Falck tester sundhedsdroner på Ærø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I fremtiden skal dronerne kunne flyve medicin og blodprøver til og fra øen
Falck har netop indledt testflyvninger med sundhedsdroner på Ærø.
Testflyvningerne foregår i åbent luftrum og dronen flyver så langt væk, at den ikke længere kan ses af dronepiloten. Det er første gang, at det sker i Danmark.
Det skriver Falck i en pressemeddelelse.
Kranfører hentet ned fra 40 meters højde
Beredskab Fyn kunne ikke nå helt op til mand med ildebefindende i førerhuset på 40 meter høj kran.
En person i førerhuset på en 40 meter høj kran i Cortex Park Vest i Odense fik mandag midt på formiddagen et ildebefindende. Han måtte hentes ned i det der udviklede sig dramatisk.
Beredskab Fyn kunne nemlig ikke nå helt op til manden i førerhuset og måtte derfor fire manden ti meter ned til kranens elevator.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger tog det omkring en time at få manden ned. Han blev efterfølgende kørt til OUH.
Formålet med projektet er, at man skal kunne transportere blodprøver og medicin med drone, fortæller Nicolai Laugesen, der er ansvarlig for Falcks droneaktivitet.
- På den her måde kan vi lave en hurtig service, så borgerne på Ærø kan få adgang til de samme kompetencer, som man har, hvis man bor tæt på et af de større hospitaler, siger han.
I øjeblikket flyver dronerne uden både medicin og blodprøver, men Nicolai Laugesen forventer flyvninger med blodprøver og medicin i starten af 2022.
Håber at flyve med personer
På et lidt længere sigt er det planen, at man vil flyve personer - eksempelvis paramedicinere - med større droner.
- Det lyder måske som science fiction, men det er faktisk noget, man arbejder på i hele verden. Og man forventer, at det vil være klar omkring år 2025 eller 2026, siger Nicolai Laugesen.
Falck har skullet indhente tilladelse til at flyve med droner udenfor synsvidde. Den tilladelse er blevet til i tæt samarbejde med Trafikstyrelsen.
Lille færge i fare for at forsvinde
Den 200 år gamle færgerute, der er Danmarks korteste, blev lukket for fast trafik i 2014, men dårlig økonomi truer med at lukke helt for færgedriften fra Stige.
Et stykke odenseansk kulturhistorie er i fare for at forsvinde.
Færgehans, der er en lille færge på Odense Kanal, mangler frivillige, og pengekassen tømmes så småt af løbende udgifter til maling, diesel og reparationer.
- Vi er rimelig tæt på at lukke. Det skal kunne hænge sammen økonomisk. Det er ikke billigt at have sådan en her sejlende, siger Jan Lysdal, der i fem år har været skipper og frivillig på Færgehans.
200 år gammel færgerute
I mere end 100 år havde færgen daglige afgange mellem Stige og Bågø. Her kunne cyklister og gående sejle den 70 meter korte tur over Odense Kanal.
Der er tale om Danmarks korteste færgeforbindelse. Overfartstiden var et minut, og den sparede passagererne for en 14 kilometer lang omvej.
Den faste færgeforbindelse stoppede, da der blev bygget en bro over kanalen. Odins Bro åbnede i 2014.
- Der er rigtig mange, der savner ruten, siger Jan Lysdal, der sejler færgen ved særlige lejligheder et par gange om året.
- Det er bare kanon at sejle sin egen færge. Hvem gør det? Det er der ikke så mange, der gør. Jeg kan lide at have med den at gøre, og så er det et stykke kulturhistorie, fastslår han.
Odense bestemmer: Skal færgen dø?
Skipperen og de andre frivillige på Færgehans håber på økonomisk hjælp, så de kan reparere og vedligeholde færgen.
- Odenseanerne bestemmer, om vi skal holde liv i færgen. Det koster lidt at holde liv i den, siger Kenneth Lind Ludvigsen, der er frivillig matros på Færgehans.
Det glæder stadsarkivar Johnny Wøllekær, at der fortsat holdes liv i den gamle færge, der i årtier var med til at samle Odense, efter byen blev delt, da kanalen i starten af 1800-tallet blev gravet færdig.
Han er dog skeptisk over for, om kommende generationer også fortsat vil yde det frivillige arbejde og give den nødvendige økonomiske hjælp for at holde færgen på vandet.
- Da den faste færgeforbindelse lukkede, skulle de omdefinere sig og finde noget nyt. De har levet på, at det er en gammel kulturinstitution, de har videreført, siger Johnny Wøllekær.
- Det er en ældgammel tradition, de har været med til at holde ved lige, og hvis der ikke er opbakning til det, bliver det selvfølgelig svært for dem at fastholde gejsten, fortæller han.
De frivillige, der står for driften, sejler af og til turistture med færgen i Odense Kanal.
Færgeruten har eksisteret siden 1800-tallet, men afgangene blev først sat i system omkring Første Verdenskrig omkring 100 år senere.
Tog færgen 1.000 gange: Den er død for mig
En af dem, der har brugt færgen flittigt, er pensionist Ole Petersen. Han har taget turen, siden han var barn.
Selv om han savner ruten, er han klar over, at den ikke kommer igen.
- Det er sørgeligt, men den har ingen betydning mere, for den er jo lukket. Den kan ikke komme igen. Den er sådan set død for mig, siger Ole Petersen.
Hvor mange gange har du taget færgen?
- Mange hundrede gange. Måske tusinde gange.
Færgen har fået sit navn efter skipperen, der sejlede ruten næsten dagligt fra 1932 til 1972.
Nicolai Laugesen fortæller, at man blandt andet har skulle forklare, hvad man vil gøre, hvis dronen løber tør for batteri, eller hvis der er øvrig trafik i luftrummet. I sådanne tilfælde skal eksempelvis en faldskærm på dronen afværge ulykker.
Borgerne på Ærø er ifølge Nicolai Laugesen positivt indstillet over for projektet.
- Vi lancerede projektet sidste år i samarbejde med borgmesteren, og tilbagemeldingerne var overvældende.
- De var glade for at få en bedre adgang til sundhedsvæsnet. Der er både tryghed og sundhed forbundet med det, siger han.
Kan udvides til andre øer
Går projektet godt, vil der være mulighed for, at ordningen udvides til andre øer eller områder, der ligger langt fra et hospital.
- Det kan både være i den vestjyske og nordjyske del af landet såvel som Læsø, Anholt og så videre, siger Nicolai Laugesen.
Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og selskaberne Holo, Unifly, Scandinavian Avionics sammen med Falck.
Innovationsfonden har støttet projektet, der løber over en treårig periode, med 14 millioner kroner.
Hemmelig udgravning: 3.000 år gammelt danefæ fundet ved Ullerslev
Siden januar i år har arkæologer fra Østfyns Museer vidst, at der lå danefæ nedgravet på en mark ved Ullerslev. Torsdag begyndte udgravningen.
- Jeg har ventet på den her dag siden den 29. januar.
Sådan siger arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer, Malene Beck, til TV 2 Fyn.
Hun står på en mark ved Ullerslev. Sammen med hende er en gravko, to detektorførere og en gruppe arkæologer. I flere måneder har de vidst, at der lå rester af et offerfund fra bronzealderen, og nu kan de endelig begynde udgravningen.
I januar modtog Malene Beck et opkald fra den passionerede detektorfører Dennis Holm fra Aunslev. Han havde sammen med sin far, Børge Holm, fundet fragmenter fra flere kvindesmykker fra bronzealderen. Siden da har Malene Beck og hendes kollegaer holdt fundet hemmeligt for at sikre, at andre ikke ville komme dem i forkøbet med udgravningerne.
Konteksten er vigtig
Fundet bød blandt andet på 3.000 år gamle fragmenter fra et tidstypisk bæltesmykke. Men endnu vigtigere - det var muligt for arkæologerne at se, hvor offerfundet oprindeligt var blevet begravet.
- Det interessante for mig som arkæolog er konteksten. Jeg vil rigtig gerne have selve fundene, men når vi kan se, hvordan de oprindeligt har været gravet ned og i hvilken sammenhæng, giver det os en helt anden forståelse for fundet, siger Malene Beck.
En vellykket udgravning
Selvom forventninger til dagen på forhånd var store, udspillede den sig, som Malene Beck kunne have ønsket sig.
- Det har absolut været det udbytte, vi havde håbet på. Jeg havde håbet, vi ville finde det sted, det oprindeligt havde været gravet ned, og det har vi fundet.
Fundene på marken er danefæ, hvilket betyder, at de tilhører staten, og derfor skal fundene også indleveres til Nationalmuseet. Malene Beck, håber dog på, at fundene med tiden kan blive udstillet på Fyn.