26. maj. 2021 kl. 12:13
Bente Hansen

Holmegaard på Langeland skulle renoveres for et par millioner de kommende år. Lokal mægler kalder statens vurdering for 'skrupskør'.


Det har vakt en del opsigt i lokalområdet, at staten har købt den gamle kaserne Holmegaard på Sydlangeland for 13,5 millioner kroner. Planen var, at stedet skulle bruges som nyt udrejsecenter.

For er bygningen virkelig 93 procent mere værd end i 2008? Og har staten gjort sit forarbejde godt nok?

Det er Udlændingestyrelsen, der sammen med Kammeradvokaten har stået for købet af ejendommen. Over for TV 2 fortæller styrelsen, at de fik ejendommen vurderet, og at man lavede et "skøn for en potentiel handelsværdi".

Den endelige pris blev aftalt efter forhandlinger mellem køber og sælger, lyder det videre i svaret. Ifølge Jyllands-Posten er købet dog foretaget, uden man inden havde foretaget en besigtigelse af Holmegaard.

Solgt af bedrageridømt ægtepar

Det har onsdag fået Dansk Folkeparti til at kalde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om købet.

Sælgerne er et tidligere bedrageridømt ægtepar med adresse i Charlottenlund, som ikke er vendt tilbage på TV 2's henvendelser. I et regnskab fra en af ægteparrets virksomheder fra sidste år fremgår det, at kostprisen på Holmegaard på det tidspunkt blev vurderet til 7,1 millioner kroner.

Kostprisen er den pris en vare har, når købspris og alle omkostninger er medregnet, men uden eventuel fortjeneste.

Efter af- og nedskrivninger vurderer revisionsrapporten ejendommen til en regnskabsmæssig værdi på 4.252.129 millioner kroner.

I dårlig stand

Sidste sommer sagde ejerne i en artikel i Fyns Amts Avis, at Holmegaard var i dårlig stand, og at man regnede med, at der over de kommende tre til fire år skulle investeres "et par" millioner i stedet. Indtil for meget kort tid siden har stedet fungeret som et vandrehjem.

Det billede af Holmegaards tilstand bekræfter Bente Hansen, som for to uger siden havde bestilt et ferieophold på Holmegaard for hele familien. Ved ankomsten kunne hun konstatere, at stedet var "totalt nedbrudt". Køkkenet var delvist fjernet, og der hang sengelinned på snore i køkkenet. Gulvene var også beskidte, fortæller hun.

Familien Hansen var på ferie på Holmegaard for to uger siden. De mener ikke, at Holmegaard fremstår godt.

Bente Hansen

Ifølge familien Hansen var det tydeligt, at der ikke var blevet renoveret på Holmegaard i årevis.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg forstår ikke, at man kunne tage penge for det der. Vores lille køkken, som vi skulle bruge, var møgbeskidt med muselort, siger hun til TV 2.

Hendes søn, Janus Hansen, er selv elektriker, og vurderer, at der ikke er lavet gennemgribende renoveringer på stedet de sidste mange år.

- Det er misligholdt, siger han.

Læs også: Rørt nabo om droppet udrejsecenter:
  • Nu får jeg igen en klump i halsen
Gå tilbage Del
26. maj. 2021 kl. 9:14

Rørt nabo om droppet udrejsecenter:
  • Nu får jeg igen en klump i halsen

Fotograf: Mikkel Skov Svendsen Redigering: Liv Østerstrand Rasmussen

Smilet er bredt hos nabo Kim Hansen efter udmeldingen om, at planerne for et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Langeland er opgivet.


Kim Hansen var mindre end en halv time om at kontakte en mægler, da planerne om at lægge et udrejsecenter for kriminelle udlændinge ved siden af hans hus, så dagens lys.

Nu er det dog en lettet nabo, der konstaterer, at de planer igen er droppet.

- Nu får jeg igen en klump i halsen, siger en rørt Kim Hansen, som bor ved siden af Holmegaard, hvor udrejsecenteret skulle have ligget.

Kim Hansen var tirsdag taget til København med en flok fra Langeland for at protestere imod det nye udrejsecenter på Holmegaard, men inden dagen var gået, kom den nye melding.

Derfor var det en glad forsamling, der returnerede til deres hjemø, forklarer naboen til Holmegaard, der tidligere var asylcenter.

Ikke så slemt

Da det kun var asylansøgere, der boede på Holmegaard, var der ikke de store problemer. Kim Hansen frygtede dog, at udrejsecenteret med dømte kriminelle ville være en anden sag.

- Dengang var det ikke så slemt, for der var det jo almindelige mennesker, som søgte asyl, og de var jo helt som os andre. Ikke kriminelle og voldelige, som dem der skulle være kommet, siger han og uddyber:

- Vi var bekymrede. Os alle sammen i nærområdet.

Også gode oplevelser

Kim Hansen har dog - trods bekymring - også oplevet gode øjeblikke i forbindelse med sagen om udrejsecentret, hvor han har været stolt over sit lokalsamfund.

- Der var et fantastisk sammenhold. Ikke kun blandt dem i Bagenkop, Humble, Rudkøbing eller Lohals. Nej, fra hele øen har man sagt, at det her vil man ikke finde sig i.

Sådan siger den fra lettede husejer, som fejrede de droppede planer i stor stil på bussen hjem fra Hovedstaden.

Fremadrettet skal han nu fortsat bo side om side med sin nabo Erik Bøgh Christiansen, som også er glad denne onsdag.

- Jeg håber, der kommer en makker forbi, for så skal det fejres med en sodavand. Eller to, siger Erik Bøgh Christiansen.

Han har boet i området i 74 år. Mere eller mindre tæt på Holmegaard.

Alex Syrik
Kim Hansen og Erik Bøgh Christiansen, da udrejsecenteret stadig var på plakaten.

Da det først blev meldt ud, at man tiltænkte stedet som nyt udrejsecenter, overvejede han også, om han skulle sælge sit hus.

- Jeg havde nok aldrig gjort det. Her har jeg boet hele mit liv, men jeg var ikke glad ved tanken om at skulle være nabo til sådan et center, siger han.

En lettet Erik Bøgh Christiansen, ser dog nu lysere på fremtiden.

- Jeg er glad, og det tror jeg sådan set alle her i området er. Vi er stille og rolige folk, så sådan et center passer ikke ind her, siger han.

Udrejsecenteret ligger i dag på det såkaldte Kærshovedgård i Midtjylland.

Her har flere naboer fortalt, at de oplever chikane og er utrygge over at have centeret så tæt på, selvom der også er de naboer, der aldrig har oplevet nogle gener

Hos Dansk Folkeparti vurderer man heller ikke, at Holmegaard er pengene værd:

- Det virker ikke til, at der har været nogle eksterne undersøgelser af, hvad denne her ejendom er værd, eller en besigtigelse af ejendommen, der når frem til, hvad den er værd. Den er handlet markant over det niveau, den var handlet til sidste gang, lyder det fra formand Kristian Thulesen Dahl.

Han vil have hele forløbet kulegravet:

- Med en værdisætning på 13,5 millioner kroner, som man i lokalområdet siger er helt godnat i forhold til prissætningen i området, så tyder det jo på, at regeringen har haft et hastværk, der gør, at man ikke har haft skatteydernes penge tilstrækkeligt for øje, fortsætter han.

Mægler: Beløbet lyder 'skrupskørt'

En af dem, der lokalt undrer sig over værdisætningen på 13,5 millioner, er Benny Boesgaard, der er ejendomsmægler og ejer af EDC på Langeland. Han tager dog det forbehold, at han ikke er erhvervsmægler, men han har selv besøgt Holmegård flere gange.

- 13,5 millioner lyder skrupskørt. Det er en vanvittig pris, for den har ingen herlighedsværdi. Den burde måske næsten koste mindre i dag end i 2008, for der er stort set ingen i Danmark, der kan bruge den til noget, siger han til TV 2.

- Det er ikke en ejendom, der er i ufattelig god stand, tilføjer han.

Læs også: Sankthans i Odense aflyses for tredje gang på fire år
Gå tilbage Del
26. maj. 2021 kl. 10:27

Sankthans i Odense aflyses for tredje gang på fire år

Fotograf: Ken Petersen Redigering: Liv Østerstrand

Den 23. juni skulle det store bål være tændt på Engen i Odense, men igen i år aflyses sankthans.


I næsten 50 år har odenseanere kunnet fejre sankthans på Engen, men i år bliver der hverken fyret heks af eller sunget midsommervise ved Skovsøen.

- Det er ærgerligt, for det er en folketradition, og noget, vi godt kan lide at samles omkring. Jeg tænker også, at mere end på noget andet tidspunkt, savner folk det rigtig meget, siger Nadine Alvarez, der er ansvarlig for sankthans på Engen.

Det er tredje gang på fire år, at arrangementet aflyses. I 2018 var det den exceptionelle varme sommer, der spændte ben. I 2020 var det coronaviruspandemien.

I år er det endnu en gang coronaviruspandemien, der er skyld i aflysningen. 

- Det har været megatræls, og vi har trukket den til sidste øjeblik. Vi har afventet, hvad udmeldingen blev omkring større arrangementer. Min mavefornemmelse sagde godt nok, at der var lange udsigter, men man har altid lov at håbe, siger arrangøren. 

Pølsevogn i haven

Coronarestriktionerne betyder, at maksimalt 2.000 gæster måtte møde op på Engen. Derudover skulle de opdeles i sektioner af 500 og fremvise coronapas. 

- Vi havde stadig en lille forhåbning, fordi det ikke er et arrangement, hvor folk drikker sig fra sans og samling, men summa summarum er, at man samler mange mennesker og står rigtig tæt, siger Nadine Alvarez.

I stedet rykker dette års sankthans hjem i de private haver - og i i hvert fald tre haver bliver det ikke blot et lille bål og en skål med snobrødsdej.

Arrangørerne af sankthans på Engen vil nemlig låne tre haver, hvor 100 mennesker kan fejre midsommeren. Til gengæld stiller de så op med pølsevogn, livemusik og vagter, der tjekker coronapas.

- Jeg synes umiddelbart, det lyder som en rigtig god ide. Jeg tror, der er mange, der savner muligheden for at gå på Engen, siger Janne Møller, der er nabo til Engen.

Ken Petersen
Janne Møller (th.) forestiller sig, at flere husejere kunne være interesseret i at invitere til sankthans i deres private haver.

Hun har andre planer 23. juni, så sankthans bliver ikke i hendes have.

- Men jeg kunne forestille mig, at andre på vejen ikke er afvisende, for vi har i forvejen et godt sammenhold her på vores vej, fortæller hun.

Normalt deltager mellem 10.000 og 15.000 i sankthans på Engen.

Sankthans livestreames fra én af haverne.

Holmegaard blev købt af ægteparret for syv millioner kroner i 2008, da ejendomspriserne ifølge Benny Boesgaard var på sit højeste. Det fungerede som asylcenter fra 2011 til 2017, hvor ægteparret lejede det ud til staten.

- Siden 2008 er bygningen blevet brugt godt og er måske mere slidt, end den var i 2008. Nu i 2021 har vi cirka samme prisniveau som i 2008. Der er derfor ikke noget fornuftigt, der taler for, at ejendommen er mere værd end i 2008, siger Benny Boesgaard til TV 2.

Over for Jyllands-Posten vurderer indehaveren af Nybolig på Langeland, Morten Albertsen, heller ikke, at værdistigningen på Holmegaard svarer til udviklingen på ejendomsmarkedet på Langeland.

Regeringen fortrød tirsdag

TV 2 har bedt Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, om at vurdere ejendomsmarkedet på Langeland.

Hun fortæller, at prisudviklingen for almindelige parcel- og rækkehuse er 22 procent lavere end i 2008. Men Holmegaard er et erhvervslejemål, som kan huse mindst 130 personer, og derfor kan man ikke direkte sammenligne med parcel- og rækkehuspriser.

- Hvordan prisudviklingen har været på store ejendomme af den kaliber på Langeland er svært at sige, for det får karakter af liebhavermarked, fordi der formentlig ikke er så mange af dem. Så kan de blive solgt til det, som køber er villig til at give. Og vi ved ikke, om der har fundet massive investeringer sted, siger Lise Nytoft Bergmann.

Læs også: Regn hele onsdag – men så vender det
Gå tilbage Del
26. maj. 2021 kl. 7:13
Fyn

Regn hele onsdag – men så vender det

Fotograf: TV 2 Vejret

Hvis du er ved at miste modet, så hold ud lidt endnu. Der er bedre vejr på vej.


Onsdag er endnu en våd forårsdag, men man skal ikke fortvivle.

Ifølge TV 2s vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl, så er der nemlig lysere tider på vej.

Når vi først er kommet igennem ugens midterste dag, så vil der igen være sol og varmere temperaturer på vej.

Man skal dog lige forbi en dag, hvor det føles som om, den ene byge afløser den anden.

Der er nemlig et lavtryk, som hænger over Danmark, og selv, når det er passeret, så vil der være fronter, som følger det.

Varmere weekend i vente

Så man kan altså godt tage regntøjet på endnu engang. Og måske endda lun påklædning, da temperaturerne ligge  på 11 til 12 grader.

Torsdag og fredag vender solen dog tilbage, og fredag vil temperaturerne komme op på en 16 grader.

Og det bliver startskuddet til en weekend, hvor der kan komme endnu mere sol og termometret kan nå op på 20 grader.

Tirsdag aften droppede regeringen planerne om at etablere et nyt udrejsecenter på Holmegaard:

- Jeg kan konstatere, at der i denne sag er flertal i Folketinget imod regeringens planer om et nyt udrejsecenter på Langeland. Og derfor dropper vi planerne, lød det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

Kammeradvokaten ønsker ikke at kommentere forløbet over for TV 2, men henviser i stedet til Udlændingestyrelsen. TV 2 afventer svar fra Udlændingestyrelsen.

For 5 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Malthe Noes

Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.


- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?


- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.


Malthe Noes
På Camilla Lykke Møllers arm er flere personlige referencer tatoveret, som skal minde hende om, at hun er god nok.

For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.

- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.

- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.

Har du tanker om selvmord?

Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.

- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.

Malthe Noes
Frits Lykke Pedersen var sin datters nærmeste, da selvskaden stod på.

- Du kan jo godt lide smerte

Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.

- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.

Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.

En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.

Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.

- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.

Samarbejde er nøglen

Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.

- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.

Malthe Noes
Christina Østervang (tv) og Mette Valdersdorf Jensen (th) har i samarbejde med patienter, pårørende og personale udarbejdet to løsningsforslag til bedre psykiatri i akutmodtagelserne.

Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.

- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:

- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.

I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.

- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.

- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.

Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.

Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.

Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.

I dag kl. 6:45
Fyn

En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.


Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.


Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.


Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.

TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.

NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.

Flere sigtede

Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.

I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.

NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.

Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.

Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.

Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her