Ejendomsmæglere på Langeland kimet ned efter nyt udrejsecenter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danbolig har fået annulleret en underskrevet købsaftale af et sommerhus på Langeland. Samtidig er flere fremvisninger blevet aflyst det seneste døgn.
Placeringen af et nyt udrejsecenter på den sydlige del af Langeland for udvisningsdømte kriminelle har skabt stor bekymring og opstandelse i nærmiljøet.
Det har ikke mindst øens ejendomsmæglere fået at mærke.
Flere mæglere har siden onsdagens pressemøde, hvor udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye (S) præsenterede regeringens planer om et nyt udrejsecenter på Langeland, oplevet en travl tid og fået flere henvendelser end normalt.
Fynsk rektor beskyldt for landsforræderi:
- Hvad har jeg rodet mig ud i?
- Vi er blevet kimet ned det seneste døgn. Mange potentielle købere og sælgere er bekymrede for, hvilken betydning udrejsecentret får for blandt andet huspriserne, siger Benny Boesgaard, der er indehaver EDC Langeland, til TV 2.
Danbolig Langeland kan nikke genkendende til samme tendens.
Ejendomsmægler og medindehaver Gitte Hansen har talt med en lang række utrygge kunder. Samtidig har hun konkret oplevet, at i alt tre bookede fremvisninger er blevet aflyst det seneste døgn.
To af de aflyste fremvisninger var i hovedbyen Rudkøbing, som ellers ligger cirka 25 kilometer fra det kommende udrejsecenter Holmegaard ved Bagenkop på det sydlige Langeland.
- Vi har også haft en handel med en underskrevet købsaftale af et sommerhus, der lige er blevet annulleret, siger Gitte Hansen torsdag formiddag til TV 2.
En skidt tendens
Indehaveren af Nybolig Langeland, Morten Albertsen, forklarer, at det kommende udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle i øjeblikket er et stort samtaleemne.
Men Nybolig har ikke oplevet, at nogen personer har sat deres bolig til salg, og heller ingen købsaftaler er blevet annulleret.
- Der er selvfølgelig ikke en positiv udvikling, og jeg havde gerne været situationen foruden. Men vi tager det roligt, fastslår Morten Albertsen over for TV 2.
Helt så behersket er Gitte Hansen fra Danbolig ikke.
Fyns Politi glæder sig - så mange politifolk skal løse opgaver ved nyt udrejsecenter
Fyns Politi skal bruge 67 politiårsværk for at løse opgaver ved nyt udrejsecenter på Langeland. Politidirektør kalder det for en stor og spændende opgave.
Et nyt udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle på Langeland giver Fyns Politi en lang række nye opgaver.
Derfor vurderer Fyns Politi, at de har behov for en saltvandsindsprøjtning i form af 67 nye årsværk, hvilket svarer til den samlede arbejdstid for 67 personers fuldtidsarbejde i et år.
Af de ekstra årsværk skal der ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet bruges 50 politiårsværk til en styrket politi- og sikkerhedsindsats.
Det er endnu for tidligt at angive det præcise antal nye politifolk og deres konkrete opgaver i forbindelse med udrejsecentret på Holmegård uden for Bagenkop.
Men blandt skal de være med til at stå for den fysiske sikkerhed på det nye udrejsecenter og løse opgaver i forbindelse med døgnbemanding og øget patruljering.
- Vi har fået en meget stor og spændende opgave i at skulle stå for den politimæssige indsats i det kommende udrejsecenter Holmegaard på Sydlangeland, siger politidirektør Arne Gram i en pressemeddelelse.
Han udtaler, at man er klar til opgaven, og at langelændernes tryghed og sikkerhed vil have politiets fulde fokus.
- Når centret åbner vil Fyns Politi derfor være til stede i et større omfang, end det er tilfældet i dag, siger han.
Tæt samarbejde med kriminalforsorgen
Udrejsecentret på Sydlangeland skal huse omkring 130 personer, som vil være enlige på tålt ophold og udvisningsdømte.
Kriminalforsorgen vil stå for driften af centret, og derfor vil der være et samarbejde mellem politi, kriminalforsorg og kommune.
- Den opgave, vi skal i gang med nu, skal vi løfte i tæt samarbejde med Kriminalforsorgen, men også med Langeland Kommune og andre gode samarbejdspartnere. Den indledende dialog vil gå i gang med det samme, siger Arne Gram.
Det nye udrejsecenter skal efter planen være etableret og i fuld drift i andet kvartal 2022.
Hun ser allerede nu en tendens, der vil være rigtig skidt for hele Langeland - både for potentielle sælgere og hele ejendomsmæglerbranchen.
- Det kom som et chok med meldingen om udrejsecentret. Det vil ramme hele øen - ikke kun den sydlige del - men der er ikke så meget, vi kan gøre ved det, erkender Gitte Hansen.
Mægler: Hele øen får et problem
EDC-mægler Benny Boesgaard deler de pessimistiske tanker om perspektiverne for ejendomsmarkedet på Langeland.
Han har de seneste 24 timer fået mange spørgsmål, som primært går på, om sælgere overhovedet kan komme af med deres ejendom i fremtiden, og om huset er faldet i værdi.
- Jeg frygter, at ejendomsmarkedet i den kommende tid vil ligge brak på Langeland. Det er bekymrende, for vi har ellers været inde i en positiv udvikling de seneste år, siger Benny Boesgaard.
“Alle på Langeland vil få et problem som følge af den dårlig omtale, for potentielle huskøbere vil betragte Langeland som en enhed”
Han mener, at opblomstringen på ejendomsmarkedet kan blive ødelagt på øen, for hele Langeland vil uundgåeligt blive kædet sammen med udrejsecentret i syd, der efter planen skal tages i brug i løbet af et års tid.
- Alle på Langeland vil få et problem som følge af den dårlig omtale, for potentielle huskøbere vil betragte Langeland som en enhed, mener Benny Boesgaard.
Det skyldes ikke mindst den tvivl, som mægleren forudser vil opstå omkring de 130 udvisningsdømte kriminelles opførsel, som ikke vil blive spærret inde på Holmegaard tæt på Bagenkop.
Usikkerheden skræmmer
Fyns Politi har som en del af aftalen om placeringen af et udrejsecenter på Langeland fået øget sin bemanding.
Politiet er konkret blevet tildelt 67 ekstra årsværk for at styrke den lokale tryghed.
Men EDC-mægleren har sin tvivl, om politiet kan styre de kommende tilflyttere.
- Det værste er usikkerheden omkring udrejsecentret det kommende år. Det er virkelig skidt for os, og jeg håber på folkelig modstand mod projektet, siger Benny Boesgaard.
Udrejsecenter bliver nabo til øens største turistattraktion: Peer frygter, at gæsterne bliver væk
Langelands største turistattraktion, Langelandsfortet, frygter at miste gæster, når de får et udrejsecenter som nabo. Museumsleder ville gerne sætte hegn op, men det må han ikke.
51.000 gæster besøgte sidste år Langelandsfortet på det sydlige Langeland. Årene inden var det omkring 37.000 gæster, der var forbi koldkrigsmuseet.
Men museumslederen på Langelands største turistattratraktion frygter, at færre gæster fremover vil gå på opdagelse blandt bunkere og kampvogne.
- Jeg frygter, at folk der har booket sommerhus på Langeland, bliver væk. Og det på den længere bane får konsekvenser for antallet af gæster på museet, siger Peer Henrik Hansen, der museumsleder på Langelandsfortet.
- Vi er 100 procent afhængig af vores gæster. Alle vores udgifter er dækket af entrebilletter og salg.
Den dystre udmelding kommer ovenpå onsdagens nyhed om, at regeringen vil placere et nyt udrejsecenter for blandt andet udviste kriminelle på Langeland.
Og placeringen bliver altså det tidligere asylcenter Holmegaard, som ligger lige op og ned af Langelandsfortet.
Og ifølge Peer Henrik Hansen har utrygheden allerede bredt sig.
- Jeg har allerede fået tilbagemeldinger fra mit personale, som ikke ønsker at åbne eller lukke museet selv.
Udrejsecenteret skal have plads til op mod 130 personer.
Tidligere oplevet hærværk
Det kommende udrejsecenter på Holmegaard har tidligere fungeret som asylcenter. Og dengang oplevede Peer Henrik Hansen problemer med naboen.
- Vi har haft episoder med hærværk, og episoder, der har skabt utrygge situationer for personalet, fortæller museumslederen.
Fakta om planerne for Holmegaard
- Regeringen har købt Holmegaard for 13,5 millioner kroner
- Udrejsecenter Holmegaard forventes at være endeligt etableret og i fuld drift i andet kvartal 2022
- Det ville have kostet mere end en million kroner om året at have en udlænding indkvarteret på Lindholm. Det er mere end dobbelt så meget, som indkvartering af en udlænding forventes at koste på Holmegaard
- Det vil være kriminalforsorgen, der på vegne af udlændingemyndighederne driver centeret
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Han forventer og frygter derfor, at de nye beboere også vil skabe problemer, når de flytter ind.
- Det var jo fuldstændig almindelige mennesker. Nu har vi at gøre med udviste kriminelle. Det er her helt andet problem, vi og vores gæster står overfor, siger Peer Henrik Hansen.
Regeringen forventer, at udrejsecenter Holmegaard er klar til at blive taget i brug i andet kvartal 2022.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her