Fynske kandidater splittede om minimumsnormeringer:
- Det er lidt en tryllestav
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere fynske folketingskandidater er uenige om, hvorvidt minimumnormeringer er en god idé.
Skal Folketinget bestemme, hvor mange børn der skal være per pædagog?
Det spørgsmål diskuterede seks fynske folketingskandidater søndag ved TV 2/Fyns tvivlercafé i Storms Pakhus i Odense.
- Jeg har aldrig nogensinde hørt en borger efterlyse en paragraf. Det handler om flere hænder. Det bør vi fokusere på, forklarer Kristian Guldfeldt, der er folketingskandidat for Konservative.
- Lad os løfte området og droppe tekniksnakken, siger han.
Han er ligesom flere af de borgerlige folketingskandidater modstander af en lovbestemt minimumsnormering.
Hos Radikale Venstre vil man tværtimod gerne indføre minimumsnormeringer. Partiet har tidligere været imod den tanke.
- Vi er blevet klogere, og virkeligheden har udviklet sig, siger Camilla Hersom (RV).
Ophedet klimadebat:
- Det er fupargumenter
SF's Karsten Hønge langer ud efter Erling Bonnesen (V) og Carsten Bach (LA), der mener at klimaafgifter begrænser mobilitet.
Skal plastikposer forbydes, skal der være kødfriedage i institutioner, og hvad med klimaafgifter på flyrejser?
Søndag er fem fynske folketingskandidater samlet til debat om klima på Storms Pakhus til TV 2/Fyns tvivlercafé.
Her krydser Karsten Hønge fra SF klinger med Erling Bonnesen (V) og Carsten Bach (LA) over spørgsmålet om klimaafgifter på flyrejser.
- Det er fupargumenter, lyder det fra SF's kandidat, der henvender sig direkte til de to folketingskandidater.
Erling Bonnesen er modstander af klimaafgifter på eksempelvis flyrejser.
- Vi skal ikke til at begrænse aktiviteten i vores samfund. Vi skal udvikle os selv med klimavenligt brændstof, lyder det fra venstremanden.
Han bliver bakket op ad Carsten Bach, der også er modstander af klimaafgifter:
- Vi skal ikke begrænse folks mobilitet. Det kommer der ikke noget godt ud af, forklarer Liberal Alliances fynske spidskandidat og tilføjer:
- Se bare de gule veste i Paris. Der er ingen vej frem i at begrænse mobilitet.
De gule veste er en fransk bevægelse, der blandt andet demonstrerer mod højere afgifter på brændstof.
Ros for kritik
De var de to udmeldinger, der fik Karsten Hønge til at lange ud efter folketingskandidaterne.
- I (Carsten Bach og Erling Bonnesen, red.) siger, at det begrænser folks mobilitet at lægge 150 kroner oveni en flybillet. Men I er ikke bekymrede over, at det koster halv formue at tage toget til København. Det begrænser folks mobiltet, mener Karsten Hønge, der modtager klapsalver for den sammenligning.
Erling Bonnesen frygter, at klimaafgifter vil ramme dansk erhversliv.
- Vi skal ikke lægge låg på og trykke aktivitetsniveauet i samfundet ned. Vi skal understøtte det og udvikle mere miljøvenlig brændstof, mener Erling Bonnesen.
Liberal Alliance vil sænke nogle afgifter for at gøre det mere attraktivt at være miljø- og klimabevidst.
- Vi skal sænke afgiften på grøn strøm, så vi bruger mere grøn strøm. Vi skal ikke begrænse hinanden, understreger Carsten Bach.
Afgifter på mere end fly
Karsten Hønge er ikke den eneste fynske folketingskandidat, der ønsker at indføre klimaafgifter på rejser. Også Alternativets Stine Bardeleben Helles er tilhænger af afgiften.
- Vi skal pålægge afgifter på alt, hvad der sviner med CO2, mener hun og understreger:
- Det vil også påvirke flyrejser og mange andre produkter. Nogle ting vil omvendt blive billigere, fordi de ikke sviner så meget.
Partiet har ikke lagt sig fast på, hvor stor afgiften for flyrejser skal være.
Forslaget møder kritik fra Gert Dyrn, der er folketingskandidat for partiet Klaus Riskær Pedersen.
- En afgift på 150 kroner er latterligt. Det er en hån mod miljøet. En flyafgift, der virker skal tredoble billetprisen, mener han.
Han henviser til, at flyafgifter kun virker, hvis de betyder, at der er færre, der flyver.
- Vi er parat til at tage et ret uradikalt synspunkt. Normalt ville vi sige, at det er op til kommunerne at finde ud af at prioritere indenfor rammen. Men børn er så vigtige. Vi skal have de minimumnormeringer, forklarer hun.
Frygter centralisering
Ifølge Venstres Erling Bonnesen er det op til kommunerne at prioritere børneområdet.
- Det vil være en kæmpe centralisering at indføre minimumsnormeringer fra Christiansborg. Man tager indflydelse og muligheder fra de lokalvalgte politikere, understreger han og tilføjer:
- Vi skal sørge for, at der følger penge nok med. Derfor skal vi have en udligningsreform.
Også Dansk Folkepartis Pernille Bendixen er imod en nationale lovgivning om minimumsnormeringer.
Fynske forældre på gaden: Anne demonstrerer for minimumsnormeringer
Flere fynske forældre var søndag demonstrerede søndag for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
I gule t-shirts og med bannere og slagsange var forældre og børn søndag samlet i Odense, Svendborg og Middelfart for at vise deres utilfredshed med manglende minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne.
Demonstrationen i Odense talte omkring 200 personer, der i samlet flok gik gennem Kongens Have og over Byens Bro.
Arrangør af demonstrationen i Odense Anne Lorenzen, opfordrede politikerene på Christiansborg og i kommunerne til at arbejde sammen i stedet for at give hinanden ansvaret.
- Vi kan ikke nedprioritere børneområdet. For det første er det ikke rimeligt overfor dem (børenene, red.), men det er heller ikke rimeligt over for os forældre, sagde hun under demonstrationen.
Ingen yndlingspædagog
Ifølge Anne Lorenzen er besparelserne på børneområdet blandt andet skyld i den mistrivsel, der er blandt unge.
- Det kan kun være økonomisk forsvarligt at investere på det her område, siger hun.
Hun har selv et barn i dagpleje og to børn, der nu går i skole. Men dengang hendes datter gik i børnehave, fortalte datteren en dag, at hun var færdig med at have en yndlingspædagog.
- Det var et resultat af, at der flere gange havde været nedskæringer og omrokeringer, siger Anne Lorenzen.
Hun mener, at minimumsnormeringer er med til at skabe den nærhed og kontakt, som er vigtig for børn.
- Hvis der ikke er en voksen til stede til at gøre det, så synes jeg, vi går fallit.
- Der er mange steder, hvor man gør det godt. Problemet er, at der mangler hænder, forklarer hun.
Den holdning går også igen hos Victoria Velásquez fra Enhedslisten, som bakker op om minimumsnormeringer.
- Der skal handling til nu, understreger hun.
Hos Socialdemokratiet er Trine Bramsen i tvivl om minimumsnormeringer i daginstitutioner.
- Man skal passe på med at tro, at minimumsnormeringer løser alle problemer. Det er lidt en tryllestav, man vifter med, siger hun.