Politi og psykiatri rykker ud sammen i nyt forsøg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Betjentene mangler den sundhedsfaglige vurdering, når de rykker ud til borgere, som har psykiske lidelser, lyder det fra politiinspektør.
Udrykninger til borgere med psykiske lidelser presser politiet. De seneste år er politiet rykket ud til stadigt flere borgere med psykiske lidelser, som samtidig er blevet sygere.
Derfor har Rigspolitiet nu sat gang i et projekt, de kalder ’det fælles udrykningskoncept’. Her skal foreløbig fire politikredse have en særlig patruljevogn bemandet af to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske. Det fortæller politiinspektør i National Beredskabsafdeling under Rigspolitiet, Stine Arneskov Mathiesen.
- Vores betjente fortæller, at det er en svær opgave at løse. De bliver usikre på, hvordan de bedst håndterer de syge, og de savner den sundhedsfaglige vurdering. Samtidig vil vi gerne sørge for, at de syge og deres pårørende kan få en bedre behandling, siger hun.
Får specialudstyret patruljevogn
’Det fælles udrykningskoncept’ er i første omgang et forsøg, som kommer til at køre i fire politikredse, blandt andet hos Fyns Politi.
Tillidsmand i psykiatrien efterspørger flere hænder
- Det kunne være ønskværdigt, at vi var nogle flere mennesker til at tage os af vores patienter, siger tillidsmand for sygeplejersker i psykiatrien i Middelfart.
Pernille Møller Øland har været sygeplejerske i 19 år, og mange af årene har hun brugt i psykiatrien i Middelfart.
Hun elsker sit job og er stolt af sine kollegaer. Men særligt én ting kunne være bedre.
- Hvis vi var flere mennesker, ville det give mere tryghed for vores patienter og personale, siger Pernille Møller Øland, der er tillidsmand for sygeplejerskerne i psykiatrien i Middelfart. Hun er tilknyttet de retspsykiatriske afsnit.
Kritikken er ikke rettet mod ledelsen, men mod politikerne, fastslår hun.
Tiden forsvinder
Seks ansatte til det retspsykiatriske afsnits 14 patienter i dag- og aftentimerne og tre ansatte om natten. Sådan hedder normeringen. Og sådan har det være gennem længere tid.
Men tillidsmanden forklarer også, hvordan medarbejderne går til og fra arbejdet med patienterne, fordi de skal bruge tid på administrativt arbejde og dokumentation.
- Der er en masse retningslinjer og regler, der skal overholdes. Og samtaler og så videre. Og det vil vi også gerne, men der forsvinder tid fra patienterne, siger Pernille Møller Øland.
Og særligt tiden er vigtig. For det er i tiden med patienterne, at personalet har mulighed for at skabe den kontakt, der skal til for at have et godt og trygt miljø. Derfor ville hun ønske, at der var flere hænder.
- Vi kan tage mange konflikter i opløbet, hvis vi er ved patienterne. Så kan vi fange nogle af de små ting, der går dem på, forklarer tillidsmanden.
Konflikter der kan ende ud i farlige situationer for både patienter og personale.
Politiker vil tage en snak med personalet
Formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, Thies Mathiasen (DF), fortæller, at der ikke burde være for lidt personale i psykiatrien i Middelfart.
- Det er lidt overraskende, for vi har brugt 21 millioner siden 2014 på flere hænder og meruddannelse.
Men han vil nu gå i dialog med personalet og lytte til deres bekymring.
- Når personalet er bekymret, skal vi selvfølgelig have en snak med dem og finde ud af, om der er nogle løsningsmodeller, vi kan bruge til noget. Eller om der virkelig er så lidt personale.
Ledelsen tror på opnormeringer
Hos ledelsen i Middelfart er de enige i, at der ikke altid har været hænder nok. Men de tror på, at det vil ændre sig.
- Vi har fået rigtig mange penge de seneste år. Når de sidste opnormeringer kommer, vil vi være der, hvor jeg vil vurdere, at der er hænder nok, fortæller Isabel Gindeberg, der er oversygeplejerske på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
Hun er glad for det store fokus, som politikerne har fået på psykiatrien, og hun pointerer vigtigheden af gode medarbejdere i psykiatrien.
- Man taler dels om mængden af personer men også, hvad de kan. Og vi har meget kompetente medarbejdere, forklarer Isabel Gindeberg.
Svært at rekruttere og fastholde
En anden bekymring for personalet er, at det kan være svært at rekruttere og fastholde personale, fortæller Pernille Møller Øland. Den problematik nikker formanden for Psykiatri- og socialudvalget genkendende til.
- Jeg er godt klar over, at det kan være en problematik, vi skal have drøftet. Så vi kan få nyt personale og fastholde de, der er. For det kan være en hård verden at være i, siger Thies Mathiasen (DF).
Har du en løsning?
- Det har jeg ikke. Men det er noget, vi skal have drøftet. For jeg har hørt en bekymrende stemme fra personalet. Og når de er bekymrede, skal vi taget det alvorligt og sørge for at berolige dem eller få taget affære, fortæller Thies Mathiasen (DF).
Og det hilser Pernille Møller Øland velkomment.
- Det her er lidt et opråb til dem (politikerne, red.) om, at vi har brug for, at de lytter på, hvad vi går og laver. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at vise min arbejdsplads frem. Jeg vil gerne vise dem, hvad jeg laver, siger hun.
Derudover får også Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Midt- og Vestsjællands Politi og Østjyllands Politi en specialudstyret patruljevogn, som kan indgå i deres beredskab.
Den særlige patruljevogn kan rykke ud til alt fra borgere med en mærkelig opførsel til tungt psykisk syge, der har lavet personfarlig kriminalitet som drab, grov vold og lignende.
- Vi har et problem i håndtering af psykisk syge
Lektor på juridisk institut på Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen mener ikke, at man skal lede længe efter eksempler på sager, der viser, at det er nødvendigt at tænke nyt i forhold til de syge kriminelle.
- Man skal være naiv for at påstå, at vi ikke har et problem i forhold til håndteringen af psykisk syge i det akutte beredskab. Man skal ikke google meget rundt for at finde sager, hvor det desværre er gået galt, siger han og fortsætter:
- Derfor giver det også fantastisk god mening, at politi og psykiatri eksperimenterer med måder at håndtere det her på en bedre måde.
Øget tilfredshed
Politiinspektør Stine Arneskov Mathiesen fortæller, at ’det fælles udrykningskoncept’ er inspireret af lignende patruljer i Storbritannien og USA.
Flugt fra psykiatrisk afdeling: Kvindelig ansat truet med tandbørste
Flugt fra Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart varede i 22 minutter.
Ved at holde en tandbørste op på halsen af en kvindelig ansat på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart lykkedes det søndag aften for to yngre mænd at true sig ud i friheden.
Mændene flygtede klokken 20.36, men efter blot 22 minutter anholdt politiet begge uden dramatik, oplyser Fyns Politi og fyens.dk.
Muligvis var tandbørsten filet til, så den var blevet skarp, lyder det fra politiet, som til fyens.dk oplyser, at der nu vil blive rejst flere sigtelser mod mændene.
Fangeflugt fra psykiatrisk afdeling i Middelfart i dag kl. 2036. 2 M på 21 og 23 år truede ansat til at lukke sig ud i friheden. Fanget af politiet efter 22 minutter på fri fod. Sidder nu på Odense politigård for afhøring til et retslig efterspil. Den ansatte er uskadt #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) 20. januar 2019
Det drejer sig om trusler mod en offentlig ansat, om ulovlig tvang og om selve flugten.
De to mænd er henholdsvis 21 og 23 år. Den ene er anbragt på den lukkede hospitalsafdeling ifølge en dom, mens den anden er varetægtsfængslet.
De to mænd vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af mandag.
- Samarbejdet om at rykke ud samlet og vurdere borgeren kan være med til at tage konflikter i opløbet og give en mere smidig indgang til behandlingssystemet. Det skal bidrage til en øget tilfredshed for både borgere, betjente og pårørende, fortæller hun.
Forsøget skal køre fra sensommeren 2019 og to år frem.