Vollsmose og friskoler: Se debatten fra Odense på to minutter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske folketingskandidater diskuterede torsdag Vollsmose, inklusion i folkeskolen og tilskud til friskoler.
Hvad skal der ske med Vollsmose, er der for meget inklusion i folkeskolen, og hvor stort et tilskud skal friskoler have?
Det var nogle af de spørgsmål, som 13 fynske folketingskandidater torsdag diskuterede til TV 2/Fyns valgdebat på Tietgen Handelsgymnasium torsdag.
I den første af de tre runder mødtes Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti, Martin L. Christensen fra Stram Kurs, Caroline Lauritsen fra Konservative, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mette Rahbek fra Alternativet.
Her skulle de fem fynske folketingspolitikere diskutere Odense Byråds beslutning om at nedrive 1.000 boliger i Vollsmose.
1.000 boliger rives ned: - Hvor er empatien for menneskerne i Vollsmose?
Alternativet, Enhedslisten og Stram Kurs bakker ikke op om “Den sidste Vollsmose-plan”, der betyder, at omkring 3.000 beboere skal flytte fra deres hjem i Odense.
Byrådet i Odense vedtog onsdag aften “Den sidste Vollsmose-plan”, der betyder, at 1.000 familieboliger i Odense-bydelen skal rives ned.
Til TV 2/Fyns debatmøde på Tietgen Handelsgymnasium torsdag aften kritiserede en række fynske folketingskandidater planen.
“Jeg kan simpelthen ingen dage se, hvad det gavner noget som helst samfund, at man fjerner folk fra deres hjem”
- Hvor er empatien henne for de mennesker, som I kalder problemer? Der er ikke nogen ude i Vollsmose, der er et problem. At vi fjerner 3.000 mennesker fra deres tryghed, genererer ikke mere arbejde eller vækst, siger folketingskandidat Mette Rahbek fra Alternativet.
- Jeg kan simpelthen ingen dage se, hvad det gavner noget som helst samfund, at man fjerner folk fra deres hjem, fortsætter hun.
Regeringsparti: Vi har forsøgt, men det virker ikke
Konservative står bag ghettoplanen og bakker op om planerne om at rive 1.000 boliger ned i Vollsmose.
“Vi har forsøgt at løfte området og gøre det attraktivt - både for dem, som bor der, og for at tiltrække nye. Det har bare ikke virket”
- Vi har forsøgt at løfte området og gøre det attraktivt - både for dem, som bor der, og for at tiltrække nye. Det har bare ikke virket, siger folketingskandidat Caroline Lauritsen (K), der peger på de seneste årtiers forskellige planer for Vollsmose.
- Det har ikke virket, fordi I på intet niveau går ind og inkluderer beboerne, siger Mette Rahbek.
Enhedslisten: Brug pengene på mennesker
Jesper Kiel fra Enhedslisten undrer sig også over, hvordan det skal gavne samfundet, at regeringen og et flertal af politikerne i Odense vil rive boligblokke i Vollsmose ned.
“Der er ikke nogen, der får arbejde af, at deres bolig bliver revet ned.”
- Der er ikke nogen, der får arbejde af, at deres bolig bliver revet ned. Hvis man brugte alle de penge, man bruger på at rive huse ned, til at få nogen i arbejde og lave nogle sociale indsatser, som hjælper mennesker. Det her hjælper ikke mennesker. Det flytter bare rundt på mennesker, siger Jesper Kiel.
Dansk Folkeparti er blandt de partier, der står bag ghettoplanen. Forholdene i den odenseanske ghetto er blevet for meget for ham.
- Jeg kan ikke gå ud og hænge min valgplakat op i Vollsmose, før der kommer en med en baseballkølle og beder mig om at pille den ned. Hvordan skal vi ellers løse det problem, spørger folketingskandidat Carsten Kudsk.
“Det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, som er, at vi har hundredtusindvis af mennesker i det her land, som aldrig skulle have været lukket ind”
Stram Kurs vil ikke rive boliger i Vollsmose ned
I modsætning til Dansk Folkeparti vil højrefløjspartiet Stram Kurs ikke rive boliger i Vollsmose ned.
- Det ændrer ikke ved det grundlæggende problem, som er, at vi har hundredtusindvis af mennesker i det her land, som aldrig skulle have været lukket ind. Når man begynder på den her slags politik, spreder man bare problemerne, siger folketingskandidat Martin L. Christensen.
De første boliger rives ned i Vollsmose i 2020.
Den beslutning faldt ikke i god jord hos Jesper Kiel (EL).
- Vi løser ikke det problem, at folk ikke har et arbejde og særlig mange penge ved at rive deres bolig ned, forklarede han.
Enhedslisten har i Odense Byråd stemt imod planen. Konservative har til gengæld stemt for forslaget. Og partiets folketingskandidat Caroline Lauritsen er tilhænger af beslutningen.
- Vi vil gerne gøre det godt for dem, der bor i Vollsmose. Og her er det en del af løsningen at få en anden del af befolkningen til Vollsmose, fortalte den konservative folketingskandidat.
Runde 2 stod mellem Jane Heitmann fra Venstre, Søren Hillers fra Radikale Venstre, Ditte Helene Rasmussen fra SF, Rolf David Gøtze fra partiet Klaus Riskær Pedersen og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige.
De fem folketingskandidater skulle tage stilling til inklusion i folkeskolen.
Alle kandidater mente, at inklusion bliver brugt for meget.
- Idéen om at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, lød det fra Ditte Helene Rasmussen (SF).
Selvom partierne var enige om udfordringer, så var løsningerne ikke ens.
Analyse: Disse tre politikere kan blive valgets store overraskelse
Søren Hillers fra Radikale, Bo Libergren fra Venstre og Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet kan blive dette valgs store overraskelser.
Valgkamp minder på mange måder om optakten til en foldboldkamp.
Først vil sportskommentatorerne analysere på kampformen. Derefter giver de et bud på, hvem der vinder kampen. Og når kampen er forbi, skal de forklare, hvorfor det ikke gik som forventet.
Sådan er det også med politiske kommentatorer. Vi kloger os, men det er ikke altid, det vi siger holder frem til valgdagen.
Valg med overraskelser
For mange politikere kan det være dybt frustrerende at blive "dømt ude", inden vælgerne har afgivet deres stemme.
Det forstår jeg udmærket, - især fordi hvert valg byder på overraskelser.
Her på redaktionen har vi for eksempel ved de seneste to folketingsvalg dømt socialdemokraten Julie Skovsby ude. Men vælgerne har villet det anderledes, og nu har hun siddet i folketinget i 12 år.
Men det er nu engang svært at forudse det uventede. Alligevel vil jeg vove det ene øje og komme med et bud på, hvem der kan tænkes at blive dette valgs overraskelser.
Søren Hillers er dark horse
Vi begynder med Radikale, som kæmper for at genvinde det mandat, som partiet tabte i 2015.
I "Kommentatorkøbing" er vi enige om, at det bliver en kamp mellem Camilla Hersom fra Hellerup og Rasmus Helveg Petersen fra København.
Men man skal ikke glemme, at der er flere andre og dygtige kandidater på den radikale liste. Det er Anne Skau Styrishave fra Odense og Søren Hillers fra Faaborg.
Anne Skau er 22 år, skarp og veltalende. Ved kommunalvalget i 2017 var hun overraskende kun 72 stemmer fra at påføre den radikale rådmand Susanne Crawley et ydmygende nederlag. Kan hun gøre det igen? Det kan i hvert fald ikke udelukkes.
Der er også grund til at holde øje med Søren Hillers. Han er skoleleder og fik et flot valg til kommunalbestyrelsen i Faaborg Midtfyn Kommune i 2017. Søren Hillers har stor lokal forankring og berøringsflade. Og så repræsenterer han en række kerneradikale værdier med uddannelse og skole tæt inde på livet.
Søren Hillers er oplagt til titlen som "dark horse" i spillet om det radikale mandat. Han er i hvert fald et stærkt bud på en potentiel overraskelse, hvis ellers de radikale vælgere denne gang vil have en politiker, som er mere solidt forankret på Fyn end Hersom og Helveg.
Libergren klar i kulissen
Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann er favorit til Venstre tredje mandat på Fyn.
Men det kan sagtens tænkes, at hun bliver hårdt presset af Bo Libergren, Venstres gruppeformand i Region Syddanmark, hvor han blev genvalgt i 2017 med over 4500 personlige stemmer.
Bo Libergren har været hård i kritikken af netop Jane Heitmann i forbindelse med regeringens sundhedsreform og særligt de 19 spørgsmål til regionsrådsmedlemmernes økonomiske forhold, som Heitmann stillede anonymt og senere trak tilbage.
Bo Libergren er stærk modstander af den del af sundhedsreformen, som handler om nedlæggelsen af de folkevalgte råd. Han har kant, og så har han formået at italesætte en bekymring for øget centralisering, som kan vise sig at have en solid klangbund blandt tradionelle Venstre-vælgere i Jane Heitmanns eget bagland på Midtfyn og Vestfyn.
Selv opstiller Libergren i Nyborg-kredsen. Her er i hvert fald en politiker, man bør holde ekstra øje med, når de personlige stemmer tælles op dagen efter valget.
Brandenborg med i kampen
Socialdemokraterne står til at fastholde de fem mandater, som partiet fik ved valget i 2015. De fire af dem ventes at gå til Dan Jørgensen, Trine Bramsen, Erik Christensen og Jan Johansen.
Julie Skovsby sidder på det yderste mandat, og hun vil formentlig få kamp til stregen af Alexander Grandt Petersen, som er opstillet i tidligere minister Carsten Hansens gamle kreds i Odense Syd og Bjørn Brandenborg, som er opstillet i Svendborg-Langeland kredsen.
Men Bjørn Brandenborg er den af de socialdemokratiske folketingskandidater, som har brugt mest tid på at føre valgkamp. Han er født og opvokset i det sydfynske, hvor han har gået i skole, spillet fodbold og fik sit første fritidsjob.
Bjørn Brandenborg begyndte at stemme dørklokker for flere år siden, og har formået at markere sig som en stærk talsmand for Sydfyn og Langeland.
Jeg tror, at han er et rigtig godt bud på en af dem, som kan snuppe det 5. mandat. Men på den anden side har jeg dårlige erfaringer med at dømme Julie Skovsby ude.
Det kan også være, at der bliver plads til både Julie og Bjørn, men så er spørgsmålet, hvem der ryger ud? Måske der ligger en ny overraskelse gemt i det spørgsmål.
PS! Dagen efter valget har jeg tænkt mig at komme med en god forklaring, hvis overraskelserne falder et helt andet sted.
- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, sagde Venstres folketingskandidat Jane Heitmann.
Radikale Venstre og SF foreslår begge at tilføre flere penge til folkeskolen.
- Da mit parti finaniserede folkeskolereformen var det med forberedelsestiden. Men mindre forberedelsestid giver ikke bedre rammer til inklusion. Det giver bedre rammer for sæde-til-røv-undervisning, meter Søren Hillers (RV).
I tredje og sidste runde af debatten diskuterede Kristendemokraternes Margit Lund-Cramer, Jane Heitmann fra Venstre, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Julie Skovsby fra Socialdemokratiet tilskud til friskoler.
I dag får friskolerne et statstilskud, der svarer til 76 procent af den gennemsnitlige udgift per folkeskoleelev. Det kaldes "koblingsprocenten".
- Vi skal op på 85 procent (koblingsprocent, red.). Det skal vi, fordi at det er der, vi i virkeligheden kan få støtte til lokalsamfund og vandkantsdanmark. Vi skal sørge for, at landsbyerne ikke dør, mente Margit Lund-Cramer (KD).
Det ønske går ikke igen hos Venstre.
- Vi skal bevare koblingsprocenten som den er i dag, understregede Jane Heitmann (V).
