Socialdemokratiet har ændret holdning til friskolerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I stedet for at skære i tilskuddet til alle friskoler, vil partiet nu bibeholde det høje tilskud til de frie skoler i yderområderne.
Den 14. maj kom Socialdemokratiet med et udspil, der havde som mål at give nyt liv til folkeskolerne. Det skulle blandt andet ske på bekostning af friskolerne, hvor partiet i udspillet ønskede at nedsætte tilskuddet til friskolerne og privatskolerne, også kaldet koblingsprocenten, fra 76 procent til 71 procent.
Nu har Socialdemokratiet ændret mening.
I stedet lægger de nu op til at differentiere tilskuddet, så friskoler i yderkommunerne eller i områder, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden, kan friholdes fra at få en lavere koblingsprocent.
Friskoleforening: S-forslag truer næsten hver anden fynske friskole
Socialdemokratiet vil styrke folkeskolen ved at skære i tilskuddet til friskolerne. 25 fynske friskoler kan komme i fare, hvis forslaget bliver vedtaget, mener friskoleforeningen.
Socialdemokratiet vil i et nyt udspil give nyt liv til folkeskolerne. Det skal blandt andet ske på bekostning af friskolerne, hvor partiet vil nedsætte tilskuddet til friskolerne og privatskolerne, også kaldet koblingsprocenten, fra 76 procent til 71 procent.
“Hvis vi forestiller os, at koblingsprocenten kun er 71 procent, så vil der faktisk være omkring 25 skoler, som vil have underskud”
- Vi vil støtte op om folkeskolen. Det er her danskerne får et fælles grundlag. Håndværkernes børn og advokaternes børn mødes i folkeskolen, som er et vigtigt fundament i samfundet, siger Jan Johansen (S), der sidder i folketingets undervisningsudvalg og er folketingskandidat på Fyn.
Forslaget kan komme til at gå hårdt ud over skolerne i landdistrikterne, og op mod halvdelen af de fynske friskoler kan komme i økonomiske problemer, hvis udspillet bliver til virkelighed, mener friskoleforeningen.
Opdatering
Ifølge formanden for Dansk friskoleforening, kan 25 ud af 58 fynske friskoler være truet, hvis tilskuddet sænkes. På landsplan kan op mod 100 friskoler ende med at komme i økonomisk uføre.
- Hvis vi forestiller os, at koblingsprocenten kun er 71 procent, så vil der faktisk være omkring 25 skoler, som vil have underskud, siger Peter Bendix, der er formand for Dansk Friskoleforening.
Han advarer derfor mod de besparelser på friskolerne, som Socialdemokratiet lægger op til.
- Det at en skole har underskud, er kritisk i forhold til at kunne opretholde den daglige drift og opnå muligheden for at lave et tilbud. Og det vil være bekymrende, siger Peter Bendix.
Beregninger fra Finansministeriet viser ifølge Jyllands-Posten, at det årlige tilskud på i alt 6,7 milliarder kroner til friskoler og privatskoler bliver reduceret med 365 millioner kroner.
Venstre kalder Socialdemokratiets forslag for vanvittigt.
- Vi fratager fynske forældre muligheden for at vælge frit mellem skoler. Vi har en stærk tradition på Fyn for at have friskoler - ligesom vi for eksempel har frikirker og friplejehjem - og vi skal på alle niveauer giver mulighed for det frie valg, siger folketingskandidat for Venstre Jane Heitmann.
Koblingsprocenten er det tilskud, som friskolerne får per elev. Tilskuddet er beregnet ud fra den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen tre år tidligere. Lige nu får friskolerne 76 procent af det beløb, og det vil Socialdemokratiet altså sætte ned til 71 procent.
Kan ende med at dreje nøglen om
En af de fynske friskoler, der kan komme i problemer, er Friskolen i Jordløse. For dem vil det socialdemokratiske forslag betyde lidt under 138.000 tilskudskroner mindre om året.
- Der hvor vi måske kunne gå ud og hente nogle af de penge ind, det er på forældrebetaling. Men vi bor i et område, som bestemt ikke er et højindkomstområde, så det vil allerede der kunne få konsekvenser, siger Morten Christophersen, skoleleder på Friskolen i Jordløse.
Skolen har i forvejen været i økonomiske problemer, og hvis Socialdemokratiets forslag bliver vedtaget efter valget, vil skolen i værste fald være tvunget til at dreje nøglen om.
- Kommer vi helt op på, at besparelsen skal ned på de 71 procent, så kan det ultimativt betyde, at vi er nødt til at dreje nøglen, siger Morten Christophersen.
Afviser lukninger
Jan Johansen tror dog ikke på, at en ændring i koblingstilskuddet vil betyde lukninger af friskoler.
- Det er den nuværende regering, der i den indeværende periode har hævet koblingstilsuddet fra 71 til 76. Og mig bekendt kunne friskolerne godt eksistere, da koblingstilskuddet var 71, så det kan de nok også vil sætter koblingstilskuddet til niveauet fra 2015, siger Jan Johansen.
Venstre klar med alternativ
Venstre er kommet med et alternativ til Socialdemokratiets friskolepakke. Den indeholder fire punkter.
Her vil regeringspartiet blandt andet bevare koblingsprocenten på 76 procent og dermed beskytte friskolerne mod Socialdemokratiets plan om at forringe fri- og privatskolernes økonomi med over 350 millioner kroner om året.
- Danmark har en helt unik tradition for frie skoler, hvor forældre har friheden til at vælge lige præcis den skole, der passer til deres barns ønsker og behov. Den tradition skal vi værne om, og vi skal styrke den. Derfor fremlægger vi i dag fire konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke de frie skoler, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
De tre andre punkter i Venstres pakke vil sikre bedre adgang til ansættelse af pædagoger, skabe bedre mulighed for tidlig SFO og sikre at efterskolerne kan løfte et større socialt ansvar.
- Vi har lyttet til befolkningen, og vi kan godt se, at der er et problem nogle steder, fordi mange kommuner har lukket folkeskoler, og derfor er der blevet langt til den nærmeste folkeskole. For de skoler vil vi gerne kigge på at differentiere koblingsprocenten, siger Jan Johansen, der sidder i Folketingets undervisningsudvalg og er folketingskandidat på Fyn.
Han understreger, at det ikke er et færdigt forslag, og at det ikke kommer til at ændre på den oprindelige målsætning om at styrke folkeskolen med hvad der svarer til 600 lærere. Hvis altså Socialdemokratiet får regeringsmagten efter valget grundlovsdag.
- Vi vil kigge på de tyndtbefolkede områder, hvor kommunerne har lukket folkeskoler, og hvor der i stedet er opstået friskoler. Der vil vi godt gå ind og kigge på, hvad deres koblingsprocent skal være, siger Jan Johansen.
Langtved er eksemplet
Præcis hvilke skoler der får mulighed for at beholde den højere koblingsprocent, eller hvor langt skolen skal ligge fra en folkeskole, kan han endnu ikke sige noget om.
Alligevel nævner han Langtved Friskole som et eksempel på en af de frie skoler, der vil kunne bibeholde den høje koblingsprocent.
“Det er dejligt, at han siger det. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det”
I Langtved blev folkeskolen lukket, og i 2011 blev lokalerne efterfølgende solgt til Langtved Friskole.
- Lige Langtved kan jeg godt se som et af eksemplerne, hvor vi kan sige, at her er der opstået en friskole, hvor der lukkede en folkeskole. Så med mine øjne er Langtved en af de skoler, siger Jan Johansen.
- Vil se det, før jeg tror det
Den udmelding glæder Mette Møller Bisgaard, der er skoleleder på Langtved Friskole. Hvis koblingsprocenten, som først foreslået, blev sænket fra 76 til 71 procent, stod skolen til en indkomstnedgang på op mod 250.000 kroner om året.
Det havde fået vidtrækkende konsekvenser for skolen.
Alligevel er skolelederen ikke ubetinget glad for socialdemokraternes ændrede forslag.
Vollsmose og friskoler: Se debatten fra Odense på to minutter
Fynske folketingskandidater diskuterede torsdag Vollsmose, inklusion i folkeskolen og tilskud til friskoler.
Hvad skal der ske med Vollsmose, er der for meget inklusion i folkeskolen, og hvor stort et tilskud skal friskoler have?
Det var nogle af de spørgsmål, som 13 fynske folketingskandidater torsdag diskuterede til TV 2/Fyns valgdebat på Tietgen Handelsgymnasium torsdag.
I den første af de tre runder mødtes Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti, Martin L. Christensen fra Stram Kurs, Caroline Lauritsen fra Konservative, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mette Rahbek fra Alternativet.
Her skulle de fem fynske folketingspolitikere diskutere Odense Byråds beslutning om at nedrive 1.000 boliger i Vollsmose.
Den beslutning faldt ikke i god jord hos Jesper Kiel (EL).
- Vi løser ikke det problem, at folk ikke har et arbejde og særlig mange penge ved at rive deres bolig ned, forklarede han.
Enhedslisten har i Odense Byråd stemt imod planen. Konservative har til gengæld stemt for forslaget. Og partiets folketingskandidat Caroline Lauritsen er tilhænger af beslutningen.
- Vi vil gerne gøre det godt for dem, der bor i Vollsmose. Og her er det en del af løsningen at få en anden del af befolkningen til Vollsmose, fortalte den konservative folketingskandidat.
Runde 2 stod mellem Jane Heitmann fra Venstre, Søren Hillers fra Radikale Venstre, Ditte Helene Rasmussen fra SF, Rolf David Gøtze fra partiet Klaus Riskær Pedersen og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige.
De fem folketingskandidater skulle tage stilling til inklusion i folkeskolen.
Alle kandidater mente, at inklusion bliver brugt for meget.
- Idéen om at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, lød det fra Ditte Helene Rasmussen (SF).
Selvom partierne var enige om udfordringer, så var løsningerne ikke ens.
- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, sagde Venstres folketingskandidat Jane Heitmann.
Radikale Venstre og SF foreslår begge at tilføre flere penge til folkeskolen.
- Da mit parti finaniserede folkeskolereformen var det med forberedelsestiden. Men mindre forberedelsestid giver ikke bedre rammer til inklusion. Det giver bedre rammer for sæde-til-røv-undervisning, meter Søren Hillers (RV).
I tredje og sidste runde af debatten diskuterede Kristendemokraternes Margit Lund-Cramer, Jane Heitmann fra Venstre, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Julie Skovsby fra Socialdemokratiet tilskud til friskoler.
I dag får friskolerne et statstilskud, der svarer til 76 procent af den gennemsnitlige udgift per folkeskoleelev. Det kaldes "koblingsprocenten".
- Vi skal op på 85 procent (koblingsprocent, red.). Det skal vi, fordi at det er der, vi i virkeligheden kan få støtte til lokalsamfund og vandkantsdanmark. Vi skal sørge for, at landsbyerne ikke dør, mente Margit Lund-Cramer (KD).
Det ønske går ikke igen hos Venstre.
- Vi skal bevare koblingsprocenten som den er i dag, understregede Jane Heitmann (V).
- Hvis jeg kun kigger på Langtved Friskole, og vi skulle være så heldige at være en af de skoler, som får det høje tilskud, kan jeg smile og tænke, at det da var meget rart. Men skal jeg kigge på friskoler generelt, så løfter friskolerne jo en opgave, som folkeskolen ikke nødvendigvis gør, siger Mette Møller Bisgaard.
Hun lader sig ikke stille helt tilfreds med Jan Johansens ord om, at Langtved Friskole vil beholde det høje tilskud. Ikke før der ligger en færdigforhandlet aftale med kriterier for, hvilke skoler der får hvilket tilskud.
- Det er dejligt, at han siger det. Men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det, siger Mette Møller Bisgaard.
