Maks. 80 km/t: DF vil have sænket farten på godstog over Storebælt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Undersøgelser viser, at det var en løsrevet trailer på et modkørende godstog, der ramte lyntoget på Storebæltsbroen og dræbte otte passagerer.
Selvom det blæste kraftigt på Storebæltsbroen onsdag morgen, tyder meget på, at vinden alene ikke kan have været skyld i togulykken.
Ifølge de foreløbige havariundersøgelser røg en trailer af et godstog og ramte det modkørende lyntog. Om det var blæsten, monteringen af traileren eller andre faktorer, der spillede ind, er endnu ikke undersøgt til bunds.
Hos Dansk Folkeparti vil man derfor have nedsat hastigheden på godstog over Storebælt, indtil man har fundet den præcise årsag til ulykken.
- Vi foreslår, at godstog maksimalt på køre 80 km/t på Storebælt, da meget peger på, at det var godstoget, der var skyld i ulykken, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, der samtidig ønsker Havarikommissionens undersøgelse af ulykken fremskyndet.
- Jeg har allerede kontaktet ministeren, så alle transportordførerne kan få en briefing af Havarikommissionen. Men allerede nu mener jeg, at vi skal gå med livrem og seler. Man kan ikke bare ignorere ulykken og fortsætte med fuld hastighed på godstogene. Jeg synes, det er sund fornuft at sænke hastigheden.
Sandra overlevede dødsulykken på Storebælt:
- Jeg tænker på dem, som mistede livet
28-årige Sandra Persson fra Nyborg var blandt passagererne på det forulykkede tog, ICL 210.
Natten til torsdag har Sandra Persson fra Nyborg ikke sovet godt. Flere gange er hun vågnet og hevet efter vejret. Hendes højre skulder er brækket, og hun har flere skrammer i ansigtet - men hun lever.
Ifølge en krisepsykolog, som hun har talt med efterfølgende, så er hendes efterreaktioner normale, men chokket fra togulykken, hvor otte mennesker mistede livet, sidder stadig i hende.
- Jeg skal nok komme mig over mine skader, men jeg tænker meget på dem, der er omkommet ved ulykken og deres pårørende, siger hun til TV 2/Fyn.
En almindelig morgen
Sandra Persson pendler hver morgen fra Nyborg til Syddansk Universitet i Slagelse, hvor hun arbejder som administrativ medarbejder.
Det gjorde hun også onsdag morgen, hvor hun som sædvanlig steg ombord på toget, som kører fra Nyborg mod København klokken 7.26. Biltrafikken hen over Storebæltsbroen var lukket i begge retninger på grund af kraftig blæst, men togene kørte fortsat.
- Da toget ankom, åbnede dørene ikke med det samme. Det kørte længere frem, inden dørene åbnede. Hvis dørene var åbnet med det samme, havde jeg sat mig i den forreste vogn, fortæller hun.
Frygtede det var et terrorangreb
Heldigvis for Sandra Persson og hendes veninde, som også var med i toget, så åbnede dørene ikke med det samme. I stedet satte de to veninder sig ned længere tilbage i toget. Det reddede efter alt at dømme deres liv.
Kort efter toget var kørt fra Nyborg, bremsede det pludselig meget hårdt op, og alle vinduerne blev smadret. Sandra Persson nåede ikke at reagere, inden noget ramte hende hårdt på den højre skulder. Veninden havde slået hovedet og havde skader fra glasskår omkring øjnene.
- Der lå en kvinde på gulvet, som blødte voldsomt. De, der gav hende førstehjælp, kaldte på en hjertestarter. Det var ubehageligt at sidde i toget. Det virkede ustabilt. Kortvarigt frygtede jeg, at det var et terrorangreb, siger Sandra Persson.
Fik drop med smertestillende
Det blev hurtigt isnende koldt i togvognen, hvor den kolde januar-blæst fra Storebælt piskede ind ad de smadrede vinduer. Sandra Persson fik en jakke fra en konduktør, der gik frem og tilbage og forsøgte at berolige passagererne.
- Det tog lang tid for redningsfolkene at komme ind i toget, fordi vognene skulle sikres først. Det var svært at kigge på, at redningsfolkene var lige uden for, uden at de kunne komme ind til os, siger hun.
Da redderne endelig kunne komme ind til de nødstedte passagerer, fik de straks lagt et drop med smertestillende og blev bragt ud i sikkerhed på lavbroen.
- Da jeg gik forbi togets forende, tænkte jeg bare: “Wow, har vi siddet derinde i den vogn?”, siger Sandra Persson om de voldsomme skader på toget.
Efterfølgende blev Sandra Persson kørt til røntgen og scanning på OUH, hvor hun også talte med en krisepsykolog. Skulderen var brækket, men hun er bare taknemmelig for at være i live.
Der var 131 passagerer og tre medarbejdere ombord på ICL 210, da ulykken skete. Sandra Persson var én af de 16 sårede personer i ulykken, som blev bragt til OUH efterfølgende. Torsdag var 14 af dem, inklusive Sandra Persson, udskrevet. De to tilbageværende er uden for livsfare.
S enig i forslag
Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, er enig i, at hastigheden er et godt sted at sætte ind.
Partiet har tillid til myndighedernes arbejde, men har savnet mere information om selve ulykken, siger han.
- Nu er der jo gået en del dage, og vi har ventet på, at der ville komme en klar melding fra myndighedernes side. Der har været meget tavshed – selvfølgelig fordi man har været optaget af at få udredt det her på bedst mulig måde – men vi har savnet et nødberedskab, siger Rasmus Prehn.
- Når vi nu ikke ved mere, kunne en lavpraktisk løsning være at man sætte hastigheden ned på de godstog, der passerer Storebælt, vurderer han.
Otte passagerer i modkørende lyntog dræbt
Klokken var omkring 07.35 onsdag morgen, da et lyntog på vej fra Aarhus til København blev ramt af dele fra et modkørende godstog på lavbroen på Storebæltsbroen og foretog en hård opbremsning.
Otte passagerer, der var om bord i lyntoget, blev dræbt. Derudover blev 16 passagerer kvæstet i ulykken.
Fyns Politi oplyste fredag, at de omkomne alle er blevet identificeret. Der er tale om fem kvinder og tre mænd. Den yngste er en 27-årig kvinde fra det centrale Fyn, mens den ældste er en kvinde på 60 år fra Odense.
Ingen af de omkomne er i familie med hinanden, og alle er danske statsborgere.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Vind alene var ikke skyld i ulykke
Ifølge en måling fra Banedanmark, som TV 2 har fået aktindsigt i, var middelvinden på tidspunktet for kollisionen på omkring 20,9 meter per sekund.
Først når middelvinden er over 21 meter i sekundet, skal togene nedsætte hastigheden. I de tilfælde begrænses den fra 120 km/t til 80 km/t. Er middelvinden derimod mere end 25 meter per sekund, må togene ikke passere broen.
Banedanmark har oplyst, at togene denne onsdag morgen havde tilladelse til at køre med normal hastighed.
Ud fra vindmålingerne vurderer Jakob Mann, professor i vindenergi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), at andre faktorer end vinden har været årsag til ulykken.
Det kan for eksempel være monteringen af den løsrevne trailer:
- Der var jo mange trailere på godsvognen, men kun én røg af. Så det kunne tyde på, at der var et eller andet galt, siger Jakob Mann og uddyber:
- Vinden, som vi så den i onsdags, forekommer flere gange om året. Det var ikke noget særligt. Det eneste specielle ved den var, at den var vinkelret på togets køreretning, hvilket er den værste vind for de her laster.
Så vinden alene burde ikke være skyld i ulykken?
- Nej, det vil jeg ikke mene, siger Jakob Mann.
DF vil fremskynde Havarikommisionens arbejde
Dansk Folkeparti mener, at vurderingen fra professoren er med til at understrege vigtigheden i først og fremmest at fokusere på godstogene.
- Noget tyder på, at der er tale om en fejl hos godsoperatøren, så jeg synes, at vi skal vælge den sikre vej og sænke farten, indtil vi ved mere, siger Kim Christiansen.
I øjeblikket undersøger Havarikommissionen, hvad der kan have forårsaget ulykken. Onsdag 9. januar skal Folketingets transportordførere mødes med kommissionen og orienteres om den undersøgelse, der foregår.
- Men vi opfordrer ministeren til at fremskynde Havarikommisionens arbejde. Det er ikke rimeligt, at der skal gå år, inden offentligheden, de pårørende og pendlerne får vished for ulykkesårsagen, siger Kim Christiansen.