20-årige Mohamad føler sig snydt: - Han skal sendes hjem, siger DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selv om ung flygtning har lært dansk og fået en uddannelse, skal han rejse hjem til Syrien, når der er fred, mener en række partier.
Mohamad Adb Almonam er 20 år og studerer i Odense, hvor han er i gang med at tage en hf-uddannelse, så han kan blive student til sommer.
Løkke åbner for regering med S: - Venstre har for alvor solgt ud
Liberal Alliance ærgrer sig over, at Venstre flirter med Socialdemokratiet i ny regering over midten. Vi har ikke solgt ud, forsikrer Venstre.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbnede torsdag muligheden for, at Venstre efter et folketingsvalg er parat til at danne regering med ærkerivalerne fra Socialdemokratiet.
Under torsdagens debatmøde på Gymnastikhøjskolen i Ollerup fik de fynske folketingskandidater lov til at give deres reaktion på den overraskende melding fra Venstres formand.
- Der er for alvor blevet solgt ud. Vi skal ifølge Lars Løkke have en væsentlig større offentlig sektor og et samarbejde mellem "de forenede socialdemokratier" (Venstre og Socialdemokratiet, red.), siger folketingskandidat Carsten Bach, der ærgrer sig over dagens melding fra statsministeren.
Venstre: Vi har ikke solgt ud
Folketingskandidat Erling Bonnesen (V) bakker Lars Løkke Rasmussen op og vil gerne undgå, at dansk politik styres af ekstremer på venstre- og højrefløjen, heriblandt Enhedslisten og Stram Kurs.
- Vi har overhovedet ikke solgt ud. Dansk politik er i en ny situation. Vi ser enkeltsagspartier på fløjene med ekstremer, og det skal ikke være ekstremerne, der skal styre dansk politik, siger Erling Bonnesen, der dog slår fast, at Venstre fortsat går til valg på at få en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen.
- Vi går til valg på at fortsætte vores blå regering med de fire partier - de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti som støtteparti, forklarer Erling Bonnesen, der ikke vil skulle bruge mandater fra Nye Borgerlige og Stram Kurs på den ekstreme højrefløj.
Socialdemokratiet: Vi vil alene i regering
Venstres flirten med rød blok ændrer dog ikke Socialdemokratiets planer om at gå alene i regering med Mette Frederiksen (S) som statsminister.
- Det ændrer ikke på, at vi går til valg på en etpartisregering, som vi har gjort hele vejen igennem, siger folketingskandidat Bjørn Brandenborg.
Ni ud af ti forslag i Folketinget stemmer Venstre og Socialdemokratiet ens.
- Det kan godt være, der er mange ting, vi er enige om i Folketinget. Det er rigtig godt. Der er bare nogle ting, vi er uenige om, for eksempel pension, ulighed, natur, klima og miljø. Jeg kan slet ikke forestille mig et samarbejde med Venstre, siger Bjørn Brandenborg.
Gør en stemme på Venstre Mette Frederiksen til statsminister?
Når danskerne har stemt 5. juni, og stemmerne er talt op, vil det stå klart, om Lars Løkke Rasmussen kan fortsætte som statsminister, eller om der er en ny, der skal stå i spidsen for at danne en ny regering.
Hvis Venstre og Socialdemokratiet ender med at gå i regering, og Socialdemokratiet igen bliver størst, kan blå stemmer i princippet gøre Mette Frederiksen til statsminister.
Kan en stemme på Venstre betyde, at Mette Frederiksen bliver statsminister?
- Det kan ikke svares med ja eller nej, fordi man skal være klar over, at Lars Løkke i dag er statsminister. Regeringen er ikke gået af. Så der skal en omformning af regeringen til, siger Erling Bonnesen.
Socialdemokratiet afviser dog, at det vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister i en regering hen over midten.
Hans fremtid er dog uvis. Står det til en række politiske partier, skal han sendes hjem til Syrien, hvorfra han flygtede på grund af borgerkrig.
Han føler sig snydt, fordi han - da han kom til Danmark for tre år siden - fik at vide, at han kunne få en fremtid i Danmark, hvis han lærte sproget og kunne forsørge sig selv.
- Bare lær dansk, og kom ud på arbejdsmarkedet, så får du lov til at være i Danmark som alle andre, fortæller Mohamad Adb Almonam om fremtidsudsigterne dengang.
Hvis han bliver sendt tilbage til Syrien, føler han, at hans indsats og arbejde i Danmark har været spildt.
- Det danske sprog kan man ikke bruge i Mellemøsten eller Syrien. Det er kun noget, man kan bruge i Danmark. Derfor bliver man snydt efter alle de løfter, vi har fået, om at jeg kan få lov til at blive. Det er fuldstændig urimeligt, siger Mohamad Adb Almonam.
Dansk Folkeparti: De skal sendes hjem
I Dansk Folkeparti er der ikke plads i Danmark til sådan nogle som Mohamad Adb Almonam.
- Problemet er, at vi har haft en folkevandring sydfra. Det er ikke i orden, at de skal være her. De skal sendes hjem, når der er fred i deres hjemland, siger folketingskandidat Eva Jørgensen (DF).
I Stram Kurs ærgrer man sig over, at flygtninge tidligere er blevet lovet, at de kan få lov til at blive.
- Jeg vil gerne give et svar direkte til Mohamad. Han føler sig urimelig behandlet. Han føler, han er blevet lovet noget, som han måske ikke får. Jeg kan godt forstå, at han er utilfreds, for der er blevet lovet guld og grønne skove, siger Martin L. Christensen fra Stram Kurs, der dog ikke har tænkt sig at hjælpe muslimer med at blive en del af det danske samfund.
- Jeg vil ikke være i mindretal i mit eget land, og derfor kan vi ikke tage noget betydeligt antal mennesker til Danmark, fastslår han.
Enhedslisten: Deres land er bombet sønder og sammen
Hos Enhedslisten mener man omvendt, at samfundet skal gøre, hvad det kan for at hjælpe flygtninge. Der er en grund til, at mennesker som Mohamad Adb Almonam er flygtet fra Syrien.
- De er flygtet fra et land, som er blevet bombet sønder og sammen, og hvor der er en diktator, der sidder på magten, og hvor deres liv er i fare, hvis de bruger deres ytringsfrihed. Derfor kan vores signal ikke være til dem, at nu må de bare tage hjem til deres diktator og sønderbombet by, siger folketingskandidat Jesper Kiel fra Enhedslisten.
Hos Kristendemokraterne skal det være op til den enkelte flygtning at afgøre, om de vil rejse hjem til Syrien.
- Hvis de har mulighed for at komme hjem, finder de selv ud af det - hvis vi ikke har taget al personlighed, selvtillid og tro på dem selv fra dem, mens de har været her, siger folketingskandidat Margit Lund Cramer fra Kristendemokraterne.
Nye Borgerlige: Lav velfungerende lejre i nærområdet
Nye Borgerlige er enig med Dansk Folkeparti og Stram Kurs i, at flygtninge skal rejse hjem til deres hjemland, når der er fred. Flygtninge skal som udgangspunkt opholde sig i nærområderne og derfor slet ikke nå hele vejen til Danmark, der ligger 4.000 kilometer væk.
- Flygtningeprincippet er, at i landet, du flygter fra, skal man tage ophold i det første sikre land, man kommer til. Dér skal vi sætte ind og lave store, velfungerende lejre, siger Klaus Kroll, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige.
Hvor skulle Mohamad have taget flygtningeophold?
- Da vi så, at Syrien og Libyen brød sammen, skulle vi have lavet disse store lejre, hvor man havde sundhed og børnepasning i et naboland til Syrien, siger Klaus Kroll.
Mohamad Adb Almonam har ingen planer om at vende tilbage til Syrien, hvor borgerkrigen har raset og ødelagt landet siden 2011.