Alternativet åbner for flere havvindmøller tæt på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Alternativet er villig til at justere afstandskravet for havvindmøller. Det kan betyde vindmøller tæt på Fyn.
“Vi er nødt til at acceptere, at vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion i det danske landskab”
- Vi er nødt til at sætte fuld skrue på den grønne energiproduktion. Og det kommer til at kunne mærkes.
Sådan konkluderer Alternativets Stine Bardeleben Helles. Hun og resten af Alternativet ønsker, at Danmark skal indfri målene i Paris-klimaaftalen: det betyder blandt andet, at flere havvindmøller tæt på land kan være en mulighed.
En til en
I serien en til en interviewer TV 2/Fyn folketingskandidater fra Fyn om deres mærkesager.
- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kommer vi til at se et mix af flere forskellige møller med forskellige typer beliggenehed. Nogle vil være mere kystnære, andre vil være langt til havs og andre vil være til lands, forklarer hun.
Vil du gerne have flere kystnære havvindmøller?
- Nej, det er ikke det, jeg siger. Min drøm er ikke masser af kystnære havvindmøller, understreger hun.
Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening vildt uenige om havmøller i Lillebælt
Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening er helt uenige i spørgsmålet om en havmøllepark ved Helnæs.
Danmarks Natufredningsforening har et særligt forhold til Helnæs Made, som om få år formentlig bliver nabo til en stor havvindmøllepark i Lillebælt. Havmøllerne bekymrer Sven Rask, som er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening i Assens.
- Helnæs Made er et af de største naturområder, vi har på Fyn, hvor man kan opleve stilheden, roen og fuglenes sang. Her har man det frie udsyn. Det er nærmest som at se til evigheden, siger Sven Rask og kigger ud over det 300 hektar store område.
Sven Rask er på opfordring fra TV 2/Fyn taget til Helnæs for at mødes med Alternativets fynske spidskandidat til Folketinget, Stine Helles. Her har han fået til opgave at vise hende, hvad det er for et område, som efter hans opfattelse vil blive påvirket af Sønderborg Kommunes planer om en havvindmøllepark i Lillebælt.
Stine Helles er stærk tilhænger af havvindmølleprojektet og kalder det et vigtigt led i bestræbelserne på at løse fremtidens klimaudfordringer. Hun mener ikke, at det kan være rigtigt, at projektet skal stoppes, fordi en gruppe sommerhusejere risikerer at miste deres havudsigt.
- Kan det være rigtigt, at vi skal lade udsigten spærre for den grønne omstilling? Hvis man bare svarer ja til det spørgsmål, har man ikke fattet alvoren i klimakrisen. Vi er nødt til at handle nu, og alle grønne initiativer skal hilses velkommen, siger Stine Helles.
Særlige naturinteresser
Danmarks Naturfredningsforening er generelt stærk tilhænger af vindmøller og grøn omstilling. Men lige netop på Helnæs Made er der ifølge Sven Rask en speciel historie og særlige naturinteresser på spil.
- Assens er faktisk en lille sommerhuskommune, så man kan ikke sige, at modstanden er drevet af nogle få velhavere fra Odense. Der er mange, som kommer herud på Helnæs Made, alene fordi de sætter stor pris på det fantastiske område.
- Møllerne vil også kunne ses om natten, fordi der er rødt og hvidt lys på dem. Helnæs Made er ellers et meget mørkt område, fordi her ikke er beboelse. Støjen fra møllerne på 20-25 decibel vil ligesom give en underliggende tone i hele lydbilledet, hvor vi lige nu kun hører lærken og svag summen fra insekterne, siger Sven Rask.
Stine Helles svarer tilbage med en lille indrømmelse:
- Ja, naturen er enestående, og jeg har stor forståelse for, at møllerne vil påvirke naturoplevelsen i negativ retning, siger hun. Men så kommer tilføjelsen:
- På den anden side må jeg bare sige, at vi allesammen kommer til at mærke den grønne omstilling. Vi kommer til at udbygge vores bestand af vindmøller massivt de kommende år på både vand og land. Så jeg støtter de ekspertvurderinger, som siger, at Lillebælt er det rigtige sted at placere møllerne.
- Konklusionen er jo, at for dyrelivet vil møllerne ikke få "kolo-enormt-store" omkostninger. Det er naturelskerne, som kommer herude, som må betale prisen. Men hvis vi fortsat ønsker at fastholde vores livstil, så vil en af omkostningerne være, at vi kommer til at se vores energiproduktion i landskabet på en anden måde i fremtiden, siger Stine Helles.
Helnæs Made ejes af staten
Helnæs Made overgik til staten for over 20 år siden. Siden inddæmningen af området i 1700-tallet har her været landbrugsdrift, men området blev i 1990'erne omlagt til strandenge, vådområder og græsarealer. Forud var gået mange års diskussioner med landmændene, men via et samarbejde med Fyns Amt og staten lykkedes det at finde løsninger i fællesskab.
- Derved får vi genskabt store, vidunderlige naturområder og vådområder, som giver plads til et rigt fugleliv og en rigere botanik herhjemme. Og som også giver os mennesker nogle fantastiske naturoplevelser, sagde Svend Auken, da han indviede Helnæs Made den 21. august 1997 sammen med daværende amtsborgmester Karen Nøhr og Assens daværende borgmester Hans Ole Hansen.
Sven Rask, som også er tidligere museumsleder i Assens Kommune, kender den historie bedre end de fleste.
- Indtil slutningen af 1700-tallet kunne man sejle helt op til Helnæs Kirke. Men efter inddæmningen i 1786 var det slut, og efter statens overtagelse i 1990'erne står vi nu i et område, som blev præmieret i 2015 af EU som et af de bedste naturprojekter i Europa.
- Vi har så få steder på Fyn, som er fri fra menneskelig indblanding, som tilfældet er med området her. Det skal vi passe på. Fra min egen ejendom (inde på fastlandet, red.) kan jeg se over 20 vindmøller, og det lever jeg med dér. Men jeg vil gerne have, at vi stadig har steder som Helnæs Made, hvor man kan tage hen og slippe for dem, siger Sven Rask.
Mødet er slut
Efter en lille halv times tid er mødet slut, og inden Stine Helnæs gør klar til at sætte kurs tilbage til fastlandet, kommer der endnu en lille indrømmelse. Hun erkender, at hun fik formuleret sig lidt for firkantet, at hun beskyldte vindmøllemodstanderne for at være mere optaget af deres egen udsigt end hensynet til den grønne omstilling.
- Det kan jeg godt se efter at have mødt Danmarks Naturfredningsforening herude i dag. Derfor er det nu for mig ikke længere så meget et spørgsmål om valget mellem sommerhusejernes udsigt og den grønne omstilling, men i højere grad et spørgsmål om valget mellem mellem den frie natur og grønne omstilling. Den frie, vilde natur bliver jo hårdt ramt, hvis ikke vi gør noget.
Stine Helles sætter sig ind i sin lille grønne, miljøvenlige bil og sætter kurs mod Odense. Vi andre følger efter og efterlader Helnæs Made i bakspejlet.
Stine Bardeleben Helles har tidligere markeret sig i debatten omkring havvindmøller. Hun er blandt andet tilhænger af havvindmøller ved Lillebælt, der skal stå fire kilometer fra kysten.
Kortere til land
Den nuværende lovgivning betyder, at fremtidige projekter skal stå mindst 15 kilometer fra kysten. Projektet i Lillebælt blev godkendt, da kravet lød på fire kilometer.
Stine Bardeleben Helles er åben over for at justere på afstandskravet.
- Vi er nødt til at acceptere, at vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion i det danske landskab, forklarer hun.
- Den gang man øgede afstandkravet var man ikke klar over, hvor skidt det stod til med klimaforandringerne. Vi er nødt til at sætte os ned se, hvad der skal til. Der må den slags ting (havvindmøllers afstand til land, red.) også komme i betragtning, siger Stine Bardeleben Helles.
Minister: Drop vindmøller ved Helnæs
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tager nu bladet fra munden og opfordrer Sønderborg Forsyning til at genoverveje vindmøllepark i Lillebælt.
Der er blæst om de planlagte vindmøller i den sydlige del af Lillebælt. Nu melder den ansvarlige minister på området ud, at han helst ser, at planerne om en vindmøllepark i det område bliver droppet. Lars Christian Lilleholt (V), der er energi- og klimaminister mener, at tiden er løbet fra den slags kystnære vindmøller.
- Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres. Der er massive lokale protester, og jeg vil opfordre til, at man lytter til protesterne og overvejer om det er en god ide at gennemføre det her projekt, siger energiminister Lars Christian Lilleholt, Venstre.
Det er Sønderborg Forsyning, der står bag planerne om at opføre en vindmøllepark i området. Forsyningsselskabet arbejder med to scenarier omkring møller.
Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten.
Modstand skader grøn omstilling
“Jeg vil opfordre Sønderborg til at genoverveje om det her projekt skal gennemføres.”
Energiministeren mener, at det skader mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling, når man gennemfører opstilling af vindmøller på trods af lokal modstand.
- For mig at se, er det meget, meget vigtigt, at når der gennemføres projekter af den her karakter og størrelse, at der så er lokal opbakning. Hvis der ikke er lokal opbakning så er der en risiko for at opbakningen til hele den grønne omstilling, som er så vigtig for Danmark, risikerer at lide skibbrud, siger Lars Christian Lilleholt.
Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune (S) afviser ministerens kritik:
- Jeg mener, der er udbredt opbakning til grøn omstilling i befolkningen. Der vil dog altid være en vis modstand mod større grønne anlægsprojekter, men hvis vi skulle følge ministerens udlægning, så skal der være 100 procent opbakning i befolkningen. Dét vil spænde ben for alle fremtidige projekter, og ville have forhindret de mange grønne projekter, der allerede er gennemført igennem tiden.
Siden Sønderborg Forsyning begyndte planlægningen af vindmølleparken mellem Als og Fyn er reglerne for opstilling af vindmøller blevet ændret. Det betyder, at nye havvindmølleparker i dag skal stå længere fra kysten.
- Siden sidste valg har jeg med et stort flertal i Folketinget fået indført nye regler, der betyder, at kommunerne nu har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller de første otte kilometer ude i vandet. De her møller står indenfor den grænse. Desværre gælder lovgivningen ikke i forhold til de her møller, men den gælder fremadrettet. Det er ganske voldsomt, at se på så store møller så tæt på land. Jeg kan sagtens forstå den lokale frustration der er, forklarer energiminister Lars Christian Lilleholt.
Assens glæder sig over opbakning
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, Venstre, glæder sig over, at energiministeren nu er på banen med en opfordring til, at Sønderborg Forsyning dropper de planlagte møller.
- Det er et sjældent skarpt budskab fra en minister. Ministre er jo underlagt nogle helt særlige betingelser at arbejde under. Mininsterens krystalklare budskab er velkomment og lægger sig i forlængelse af Assens kommunes budskab, siger Søren Steen Andersen.
Stine Bardeleben Helles har ikke et konkret forslag til, hvor tæt havvindmøller må stå på land.
- Det handler om at finde en løsning, som gør, at vi kan bygge de vindmøller, der skal til for at komme i mål med Paris-aftalen, understreger hun.
I serien En til En vil TV 2/Fyn lave et interview med en repræsentant fra alle opstillingsberettigede partier. Martin Christensen, der er fynske folketingskandidat for partiet Stram Kurs, har også fået tilbuddet om at medvirke i En til En på TV 2/Fyn.
Martin Christensen har takket nej til at medvirke, da han kun ville medvirke, hvis emnet var udlændingepolitik. Det er TV 2/Fyn, der sætter emnerne for interviewet, og i interviewet med Stram Kurs skulle Martin Christensen har svaret på, hvad hans parti mener om velfærd, infrastruktur og tilbagetrækning.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her