Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, spurgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale nytårstale for 20 år siden, da han blandt andet efterlyste bedre forhold for børnefamilier og vores ældre medborgere.
Nu gentager overlæge Christian Backer Mogensen opfordringen i sit forskningsprojekt. Han har sat sig for at finde ud af, hvordan ældre mennesker på plejehjem i højere grad kan blive behandlet hjemme i deres egen bolig frem for at skulle indlægges på sygehuset, når der opstår akut sygdom. Det rejser en række spørgsmål, som han via sin forskning vil forsøge at finde svar på.
- Hvis vi kunne reducere alle de belastninger, der følger med en sygehusindlæggelse, og give den samme behandling på en mere elegant måde ude hos borgerne på plejehjemmet, tror jeg, vi kunne opnå meget godt for borgerne, mener Christian Backer Mogensen, der arbejder på den fælles akut modtagelse hos Sygehus Sønderjylland.
Problemet er, at som plejehjemsbeboer ofte er et svækket, ældre og ofte dement menneske. Før eller siden kommer der akut sygdom til - det hører ligesom med til livets sidste fase.
- Hvis man er svækket på sine sanser i forvejen, bliver man let mere forvirret og bange, bruger mange kræfter på sådan en indlæggelse. Og de sygdomme, man iøvrigt har med sig, kan finde på at blusse op, fortæller han.
Optimisme fra udlandet
Der foreligger ikke pålidelige tal for, hvor mange patienter fra plejehjem, der indlægges. Derfor findes der heller ingen nøjagtige tal for, hvor stort problemet er. Men Christian Backer Mogensen oplever dagligt problematikken med de ældre borgere.
- Vi får rigtig mange indlæggelser af ældre borgere fra plejehjem. En, to, tre hver eneste dag. Og vi tænker ved os selv: kunne vi ikke have gjort det smartere, så de ikke behøvede den indlæggelse?, spørger han.
Undersøgelser i eksempelvis USA og Sverige viser, at helt op til 75 procent af indlæggelser af kognitivt svækkede plejehjemsbeboere kan undgås, og det vækker optimisme hos Christian Backer Mogensen. Han er især inspireret af et svensk studie, der påviser, at tre ud af fire patienter fra plejehjem kunne have undgået hospitalsindlæggelse.
- Vi tror, baseret på tal fra udlandet, at vi måske kan reducere antallet af borgere, som det er nødvendigt at indlægge, med 50-70 procent, siger han.
Projektet omfatter de ca. 1.600 plejehjemsbeboere, der bor på plejecentrene i Sønderjylland. Det skal afdække, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med indlæggelser.
Christian Backer Mogensen har mange bud på, hvad det kræver.
- Måske er det os fra sygehusene, der skal komme derud fysisk eller via en skærm. Måske er det et tættere samarbejde med de kommunale sygeplejersker eller de praktiserende læger. Måske er det noget medicin eller undersøgelser, der skal ud til plejehjemmene. Alt det vil vi gerne afklare for at finde den bedste løsning, siger han.
Unødvendig indlæggelse eller ej?
Forskningsprojektet vil i første omgang koncentrere sig om at svare på spørgsmålet om, hvorfor patienten blev indlagt.
For at komme så vidt skal det ifølge Christian Backer Mogensen undersøges, hvorfor de kommer ind på sygehuset.
Var det fordi:
- der ikke var tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på plejehjemmet
- vagtlægen ikke kendte patienten
- der ikke var et samarbejde med den praktiserende læge
- der ikke var truffet ordentlige aftaler med borgeren om, hvad der skulle ske, hvis man blev akut syg
- de pårørende pressede på
- det er en bestemt type borger eller plejehjem
- Når vi synes, det har været en unødvendig indlæggelse, er der jo andre, der har synes noget andet. Så er vi jo nødt til at finde ud af, om det var eller ej, siger Christian Backer Mogensen, som har stor respekt for, at plejehjemspersonalet vurderer, at en indlæggelse er nødvendig.
- Når man står i en situation en sen aften, hvor man måske er to plejehjemsassistenter, som skal passe 25-30 borgere på et plejehjem, så er der ikke megen tid til at holde øje med den enkelte borger eller tænke over, hvad det her kunne være for noget. Vagtlægesystemet er presset, så jeg forstår egentlig godt, mine kolleger uden for sygehuset, erkender han med en tilføjelse:
- Men det ændrer ikke på, at kunne vi have løst problemet ude på plejehjemmet, havde vi sparet både borgeren og samfundet for en masse besvær. Og det er den vej, vi skal prøve at gå, siger han.
Ældre får livet tilbage
Den 81-årige Christine Thaysen bor på plejecenteret Hjørnegården i Bredebro og lider af Parkinsons sygdom. Hun er en af de ældre, som Christian Backer Mogensen allerede er begyndt at behandle på plejehjemmet. De erfaringer tager han med sig ind i forskningsprojektet.
- Jeg har i nogle enkelte tilfælde prøvet at behandle på nogle plejehjem, hvor jeg går ind og hjælper via telefon og samtaler med patienter og plejere. Jeg må sige, at det lykkes med forbavsende lille indsats at få folk, der ellers ville komme ind og ud af sygehuset, til at blive hjemme. Hvis bare vi lige kan hjælpe hinanden med at snakke igennem, hvad der lige skal gøres nu og hvordan håndterer vi den situation, borgeren er kommet i, fortæller han.
Han har oplevet, at ældre mennesker pludselig blusser op, kommer op af sengen eller kørestolen igen og atter har lyst til at være sammen med de andre på plejehjemmet. Kort sagt få et liv igen.
- Det giver da lyst til at sige: der ligger nok en på nabostuen på plejehjemmet, som også kunne have behov for den hjælp. Det kommer jeres bedstefar og -mor, jeres forældre og måske også jer selv til gavn, hvis vi kan gøre det bedre for de mennesker, som har tjent dette samfund. Tjent os som forældre og har brug for og krav på at få en værdig afslutning fyldt med liv og indhold, mener han.
Sådan stemmer du på projektet