Sygeplejeråd tager afstand fra kollektive opsigelser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er pinligt, at det er nået dertil, at sundhedspersonale truer med kollektive opsigelser, lyder meldingen fra formanden for DSR.
Formanden for sygeplejernes fagforening tager fuldstændig afstand fra kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Sådan lyder meldingen fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), tirsdag eftermiddag.
Det sker, efter at den såkaldte Styregruppe for National Arbejdsnedlæggelse har varslet, at sygeplejersker landet over vil indgive en opsigelse, inden dagen er omme i protest mod deres løn- og arbejdsvilkår.
- Jeg må fuldstændig klart tage afstand fra alt, hvad der handler om kollektive opsigelser og overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er ikke en del af den værktøjskasse, vi som faglig organisation har med os, siger Grete Christensen til TV 2.
Vrede sygeplejersker strejker igen:
- Folk dør af det nu
Mandag morgen nedlagde sygeplejerskerne på OUH endnu engang arbejdet i en time. Strejken er overenskomststridig og kan koste fagforeningen en bod, men de utilfredse sygeplejersker truer med kollektive opsigelser.
- Når man ikke har plads på intensiv, så dør folk af det.
Så kontant er meldingen fra sygeplejerske Mette Vestergaard Jørgensen, der mandag morgen var mødt op foran hovedindgangen på Odense Universitetshospital sammen med en stor gruppe utilfredse sygeplejersker for at strejke mellem klokken 07.45 og klokken 08.45.
Efteråret igennem har sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale punktstrejket, og mandag morgen var der endnu en gang kaldt til arbejdsnedlæggelser.
“- Vi bliver ved, indtil vi ser et resultat”
Udover at være sygeplejerske er Mette Vestergaard Jørgensen desuden talsmand for den personalegruppe, der deltager i punktstrejken i Odense, og hun forklarer grunden for strejken således:
- Fordi vi åbenbart skal blive ved med at fortælle Christiansborg, at det her, det nytter ikke noget. Det kommer til at gå ud over danskerne. Det er simpelthen utilgiveligt, at man ikke griber ind og gør et eller andet og sørger for, at vi er mennesker nok til at kunne varetage de senge, der lige nu står ubemandet, siger Mette Vestergaard Jørgensen
Det er Den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser, der har kaldt til de landsdækkende arbejdsnedlæggelser. Efterårets strejker er tidligere kendt ulovlige og koster deltagerne en bod, men det afholder ikke sygeplejerskerne fra at nedlægge arbejdet.
- Så må vi det, siger Mette Vestergaard Jørgensen.
- Det er os uden om fagforeningen, der har sagt, at vi er nødt til at gøre et eller andet. Når vi ikke fik noget ud af den ordinære strejke, så er vi nødt til at fortsætte med noget andet, lyder det fra Mette Vestergaard Jørgensen.
Utilfredsheden skyldes især sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår, som også var grundlag for sommerens ti uger lange strejke.
Truer med opsigelser
I august greb regeringen ind i, og sygeplejerskerne fik derfor ikke de efterspurgte bedre vilkår.
Til gengæld blev de lovet en lønkommission, der skal undersøge, om sygeplejerskerne er dårligere lønnet i forhold til andre faggrupper, sådan som de selv mener.
Udover morgenens strejke har den Nationale Gruppe for Arbejdsnedlæggelser også opfordret sygeplejerskerne til at sige deres stillinger op før 1. december.
Luca Pristed, der er sygeplejerske på Rigshospitalet og talsperson for gruppen, har indtryk af, at mange vil følge den opfordring.
- Det bygger på den støtte, vi har set, og de reaktioner, vi har fået. Fra sommer og frem til nu er opsigelserne væltet ind, siger Luca Pristed til Ritzau.
Han har selv tænkt sig at sige sin stilling op inden udgangen af november.
Om sygeplejerskerne og sundhedspersonalet på OUH har tænkt sig at indgive en kollektiv opsigelse er uvist, men ifølge Mette Vestergaard Jørgensen er det ikke den sidste arbejdsnedlæggelse, der har fundet sted.
- Vi bliver ved, indtil vi ser et resultat, siger Mette Vestergaard Jørgensen.
Luca Pristed skønner, at der er nogle hundrede fra hvert hospital, der har deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og at der derfor kan have været over 1.000 strejkende sygeplejersker nationalt.
På Odense Universitetshospital har man endnu ikke noget overblik over, om der er nogen, der har sagt op, og i så fald hvor mange. OUH forventer først at have et overblik fredag, oplyser hospitalet til TV 2 Fyn.
Talsmand har sagt op
Talsmanden for styregruppen, sygeplejersken Luca Pristed, har allerede tidligt tirsdag morgen afleveret sin opsigelse hos sin arbejdsgiver på Rigshospitalet.
- Det står klart for os nu, at politikerne ikke lytter til os. Jeg føler, at vi er nødt til at sige fra nu. Det er derfor, jeg har lavet den her kollektive opsigelsesopfordring, siger han til TV 2.
Tiltaget er et udtryk for det pres og de arbejdsvilkår, der har været for sygeplejersker og en række ansatte i sundhedsvæsenet gennem længere tid, mener Grete Christensen.
Letbanen kolliderer med bil i Odense
Tirsdag eftermiddag er et letbanetog i Odense kollideret med en bil. Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiet, men der er materielle skader på både bil og tog.
Et letbanetog i Odense er kollideret med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Det bekræfter Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig for Odense Letbane.
- Som jeg har forstået, er der en kollision med en bil. Det er det eneste, jeg ved lige nu. Vi skal undersøge, hvad der er sket, før vi kan sige mere, siger Flemming Ø. Pedersen til TV 2 Fyn.
Episoden skete omkring klokken 12.30 tirsdag.
Testkører med lav fart
Odense Letbane oplyser, at letbanetogene kører med lav fart, så der formentlig ikke er sket alvorlig skade, men det skal undersøges.
- Jeg har ikke hørt om, at der er personskade, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed lige nu, siger Flemming Ø. Pedersen kort efter uheldet.
- Det er første gang, at der er en decideret kollision, understreger han.
Odense Letbanes folk er på vej til uheldsstedet. Det er operatørens folk, der står for testkørslen.
Opdatering klokken 14.30
Odense Letbane har klokken 14.30 - to timer efter uheldet - udsendt en skriftlig kommentar til uheldet i Odense:
Tirsdag cirka klokken 12.30 skete en mindre kollision mellem en personbil og et testkørende letbanetog i krydset mellem Stærmosegårdsvej og Ørbækvej.
Politiet var hurtigt til stede – og har konstateret, at hverken bilisten eller passagererne i bilen eller letbaneføreren er kommet noget til. Der er alene tale om materiel skade.
- Det vigtigste er, at der ikke er sket personskade. Nu er det op til politiet at undersøge hændelsesforløbet, og her er vi naturligvis til rådighed med relevante oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge, hvad der præcist er sket, siger Dan Ravn, der er chef for Drift og Vedligehold ved Odense Letbane.
Det involverede letbanetog er tirsdag eftermiddag kørt væk fra ulykkesstedet ved egen drift. Planlagte test- og træningskørsler på strækningen vil blive genoptaget snarest.
Politi: Ingen er kommet til skade
Fyns Politi bekræfter uheldet. Der er betjente til stede i krydset, hvor uheldet skete.
- I forbindelse med testkørsel med letbanetog har der været et sammenstød med en personbil i krydset Ørbækvej/Stærmosegårdsvej, skriver Fyns Politi på Twitter.
- Ingen er kommet til skade. Kun materielle skader. Politi er på stedet og i fuld gang med at undersøge anledningen til uheldet, oplyser politiet.
Som følge af uheldet er der kø i området omkring krydset, som ligger tæt ved Ikea og Rosengårdcentret.
Letbanen i Odense er i disse måneder ved at blive testkørt. Det er endnu uvist, hvornår letbanen tages i brug, men ifølge letbanedirektøren bliver det "omkring årsskiftet", altså om en måned.
Spurgt ind til om hun ikke selv bærer et ansvar for, at medlemmerne ikke har fået bedre vilkår på bagkant af trepartsforhandlingerne i foråret, er formanden klar i mælet.
- Nu er vi altid to om at sikre jobbet. Jeg sidder ikke og forhandler alene. Så havde verden set meget anderledes ud, siger hun.
Efteråret igennem har der været punktvise arbejdsnedlæggelser blandt utilfredse sygeplejersker på landets sygehuse, der nu kulminerer med, at et endnu uvist antal sygeplejersker har udtrykt ønske om at indgive en opsigelse tirsdag 30. november.
- Pinligt for arbejdsgiverne
Hos arbejdsgiverne, Danske Regioner, har man tirsdag ikke kunnet give et bud på, hvor mange opsigelser de har modtaget. En endelig opgørelse forventes sidst på ugen.
I et skriftligt svar til TV 2 skriver Danske Regioner angående eventuelle fælles opsigelser:
- Vi betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfanget af, men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned.
Grete Christensen mener, at der hver dag kæmpes for overlevelse ude på de danske sygehuse.
- Det er fuldstændig urimelige vilkår, vi er oppe imod i øjeblikket, og der skal handles nu. Vi kan ikke sidde på hænderne længere, siger hun.
Hun fortæller, at hun dagligt er i kontakt med sygeplejersker, der føler sig nødsaget til at stoppe med at arbejde for at få familielivet til at fungere, og det kan ikke være rimeligt, mener hun.
- Det er utrolig pinligt for arbejdsgiverne, hvis der skal trues med kollektive opsigelser, hvis det er det, der skal til, før der bliver skabt reelle handlinger i forhold til den kaotiske situation, siger hun.
Hospitaler presset i bund
Ifølge SF understreger meldingerne om opsigelser på landets sygehuse behovet for tilførsel af flere penge til sundhedsvæsnet.
Støttepartiet vil i denne uges finanslovsforhandlinger medbringe et krav om mindst en milliard kroner til sundhedspersonale for blandt andet at afhjælpe akut mangel på personale og en truende "nedsmeltning" på sygehusene.
- Jeg tror ikke, at vi kommer til at snakke om mindre end en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, siger partiformand Pia Olsen Dyhr til Ritzau.
Mistanke afkræftet: Smittet på lukket Odense-skole havde ikke ny variant
Den smittede elev på Rasmus Rask-skolen i Odense er ikke smittet med omikron-varianten.
Mistanken om omikron-smitte på Rasmus Rask-skolen i det sydvestlige Odense er tirsdag blevet afkræftet efter en analyse af den foretagede PCR-test.
Det oplyser Odense Kommune, som har fået svar på prøven fra Statens Serum Institut.
I stedet er der tale om en velkendt coronavirus, og de almindelige retningslinjer for selvisolation og test gælder derfor på skolen i Bellinge. Dermed vil undervisningen snart blive genoptaget.
- Det er rigtig godt. Så er det kun to dage, eleverne har været væk. Og børnene har jo været rigtig meget væk tidligere. Nu gælder de gamle regler, og vi kan starte undervisning igen i morgen, siger en lettet skoleleder, der er ved at informere forældre og elever, siger skoleleder Lasse Bach Sørensen til TV 2 Fyn.
- Vi kan godt mærke, der har været tryk på, men vi har fået god opbakning fra kommunen.
Lasse Bach Sørensen har i dag holdt møde med skolens lærere for at gøre klar til at modtage eleverne, når de onsdag vender tilbage til skolen.
- De virker klar til at tage imod børnene i morgen. Vi fik en snak om, hvordan vi møder børnene, og hvad vi møder dem med. Så når de kommer i morgen, vil vi gerne have en snak med dem, om hvordan de har haft det. Og hvad vi skal være opmærksomme på fremadrettet, fortæller skolelederen.
400 sendt hjem
Den mistænkelige coronaprøve blev bekræftet søndag aften, og derfor blev løsningen at sende hele skolen hjem mandag.
Det drejede sig om cirka 400 elever og ansatte.
Mandag morgen havde skolen personale stående ved indgangen, der kunne sende elever hjem på forsvarlig vis, hvis nogle ikke havde set beskeden fra skolen.
Omikron påvist hos fire
Tilfældet på Rasmus Rask-Skolen er et af flere tilfælde, der de seneste dage er blevet undersøgt.
Og mens den smittede elev er blevet frikendt for den nye omicron-variant, er den blevet påvist i i alt fire tilfælde i Danmark. Alle tilfælde har haft forbindelse til Sydafrika.
Lige nu afventer yderligere otte mistænkelige tilfælde endelig analyse, skriver seruminstituttet.
Pengene skal ifølge formanden tages fra krigskassen. Krigskassen blev oprettet første gang i 2020, da man afsatte en stor sum penge til at håndtere akutte udfordringer i forbindelse med pandemien. Midlerne skal afsættes til det, som SF kalder et coronatillæg.
Det Konservative Folkeparti og Venstre mener også, at der er skal tilføres flere midler til sundhedsvæsnet.
Regeringens andet støtteparti Enhedslisten har indkaldt statsminister Mette Frederiksen (S) til en hasteforespørgsel i Folketinget 1. december om problemet i sundhedsvæsenet.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.