14. maj. 2019 kl. 20:41
Fyn

Løntrykkeri og klimaafgift: Se debatmødet fra Odense på to minutter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Klimaafgift på flyrejser, minimumsnormeringer og udenlandsk arbejdskraft. Det er nogle af de ting, som fynske folketingskandidater tirsdag diskuterede i Odense.

Valgdebat med TV 2/Fyn

Tirsdagens debatmøde var det andet af seks store debatter, som TV 2/Fyn arrangerer frem mod valget 5. juni. Næste valgmøde bliver på Gymnastikhøjskolen i Ollerup torsdag 16. maj. Læs mere her.

Tirsdag var 13 politikere fra forskellige partier inviteret til TV 2/Fyns valgdebat på Tietgen Handelsgymnasium.

I første del af debatten skulle fem forskellige politikere diskutere minimumsnormeringer i daginstitutioner. Med andre ord: skal der lovgives om, hvor mange voksne der minimum skal være i børnehaver og vuggestuer.

Radikale Venstre var repræsenteret ved Anne Skau Styrishav, mens Enhedslistens repræsentant var Vibeke Syppli Enrum. De to kvinder er begge tilhængere af minimumsnormeringer.

- Kommunerne har svigtet opgaven med daginstituionerne. Derfor skal man indføre lovgivningen, forklarede Vibeke Syppli Enrum.

Læs også: Stor efterspørgsel i daginstitutionerne:
  • Det er børn og pædagogers ve og vel vi snakker om
Gå tilbage Del
14. maj. 2019 kl. 17:38
Fyn

Stor efterspørgsel i daginstitutionerne:
  • Det er børn og pædagogers ve og vel vi snakker om

Pædagoger og deres forbund savner flere ansatte i daginstitutionerne, da der ikke er tid nok til hvert enkelt barn.

Et af de store emner til årets folketingsvalg er minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Pædagogerne og deres forbund, BUPL (Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund, red.), efterspørger flere hænder i daginstitutionerne.

Antallet af pædagoger per barn er ikke tilstrækkeligt ifølge BUPL Fyns formand, Rikke Hunsdahl.

- Pædagogerne oplever at være alene og ikke have tid nok til det, de er ansat til nemlig omsorg, dannelse og læring sammen med børnene. De arbejder rigtigt hårdt, og alligevel føler de ikke, at de når det, der skal nås, siger hun til TV 2/Fyn

Alene med mange børn

Som det er nu, er det den enkelte kommune, der bestemmer, hvor mange pædagoger der skal være i daginstitutionerne. Den ordning er ikke god nok, mener formanden.

- Der er ikke nogen kommuner, der har prioriteret det højt nok. Det er børn og pædagogers ve og vel vi snakker om. Vi skal have en grænse for, hvor meget man må skære på børneområdet, fortsætter Rikke Hunsdahl.

Louise Møller, der er pædagog, er enig med BUPL Fyn. Hun oplever ofte, at hendes kollegaer er alene med flere børn ad gangen, hvor de ikke burde være det.

- Man kan se en pædagog, der er alene med 20-30 børn på legepladserne. Man kan se, at når man afleverer et barn, så afleverer du til en voksen, hvor der er 12 børn omkring. Det er utrygt, og vi kan ikke være det bekendt overfor vores børn, fortæller hun til TV 2/Fyn.

- Et sikkerhedsnet

Både Louise Møller og BUPL Fyn håber, at der kommer et krav om minimumnormeringer under valgkampen.

- Jeg betragter minimumsnormeringer som et sikkerhedsnet, som gør, at vi spænder nettet udover vores børn, lyder det fra Louise Møller.

- Man skal sjældent komme til at være alene, så der er nogle, man kan sparre med om en given situation. Det betyder, at der kan ske en udvikling for de her børn, så det ikke kun bliver pasning, men også udvikling for børnene. Vi taber børn, som det er i dag, som får brug for midler og indsats senere i livet, fortæller Rikke Hunsdahl.

Minimumsnormeringer er på dagsordenen til TV 2/Fyns valgmøde tirsdag aften på Tietgens Handelsgymnasium, som finder sted fra klokken 17.15 til 19.30.

Den samme holdning fandt man ikke hos Konservatives Kristian Guldfeldt, Martin L. Christensen fra Stram Kurs og Benny Bindslev fra Nye Borgerlige.

Ifølge Kristian Guldfeldt er det kommunerne, der er bedst rustede til at bestemme, hvordan børnehaver skal være indrettet.

- Der er 98 forskellige kommuner i Danmark. De skal have frihed til at lave børnepasning, som de har lyst til, forklarede han.

I første del af debatten diskuterede politikerne minimumsnormeringer i daginstitutioner. Foto: Ebbe Rosendahl

I debattens anden runde lød spørgsmålet, hvorvidt beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft skal sænkes. I dag ligger den på 418.000 kroner om året. Det er det beløb, som en udenlandsk arbejdstager, der kommer fra et ikke-EU-land, som minimum skal tjene for at opholde sig i Danmark.

Venstre foreslog sammen med resten af regeringen i efteråret at sænke beløbsgrænsen til 330.000 kroner om året.

Erik Christensen fra Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis Pernille Bendixen frygter begge, at en lavere beløbsgrænse vil føre til løndumping.

- Det, I (regeringen, red.) foreslår, svarer til en månedsløn på 23.000 kroner om måneden. Det vil betyde løntrykkeri, frygtede Erik Christensen.

Han bliver bakket op af DF's Pernille Bendixen.

- Hvorfor skal vi importere arbejdskraft? Vi har over 105.000 arbejdsløse i Danmark plus en masse i EU, pointerede hun.

Ifølge Konservative skal fokus være på de danske virksomheder.

- Virksomheder som Odense Robotics skriger på arbejdskraft. Jeg er bekymret på de danske virksomheders vegne, understregede Kristian Guldfeldt fra det borgelige parti.

I anden runde debatterede partierne udenlandsk arbejdskraft. Foto: Ebbe Rosendahl

Tredje og sidste runde af tirsdagens debat var imellem Line Mørk fra SF, Mikkel Holm-Pedersen fra Alternativet, Frederik Nilausen Dam fra Liberal Alliance, Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen og Simon Lavdal-Pedersen fra Kristendemokraterne.

Alle partier på nær partiet Klaus Riskær Pedersen går ind for at indføre afgiter på flyrejser eller flybrændstof.

- Vi skal have et grønt paradigmeskift, hvor forureneren betaler, forklarede Alternativets Mikkel Holm-Pedersen.

Læs også: Pension og ældrepleje: Se debatmødet i Glamsbjerg på to minutter
Gå tilbage Del
9. maj. 2019 kl. 21:05
Fyn

Pension og ældrepleje: Se debatmødet i Glamsbjerg på to minutter

TV 2/Fyn inviterede torsdag til debatmøde på Campus Glamsbjerg. Se hele debatten om pension, sundhedsvæsen og ældrepleje på to minutter.

13 kandidater fra 13 partier var torsdag aften samlet til debatmøde, da TV 2/Fyn inviterede til debat på Campus Glamsbjerg.

“Vi skal have mere humør ind i ældreplejen. Det får man ved at lade penge følge de ældre”

— Carsten Bach, folketingskandidat, Liberal Alliance

Første runde bød på debat mellem fem partier, der skulle diskutere pension og tilbagetrækning. Rød blok var repræsenteret med Trine Bramsen fra Socialdemokratiet og Victoria Velásquez fra Enhedslisten.

Overfor dem stod Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre, Lars Christian Lilleholt fra Venstre og Rolf David Gøtze fra partiet Klaus Riskær Pedersen.

De fem politikere var langt fra enige om, hvornår danskerne skal have lov til at gå på pension.

- Vi er ikke bange for at sige, at folk, der er raske og ældre, selvfølgelig skal have ret til en god alderdom, lød det blandt andet fra Enhedslistens Victoria Velásquez.

Det var Radikale Venstre skeptiske i forhold til:

- Hvis vi giver for tidlig tilbagetrækning til folk, der er raske, så de dermed ikke kan bidrage til samfundet, får vi umuligt ved at finansiere den grønne omstilling og et uddannelsesløft i fremtiden, forklarede Rasmus Helveg Petersen.

I runde 2 stod Kristendemokraternes Michael Jensen, Mai Mercado fra Konservative, Klaus Kroll fra Nye Borgerlige, Martin L. Christensen fra Stram Kurs og Trine Bramsen fra Socialdemokratiet rundt om bordet for at debattere sundhedsvæsen.

Debatten tog udgangspunkt i regeringens og DF's sundhedsreform, der blandt andet vil nedlægge regionerne. Det giver Trine Bramsen dog ikke meget for. Hun frygter, at det giver mere centralisering.

- Der er risiko for, at der sidder nogle mennesker, der ikke er folkevalgte, som sætter streger over sygehuse i Nyborg og på Ærø, lød det fra Socialdemokraten.

Konservatives Mai Mercado mener dog, at sundhedsreformen giver mere sundhed.

- Jeg vil hellere have en læge tæt på, end jeg vil have en politiker tæt på, forklarede hun.

I tredje og sidste runde af debatten skulle SF's Karsten Hønge sammen med Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, Carsten Bach fra Liberal Alliance og Stine Bardeleben Helles fra Alternativet diskutere ældrepleje og minimumsnormeringer.

- Vi skal have mere humør ind i ældreplejen. Det får man ved at lade penge følge de ældre, lød det fra Carsten Bach.

- Jeg arbejder selv i det private og er tilhænger af det. Men samfundet er ikke en forretning, sagde Alternativets Stine Bardeleben Helles.

Torsdagens debatmøde var det første af seks store debatter, som TV 2/Fyn arrangerer frem mod valget 5. juni. Næste valgmøde bliver på Tietgen Handelsgymnasium tirsdag 14. maj. Læs mere her.

Liberal Alliance og Kristendemokraterne er tilhænger af afgifter på flybrændstof.

- Man fjerner incitamentet til at flyve klimavenligt, hvis det er er selve rejsen, der er afgift på, lød det fra Frederik Nilausen Dam.

Han henviser til, at afgift på selve rejsen ikke vil gøre det attraktivt at flyve på eksempelvis el.

- Vi vil gerne ind og give nogle incitamenter på en helt anden måde, understregede Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen, der er imod afgiter på flyrejser og flybrændstof.

I tredje runde debatterede partierne klima. Foto: Ebbe Rosendahl
26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her