katte, skåret ud i træ.
Men torsdag var stemningen anderledes: Dannebrogsflagene var på halv stang i haverne og grøftekanten er tæt pakket af parkerede mediebiler.
Hos naboen på den ene side af det kommende udrejsecenter var en gruppe naboer samlet for at male protestskilte.
Hos naboen på den anden side var Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl kommet på besøg til kaffe.
Forklaringen på postyret kunne anes bag træerne, der støder op til baghaverne: Bygningerne, der efter planen skal huse 130 kriminelle og udviste udlændinge.
Plakaten på garage-gavlen
I gruppen af naboer var Charlotte Christiansen ved at male en plakat, der skal pryde gavlen på garagen til hendes barndomshjem.
Hun startede, uden helt at have bestemt sig for ordlyden.
”Nej til kriminelle naboer”, bliver budskabet i store, blå bogstaver.
Og nedenunder var der plads til en tilføjelse:
”Utryghed og mindre livsglæde”.
For hende er det nemlig, hvad det hele handler om.
Ejendomsmæglere på Langeland kimet ned efter nyt udrejsecenter
Danbolig har fået annulleret en underskrevet købsaftale af et sommerhus på Langeland. Samtidig er flere fremvisninger blevet aflyst det seneste døgn.
Placeringen af et nyt udrejsecenter på den sydlige del af Langeland for udvisningsdømte kriminelle har skabt stor bekymring og opstandelse i nærmiljøet.
Det har ikke mindst øens ejendomsmæglere fået at mærke.
Flere mæglere har siden onsdagens pressemøde, hvor udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye (S) præsenterede regeringens planer om et nyt udrejsecenter på Langeland, oplevet en travl tid og fået flere henvendelser end normalt.
- Vi er blevet kimet ned det seneste døgn. Mange potentielle købere og sælgere er bekymrede for, hvilken betydning udrejsecentret får for blandt andet huspriserne, siger Benny Boesgaard, der er indehaver EDC Langeland, til TV 2.
Danbolig Langeland kan nikke genkendende til samme tendens.
Ejendomsmægler og medindehaver Gitte Hansen har talt med en lang række utrygge kunder. Samtidig har hun konkret oplevet, at i alt tre bookede fremvisninger er blevet aflyst det seneste døgn.
To af de aflyste fremvisninger var i hovedbyen Rudkøbing, som ellers ligger cirka 25 kilometer fra det kommende udrejsecenter Holmegaard ved Bagenkop på det sydlige Langeland.
- Vi har også haft en handel med en underskrevet købsaftale af et sommerhus, der lige er blevet annulleret, siger Gitte Hansen torsdag formiddag til TV 2.
En skidt tendens
Indehaveren af Nybolig Langeland, Morten Albertsen, forklarer, at det kommende udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle i øjeblikket er et stort samtaleemne.
Men Nybolig har ikke oplevet, at nogen personer har sat deres bolig til salg, og heller ingen købsaftaler er blevet annulleret.
- Der er selvfølgelig ikke en positiv udvikling, og jeg havde gerne været situationen foruden. Men vi tager det roligt, fastslår Morten Albertsen over for TV 2.
Helt så behersket er Gitte Hansen fra Danbolig ikke.
Hun ser allerede nu en tendens, der vil være rigtig skidt for hele Langeland - både for potentielle sælgere og hele ejendomsmæglerbranchen.
- Det kom som et chok med meldingen om udrejsecentret. Det vil ramme hele øen - ikke kun den sydlige del - men der er ikke så meget, vi kan gøre ved det, erkender Gitte Hansen.
Mægler: Hele øen får et problem
EDC-mægler Benny Boesgaard deler de pessimistiske tanker om perspektiverne for ejendomsmarkedet på Langeland.
Han har de seneste 24 timer fået mange spørgsmål, som primært går på, om sælgere overhovedet kan komme af med deres ejendom i fremtiden, og om huset er faldet i værdi.
- Jeg frygter, at ejendomsmarkedet i den kommende tid vil ligge brak på Langeland. Det er bekymrende, for vi har ellers været inde i en positiv udvikling de seneste år, siger Benny Boesgaard.
“Alle på Langeland vil få et problem som følge af den dårlig omtale, for potentielle huskøbere vil betragte Langeland som en enhed”
Han mener, at opblomstringen på ejendomsmarkedet kan blive ødelagt på øen, for hele Langeland vil uundgåeligt blive kædet sammen med udrejsecentret i syd, der efter planen skal tages i brug i løbet af et års tid.
- Alle på Langeland vil få et problem som følge af den dårlig omtale, for potentielle huskøbere vil betragte Langeland som en enhed, mener Benny Boesgaard.
Det skyldes ikke mindst den tvivl, som mægleren forudser vil opstå omkring de 130 udvisningsdømte kriminelles opførsel, som ikke vil blive spærret inde på Holmegaard tæt på Bagenkop.
Usikkerheden skræmmer
Fyns Politi har som en del af aftalen om placeringen af et udrejsecenter på Langeland fået øget sin bemanding.
Politiet er konkret blevet tildelt 67 ekstra årsværk for at styrke den lokale tryghed.
Men EDC-mægleren har sin tvivl, om politiet kan styre de kommende tilflyttere.
- Det værste er usikkerheden omkring udrejsecentret det kommende år. Det er virkelig skidt for os, og jeg håber på folkelig modstand mod projektet, siger Benny Boesgaard.
- Vi låser ikke døren. Og vi låser ikke cyklerne. Men sådan bliver det ikke ved med at være, siger hun.
Ligesom alle de andre naboer er hun også på plads ved Humble Hallen torsdag aften.
- Vi er ikke naive. Vi ved da godt, at ministeren ikke bare trækker sin beslutning tilbage i dag. Men vi vil vise, at vi er skuffede, siger hun.
Og det gør hun med budskabet på gavlen af garagen, som man ikke kan undgå at se, når man besøger udrejsecentret.
"100 procent er imod"
I Humble Hallen tog Mattias Tesfaye det i stiv arm, at stemningen hos tilhørerne var lige så klar som budskabet på Charlotte Christiansens plakat.
- Jeg ved jo godt, at det er cirka 100 procent her, der er imod den beslutning, som regeringen har truffet. Men jeg er glad for, at I taler lige ud af posen, sagde han.
Kritikken fik ham dog ikke til ændre mening. Til gengæld gav tanken om det alternative folketingsflertal langelænderne et håb om, at beslutningen stadig kan blive lavet om.
“Operationen er lykkedes. Nu må vi se, om patienten overlever. Men vi kan i hvert fald se, at patienten har det bedre i dag, end han havde i går”
Mens salen langsomt blev tømt for tilhørere, og Mattias Tesfeay blev interviewet af det ene medie efter det andet, kunne en træt aktivist Morten Skovhus slappe lidt af på håndboldhallens tilskuerrække.
Borgermødet var gået som han og de andre havde ønsket det:
- Vores hovedformål var at få så mange langelændere som muligt til at møde op. Det lykkedes. Jeg har aldrig set så mange samlet på et sted. Ikke engang til Langelandsfestival, for da er det mest folk udefra, der kommer, gjorde han op.
Og takket være det alternative Folketingsflertal havde aktivisterne også bevaret håbet:
- Operationen er lykkedes. Nu må vi se, om patienten overlever. Men vi kan i hvert fald se, at patienten har det bedre i dag, end han havde i går, sagde han.
Fynsk rektor beskyldt for landsforræderi:
- Hvad har jeg rodet mig ud i?
Fyns Politi indstiller eftersøgningen af Poul
kopieret!
Både Fyns Politi, Forsvaret og lokale borgere har lørdagen igennem ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen, men det har endnu ikke ført til et fund af manden.
Nu indstiller Fyns Politi eftersøgningen for i dag, oplyser vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn.
- Mørket gør, at vi ikke kan fortsætte eftersøgningen. Vi har ledt i alle de lyse timer, og vi har afsøgt et stort område, siger vagtchefen, der ikke vil komme omfanget af eftersøgningen nærmere.
I samarbejde med en hundeleder skal det nu vurderes, om det giver mening at fortsætte eftersøgningen i morgen, forklarer vagtchefen.
Han opfordrer til, at borgere i området fortsat kigger i skure, lader og andre gemmesteder efter manden.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Odense moser Sønderjyske og er klar til finalebrag
kopieret!
Helt som ventet kommer søndagens pokalfinale i kvindehåndbold til at stå mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold.
I lørdagens anden semifinale vandt Odense med 31-22 over Sønderjyske. Tidligere på dagen havde Esbjerg slået Silkeborg-Voel med 38-26.
Dermed måtte tilskuerne i Silkeborg kigge langt efter spænding på førstedagen af Final 4-stævnet.
Odense førte komfortabelt i stort set hele kampen, og der var ingen træthedstegn at spore, selv om det fynske hold tæller en række profiler fra december måneds EM-slutrunde.
Magtesløse sønderjyder
På forhånd var det svært at tro på Sønderjyskes muligheder. Odense havde vundet de seneste 11 indbyrdes opgør - de fleste ganske klart - og Sønderjyskes seneste sejr over fynboerne er helt tilbage i 2013.
Sønderjyske indledte alligevel med optimisme og et par hurtige scoringer, men Odense fik overtaget med fire mål på stribe og Thale Rushfeldt Deilas scoring til 5-2.
Deila gjorde det siden til 8-4, og Sønderjyske-træner Peter Nielsen reagerede ved at tage kampens første timeout.
Det stoppede dog hverken Odense eller den norske EM-guldvinder Deila, der rundede sit femte mål allerede efter 18 minutter med scoringen til 11-5.
Det var svært at se, hvad Sønderjyske skulle stille op. Holdet forsøgte sig med en ekstra spiller, når det angreb, men dyre boldtab gav Odense muligheder for at score flere gange i det tomme mål, og det gav pauseføring på hele 19-9.
Generelt lavede Sønderjyske alt for mange fejl til at kunne byde Odense op til dans, men holdet fulgte dog bedre med efter pausen.
Odense havde nu heller ikke travlt med at øge den allerede store føring. Det handlede snarere om at gemme så mange kræfter som muligt til søndagens finale.
I størstedelen af anden halvleg havde Odense et forspring i omegnen af ti mål, og forestillingen fes lidt ud i slutfasen.
Søndag klokken 16 gælder det så finalen mod Team Esbjerg, der har vundet pokalturneringen de seneste tre år. Odense vandt sin hidtil eneste pokalfinale i 2020.
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammerat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har indsat en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder, i tilfælde af at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her