Politi og klima: Se debatten fra Nordfyn på to minutter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Skal staten blande sig i vindmøller ved Helnæs? Og hvad med nærpoliti? Det og mange andre spørgsmål diskuterede 13 folketingskandidater tirsdag i Søndersø.
Tirsdag aften gæstede 13 fynske folketingskandidater gymnasiet i Søndersø til tre debatfylde runder.
I runde 1 skulle Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet diskutere udligningsreform med Lars Christian Lilleholt fra Venstre, Anne Skau Styrishave fra Radikale Venstre og Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.
De fire folketingskandidater var alle enige om, at udligningssystemet skal ændres. Det er udligningssystemet, der fordeler penge mellem fattige og rige kommuner.
- Problemet med den kommunale udligning er, at det er et nulsumsspil. Det løser ikke de udfordringer, som nye demografiske træk giver, argumenterede Anne Skau Sturishave for.
Fyn mangler millioner til ældre: - Københavnerne skal betale
Rige kommuner i København skal aflevere flere penge til eksempelvis Assens, der mangler millioner til ældre. S og K tøver med at pege på københavnske kommuner, hvor de har borgmestre.
De seneste måneder har Assens været landskendt som kommunen, hvor de ældre en overgang kun fik gjort rent femte uge.
En række partier er enige om, at børne- og ældreområdet skal tilføres betydelige milliardbeløb i løbet af næste valgperiode, og en udligningsreform skal sikre, at kommunerne i højere grad får tilført midler, der stemmer overens med antallet af børn og ældre i kommunerne.
Ifølge en række fynske folketingskandidater skal de rige københavnske kommuner aflevere flere af pengene fra staten til de fynske kommuner.
- Det er nogle af de store kommuner. Det er København og nogle af de omegnskommuner ved København. Det er der ingen diskussion om, siger Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der mener, at det ikke er nok bare til at hælde et milliardbeløb oven i området uden at fordele penge mere ligeligt.
- Det nytter ikke noget bare at hælde oveni, for så får vi stadig et skævt system, fortæller han.
Venstre: København har oplevet kolossal vækst
Hos regeringspartiet Venstre peger man på, at københavnerne de seneste år har nydt godt af økonomisk vækst, og det skal også komme Fyn til gode.
- Jeg er enig med Jens Kristian Thulesen Dahl. Der er en række kommuner i Hovedstadsområdet, hvor der har været en kolossal økonomisk vækst de senere år, og det er hele Danmark, der har bidraget til det. Derfor kommer de til at skulle aflevere nogle penge, siger folketingskandidat Lars Christian Lilleholt.
Borgmestrene i de københavnske og nordsjællandske kommuner er primært fra Socialdemokratiet og Konservative, og københavnerne ser formentlig ikke frem til at skulle aflevere penge til velfærd til fynboerne.
Socialdemokratiet tøver
Folketingskandidat Dan Jørgensen (S) tøver under debatten på Nordfyns Gymnasium i Søndersø med at sige, hvilke kommuner der skal aflevere penge til fynske kommuner.
- Det er for tidligt at sige, siger Dan Jørgensen, der dog nævner, at rige kommuner som udgangspunkt skal frem med pengepungen.
Socialdemokratiet tvivler på, at Venstre er parat til at tilføre ældreområdet et milliardbeløb.
- Udgangspunktet er, hvor meget der er. Du kan ikke begynde at fordele uden at vide, hvor meget der er. Vi bliver nødt til at have en forsikring for, at I (Venstre, red.) overhovedet vil være med til at bruge de penge, siger Dan Jørgensen, der undrer sig over, at VLAK-regeringen ikke har tilført flere midler til kommunerne i de fire år, den har siddet ved magten.
- Når vi har det, begynder vi at se, hvor vi skal tage fra.
Lars Christian Lilleholt hæfter sig dog ved, at Dan Jørgensen ikke ønsker at svare på spørgsmålet om, hvilke kommuner der skal aflevere penge.
Er det Hovedstadsområdet?
- Jeg svarede lige så klart som de andre. Det er de rigeste kommuner, og de ligger der, hvor du siger.
Hvor er det?
- Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Du ved ikke, hvor de ligger, Lars Christian, eller hvad?
Konservative: Det er for tidligt at sige
Folketingskandidat Kristian Guldfeldt (K) vil heller ikke lægge sig fast på, at hans kollegaer på borgmesterposterne i Hovedstadsområdet skal frem med pengepungen.
- Jeg vil ikke stå her og køre valgkamp på det. Det er for tidligt at sige noget om endnu, siger Kristian Guldfeldt.
Debatten i Søndersø var den sidste af i alt seks store debatmøder på Fyn.
- Vi har råbt det til jer (regeringen, red.) i fire år, forklarede Dan Jørgensen.
Runde 2 stod mellem Dan Jørgensen og Lars Christian Lilleholt, der nu havde fået selskab af Tine Busk fra Alternativet, Ken Balle Nørregaard fra Liberal Alliance og Gert Dyrn fra partiet Klaus Riskær Pedersen.
Alternativet åbner for flere havvindmøller tæt på Fyn
Alternativet er villig til at justere afstandskravet for havvindmøller. Det kan betyde vindmøller tæt på Fyn.
“Vi er nødt til at acceptere, at vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion i det danske landskab”
- Vi er nødt til at sætte fuld skrue på den grønne energiproduktion. Og det kommer til at kunne mærkes.
Sådan konkluderer Alternativets Stine Bardeleben Helles. Hun og resten af Alternativet ønsker, at Danmark skal indfri målene i Paris-klimaaftalen: det betyder blandt andet, at flere havvindmøller tæt på land kan være en mulighed.
En til en
I serien en til en interviewer TV 2/Fyn folketingskandidater fra Fyn om deres mærkesager.
- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så kommer vi til at se et mix af flere forskellige møller med forskellige typer beliggenehed. Nogle vil være mere kystnære, andre vil være langt til havs og andre vil være til lands, forklarer hun.
Vil du gerne have flere kystnære havvindmøller?
- Nej, det er ikke det, jeg siger. Min drøm er ikke masser af kystnære havvindmøller, understreger hun.
Stine Bardeleben Helles har tidligere markeret sig i debatten omkring havvindmøller. Hun er blandt andet tilhænger af havvindmøller ved Lillebælt, der skal stå fire kilometer fra kysten.
Kortere til land
Den nuværende lovgivning betyder, at fremtidige projekter skal stå mindst 15 kilometer fra kysten. Projektet i Lillebælt blev godkendt, da kravet lød på fire kilometer.
Stine Bardeleben Helles er åben over for at justere på afstandskravet.
- Vi er nødt til at acceptere, at vi alle sammen kommer til at kunne se energiproduktion i det danske landskab, forklarer hun.
- Den gang man øgede afstandkravet var man ikke klar over, hvor skidt det stod til med klimaforandringerne. Vi er nødt til at sætte os ned se, hvad der skal til. Der må den slags ting (havvindmøllers afstand til land, red.) også komme i betragtning, siger Stine Bardeleben Helles.
Stine Bardeleben Helles har ikke et konkret forslag til, hvor tæt havvindmøller må stå på land.
- Det handler om at finde en løsning, som gør, at vi kan bygge de vindmøller, der skal til for at komme i mål med Paris-aftalen, understreger hun.
I serien En til En vil TV 2/Fyn lave et interview med en repræsentant fra alle opstillingsberettigede partier. Martin Christensen, der er fynske folketingskandidat for partiet Stram Kurs, har også fået tilbuddet om at medvirke i En til En på TV 2/Fyn.
Martin Christensen har takket nej til at medvirke, da han kun ville medvirke, hvis emnet var udlændingepolitik. Det er TV 2/Fyn, der sætter emnerne for interviewet, og i interviewet med Stram Kurs skulle Martin Christensen har svaret på, hvad hans parti mener om velfærd, infrastruktur og tilbagetrækning.
Her skulle de fem folketingskandidater diskutere vindmøller med udgangspunkt i en kommende vindmøllepark ved Helnæs. Projektet er planlagt af Sønderborg Kommune.
- Jeg har som minister sendt et meget klart budskab til Sønderborg Kommune om at finde en anden placering, forklarede Lars Christian Lilleholt.
Alternativets Tine Busk mener, at danskerne skal ændre holdning.
- Vi har vænnet os til at kigge på nogle ting, og så skal vi vænne os til at kigge på nogle andre ting, understregede hun og henviste til blandt andet kraftværker.
- Nu skal vi kigge på havvindmøller, mens vi kan nedlægge noget af det andet, sagde hun.
Den tredje og sidste runde omhandlede politi og nærpoliti.
Her krydsede SF's Anders Funch Engelstad klinger med Reza Javid fra Enhedslisten, Kristian Guldfeldt fra Konservative og Jens Ole Madsen fra Kristendemokraterne.
Alle folketingskandidater ønsker mere nærpoliti.
Hønge undskylder valgbrøler: En fortjent røvfuld skal man lære af
Karsten Hønge har bragt sig selv og SF i et stormvejr, selv om partiet opnåede et godt valg til EU-Parlamentet.
Karsten Hønge har bragt sig selv og SF i et stormvejr, selv om partiet opnåede et godt valg til EU-Parlamentet
SF-profilen Karsten Hønge undskylder nu, hvad han selv kalder "sin valgbrøler", som han er havnet i efter søndagens valg til Europa-Parlamentet.
- En fortjent røvfuld skal man lære af, skriver han blandt andet på Facebook.
Hønge er blevet kritiseret fra flere sider, efter at han mandag valgte at nedlægge sit mandat under et døgn efter at være blevet valgt ind i Europa-Parlamentet.
- Undskyld - det er den rette reaktion på tåbelige handlinger. Derfor denne opdatering, indleder han sit opslag med. Hønges mandat er givet videre til den 21-årige økonomistuderende Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Foruden EP-valget stiller partiets politiske ordfører også op til Folketinget igen. Og mandag gjorde han det klart, at han prioriterer Folketinget og dermed dropper sit mandat i Europa-Parlamentet.
Allerede inden valget viste meningsmålinger, at SF kunne få to mandater, og at Hønge derfor var i spil til det ene mandat som et meget prominent navn på SF's kandidatliste.
Til Ritzau uddyber Hønge sin brøler.
- Jeg fatter ikke, hvorfor jeg ikke fik det skåret ud i pap, hvad mine hensigter var. Det er indlysende, at jeg ikke har været tydelig nok, måske kun på Fyn, men folk er rasende, og det er de ikke uden grund, siger han.
Hønge håber ikke på, at sagen får konsekvenser for ham eller partiet forud for folketingsvalget 5. juni.
- Jeg er valgt på Fyn, og her har jeg været nogenlunde klar, selv om der selvfølgelig også er fynboer, der er gale.
- Jeg har ikke været klar nok. Jeg plejer at tale, så folk kan forstå det, men det er ikke sket her, og det er ikke godt nok, siger Hønge, som kalder sin håndtering af sagen for "idiotisk".
SF fik søndag et godt EP-valg og fordoblede antallet af mandater fra et til to. Men efterfølgende har sagen om Hønge skabt negative overskrifter.
19.687 vælgere gav Hønge en personlig stemme, så han kunne komme til Bruxelles.
Foruden Kira Marie Peter-Hansen sender SF rutinerede Margrete Auken til Europa-Parlamentet.
Med knap 200.000 personlige stemmer, hvilket er tredjeflest på landsplan, var det Auken, der endte med at sikre Hønges mandat. Som han altså hurtigt gav videre.
- Der er mange ressourcer, som bliver brugt på nogle opgaver, som er symbolpolitik og som ikke giver mening, forklarede Reza Javid.
Konservative vil uddanne flere betjente.
- Vi går til valg på at levere 600 yderligere betjente, forklarede Kristian Guldfeldt.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her