Er du stadig i tvivl? Se, hvilke folketingskandidater du er mest enig med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes onsdag ved Folketingsvalget, kan nu få hjælp. TV 2/Fyn er i samarbejde med TV 2 og landets øvrige regionale tv-stationer klar med en kandidattest.
Det er dagen før dagen, hvor danskerne skal til stemmeurnerne og sætte deres kryds ved lige netop den kandidat eller det parti, som de mener, hører hjemme i Folketinget.
På Fyn kæmper 12 partier og 77 kandidater om de mellem 15 og 19 fynske mandater i Folketinget.
Men selvom der er under et døgn til at valgstederne åbner, er en del af vælgerne stadig i tvivl om, hvem de skal stemme på. Men det kan den her test muligvis hjælpe dig med.
TV 2 og TV 2-regionerne er nemlig gået sammen om at bygge en kandidattest til folketingsvalget. Ved at svare på en række spørgsmål, som er sendt ud til de 824 kandidater i hele landet, kan vælgerne selv udforske, hvem de er mest enige eller uenige med.
Testen giver også mulighed for at dykke dybere ned i kandidaternes holdninger til en lang række emner og politiske spørgsmål - også helt lokalt.
Konkret og sjov
- Interessen er enorm. Vores kandidattest ved kommunalvalget blev vist 100.000 gange på tv2fyn.dk, og på landsplan tog mere end tre millioner danskere testen. Og det fårstår jeg godt. Det er en sjov og legende måde at få kendskab til kandidaterne på, siger direktør på TV 2/Fyn Esben Seerup.
Kandidattesten er skruet sammen, så vælgerne skal angive to valgtemaer, som optager dem mest. Ud fra brugerens valg af vigtigste emner får man undervejs i testen ekstra spørgsmål i hver kategori - så det, man især lægger vægt på, kommer til at fylde mere i testen.
Samtidig indeholder testen også tre regionale spørgsmål om helt aktuelle fynske problemstillinger, som det kommende folketing skal forholde sig til.
Fynsk rådmand i opråb om inklusion:
- Folkeskolerne mangler ressourcer
Susanne Crawley fra Radikale Venstre mener, at inklusionen i folkeskolerne mangler ressourcer for at lykkes. Byrådsmedlem fra Venstre er uenig.
TV 2/Fyn kunne søndag fortælle om tre folkeskolelærere fra Odense, der oplever store problemer med inklusionen i folkeskolen.
Det har fået rådmanden for børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Crawley (RV), til at råbe politikerne på Christiansborg op. Hun mener ikke, der er blevet frigivet nok ressourcer til folkeskolerne.
- Jeg kommer til at bede dem, som har sat inklusionsdagsorden om at være med til at løfte den her opgave. Politikerne på Christiansborg skal bevise, at de ønsker den her dagsorden og vil prioritere den økonomisk, siger hun til TV 2/Fyn.
Mangel på ressourcer
Flere folkeskolelærere i Odense fortæller om en inklusion, der mere eller mindre er brudt sammen. En lærer fortæller blandt andet:
- Jeg kan simpelthen ikke give dem det, de har behov for. Jeg har en klasse med 25 elever, hvor syv har særlige behov. Og det er jo forskellige behov. Det er vanskeligt at rumme alle de børn med alle deres forskellige behov. Og det gør, at jeg ikke lykkedes med at give dem den undervisning, som de både har krav på og behov for.
Fortæl os om dine erfaringer med inklusion
TV 2/Fyn sætter fokus på inklusion i folkeskolen. Derfor er vi interesserede i at høre fra fynboer, der har erfaringer med det, hvad end det er som lærer, forældre, skoleleder eller elev.
Du kan kontakte redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller sende os et tip.
En undersøgelse lavet af Odense Lærerforening viser, at 82 procent af folkeskolelærerne i byen har elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for.
Og 66 procent af lærerne svarer, at de ikke har mulighed for at få kvalificeret hjælp til opgaven med at inkludere børnene i almindelige klasser.
HVAD ER INKLUSION?
Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.
Kilde: Undervisningsministeriet
Dyr dagsorden
I et Facebook-opslag skrev den fynske rådmand, at søndagens historie ikke er et bevis på at inklusionen er gået for vidt. Hun mener, der ikke er gjort nok for, at opgaven lykkes.
- Vi er aldrig kommet i mål med at gøre det, der skulle til, og vi har aldrig brugt de nødvendige ressourcer, der skulle til for at lykkes med inklusionsopgaven, forklarer Susanne Crawley.
Som rådmand gennem næsten seks år bærer du så ikke selv en del af ansvaret for, at det ikke går godt med inklusionen i folkeskolerne?
- Det er ikke viljen, der mangler fra min side, fra lærerne, fra pædagogerne eller skolelederne. Rigtig mange forældre ønsker det i virkeligheden også. Det, der er en kendsgerning, er, at det er en dyr dagsorden, og de penge, der skulle til at for at løfte den dagsorden, er aldrig fulgt med.
- Det er noget sludder
Den fynske folketingskandidat og byrådsmedlem i Odense Mark Grossmann (V) er dybt uenig i Susanne Crawleys opråb til politikerne på Christiansborg.
- Det er noget værre sludder. Ansvaret ligger her i kommunerne, og det er her vi skal løse opgaverne. Det er netop derfor, vi har politikere, der kommunalt kan gå ind og mærke i maskinrummet. Det er vores opgave og vores ansvar - ikke Christiansborgs, siger han til TV 2/Fyn.
Mark Grossmann mener i stedet, at man skal kigge på specialtilbud til børn, der har svært ved at blive inkluderet i folkeskolen. Her er børnene ifølge Venstre-kandidaten omgivet af voksne med kompetencer til at tage sig af dem.
Spørgsmålene i kandidattesten er i udvalgt af TV 2s politiske redaktører i samarbejde med Megafon på baggrund af, hvad der ifølge meningsmålinger og undersøgelser er de vigtigste temaer for danskerne, når de skal sætte deres kryds ved folketingsvalget.
TV 2-regionernes lokale redaktører har desuden hjulpet med at tilpasse de lokale spørgsmål, så de er mest muligt relevante for hvert område.
Samarbejde med analysevirksomhed
Analysevirksomheden Paqle har håndteret indsamlingen af de store mængder data, der indgår i testen, og har på vegne af TV 2 kontaktet kandidaterne frem mod valget og indhentet deres holdninger til brug for testen. Datasættet, der er indsamlet til kandidattesten, indgår desuden som en del af det generelle grundlag for TV 2 og TV 2-regionernes dækning af valget.
- Jeg kommer til at tage testen flere gange. Nogle gange kan man tricke testen og svare helt modsat sine egne holdninger, og så kan man få et overblik over andre kandidater, og hvad de står for, siger Esben Seerup.
Otte ud af ti vælgere: Hønges EU-afbud er ikke i orden
Karsten Hønge kan se frem til en afklapsning ved valget, efter at han trak sig fra EU, vurderer Hans Engell.
19.687 vælgere satte krydset ud for SF'eren Karsten Hønge ved europaparlamentsvalget. Han valgte at give sit mandat videre til en partikollega for at søge vælgernes stemmer til folketingsvalget, men den beslutning møder modstand hos vælgerne.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.
I undersøgelsen svarer 81,4 procent af de adspurgte, at det ikke er i orden at trække sig og give sit mandat til en anden, efter at man er blevet valgt.
Karsten Hønge stiller op i Fyns Storkreds, og ifølge politisk kommentator Hans Engell er nogle vælgere, der har stemt på Hønge, skuffet over hans beslutningen. Men alligevel overrasker undersøgelsens resultat Engell.
- Det nummer tilgiver vælgerne ikke sådan uden videre, siger Engell.
- Jeg tror, at han skal indstille sig på, at der kommer en afklapsning ved folketingsvalget.
Men Hans Engell forventer ikke et scenarie, hvor det går så galt, at Hønge mister sit mandat og ikke skal sidde i Folketinget længere. Ligesom han vurderer, at slaget til SF ikke vil kunne måles direkte.
Men reaktionerne og en eventuel vælgerlussing skal tages som en lærerstreg både for SF og for andre partier, der har dobbeltopstillinger i tankerne.
- Dobbeltopstillinger er ikke noget, der er godt. Uanset hvad de siger inden valget, kan man tydeligvis ikke regne med det efter valget, siger Hans Engell.
Karsten Hønge er ikke overrasket over, hvad undersøgelsen viser, og han holder sig fra at gætte på, om sagen får konsekvenser for hans personlige valgresultat.
- Det får vi at se. Jeg venter spændt, siger han.
Tidligere har Hønge i et opslag på Facebook undskyldt for det, han selv kaldte "sin valgbrøler".
- En fortjent røvfuld skal man lære af, skrev han blandt andet på Facebook.
Deltagerne i undersøgelsen er også blevet spurgt, hvilket parti de stemmer på. Og SF-vælgerne skiller sig ud. 62 procent af SF-vælgerne mener, at Hønges beslutning ikke er i orden.
Spidskandidat Margrete Auken (SF) fik knap 200.000 stemmer, hvilket er tredjeflest blandt alle danske kandidater til EU-Parlamentet, og det endte med at sikre Hønges mandat.
Karsten Hønges mandat er givet videre til den 21-årige økonomistuderende Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Kandidattesten er både tilgængelig på tv2.dk og på TV 2-regionernes hjemmesider.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.