Mor flyttede sin dreng på privatskole:
- Han savnede udfordringer og ro
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Maria Degn oplevede, at hendes søn ikke kunne fungere i en folkeskole. Hun flyttede ham derfor til en privatskole.
For to år siden tog Maria Degn en svær beslutning. Hun valgte at flytte sin dengang tiårige dreng fra en folkeskole til en privatskole.
Hendes søn trivedes ikke i folkeskolen, da der blandt andet var for meget larm til, at han kunne fungere i undervisningen. Maria Degn mener, at inklusionen i folkeskolen var en af årsagerne til skoleskiftet.
Inklusionen har fejlet:
- Vi har brugt syv år på at gøre ingenting
I søndagens debat mellem Jan Johansen (S) og Camilla Lydiksen (K) blev de enige om, at inklusionen har fejlet gevaldigt.
Inklusionen har fejlet.
De to fynske folketingskandidater, Camilla Lydiksen fra Konservative og Jan Johansen fra Socialdemokratiet, var begge enige om, at inklusion har fejlet, da de søndag aften debatterede emnet i studiet hos TV 2/Fyn.
- Vi har ikke en mulighed for at være uenige. Vi har set børn, der trives så dårligt, at de helt holder op med at komme i skole. Når vi har lavet en lov, som der tydeligvis ikke fungerer, så lad os give hinanden hånden på, at den skal fjernes, siger Camilla Lydiksen.
“Det kan lyde grimt, men vi skal i gang med et oprydningsarbejde. Vi skal ikke kun forebygge, der er nemlig mange børn, som er ramt af de her problemer, og de skal have hjælp nu.”
Inklusion handler om, at børn med særlige behov bliver draget ind i den almindelige undervisning og undervist sammen med deres kammerater. Børnene med de særlige behov skal dog have ekstra støtte og ekstra hjælpemidler fra underviserne.
Lærerne har dog ikke altid overskud, tid og uddannelse nok til at kunne hjælpe de elever, der har behov for den ekstra støtte. Det siger tre anonyme undervisere til TV 2/Fyn
Camilla Lydiksen skammer sig over, at der er gået syv år (Inklusion i folkeskolerne blev indført 24. april 2012, red.) på at nå frem til, at det ikke har fungeret.
- Der er ikke plads til alle børn i folkeskolen, og det har der aldrig nogensinde været. Vi har brugt alt for lang tid på at nå hertil, hvor vi sidder og snakker om det igen. Den eneste vi har fundet ud af, er, at der nu heller ikke er plads til de voksne mere, siger Camilla Lydiksen.
Og Jan Johansen er enig.
- Der er ingen tvivl om, at kigger vi i bakspejlet, så har det været en alt for stor mundfuld. Vi skulle ikke have indført den store skolereform samtidig med inklusionen. Det var for voldsomt, vi havde dengang slet ikke ressourcer til det, siger Jan Johansen, der sidder i folketingets undervisningsudvalg.
Folkeskolen skal have flere penge
Jan Johansen er slet ikke i tvivl om, at folkeskolerne skal have flere ressourcer, og så skal lærerne uddannes mere.
- Vi skal finde de rigtige værktøjer. Vi kan ikke være det bekendt over for børnene. De skal have den fornødne hjælp og støtte, og det får de ikke, fordi der ikke er ressourcer nok. Der skal rettes op på det her, siger Jan Johansen.
Og her er der faktisk et punkt i debatten, hvor de to fynske folketingskandidater er uenige. For Camilla Lydiksen synes ikke, det er nok. Der skal ikke kun forebygges for de børn, som allerede er ramt.
- Det kan lyde grimt, men vi skal i gang med et oprydningsarbejde. Vi skal ikke kun forebygge, der er nemlig mange børn, som er ramt af de her problemer, og de skal have hjælp nu, siger hun.
- Han sagde, at hver dag ikke var god. Han savnede noget mere udfordring og ro i timerne. Det var ligesom om, at det gik den forkerte vej, fortæller moderen, der er selvstændig konsulent med bopæl i Odense, til TV 2/Fyn.
Foreninger kender til problematikken
Søndag kunne vi på TV 2/Fyn fortælle, at flere folkeskolelærere i Odense oplever problemer med inklusionen i klasserne. Faktisk mener de, at den mere eller mindre er brudt sammen. Samme oplevelse havde Maria Degns søn, inden han skiftede til en privatskole.
- Han blev ked af det. Han var understimuleret. Han oplevede tit, at undervisningen aldrig kom i gang, og der var megameget larm. Det er jo ikke sådan, et skoleliv skal være, siger hun.
Fynsk rådmand i opråb om inklusion:
- Folkeskolerne mangler ressourcer
Susanne Crawley fra Radikale Venstre mener, at inklusionen i folkeskolerne mangler ressourcer for at lykkes. Byrådsmedlem fra Venstre er uenig.
TV 2/Fyn kunne søndag fortælle om tre folkeskolelærere fra Odense, der oplever store problemer med inklusionen i folkeskolen.
Det har fået rådmanden for børn- og ungeforvaltningen i Odense Kommune, Susanne Crawley (RV), til at råbe politikerne på Christiansborg op. Hun mener ikke, der er blevet frigivet nok ressourcer til folkeskolerne.
- Jeg kommer til at bede dem, som har sat inklusionsdagsorden om at være med til at løfte den her opgave. Politikerne på Christiansborg skal bevise, at de ønsker den her dagsorden og vil prioritere den økonomisk, siger hun til TV 2/Fyn.
Mangel på ressourcer
Flere folkeskolelærere i Odense fortæller om en inklusion, der mere eller mindre er brudt sammen. En lærer fortæller blandt andet:
- Jeg kan simpelthen ikke give dem det, de har behov for. Jeg har en klasse med 25 elever, hvor syv har særlige behov. Og det er jo forskellige behov. Det er vanskeligt at rumme alle de børn med alle deres forskellige behov. Og det gør, at jeg ikke lykkedes med at give dem den undervisning, som de både har krav på og behov for.
Fortæl os om dine erfaringer med inklusion
TV 2/Fyn sætter fokus på inklusion i folkeskolen. Derfor er vi interesserede i at høre fra fynboer, der har erfaringer med det, hvad end det er som lærer, forældre, skoleleder eller elev.
Du kan kontakte redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller sende os et tip.
En undersøgelse lavet af Odense Lærerforening viser, at 82 procent af folkeskolelærerne i byen har elever, der ikke får den særlige støtte, de har brug for.
Og 66 procent af lærerne svarer, at de ikke har mulighed for at få kvalificeret hjælp til opgaven med at inkludere børnene i almindelige klasser.
HVAD ER INKLUSION?
Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.
Kilde: Undervisningsministeriet
Dyr dagsorden
I et Facebook-opslag skrev den fynske rådmand, at søndagens historie ikke er et bevis på at inklusionen er gået for vidt. Hun mener, der ikke er gjort nok for, at opgaven lykkes.
- Vi er aldrig kommet i mål med at gøre det, der skulle til, og vi har aldrig brugt de nødvendige ressourcer, der skulle til for at lykkes med inklusionsopgaven, forklarer Susanne Crawley.
Som rådmand gennem næsten seks år bærer du så ikke selv en del af ansvaret for, at det ikke går godt med inklusionen i folkeskolerne?
- Det er ikke viljen, der mangler fra min side, fra lærerne, fra pædagogerne eller skolelederne. Rigtig mange forældre ønsker det i virkeligheden også. Det, der er en kendsgerning, er, at det er en dyr dagsorden, og de penge, der skulle til at for at løfte den dagsorden, er aldrig fulgt med.
- Det er noget sludder
Den fynske folketingskandidat og byrådsmedlem i Odense Mark Grossmann (V) er dybt uenig i Susanne Crawleys opråb til politikerne på Christiansborg.
- Det er noget værre sludder. Ansvaret ligger her i kommunerne, og det er her vi skal løse opgaverne. Det er netop derfor, vi har politikere, der kommunalt kan gå ind og mærke i maskinrummet. Det er vores opgave og vores ansvar - ikke Christiansborgs, siger han til TV 2/Fyn.
Mark Grossmann mener i stedet, at man skal kigge på specialtilbud til børn, der har svært ved at blive inkluderet i folkeskolen. Her er børnene ifølge Venstre-kandidaten omgivet af voksne med kompetencer til at tage sig af dem.
Hos Dansk Friskoleforening er man opmærksom på, at nogle forældre flytter børn fra folkeskolerne, på grund af inklusionen ikke fungerer. Foreningen kender dog ikke til omfanget.
- Der er henvendelser fra forældre, fordi deres børn har brug for at komme til en ny skole. Inklusion er noget, som friskolerne tager på sig og bruger ressourcer på for at etablere et skolefællesskab, hvor alle kan være der, fortæller formanden for foreningen, Peter Bendix Pedersen til TV 2/Fyn.
Samme problematik kender man også til hos Privatskoleforeningen.
- Jeg kan sige, at det er et argument, vi kender til. Vi italesætter, at der skal være bedre forhold i folkeskolen, så det er ikke et fravalg men et tilvalg af de frie grundskoler, siger kommunikationsansvarlig Simone Dalsgaard.
Tydelig forbedring
Første gang Maria Degn blev opmærksom på problemerne i sin søns folkeskole, var halvandet år før, han blev flyttet til en privatskole.
Tre fynske kommuner får ekstra midler til inklusion
Styrket inklusion i folkeskolerne. Det er målet med de 25 millioner kroner, som tre kommuner på Fyn nu får fingrene i.
Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Middelfart Kommune får del i en årlig pulje på 25 millioner kroner på finansloven, som skal styrke indsatsen for øget inklusion i folkeskolerne. Det skriver Folkeskolen.dk.
I Faaborg-Midtfyn Kommune skal støtten helt konkret bruges på et pilotprojekt, hvor en uddannet lærer og skoleterapeut fra Opholdsstedet Asgaard-Sødinge bliver frikøbt til at sparre med lærere og inklusionsvejledere på Nordagerskolen i Ringe.
- Vi vil prøve at udvikle på inklusionsbegrebet, for vi synes, at vi har børn med psykiske vanskeligheder, som ikke får den hjælp, de bør have. Opholdsstedet har en mere terapeutisk tilgang til børn, som vi måske kan finde noget brugbart i, siger skoleleder Per Midtgaard til Folkeskolen.dk.
Han håber, at samarbejdet giver en gensidig gevinst.
- Undersøgelser viser, at opholdssteder med interne skoler har tendens til at være for langt fra folkeskolens virkelighed, og de bliver kritiseret for at have for lave ambitioner på børnenes vegne, så børnene aldrig når på niveau med vores elever. Det er den ene side. Den anden side er, at de kan have tilgange, som vi kan lære af. Vi vil se, hvilke erfaringer vi kan hente ind fra opholdsstedet, så vi kan løfte vores lærere og inklusionsvejledere, siger Per Midtgaard til Folkeskolen.dk.
De tre fynske kommuner er blandt i alt 17 kommuner i landet, der får del i de ekstra ressourcer i år. Kommunerne er primært er udvalgt, fordi de vurderes til at have særligt mange elever i specialskoler og specialklasser, en høj andel af forældre med en svag uddannelsesmæssig baggrund og en høj andel af elever med dårlige faglige resultater.
Udover ekstra økonomiske ressourcer bliver de 17 kommuner understøttet og suppleret af et inklusionsteam, der støtter kommunerne i at opbygge og sprede den store viden, som inddragelsen af medarbejdere fra specialskoler eller specialklasser i den almidelige undervisning bringer med sig.
Forældrene prøvede at gøre skolen opmærksom på problemet, men det kom der ikke meget ud af ifølge Maria Degn.
- Der er jo ikke noget, man hellere vil have, end at ens børn trives. Det fyldte alt. Vi tænkte, om det her skulle være begyndelsen på, at han bliver rigtig ked af det. Vi forsøgte i en periode at komme i dialog og få italesat, hvad han oplevede. Der skete bare ikke noget.
Derfor blev sønnen flyttet til en privatskole, og her har der været tydelige forbedringer at spore.
- Der er sket en kæmpe forskel. Jeg oplever, at der bliver taget hånd om inklusionen, og at de børn, der sidder tilbage, som ikke har brug for ekstra hjælp, bliver motiveret og mødt. Det giver en anden stemning og kultur. Det smitter af på lærerne, børnene og forældrene, afslutter hun.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Juledag er en person fundet livløs i Faaborg Havn.
Det er en forbipasserende, der ser personen i havnen og ringer 112 klokken 11.54.
Vagtchefen ved Fyns Politi kan ikke sige noget om personens tilstand, men oplyser, at både politi og redningsmandskab er til stede på havnen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her