Sygeplejeråd tager afstand fra kollektive opsigelser

Det er pinligt, at det er nået dertil, at sundhedspersonale truer med kollektive opsigelser, lyder meldingen fra formanden for DSR.

Formanden for sygeplejernes fagforening tager fuldstændig afstand fra kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Sådan lyder meldingen fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), tirsdag eftermiddag.

Det sker, efter at den såkaldte Styregruppe for National Arbejdsnedlæggelse har varslet, at sygeplejersker landet over vil indgive en opsigelse, inden dagen er omme i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.

- Jeg må fuldstændig klart tage afstand fra alt, hvad der handler om kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er ikke en del af den værktøjskasse, vi som faglig organisation har med os, siger Grete Christensen til TV 2.

På Odense Universitetshospital har man endnu ikke noget overblik over, om der er nogen, der har sagt op, og i så fald hvor mange. OUH forventer først at have et overblik fredag, oplyser hospitalet til TV 2 Fyn.

Talsmand har sagt op

Talsmanden for styregruppen, sygeplejersken Luca Pristed, har allerede tidligt tirsdag morgen afleveret sin opsigelse hos sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.

- Det står klart for os nu, at politikerne ikke lytter til os. Jeg føler, at vi er nødt til at sige fra nu. Det er derfor, jeg har lavet den her kollektive opsigelsesopfordring, siger han til TV 2.

Tiltaget er et udtryk for det pres og de arbejdsvilkår, der har været for sygeplejersker og en række ansatte i sundhedsvæsenet gennem længere tid, mener Grete Christensen.

Spurgt ind til om hun ikke selv bærer et ansvar for, at medlemmerne ikke har fået bedre vilkår på bagkant af trepartsforhandlingerne i foråret, er formanden klar i mælet.

- Nu er vi altid to om at sikre jobbet. Jeg sidder ikke og forhandler alene. Så havde verden set meget anderledes ud, siger hun.

Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse, der nu kulminerer med, at et endnu uvist antal sygeplejersker har udtrykt ønske om at indgive en opsigelse tirsdag 30. november.

- Pinligt for arbejdsgiverne

Hos arbejdsgiverne, Danske Regioner, har man tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget. En endelig opgørelse forventes sidst på ugen.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner angående eventuelle fælles opsigelser:

- Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener, at det er pinligt, at det er nået dertil, at sundhedspersonale truer med kollektive opsigelser.
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener, at det er pinligt, at det er nået dertil, at sundhedspersonale truer med kollektive opsigelser.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Grete Christensen mener, at der hver dag kæmpes for overlevelse ude på de danske sygehuse.

- Det er fuldstændig urimelige vilkår, vi er oppe imod i øjeblikket, og der skal handles nu. Vi kan ikke sidde på hænderne længere, siger hun.

Hun fortæller, at hun dagligt er i kontakt med sygeplejersker, der føler sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for at få familielivet til at fungere, og det kan ikke være rimeligt, mener hun.

- Det er utrolig pinligt for arbejdsgiverne, hvis der skal trues med kollektive opsigelser, hvis det er det, der skal til, før der bliver skabt reelle handlinger i forhold til den kaotiske situation, siger hun.

Hospitaler presset i bund

Ifølge SF understreger meldingerne om opsigelser på landets sygehuse behovet for tilførsel af flere penge til sundhedsvæsnet.

Støttepartiet vil i denne uges finanslovsforhandlinger medbringe et krav om mindst en milliard kroner til sundhedspersonale for blandt andet at afhjælpe akut mangel på personale og en truende "nedsmeltning" på sygehusene.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at snakke om mindre end en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, siger partiformand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Pengene skal ifølge formanden tages fra krigskassen. Krigskassen blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med pandemien. Midlerne skal afsættes til det, som SF kalder et coronatillæg.

Det Konservative Folkeparti og Venstre mener også, at der er skal tilføres flere midler til sundhedsvæsnet.

Regeringens andet støtteparti Enhedslisten har indkaldt statsminister Mette Frederiksen (S) til en hasteforespørgsel i Folketinget 1. december om problemet i sundhedsvæsenet.

Oversigt

    Oversigt