Nu begynder de danske åer at give problemer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mange steder begynder landets åer at gå over deres bredder. På Fyn viser Odense Å sig fra den mere lumske side.
Februar har budt på usædvanligt meget regn, og det begynder at sætte sine spor ude i landskabet.
På marker og enge står vandet mange steder i store søer, og åer og vandløb begynder at gå over deres bredder.
Se fynboernes billeder: Oversvømmelser overraskede lokale
Der er historisk meget vand flere steder på Fyn, og det har udover at spærre veje druknet både skraldespande og bænke.
Flere steder stod under vand efter weekendens storm. Og særligt området ved Skovsøen i Odense er hårdt ramt.
Her var der mandag flere lokale, der overrasket var stoppet op for at iagttage det usædvanlige syn.
En af dem var John Djursfeldt, der har gået daglige ture ved søen gennem mange år.
- Jeg har ikke set noget lignende der før. Så jeg tænkte, at det da var pokkers, jeg havde ikke regnet med, at der ville være så meget vand, siger han.
- Folk stod og fotograferede og snakkede i munden på hinanden. Alle var enige om, at de aldrig har set det før.
Skraldespand og bænke under vand
Ved Skovsøen er der placeret en skraldespand, der normalt plejer at stå ved breden. Men den var der ikke meget tilbage af.
- Man kunne kun lige se ti centimeter af toppen af skraldespanden. Og nogle af bænkene stod også helt ude i vandet, siger John Djursfeldt.
Videre langs Skovsøen ad broen langs Skovalleen var det helt umuligt at gå, fortæller han.
- Der var nok kun en halv meter op til broen, siger John Djursfeldt.
Ikke meget at gøre
Odense Kommune bekræfter da også, at der er tale om historisk meget vand. Det er dog også svært at gøre meget ved, lyder det.
Der er sat skilte op for at gøre folk, der færdes i området, opmærksomme på de voldsomme vandmasser, oplyser kommunen.
Del dine billeder
Hvis du har billeder af oversvømmelser eller andet fra det ganske fynske land, er du altid velkommen til at dele dem med os i Facebook-gruppen Den Fynske Redaktion.
Problemet opstår, når der har været megen nedbør hen over længere tid, så jorden er blevet mættet med vand.
Når vandet ikke kan trænge ned i jorden, begynder det at løbe på overfladen.
I Danmark afvandes landjorden blandt andet af de store åer, og når jorden er mættet, stiger presset på åerne.
Gudenåen afvander for eksempel 10 procent af hele Jylland.
Bare en ekstra millimeter regn over Gudenåens opland svarer til 2,5 milliarder ekstra liter vand, der skal ud gennem åen. Omregnet til svømmebassiner er det vand nok til 1000 olympiske af slagsen.
Og Gudenåen er også et af de steder, hvor der er begyndt at stå vand op. Ved Svostrup Kro ved Silkeborg er ejerne ved at tage deres forholdsregler.
På nuværende tidspunkt står vandet langt op i haven, og ifølge kroejer Dragan Slijvic skal åen blot stige yderligere 20 centimeter, før den kommer op til selve krobygningen.
Også på Fyn viser Odense Å sig fra den mere lumske side. Billeder taget langs åen viser tydeligt, at åen mange steder er gået over sine bredder.
I Holstebro Kommune holder Teknik og Miljø nøje øje med vandstanden, og den er på niveauet "begyndende oversvømmelse".
Strynø kan blive Årets Ø:
- Vi er 18 nationaliteter
Et fællesskab, der er arvet over tid, kan meget vel blive forvandlet til en fest på Strynø til maj. Her kåres Årets Ø 2022.
Risikoen - eller chancen - for at skulle slå over i engelsk på Strynø i det fynske øhav er ganske stor.
Her bor der nemlig 18 forskellige nationaliteter, men det er der ikke noget nyt i.
Historisk set er Strynø en landbrugs- og sejler-ø, og allerede for generationer siden kom stolte kaptajner sejlende hjem med hustruer og andre personer af anden nationalitet end dansk.
Og netop det kan meget vel blive afgørende for om de 220 fastboere snart kan kalde den 4,88 kvadratkilometer store ø, som er beliggende syd for Tåsinge mellem Langeland og Ærø, for Årets Ø 2022.
- Sejlerne var kaptajner, som var knyttet til Marstal og tjente mange penge. De kom tit hjem med udenlandske koner.
- I dag har vi 18 forskellige nationaliteter, som er koner eller mænd til strynboere, forklarer Kirsten Havemann.
- Det har skabt en meget stor diversitet, men også et fælles et stort fællesskab. Strynø har altid været god til at integrere.
Hun er repræsentant for Beboerforeningen på Strynø og blev forelsket i øen, da hun og hendes mand i 1995 købte et fritidshus. I 2017 flyttede de fast til øen, da parret gik på pension.
Fakta om Årets Ø
Årets Ø er et partnerskab mellem Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer.
Vinderøen bliver fejret ved en stor kåringsfest i maj.
Hovedprisen er 50.000 kroner, mens 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.
Alle danske øer uden fast broforbindelse har haft mulighed for ansøge om at vinde titlen som Årets Ø 2022.
Det er andet år i træk, at Strynø er med i finalen.
Læs mere om Årets Ø og komitéen her
Kilde: Partnerskabet bag Årets Ø
Et fællesskab der er arvet over tid
For at blive valgt som Årets Ø skal man først indstille og motivere sig selv. Og her er Strynøs specielle fællesskab, som således er arvet over tid, den vigtige pointe.
Fællesskabet betyder nemlig ikke kun, at øen byder på en skole, en vuggestue, en børnehave og en købmand.
Skolen huser også øens kulturhus, hvor succesforfatteren Kim Leine en af de nærmeste dage kommer forbi og holder foredrag.
Men sådan et forfatterbesøg er ikke kun til glæde for de fastboende. 30-40 af øens ejendomme er fritidshuse og ejerne af dem er selvfølgelig også en aktiv del af den fortsatte historie om samhørighed.
- De deltager i fællesskabet. Der er en, der laver piber og en, der har et jazz-orkester, fortæller Kirsten Havemann.
Prøveophold tilbydes
Kirsten Havemann er pensioneret læge, men er med i øens akut-gruppe. I alt er der 22 foreninger på øen - blandt andet foreningen Livstræet, som har aner tilbage til 1960'erne.
Livstræet arbejder med bosætning og ejer et hus, som lejes ud til personer eller familier, som gerne vil prøve at bo på øen i tre, seks eller måske 12 måneder.
Livstræet arbejder desuden på, at få bygget tre boliger, som ligeledes skal kunne lejes af interesserede og potentielle strynboere.
- Mange vil gerne prøve at bo her, før de tager den endelige beslutning. I øjeblikket har vi fem-seks familier på venteliste til at flytte til øen, fortæller Kirsten Havemann og tilføjer at to englændere for nylig har købt et af de huse, der er til salg på øen.
I alt er tre øer i finalen om at bliver Årets Ø. Komitéen bag kåringen var mandag på besøg på Strynø. Den 28. marts kigger komitéen nærmere på de to øvrige finalister; Femø og Fejø.
En begejstret borgmester
Strynø er en del af Langeland Kommune og her er borgmester Tonni Hansen (SF) er begejstret for, at Strynø for andet år er med i opløbet om at blive Årets Ø.
Han siger i en pressemeddelelse:
- Strynø er det rigtig gode eksempel på, hvordan et øsamfund kan være i udvikling. Øen oplever en vækst i antal beboere, og når man ankommer til Strynø, mærker man straks den varme og det nærvær man har til andre.
- De får ting til at ske, fordi de står sammen og har et fællesskab med afsæt i at komme hinanden ved og hjælpe hinanden med stort og småt. Nomineringen er helt afgjort velfortjent.
Den støre mængde vand er kommet i forbindelse med en februar, som har budt på mere end dobbelt så meget nedbør som normalt. Faktisk står måneden til at blive den næstvådeste februar målt nogensinde.
De våde vintermåneder er en konsekvens af klimaforandringerne. På de sidste 30 år er februar blevet 32 procent vådere.
OL-guldvinder lovpriser lokalt stævne
kopieret!
Søndag løber årets Grand Prix af stablen på Odense Cykelbane, og som er et stævne, hvor alt fra unge cykelpurke til rutinerede pedaltrædere mødes for at konkurrere og dele deres fælles passion for de tohjulede.
- Det er en cykelbane, som unge mennesker kan komme ind og prøve kræfter med banecykling på og finde ud af, om det er noget for dem. Det har gjort rigtig meget for mængden af talenter, der kommer ud herfra, siger tidligere OL-guldvinder Lasse Normann Leth, der bliver bakket op af professionel cykelrytter Amalie Winther Olsen:
- For dem er det kæmpestort at få lov til at køre et løb som det her. Og det er dét, der tænder en ild i dem, siger hun.
Stævnet slutter cirka klokken 19.
Odense lammetævet i finalefuser
Team Esbjergs håndboldkvinder har sat sig massivt på den danske pokalturnering med den fjerde triumf i træk.
Med en imponerende indsats vandt Team Esbjerg søndag pokalfinalen 31-25 over rivalerne fra Odense Håndbold. Finalen blev i år spillet i Silkeborg.
I årene 2021 og 2022 blev det til finalesejre til Team Esbjerg på 11 mål over Odense, men sejren blev dog ikke helt så stor i år.
Haltede bagefter
Sidste år vandt Team Esbjerg pokalfinalen med ti mål over Nykøbing Falster Håndboldklub. Så holdet er efterhånden vant til store finalesejre.
Odense, som snuppede pokaltitlen i 2020, var godt med i starten af kampen og kom blandt andet foran 4-3.
Ved stillingen 5-5 blev Odenses playmaker Mie Højlund skiftet ud, og det kunne ses inde på banen.
Team Esbjerg fik bedre fat defensivt, og anført af Henny Reistad og Michala Møller begyndte vestjyderne at trække fra.
Mie Højlund blev på mærkværdig vis siddende på bænken, og Team Esbjerg kom foran 16-10 inden pausen.
Slutspurt rakte ikke
I anden halvleg kom Mie Højlund tilbage på banen, men Team Esbjerg slap ikke taget i kampen. Og derfor nåede der aldrig at komme stor spænding i finalen.
Dommerne tillod generelt hårdt spil, og det var en fordel for Team Esbjerg.
Reistad og Møller blev ved med at finde på kreative indslag i offensiven, og Odense havde ikke for alvor noget modsvar.
Team Esbjerg spillede med en stor ro og selvtillid og kom foran 28-18, mens energien langsomt forsvandt hos fynboerne, der havde svært ved at passere Anna Kristensen i målet.
Bagud 21-31 nåede Odense til slut at reducere fire gange i træk, men det var kun pynt på en ensidig affære.
Med den fjerde pokaltriumf i træk har Team Esbjerg ikke tabt en kamp i turneringen i mere end fire år.
Tidligere søndag blev bronzekampen spillet, og her vandt Sønderjyske lidt overraskende med hele 32-23 over hjemmebanefavoritterne fra Silkeborg-Voel.
Politi advarer mod svindlere - forsøger at lokke betalingsoplysninger ud af dig
kopieret!
Nytårsaften kan blive en flad fornøjelse for intetanende elkunder. Lige nu florerer der nemlig mails, der forsøger at få borgere til at opgive betalingsoplysninger for at undgå en strømafbrydelse.
- Vi har nu opgjort dit totale elforbrug for 2024. Vores opgørelse viser, at du mangler at betale 123,75 kroner. Opdater dine betalingsoplysninger med det samme for at undgå afbrydelse af din strømforsyning fra 31. december 2024, lyder det i mailen.
Derfor advarer Nordjyllands Politi på X nu borgere mod at trykke på linket.
- Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds, eller kontakt virksomheden bag henvendelsen, skriver politiet.
Lad ikke svindlerne slukke for nytårsfesten. Vær kritisk, når du modtager en sms eller mail med en betalingsanmodning. Spørg gerne andre til råds eller kontakt virksomheden bag henvendelsen. #politidk pic.twitter.com/Q7cPGW0wq1
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 29, 2024
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Poul forsvundet på tredje døgn - droner indsat i eftersøgningen
Fyns Politi har de seneste tre døgn ledt efter den forsvundne Poul Frank Andersen i og omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eftersøgningen er blevet besværliggjort af et "langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder. Politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen har deltaget i eftersøgninger i mere end 30 år og fortæller til TV 2 Fyn, at netop denne eftersøgning placerer sig i den helt svære kategori. Derfor anvender Fyns Politi droner med termiske kameraer. Poul Frank Andersen blev sidst set torsdag aften iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
LYD
DEL
LYD
DEL
Nu kommer Odense Letbane med nyt om omfattende systemnedbrud
kopieret!
Opdatering klokken 14.29
Kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen, oplyser til TV 2 Fyn, at der fra klokken 14.30 medtages passagerer mellem Odense Idrætspark og Hjallese Station, og at der fra klokken 15 forventes normal drift. Mellem Tarup Center og Odense Idrætspark vil der fortsat være indsat erstatningsbusser.
Odense Letbane vil nu sende “et eller flere” letbanetog ud for at teste, om de kan køre uden den centrale systemovervågning, der er ude af drift, og som ligger til grund for, at letbanetrafikken har været indstillet det meste af søndag.
Det oplyser kommunikationschef hos Odense Letbane, Flemming Ø. Petersen.
- De vil køre på de almindelige trafiksignaler uden den centrale overvågning - ligesom en bus på skinner, siger Flemming Ø. Petersen, der understreger, at førsteprioriteten er at få udbedret fejlen.
Teknikkere fra Portugal er lige nu i gang med at forsøge at lokalisere fejlen, oplyser han.
Erstatningsbusser kører hvert 15. minut. Der er ingen tidshorisont for, hvornår driften genoptages.
Lasse Helner om sin Mathilde: - Hun kan være røvirriterende
kopieret!
Når hun stryger en skjorte, er det kærlighed.
For de kan skændes, så det brager, men alligevel - eller måske netop derfor - har de holdt sammen i et halvt århundrede, musikduoen Lasse og Mathilde.
For Fyn er fin, og det samme er den kærlighed, som limer parret sammen, også selvom de begge to kan være voldsomt irriterende. Som når Lasse fløjter, når de har travlt. Så får Mathilde pip. Eller når Mathilde under kørslen peger på en irriterende måde.
Men en koncert er effektiv til at opløse den dårlige stemning, for på scenen kan man ikke være uvenner.
Guldbryllup på scenen
Og koncerter har der været rå mængder af, for i 2025 holder Lasse og Mathilde musikalsk guldbryllup. I hele 50 år har de skabt musik, spillet sammen og udgivet omkring 30 albums.
Parret mødte hinanden første gang en aften på koncertstedet Huset i København en mørk aften i 1975, hvor den erfarne musiker Lasse Helner spillede med sit band The Baronets.
17-årige Mathilde Bondo var i byen og forsøgte at imponere Lasse, men der var ikke bid den aften.
- Hun talte og talte om alle sine meritter. Hun var en ordentlig mundfuld, husker Lasse.
Stort plask
Bid var der til gengæld snart efter, for da arbejdede de to musikere for første gang sammen om solopladen “Pigesind”, hvor Mathilde sang, og Lasse leverede musikken.
Da Mathilde ankom til lydprøver og trådte ud af taxaen i et lilla skrud af en hippiekjole, var Lasse solgt. Kort efter var der en turné, et hotel og et stort badekar.
Mathilde husker det tydeligt:
- Så sagde det plask!
Kun ét år blev det altså til som kollegaer. Efter badekarret blev de kærester og kan altså i 2025 fejre 50 års jubilæum som duoen Lasse & Mathilde. Og 49 år som kærestepar.
Røvirriterrende
Både Lasse og Mathilde har fået et iltert temperament i barselsgave. Derfor har højlydte diskussioner altid været en del af deres samliv. Dem er de ikke bange for; diskussioner og skænderier er en naturlig del af at få luftet ud, synes de begge. Også selvom Mathilde altid får det sidste ord. Altså ifølge Lasse.
De holder sig heller ikke tilbage, når det gælder om at drille hinanden med, hvor irriterende de begge kan være. Faktisk er det blevet et centralt ord mellem dem:
- Det er blevet et keyword. Vi er hurtige til påpege, når den anden er “irriterende”. Og Mathilde, hun kan være røvirriterende, siger Lasse og kigger meget kærligt på sin kone.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
At stryge en skjorte
For de to kan slet ikke undvære hinanden. Og når Lasse virkelig vil vise sin kærlighed, ved han godt, hvad der skal til. Så rydder han op i køkkenet, skurer komfuret og går ud med skraldet. Det sætter Mathilde virkelig pris på. Meget mere end hvis han svinger sig op til en stor og pompøs gestus:
- Det virker overhovedet ikke. Så kommer jeg tit galt afsted.
Omvendt ved Mathilde også, hvor hun kan sætte ind:
- Kærlighed er jo mange ting. For eksempel at stryge en skjorte. Lasse stryger ellers selv sine skjorter, men når jeg gør det, kommer det uventet.
Og som Mathilde siger:
- Vi elsker jo hinanden.
Hendes kollega, mand og bedste ven - Lasse - får det sidste ord i denne omgang:
- Vi er hinandens bedste venner. Det er klart, at vi kan blive uvenner, men det er jo den, der er der, når alt andet ikke er der.
Danskerne har flere sygedage end før coronapandemien
kopieret!
Danskerne tager flere sygedage fra deres arbejde end i årene før coronapandemien.
Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, der har gransket udviklingen i danskernes sygefravær fra 2019 til 2023.
I det offentlige er sygefraværet steget med 2,4 dage i gennemsnit per fuldtidsansat i perioden.
Det betyder, at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage lyder på 14,1 per ansat på de offentlige arbejdspladser.
Blandt virksomheder og organisationer på det private arbejdsmarked er stigningen på 1,3 sygefraværsdage i gennemsnit per fuldtidsansat.
Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage er dermed oppe på 8,2 i det private.
Analysen peger ikke på nogen årsager til stigningen.
Alle letbanetog holder stille
kopieret!
Søndag formiddag er alle letbanetog ude af drift på grund af tekniske problemer, oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Det gælder dermed hele strækningen fra Tarup til Hjallese.
Driftstoppet skyldes en sporskiftefejl. Teknikkere arbejder lige nu på at løse problemet.
Der er indsat erstatningsbusser, der kører cirka hvert 15. minut. Letbanen forventes at køre igen “snarest”.
"Bestemt i den svære kategori" siger politikommissær om eftersøgningen af Poul
kopieret!
"Et langsommeligt terræn", der består af både moser, vandhuller, afvandingskanaler, plørede marker og skovområder.
Det er, hvad Fyns Politi står overfor i eftersøgningen af den 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Den her eftersøgning er bestemt i den svære kategori, siger politikommissær hos Fyns Politi Jesper Schmidt-Nielsen, der leder eftersøgningen, og som har deltaget i eftersøgninger siden 1994.
Kaldt ind fra juleferie
Otte hunde, otte hundeførere og det daglige beredskab deltager i søndagens eftersøgning, der starter op igen klokken 11.
Politikommissæren oplyser, at de begynder ved Poul Frank Andersens adresse på Dømmestrupvej i Nørre Lyndelse på Midtfyn og bevæger sig udad i en radius fra bopælen.
- Han kan ligge bag den nærmeste busk eller i den fjerneste skov, så det er vigtigt, at vi får kigget alle steder, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der tilføjer, at Poul Frank Andersen er “godt gående og vant til at bevæge sig meget”.
Hundeførere er blevet kaldt ind fra juleferie for at deltage i eftersøgningen, oplyser politikommissæren. Ud over hundene kommer Fyns Politi til at anvende droner med termiske kameraer.
- Skulle han være faldet i et vandhul, er han svær at finde, så der hjælper de termiske kameraer os, siger politikommissæren.
Aldrig oplevet så få henvendelser
Borgere som Patrick Ninn Baudeau og hans familie har deltaget i eftersøgningen. Politikommisæren beskriver, hvordan borgere i området meget gerne vil hjælpe, men ikke kan, da ingen har set Poul Frank Andersen.
- Det er første gang, vi har fået så få henvendelser, siger Jesper Schmidt-Nielsen, der opfordrer borgere i området i og omkring Nørre Lyndelse til at fortsat at tjekke udhuse, garager og ubeboede bygninger på deres private grunde.
- Vi har brug for alt den hjælp, vi kan få.
Han understreger vigtigheden i, at borgere i videst muligt omfang opholder sig på veje og stier, da hundene kan blive ledt på vildspor, hvis borgere bevæger sig ud i terrænet.
Det formodes ikke, at Poul Frank Andersen har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden hvidt hår og gråt fuldskæg.
Har du informationer, der kan lede frem til Poul Frank Andersen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.
"Mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set" siger OB-boss om vild sæson
kopieret!
Øens hold har været deciderede ustoppelige i sæsonen med svimlende 45 point efter 18 spillede kampe i NordicBet Liga.
Den brandvarme form gør, at OB topper tabellen med en fornuftig margin ned til Fredericia på andenpladsen, der ellers også har været godt kørende.
Troels Bech har nu været sportsdirektør i et halvt år, og her inden året går på hæld, ser han tilbage på tiden i direktørstolen.
Fisker sammen
Til klubbens hjemmeside udtaler sportsdirektøren, at årsagen til de mange sejre skal findes i, at der er kommet en korpsånd og en vilje til at gøre noget ekstra for hinanden.
- Derfor har jeg et billede i mit hoved af, at det er den mest imponerende kulturforandring, jeg nogensinde har set, siger Troels Bech og fortsætter:
- Jeg oplever den stemning, der omgiver vores træninger, som markant forandrede. Spillerne var en dysfunktionel og splittet en gruppe, men nu har de på eget initiativ lavet fisketure og overnatninger i bivuaker og shelterhytter og laver på den måde en del arrangementer sammen.
Opbakning intakt
På trods af nedrykningen til landets næstbedste fodboldrække har opbakningen til klubben været intakt, hvilket sportsdirektøren også kommer ind på:
- Vi er den sjette mest sete sportsvirksomhed i Danmark på trods af nedrykningen, så vi må bare konstatere, at dem, der arbejder med at kommunikere og gøre det tydeligt, hvad det er for et OB, man kan holde med, får skabt et stort vindue, siger Troels Bech.
- Det er ret imponerende, for det kunne godt være nu, folk trak gardinerne fra og tog en pause, men byens opbakning, folks opbakning og OB’s evne til at række ud og gøre det nemmere at holde med os, den har været god, siger Troels Bech.
OB gæster Hillerød i næste ligakamp 21. februar.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her