Vikaren for “Vikaren fra helvede” misser Folketinget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Line Mørk fra SF kommer ikke i Folketinget. Det fynske SF-mandat går til Karsten Hønge - kendt som “Vikaren fra helvede”.
Line Mørk fra SF blev ikke valgt ind i Folketinget. SF’s eneste fynske mandat gik til Karsten Hønge, der i dagene op til valget kom i massiv modvind, fordi han blev nødt til at takke nej til sit mandat, han fik af vælgerne ved europaparlamentsvalget.
Overblik: Sådan gik folketingsvalget 2019 set med fynske briller
Hvem bliver statsminister? Hvem stemmer de fynske vælgere i Folketinget? Bliver det en blå eller rød regering? Eller en SV-regering? Og hvordan går det Karsten Hønge?
Når krydserne er sat 5. juni, og valgstederne er lukket, går optællingen af stemmer i gang på Fyn og i resten af landet.
Herefter går kampen om regeringsmagten og de 179 pladser i Folketinget i gang. På Fyn har de fynske folketingskandidater de seneste uger kæmpet om vælgernes opbakning.
Nedenunder har vi samlet nogle af de vigtigste spørgsmål set med fynske briller.
Landsresultat
Hvem bliver statsminister?
Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.
Hvilke partier danner regering?
Socialdemokratiet danner en etpartiregering.
Hvor mange mandater får de enkelte partier?
Mandatfordelingen ser således ud: Socialdemokratiet (48), Venstre (43), Dansk Folkeparti (16), Radikale Venstre (16), SF (14), Enhedslisten (13), Konservative (12), Alternativet (5), Nye Borgerlige (4) og Liberal Alliance (4)
Valget på Fyn
Hvem bliver stemt ind i Folketinget på Fyn?
Lars Christian Lilleholt, Erling Bonnesen, Marlene Ambo-Rasmussen og Jane Heitmann fra Venstre
Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre
Alex Ahrendtsen og Jens Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti
Victoria Velasquez fra Enhedslisten
Karsten Hønge fra SF
Mai Mercado fra Konservative
Dan Jørgensen, Trine Bramsen, Jan Johansen, Bjørn Brandenborg og Julie Skovsby fra Socialdemokratiet
Hvilke fynske folketingsmedlemmer ryger ud?
Erik Christensen fra Socialdemokratiet ryger ud.
Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti ryger ud.
Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti stillede ikke op.
Merete Riisager fra Liberal Alliance stillede ikke op.
Roger Matthisen fra Alternativet stillede ikke op.
Hvilket parti er størst på Fyn?
Socialdemokratiet bliver størst på Fyn. Partiet har fået 30,2 procent af stemmerne, hvilket svarer til fem mandater.
Hvordan fordeler partiernes fynske stemmer sig i procent?
Socialdemokratiet (30,2 procent), Venstre (23,3), Dansk Folkeparti (8,9), Radikale Venstre (7,3), Enhedslisten (6,8), SF (6,7), Konservative (6,2), Alternativet (3,0), Stram Kurs (1,9), Nye Borgerlige (1,9), Liberal Alliance (1,9), Kristendemokraterne (1,1) og Klaus Riskær Pedersen (0,8).
Hvor mange folketingsmedlemmer får Fyn?
15.
Mandatfordeling: Socialdemokratiet (5), Venstre (4), Dansk Folkeparti (2), Radikale Venstre (1), Enhedslisten (1), SF (1) og Konservative (1).
Hvilke partier går frem - og hvilke går tilbage - på Fyn i forhold til folketingsvalget i 2015?
Dansk Folkeparti går tilbage med to mandater. Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet mister et mandat.
Venstre får et ekstra mandat, mens Radikale Venstre er tilbage med et mandat.
Hvem får flest personlige stemmer på Fyn?
Dan Jørgensen (S) har fået flest med 15.443 stemmer.
Partier på Fyn
Hvordan går det de fynske medlemmer af Dansk Folkeparti?
Dansk Folkeparti går tilbage med to mandater. Alex Ahrendtsen og Jens Kristian Thulesen Dahl får de to pladser, mens Pernille Bendixen ryger ud. Dorthe Ullemose stillede ikke op.
Hvordan klarer de nye yderpartier sig på Fyn?
Ingen af de nye partier kommer ind på Fyn. Stram Kurs og Nye Borgerlige får 1,9 procent af stemmerne på Fyn, mens Klaus Riskær Pedersen får 0,8 procent.
Fastholder Socialdemokratiet sin dominerende position på Fyn?
Ja. Socialdemokratiet bliver størst på Fyn. Partiet har fået 30,2 procent af stemmer, hvilket svarer til fem mandater.
Hvilke fynske socialdemokrater får en plads i Folketinget?
Dan Jørgensen, Trine Bramsen, Jan Johansen, Bjørn Brandenborg og Julie Skovsby
Hvordan går det Venstre på Fyn?
Venstre får et godt valg på Fyn, hvor partiet har fået 23,4 procent af stemmerne, hvilket svarer til fire mandater - ét mere end i 2015. Det er en fremgang på 5,2 procentpoint.
Fastholder Liberal Alliance sit mandat på Fyn?
Liberal Alliance mister sit ene mandat. Partiet fik kun 1,9 procent af de fynske stemmer, hvilket er en tilbagegang på 4,6 procentpoint.
Bliver Karsten Hønge straffet af vælgerne efter balladen om hans kandidatur til europaparlamentsvalget?
Nej. Optællingen af de personlige stemmer har vist, at Karsten Hønge øgede sit personlige stemmetal fra 2.647 til 4.146. Dermed havde han pæn margin til den næsthøjest scorende SF'er på Fyn, Line Mørk. Hun fik 2.848 stemmer.
Bliver Camilla Hersom fra Radikale Venstre valgt ind, eller indstiller hun sin politiske karriere?
Camilla Hersom er færdig i politik. Mandatet går til Rasmus Helveg Petersen.
Kan Enhedslistens Victoria Velasquez løfte arven efter Pernille Skipper, der fik 11.120 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015?
Nej. Victoria Velasquez fik kun 2.763 stemmer og ender på en 19.-plads på Fyn. Enhedslisten mister et mandat på Fyn, men Victoria Velasquez er valgt ind.
Regeringsdannelse
Fortsætter de fynske ministre efter valget?
Nej.
Undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance genopstiller ikke ved valget og fortsætter ikke som minister.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) fortsætter ikke, da Lars Løkke Rasmussens regering er trådt tilbage umiddelbart efter valget.
Hvilke fynboer får en ministerpost?
Dan Jørgensen (S) bliver ny klima- og energiminister.
Trine Bramsen (S) bliver ny forsvarsminister.
Line Mørk troede ikke på noget tidspunkt, at hun skulle i Folketinget på bekostning af den populære politiske ordfører for SF.
- Ikke rigtig, siger Line Mørk, der også er blevet kendt som vikaren for “Vikaren fra helvede”.
Vikaren fra helvede
Karsten Hønge fik i 2014 øgenavnet "Vikaren fra helvede", da han kom i Folketinget for sin sygemeldte partifælle Anne Baastrup.
Havde Karsten Hønge droppet sit kandidatur til Folketinget for at tage til Bruxelles, havde Line Mørk stået til at tage hans plads i Folketinget som vikar.
Line Mørk håbede på to mandater, men vidste godt, at det er et drømmescenarie.
- At tro at træerne vokser ind i himlen, der har jeg ikke været på noget tidspunkt, siger Line Mørk.
- Hvis vi havde fået to mandater, havde det været fantastisk.
Fik 20.000 stemmer
Karsten Hønge fik 4.146 personlige stemmer ved folketingsvalget. Line Mørk fik 2.297 personlige stemmer.
På landsplan gik SF syv mandater frem.
Til europaparlamentsvalget fik Karsten Hønge 20.000 personlige stemmer, men han gav sit mandat videre til partikollegaen Kira Marie Peter-Hansen.