De seneste måneder har Assens været landskendt som kommunen, hvor de ældre en overgang kun fik gjort rent femte uge.

En række partier er enige om, at børne- og ældreområdet skal tilføres betydelige milliardbeløb i løbet af næste valgperiode, og en udligningsreform skal sikre, at kommunerne i højere grad får tilført midler, der stemmer overens med antallet af børn og ældre i kommunerne.

Ifølge en række fynske folketingskandidater skal de rige københavnske kommuner aflevere flere af pengene fra staten til de fynske kommuner.

- Det er nogle af de store kommuner. Det er København og nogle af de omegnskommuner ved København. Det er der ingen diskussion om,  siger Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der mener, at det ikke er nok bare til at hælde et milliardbeløb oven i området uden at fordele penge mere ligeligt.

- Det nytter ikke noget bare at hælde oveni, for så får vi stadig et skævt system, fortæller han.

Venstre: København har oplevet kolossal vækst

Hos regeringspartiet Venstre peger man på, at københavnerne de seneste år har nydt godt af økonomisk vækst, og det skal også komme Fyn til gode.

- Jeg er enig med Jens Kristian Thulesen Dahl. Der er en række kommuner i Hovedstadsområdet, hvor der har været en kolossal økonomisk vækst de senere år, og det er hele Danmark, der har bidraget til det. Derfor kommer de til at skulle aflevere nogle penge, siger folketingskandidat Lars Christian Lilleholt.

Borgmestrene i de københavnske og nordsjællandske kommuner er primært fra Socialdemokratiet og Konservative, og københavnerne ser formentlig ikke frem til at skulle aflevere penge til velfærd til fynboerne.

Socialdemokratiet tøver

Folketingskandidat Dan Jørgensen (S) tøver under debatten på Nordfyns Gymnasium i Søndersø med at sige, hvilke kommuner der skal aflevere penge til fynske kommuner.

- Det er for tidligt at sige, siger Dan Jørgensen, der dog nævner, at rige kommuner som udgangspunkt skal frem med pengepungen.

Socialdemokratiet tvivler på, at Venstre er parat til at tilføre ældreområdet et milliardbeløb.

- Udgangspunktet er, hvor meget der er. Du kan ikke begynde at fordele uden at vide, hvor meget der er. Vi bliver nødt til at have en forsikring for, at I (Venstre, red.) overhovedet vil være med til at bruge de penge, siger Dan Jørgensen, der undrer sig over, at VLAK-regeringen ikke har tilført flere midler til kommunerne i de fire år, den har siddet ved magten.

- Når vi har det, begynder vi at se, hvor vi skal tage fra.

Lars Christian Lilleholt hæfter sig dog ved, at Dan Jørgensen ikke ønsker at svare på spørgsmålet om, hvilke kommuner der skal aflevere penge.

Er det Hovedstadsområdet?

- Jeg svarede lige så klart som de andre. Det er de rigeste kommuner, og de ligger der, hvor du siger.

Hvor er det?

- Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Du ved ikke, hvor de ligger, Lars Christian, eller hvad?

Konservative: Det er for tidligt at sige

Folketingskandidat Kristian Guldfeldt (K) vil heller ikke lægge sig fast på, at hans kollegaer på borgmesterposterne i Hovedstadsområdet skal frem med pengepungen.

- Jeg vil ikke stå her og køre valgkamp på det. Det er for tidligt at sige noget om endnu, siger Kristian Guldfeldt.

Debatten i Søndersø var den sidste af i alt seks store debatmøder på Fyn.

- Vi er nødt til at sætte fuld skrue på den grønne energiproduktion. Og det kommer til at kunne mærkes.

Sådan konkluderer Alternativets Stine Bardeleben Helles. Hun og resten af Alternativet ønsker, at Danmark skal indfri målene i Paris-klimaaftalen: det betyder blandt andet, at flere havvindmøller tæt på land kan være en mulighed.

- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kommer vi til at se et mix af flere forskellige møller med forskellige typer beliggenehed. Nogle vil være mere kystnære, andre vil være langt til havs og andre vil være til lands, forklarer hun.

Vil du gerne have flere kystnære havvindmøller?

- Nej, det er ikke det, jeg siger. Min drøm er ikke masser af kystnære havvindmøller, understreger hun.

Stine Bardeleben Helles har tidligere markeret sig i debatten omkring havvindmøller. Hun er blandt andet tilhænger af havvindmøller ved Lillebælt, der skal stå fire kilometer fra kysten.

Kortere til land

Den nuværende lovgivning betyder, at fremtidige projekter skal stå mindst 15 kilometer fra kysten. Projektet i Lillebælt blev godkendt, da kravet lød på fire kilometer.

Stine Bardeleben Helles er åben over for at justere på afstandskravet.

- Vi er nødt til at acceptere, at vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion i det danske landskab, forklarer hun.

- Den gang man øgede afstandkravet var man ikke klar over, hvor skidt det stod til med klimaforandringerne. Vi er nødt til at sætte os ned se, hvad der skal til. Der må den slags ting (havvindmøllers afstand til land, red.) også komme i betragtning, siger Stine Bardeleben Helles.

Stine Bardeleben Helles har ikke et konkret forslag til, hvor tæt havvindmøller må stå på land.

- Det handler om at finde en løsning, som gør, at vi kan bygge de vindmøller, der skal til for at komme i mål med Paris-aftalen, understreger hun.

I serien En til En vil TV 2/Fyn lave et interview med en repræsentant fra alle opstillingsberettigede partier. Martin Christensen, der er fynske folketingskandidat for partiet Stram Kurs, har også fået tilbuddet om at medvirke i En til En på TV 2/Fyn.

Martin Christensen har takket nej til at medvirke, da han kun ville medvirke, hvis emnet var udlændingepolitik. Det er TV 2/Fyn, der sætter emnerne for interviewet, og i interviewet med Stram Kurs skulle Martin Christensen har svaret på, hvad hans parti mener om velfærd, infrastruktur og tilbagetrækning.

Karsten Hønge har bragt sig selv og SF i et stormvejr, selv om partiet opnåede et godt valg til EU-Parlamentet

SF-profilen Karsten Hønge undskylder nu, hvad han selv kalder "sin valgbrøler", som han er havnet i efter søndagens valg til Europa-Parlamentet.

- En fortjent røvfuld skal man lære af, skriver han blandt andet på Facebook.

Hønge er blevet kritiseret fra flere sider, efter at han mandag valgte at nedlægge sit mandat under et døgn efter at være blevet valgt ind i Europa-Parlamentet.

- Undskyld - det er den rette reaktion på tåbelige handlinger. Derfor denne opdatering, indleder han sit opslag med. Hønges mandat er givet videre til den 21-årige økonomistuderende Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Foruden EP-valget stiller partiets politiske ordfører også op til Folketinget igen. Og mandag gjorde han det klart, at han prioriterer Folketinget og dermed dropper sit mandat i Europa-Parlamentet.

Allerede inden valget viste meningsmålinger, at SF kunne få to mandater, og at Hønge derfor var i spil til det ene mandat som et meget prominent navn på SF's kandidatliste.

Til Ritzau uddyber Hønge sin brøler.

- Jeg fatter ikke, hvorfor jeg ikke fik det skåret ud i pap, hvad mine hensigter var. Det er indlysende, at jeg ikke har været tydelig nok, måske kun på Fyn, men folk er rasende, og det er de ikke uden grund, siger han.

Hønge håber ikke på, at sagen får konsekvenser for ham eller partiet forud for folketingsvalget 5. juni.

- Jeg er valgt på Fyn, og her har jeg været nogenlunde klar, selv om der selvfølgelig også er fynboer, der er gale.

- Jeg har ikke været klar nok. Jeg plejer at tale, så folk kan forstå det, men det er ikke sket her, og det er ikke godt nok, siger Hønge, som kalder sin håndtering af sagen for "idiotisk".

SF fik søndag et godt EP-valg og fordoblede antallet af mandater fra et til to. Men efterfølgende har sagen om Hønge skabt negative overskrifter.

19.687 vælgere gav Hønge en personlig stemme, så han kunne komme til Bruxelles.

Foruden Kira Marie Peter-Hansen sender SF rutinerede Margrete Auken til Europa-Parlamentet.

Med knap 200.000 personlige stemmer, hvilket er tredjeflest på landsplan, var det Auken, der endte med at sikre Hønges mandat. Som han altså hurtigt gav videre.