Hvad skal der ske med Vollsmose, er der for meget inklusion i folkeskolen, og hvor stort et tilskud skal friskoler have?
Det var nogle af de spørgsmål, som 13 fynske folketingskandidater torsdag diskuterede til TV 2/Fyns valgdebat på Tietgen Handelsgymnasium torsdag.
I den første af de tre runder mødtes Carsten Kudsk fra Dansk Folkeparti, Martin L. Christensen fra Stram Kurs, Caroline Lauritsen fra Konservative, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mette Rahbek fra Alternativet.
Her skulle de fem fynske folketingspolitikere diskutere Odense Byråds beslutning om at nedrive 1.000 boliger i Vollsmose.
Den beslutning faldt ikke i god jord hos Jesper Kiel (EL).
- Vi løser ikke det problem, at folk ikke har et arbejde og særlig mange penge ved at rive deres bolig ned, forklarede han.
Enhedslisten har i Odense Byråd stemt imod planen. Konservative har til gengæld stemt for forslaget. Og partiets folketingskandidat Caroline Lauritsen er tilhænger af beslutningen.
- Vi vil gerne gøre det godt for dem, der bor i Vollsmose. Og her er det en del af løsningen at få en anden del af befolkningen til Vollsmose, fortalte den konservative folketingskandidat.
Runde 2 stod mellem Jane Heitmann fra Venstre, Søren Hillers fra Radikale Venstre, Ditte Helene Rasmussen fra SF, Rolf David Gøtze fra partiet Klaus Riskær Pedersen og Anette Skov Andersson fra Nye Borgerlige.
De fem folketingskandidater skulle tage stilling til inklusion i folkeskolen.
Alle kandidater mente, at inklusion bliver brugt for meget.
- Idéen om at man inkluderer børn i faglige og sociale fællesskaber er egentlig en god tanke. Men problemet er, at inklusion mange steder også er blevet brugt som en spareøvelse, lød det fra Ditte Helene Rasmussen (SF).
Selvom partierne var enige om udfordringer, så var løsningerne ikke ens.
- Det her handler om kommunerne. Det er en kommunal prioritering om, hvordan man prioriterer den enkelte folkeskole, sagde Venstres folketingskandidat Jane Heitmann.
Radikale Venstre og SF foreslår begge at tilføre flere penge til folkeskolen.
- Da mit parti finaniserede folkeskolereformen var det med forberedelsestiden. Men mindre forberedelsestid giver ikke bedre rammer til inklusion. Det giver bedre rammer for sæde-til-røv-undervisning, meter Søren Hillers (RV).
I tredje og sidste runde af debatten diskuterede Kristendemokraternes Margit Lund-Cramer, Jane Heitmann fra Venstre, Jesper Kiel fra Enhedslisten og Julie Skovsby fra Socialdemokratiet tilskud til friskoler.
I dag får friskolerne et statstilskud, der svarer til 76 procent af den gennemsnitlige udgift per folkeskoleelev. Det kaldes "koblingsprocenten".
- Vi skal op på 85 procent (koblingsprocent, red.). Det skal vi, fordi at det er der, vi i virkeligheden kan få støtte til lokalsamfund og vandkantsdanmark. Vi skal sørge for, at landsbyerne ikke dør, mente Margit Lund-Cramer (KD).
Det ønske går ikke igen hos Venstre.
- Vi skal bevare koblingsprocenten som den er i dag, understregede Jane Heitmann (V).