Børns Vilkår: Sådan kan du tale med dit barn om krigen i Ukraine
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billederne fra Ukraine kan være svære at sætte ord på for forældre, og for børn endnu svære at forstå. Børns Vilkår giver en række råd.
Torsdag er hele landet stået op til nyheden om, at russerne har indledt en invasion af Ukraine.
Billeder af flygtende ukrainere og militære køretøjer, der kører over grænsen formidlet af reportere i et alvorligt toneleje har præget både tv og mange sociale medieplatforme dagen igennem til skue for voksne, men også for børn.
For selvom forældre gør, hvad de kan for at skærme deres børn mod utryghed, så er opgaven på det nærmeste umulig.
Fik stoppet udrejsecenter: Nu vil langelændere have flygtningecenter for ukrainere
Lars Tarnak, der var med til at protestere mod regeringens planer om et udrejsecenter på Langeland, ser gerne, at øen får et flygtningecenter med ukrainske flygtninge.
Sidste år foreslog regeringen at placere et udrejsecenter på Holmegaard ved Bagenkop, men planerne blev droppet efter massiv modstand fra langelænderne.
Lars Tarnak, der var en af initiativtagerne til protesterne mod udrejsecentret, foreslår nu, at de fortsat tomme bygninger ved Bagenhop bliver brugt til et flygtningecenter for ukrainere.
- Det har tidligere fungeret som flygtningecenter, og det kan det lige så godt igen, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Tarnak til TV 2 Fyn.
Ukrainere flygter fra Kiev
Efter nattens russiske angreb mod Ukraine er der meldinger om, at den ukrainske befolkning i stor stil flygter fra Ukraine.
Billeder fra blandt andet Kiev viser lange køer på motorvejen og et menneskemylder på togstationerne.
“Man kan lige så godt gøre klar til det værste”
- Man kan lige så godt gøre klar til det værste. Det kan godt være, der ikke bliver brug for et flygtningecenter, men hvis det bliver nødvendigt, kan vi lige så godt få dem klargjort, siger Lars Tarnak, der er dansk veteran og tidligere har været udsendt til Balkan og Irak.
- Vi aner ikke, hvad det ender med, fortsætter han.
Forskel på udrejsecenter og flygtningecenter
I 2021 stod langelænderne sammen om at få droppet planerne om et udrejsecenter på øen. Det lykkedes. Det er dog noget andet med et flygtningecenter.
- Der er stor forskel på det, som staten ville sidste år, og så hjælpe uskyldige mennesker, der er fanget i en krig. De bliver fordrevet fra deres eget land, siger Lars Tarnak.
Han peger desuden på, at beboerne i et muligt udrejsecenter ville bestå af kriminelle, der i kraft af deres kriminalitet havde valgt et liv i Danmark fra.
Opbakning på Langeland
Han er klar over, at langelænderne ikke nødvendigvis på samme måde vil stå sammen om hans idé om et flygtningecenter på Holmegaard.
- Der vil altid være folk, der synes, det er en dårlig idé at hente flygtninge til Danmark, siger Lars Tarnak.
Ikke desto mindre møder hans forslag opbakning blandt flere af medlemmerne af facebookgruppen “Langeland står sammen”, som protesterede mod regeringens planer om et udrejsecenter.
Borgmester: Langeland har hjulpet flygtninge siden 1945
Også Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er positiv over for idéen om et flygtningecenter på øen.
Han gør opmærksom på, at bygningerne forholdsvis let vil kunne gøres klar til at påtage sig opgaven, og langelænderne er klar.
- Med det overgreb Rusland laver på Ukraine vil der sandsynligvis komme en del flygtningestrømme. Alle kommuner og borgmestre vil være klar til at tage imod dem, siger Tonni Hansen.
Hjalp 1.500 strandede flygtninge i 1945
Centret er godkendt til at være flygtningecenter, og langelænderne har taget imod flygtninge siden Anden Verdenskrig.
- Vi har taget imod flygtninge på Langeland siden 1945. Vi har pladsen og hjertevarmen, og vi har også folk, der vil engagere sig i det, fortæller borgmesteren.
I 1945 strandede en flydedok fuld af franske, russiske og belgiske krigsfanger ved Påø, og her stod langelænderne klar til at hjælpe.
Det er staten, der ejer de tomme bygninger på Holmegaard. Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer ukrainske flygtninge til Danmark. Hvis der gør, er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om der igen skal være et flygtningecenter på Langeland.
Børns Vilkår driver Børnetelefonen, hvor børn kan ringe ind med deres bekymringer og spørgsmål, og her oplever man lige nu henvendelser om konflikten mellem Rusland og Ukraine.
- Det er svært helt at undgå, at børnene støder på nyheder eller videoer om situationen i Ukraine. Som voksne kan vi være en vigtig tryghed for børn i sådan en tid, forklarer Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
- De skal vide, hvem de kan komme til, hvis de bliver bange, og at der er nogen, der vil lytte og tage dem alvorligt. På den måde får barnet en erfaring med, at de kan håndtere frygt og bekymringer ved at dele dem med en voksen, og det kan være beroligende i sig selv, tilføjer hun.
Svært at følge med
Navnlig for børn kan den slags billeder og historier, som netop nu skildres fra Ukraine være svære at få ud af hovedet, lyder det fra Børns Vilkår – alt imens det for forældre kan være svært at følge med i, hvad ens barn får at se:
- Det kan være sværere at følge med, fordi børnene i høj grad møder nyheder og overskrifter på sociale medier. Her kan de eksponeres døgnet rundt for videoer og nyheder, som ikke altid er for børn, forklarer Ida Hilario Jønsson og tilføjer:
Russer i Danmark:
- Det her må bare ikke ske
Omkring morgen kom de første meldinger om, at russerne havde invaderet Ukraine. Det skaber frygt - også hos russere i Danmark.
Mette Frederiksen har på et pressemøde lige fortalt, at der er krig i Europa.
Klokken 04.00 torsdag morgen invaderede Rusland Ukraine. Invasionen er stadig i gang, og de seneste meldinger lyder på, at russerne nærmer sig hovedstaden og millionbyen, Kiev.
Igor Gula er studerende på Syddansk Universitet i Odense, og han er oprindelig fra Sankt Petersborg i Rusland. Han kigger mod den beslutning, som landsmanden præsident Putin har taget med afsky.
- Det her må bare ikke ske, siger han.
Det er egoisme
Igor kigger mod sit fædreland og kan ikke se meningen med, hvad der foregår fra Ruslands side lige nu.
- Jeg kan ikke argumentere for det her uanset, hvor meget jeg prøver. Det er forkert.
Han påpeger, at selvom Putin måske mener, at han gør noget for Rusland, så handler det hele om, hvad Putin selv kan vinde ved det her.
- Han gør det jo ikke for Rusland - han gør det for sig selv og for sin egen skyld.
Igor Gula frygter for fremtiden for Ukraine, hvis Putins plan går som præsidenten angiveligt håber.
- Jeg er bange for, at Ukraine mister sit demokrati, og Rusland indsætter et styre, der er udelukkende pro-russisk. Det de har opbygget vil falde til jorden.
Jeg frygter for min mor
Det er ikke kun ukrainerne, som Igor Gula frygter for, fordi han frygter, at den krig, som Putin i dag har startet på et tidspunkt rykker tilbage til Rusland, og så er det den almene russer, der betaler prisen.
- Det er jo russerne, der betaler den her krig med deres skattepenge, og hvad får de ud af det?
Men det er ikke kun økonomisk, at Igor frygter, at krigen sætter sine spor for Rusland.
- Jeg er bange for krigen rykker ind i Rusland, fordi så rammer den jo den almene russer. Jeg frygter for min mor og bedstefar, som stadig bor i Rusland.
- Det kan være en god idé, at man som forælder interesserer sig helt generelt for, hvad barnet ser og hører på eksempelvis sociale medier. Man kan sætte sig ned med barnet, og få dem til at vise, hvilke videoer der fylder for tiden. Få barnet til at vise en, hvad de synes er sjovt, men tal også med barnet om, hvad de kan gøre, hvis de ser noget, der gør dem utrygge eller som er ubehageligt.
Råd til forældre
Situationen bliver ikke nemmere af, at man også som forældre kan føle, at dagens nyheder skaber usikkerhed:
- Det er helt forståeligt, at vi voksne også kan blive bange, bekymrede og have svært ved at vide, hvad vi skal svare. De følelser er alle sammen okay, men det kan være en god idé at tage hånd om voksen-bekymringerne med andre voksne, og skærme børnene fra de snakke, siger Ida Hilario Jønsson og tilføjer:
- Børnene skal gerne mærke, at de kan inddrage forældrene, uden at gøre forældrene bekymrede eller bange.
Putin-kritisk forfatter om angrebet i Ukraine: - Jeg er i choktilstand
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske venner i blandt andet Kiev-området.
På Fyn sidder forfatter Bjarne Kim Pedersen og holder et vågent øje med situationen i Ukraine.
Han har rejst i mange år rejst i Østeuropa heriblandt Ukraine og i Rusland som politisk aktiv.
Her har han på sine rejser stiftet flere venskaber med ukrainere blandt andet bosat i hovedstaden Kiev.
“Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk”
Hele morgenen har Bjarne Kim Pedersen forsøgt at være "så online, som han kan", men han har intet hørt fra sine ukrainske bekendtskaber.
- Jeg er i choktilstand. Det er forfærdeligt, fordi der er jo en vis sandsynlighed for, at de dør, siger Bjarne Kim Pedersen.
- Det er dem, som man kender, der er på flugt.
- Det er så surrealistisk
Rusland har natten til torsdag angrebet Ukraine efter længere tids spændinger. Her har landet indledt en militær operation, og det har medført en invasion fra syd og nord samt luftangreb på blandt andet lufthavne i Ukraine.
Russiske tropper meldes nu også tæt på den ukrainske hovedstad, Kiev, skriver TV 2.
- Det kan løbe mig koldt ned ad ryggen, hvis Vladimir Putin (Ruslands præsident red.) forsøger at tage Kiev, siger Bjarne Kim Pedersen og fortsætter:
- Det er Europa 2022, for fanden. Det er så surrealistisk. Jeg er choktilstand, også når vi ser den herlige by Kiev som skal smadres eller udefrakommende skal bestemme over den. Det er ikke til at holde ud.
Fra tidlig morgen har der været meldinger om brag og eksplosioner i flere ukrainske byer.
Bjarne Kim Pedersen frygter, at den russiske præsident i sidste ende planlægger at erobre hele Ukraine og foretage et magtskifte i landet for at indsætte en af sine egne.
- Dybest set så tror jeg, at Putin er bange for folket i gaderne. Han er farlig, siger han.
Ukraine går i hjertet
For ifølge den fynske forfatter er Ukraine et land som "går i hjertet på en". Ukrainerne er et imødekommende folkefærd, fortæller han og uddyber:
- De er tilpas anarkistiske. De er ikke så strømlinet som os danskere, og det er dejligt befriende. Mine kone og jeg er taget derned flere gange, hvor jeg har skrevet digte om det og delt det på Twitter.
Selvom forfatteren bor på Fyn, så har han i mange år været politisk aktiv i udlandet, hvor han ofte samarbejder med systemkritikere og undergrundsbevægelser.
Han har også skrevet digtsamlinger og bøger om blandt andet Ukraine og Rusland.
Han bruger sine profiler på de sociale medier såsom Twitter til at lave kritiske opslag om Rusland og præsidenten Vladimir Putin.
I 2019 blev forfatterens Twitter-konto lukket ned den varsel eller begrundelse. Dengang mistænkte Bjarne Kim Pedersen nedlukningen som et tegn på politisk censur fra Rusland.
Tre år senere er han stadig af samme overbevisning om den politiske censur og ikke mindst sin holdning om Vladimir Putin. Han kan bare ikke bevise det.
- Vi er mange der er nødt til at sige fra. Når man først sætter sig op på et tog, så er det svært at springe af. Men når man har siddet og talt med ukrainere ved fronten, som jeg har, så kan man ikke bare sådan krybe under rateren, siger han.
Som en guide til forældre om, hvordan man kan gribe børns bekymringer an, har Børns Vilkår lavet en guide til, hvordan man kan tale om konflikten i børnehøjde, samt, hvad man som forældre kan være opmærksom på.
Børns Vilkår har på sin hjemmeside samlet i alt fire råd til forældre om, hvordan man kan tale med dem – og hvad man kan være opmærksom på:
Råd til forældre
1. Tal med børnene og lyt
Det vigtige er, at man som voksen er der med barnet, i de følelser og tanker der måtte komme, så de mærker, at det er okay, at de har dem, og at de trygt kan give udtryk for dem.
2. Lad barnet stille spørgsmål
Det er godt at barnet spørger, det kan være en måde at bearbejde tankerne og sortere i dem på. Som voksen har man ikke altid selv svaret på alt. Det er okay. Børn behøver ikke nødvendigvis at få mange detaljer og ord, men kan have brug for at blive beroliget, samtidig med at de mærker, at det helt okay, at de spørger.
3. Vær opmærksom på hvad barnet ser og hører
Børn kan ikke skærmes fuldstændig for nyheder, men forsøg at være opmærksom på, at der ikke kører nyheder, eller samtaler om nyheder hele tiden, og at barnet ved, at de kan komme til dig eller en anden voksen, hvis de har spørgsmål.
4. Tag hånd om børnenes frygt
Det vigtigt at vise og fortælle børnene, at de voksne vil gøre alt, hvad de kan for at passe på dem, på andre børn og mennesker.
Kilde: Børns Vilkår
Også Red Barnet har lavet en guide til forældre, som kan findes her.
Red Barnet fremhæver også, at det som forældre kan være svært at tale om krig med børn. Ane Lemche, der er psykolog og børnefaglige rådgiver i Rød Barnet, foreslår derfor, at man som forælder kan lade sig inspirere:
- Fordi man er voksen, er man jo ikke nødvendigvis vant til at tale om krig med børn. Hvis barnet har en passende alder, så se for eksempel Ultra Nyt med barnet eller læs en børneavis. Hvis barnet virker ligeglad, så lad være med at presse viden ned over barnet, forklarer hun.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.