Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynbus kører dig gratis til valgstedet, når du om lidt skal stemme til europaparlamentsvalget og folketingsvalget.
Når du snart skal i stemmeboksen og sætte dit kryds til europaparlamentsvalget og folketingsvalget, kan du blive kørt gratis frem og tilbage.
Fynbus tilbyder nemlig at veksle dit valgkort til en busbillet.
Alt du skal gøre er at vise dit valgkort til buschaufføren. Til gengæld får du en valgbillet, der gælder busturen til og fra valgstedet.
- Vi er jo en offentlig virksomhed, og vi er interesseret i, at så mange som muligt har mulighed for at stemme. Derfor har bestyrelsen besluttet, at det skal være gratis at tage bussen på valgdagen, siger Martin Krogh, der er kommunikationschef for Fynbus.
Ekstra kontrol: Busser giver adgang gennem alle døre
Ny ordning skal forkorte bussernes tid ved stoppestederne. Flere kontrollører skal tjekke billetter.
Samtidig med at den nye køreplan for Fynbus trådte i kraft søndag er der sket en væsentlig ændring i forhold til indstigning i busserne.
Fynbus åbner nu alle døre til indstigning. Dertil kommer, at passagererne ikke længere skal vise billet til buschaufføren.
Det gælder de regionale busser på Fyn og Langeland og i bybusserne i Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
Rejsende med rejsekort kan som noget nyt også tjekke ind ved midterdøren. Det oplyser Fynbus i en pressemeddelelse.
Formålet med det nye tiltag fra Fynbus er, at gøre det nemmere for passagererne, men det skal også reducere den tid, som busserne holder ved stoppestederne, så busserne kan komme hurtigere afsted.
Her er det især passagerer med rejsekort, som får det lettere.
- Når man kan stige ind ad alle døre, slipper man for at stå i kø for at vise billet til chaufføren. Man kan i stedet gå ind ad midterdøren, tjekke sit rejsekort ind, og finde sig en siddeplads, siger Carsten Hyldborg, direktør i Fynbus, i pressemeddelelsen.
Flere kontrollører jagter gratister
Umiddelbart ser det således ud til, at det bliver nemmere at smutte ind i bussen uden gyldig rejsehjemmel, men Fynbus har sammen med de åbne døre tilført billetkontrollen ekstra kræfter:
"FynBus har nemlig ansat flere kontrollører til at tjekke billetter på de ruter, hvor man ikke længere skal vise billet til chaufføren", skriver selskabet i pressemeddelelsen.
Kendt fra andre steder i landet
Det er det stigende antal biler på vejene og de mange vejarbejder, især i Odense, der har betydet, at busserne over de senere år er blevet længere tid om at køre de samme strækninger. Det har haft betydning for kundernes oplevelse af den kollektive trafik.
I uddannelsesruter og lokalruter skal man stadig stige ind ad fordøren og vise billet til chaufføren.
Ind- og udstigning ad alle døre har været anvendt i blandt andet Aarhus i mange år, og er så småt ved at blive indført i København, hvor blandt andet den travle rute 5C fra Herlev til Kastrup kører med samme system, som Fynbus nu har indført.
Tilbuddet omfatter alle regional-, lokal, og bybusser og gælder både ved europaparlamentsvalget den 26. maj og folketingsvalget den 5. juni.
Du kan også køre gratis med teletaxi, hvis den kommune, du bor i, tilbyder den ordning. Du skal blot gøre opmærksom på, at du skal køres til et valgsted. Du kan bestille telekørsel til europaparlamentsvalget fra 13. maj, mens det kan bestilles til folketingsvalget fra 23. maj.
Gratis bus siden 2011
Det er ikke første gang, Fynbus tilbyder borgere at blive kørt frem og tilbage mellem valgstederne, når der skal afholdes valg. Ordningen har kørt siden 2011, hvor bestyrelsen i Fynbus første gang besluttede at tilbyde gratis buskørsel til valgstederne.
Fynbus bliver dog ikke overrendt at borgere, der vil fragtes gratis til stemmeboksene.
- Ordningen bliver brugt, men vi behøver ikke at sætte ekstra busser ind for det, siger Martin Krogh.
Den gratis buskørsel gælder ved folketingsvalg, valg til Europaparlamentet samt kommunal- og regionsrådsvalg.
Ny busplan: Fynbus nedlægger flere afgange og natbusture
Den 13. januar 2019 træder en ny køreplan for Fynbus i kraft. Det betyder, at en række afgange og natbusture bliver nedlagt.
Fynbus skifter køreplaner for bybusserne i Odense og de regionale ruter på Fyn og Langeland 13. januar 2019.
Det betyder at en række afgange med natbusser bliver nedlagt. Det gælder natbusafgange på ruterne 151-153, 191, 195 og 930-932.
Nedlagte natbusafgange
Rute 151-153:
Sidste natbus-afgang i begge retninger klokken 04.20 fra OBC Nord bliver nedlagt, da få passagerer benyttede den.
Rute 191:
Den sidste natbus-afgang klokken 04.20 fra OBC Nord bliver nedlagt, da kun få passagerer benyttede den.
Rute 195:
Den sidste natbus-afgang fra OBC Nord klokken 04.20 bliver nedlagt, da kun få passagerer benyttede den.
Rute 930-932:
På grund af besparelser på de regionale ruter, vil der fra 13. januar kun være to natbus-afgange i hver retning. Afgangene fra Nyborg klokken 03.31 og 04.29 bliver derfor nedlagt.
Afgangen klokken 01.20 fra Svendborg til Faaborg er forlænget, så den i den nye køreplan starter i Nyborg klokken 01:01. I retning fra Faaborg er natbus-afgangene klokken 01.47 og 03.47 nedlagt.
Flere ruter får tider
En række uddannelsesruter og nogle lokalruter i Faaborg får også nye køreplaner.
- Vi har justeret på afgangstiderne og på den tid, som mange af busserne har til at køre de forskellige strækninger. Blandt andet baseret på, hvor busserne har haft for lidt eller for meget tid, skriver Fynbus på deres hjemmeside.
De nye køreplaner er lavet med udgangspunkt i, at busserne i Faaborg holder ved de nye stoppesteder på Banegårdspladsen (ved Lidl) i stedet for ved den gamle rutebilstation. De nye stoppesteder er dog ikke klar fra 13. januar, og derfor vil busserne i en periode stadig køre omkørsel til den gamle rutebilstation.
På enkelte regionale ruter er der færre afgange om eftermiddagen. Årsagen er, at antallet af passagerer i de regionale ruter er faldet generelt.
- Der er derfor behov for at reducere udgifterne til buskørsel, skriver Fynbus.
Nemmere ud og ind ad busserne
Fra 13. januar er der også muligt at stige ind og ud af alle bussens døre i de regionale busser og i bybusserne i Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.
- Du skal ikke længere vise billet til chaufføren, men det er dit eget ansvar, at du har gyldig billet, skriver Fynbus.
Som noget nyt kan du i de fleste busser både checke dit rejsekort ind ved fordøren og midterdøren.
- Lad andre komme ud ad bussen, inden du går ind. Så kommer bussen hurtigere afsted, skriver Fynbus.
Se alle ændringerne her.