DF vil skærpe kontrollen med Odenses daginstitutioner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dansk Folkeparti vil have skarpere og bedre kontrol med daginstitutionerne i Odense.
Når lille Mathilde bliver passet i børnehaven af sine pædagoger, kan de fremover risikere at blive betragtet af en pædagogisk konsulent.
Dansk Folkeparti vil nemlig indføre skærpede tilsyn med daginstitutioner i Odense. Det skal ligne det system, som Københavns Kommune har brugt siden 2017, hvor tilsynet med institutionerne i højere grad er baseret på observationer lavet af pædagogiske konsulenter end på ren dialog.
“Jeg tror også, at pædagogerne selv ønsker at få at vide, hvis de kan blive bedre.”
- Det, jeg kan se, er, at vi ikke har nogen anmærkninger nogen steder. Og i forhold til at Odense er en stor kommune, kan jeg godt synes, at det er lidt mærkeligt, at der slet ikke er noget at komme efter, siger Pernille Bendixen (DF), der er 2. viceborgmester i Odense.
- Og når så Københavns Kommune får så mange anmærkninger, efter de har valgt en ny tilsynsmodel, så synes jeg altså lidt, at der er nogle alarmklokker, der ringer, siger hun.
Institutionerne i København bliver tildelt grønne, gule eller røde mærkninger, hvor rød er den mest kritiske.
Efter den skærpede kontrol i København har 35 procent af institutionerne fået en gul anmærkning, mens fem procent, som er 22 institutioner, har fået en rød anmærkning i pejlemærket “Sociale relationer”.
Minimumsnormeringer: Så mange millioner vil det koste i Odense
Det kommer til at koste Odense Kommune 82 millioner kroner ekstra om året, hvis regeringen vælger at følge BUPLs forslag til minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer.
Odense Kommune har som en af de første beregnet, hvad minimumsnormeringer vil koste. Beregningen er lavet på anmodning fra TV 2/Fyn.
Odense Kommune har lavet beregningen ud fra BUPL's anbefalinger om tre vuggestuebørn per medarbejder og seks børnehavebørn per medarbejder. Et forslag der støttes af SF.
- Vi regnet ud, at det vil koste 82 millioner kroner at indføre BUPL’s minimumsnormeringer. Og der er selvfølgelig en masse usikkerheder og forudsætninger, man lægger ind. Men vi har faktisk lavet de her beregninger en del gange, fordi det har været på tapetet før, siger den radikale børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen til TV 2/Fyn.
De penge har Odense Kommune ikke, tværtimod er kommunen allerede i gang med den helt store spareøvelse.
- Det, vi gør i Odense, er at omprioritere penge, fra andre områder til børn og gamle. Så vi er i forvejen i gang med at lave en øvelse som tilgodeser, at der kommer flere børn i kommunen. Hvis vi også skal finde penge til minimumsnormeringer, så siger det sig selv, at der er nogle andre områder, som skal betale, siger Susanne Crawley Larsen.
Formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, mener ikke, at 82 millioner kroner er for meget.
- Ja, det kan simpelthen på ingen måde diskuteres, om det kan betale sig. Det kan ikke betale sig at lade være. Hver gang man svigter et barn, så kommer det til at koste i den anden ende. Så skal man ikke tilbyde familierne ekstra indsatser i de efterfølgende år, siger Rikke Hunsdahl til TV 2/Fyn..
Vil kræve mange flere ansatte
Udover de 82 millioner kroner mere om året oven i den nuværende udgift på 569 millioner kroner vil det kræve omkring 235 flere fuldtidsstillinger besat af pædagoger eller pædagogmedhjælpere i de odenseanske børnehuse.
I dag er der omregnet til årsværk 1279 pædagogiske årsværk i Odense kommune.
- Det vil kræve, at vi ansætter en masse nye folk. Og det vil i vores kommune være mere end 200 mennesker. Og så må man jo håbe, at der er så mange pædagoger at få, for hvis alle kommuner skal ud og ansætte mange pædagoger, så kan man jo godt blive bekymret for, om vi har pædagoger nok i Danmark til at løfte opgaven. Så der ligger også i minimumsnormerings diskussionen noget om, hvordan vi får uddannet pædagoger nok til at løfte opgaven, siger den radikale børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.
Formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, mener, at det er muligt at finde flere pædagoger.
- På Fyn er vi en af de egnsdele, som har flest ledige pædagoger. Vi har godt 200 ledige pædagoger på Fyn. Og det er til dels fordi, der lige er kommet et nyt hold ud fra uddannelse, siger hun.
Der skal følge penge med
Hvis regeringen vil indføre minimumsnormeringer, forventer børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen, at det følger penge med.
- Hvis den nye regering indfører minimumsnormeringer, så er det klart, at når man udskriver en regning, så betaler man den også. Så derfor forventer jeg også, at hvis der bliver besluttet minimumsnormeringer fra Christiansborg, så følger der også penge med til kommunerne, så de kan løse opgaven, siger Susanne Crawley Larsen.
Radikales eget forslag
Det Radikale Venstre har også spillet ud med en minimumsnormering, som dog ikke er lige så ambitiøs som BUPL’s.
- Det har vi fordi, det er dem, vi mener, at vi kan finde penge til. Vi går ind for minimumsnormeringer, fordi det er de små børns forsikring mod de voksnes skiftende prioritering. Og det gælder politikere i kommuner og på Christiansborg, at når de voksne skifter fokus, så går det ud over børnene, siger Susanne Crawley Larsen.
Flertal ønsker minimumsnormeringer
Et stort flertal af danskerne mener, at der skal være minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det fremgår af en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken i begyndelsen af juni.
Målingen viser, at flere end hver anden dansker går ind for, at der skal være en lovbestemt øvre grænse for antallet af børn per pædagog.
I alt 61 procent af de adspurgte er enige i, at det vil være ”godt, hvis der blev indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne”, 15 procent er imod, mens resten er uafklarede eller uden holdning til spørgsmålet.
Nuværende normering i Odense Kommune
Vuggestuer
Normering i daginstitution 0-2 år: 3.4 børn pr. pædagogisk personale. BUPL anbefaler maksimalt 3.
Der mangler op til 29 timers pædagogisk personale om ugen i en vuggestuegruppe på 12 børn.
Børnehaver
Normering i daginstitution 3-5 år: 6.9 børn pr. pædagogisk personale. BUPL anbefaler maksimalt 6.
Der mangler op til en halv pædagogisk fuldtidsstilling om ugen i en børnehavegruppe på 21 børn.
Kilde: BUPL
DF har derfor bedt forvaltningen lave en beregning på, hvad det vil koste at indføre systemet i ti dagtilbud i Odense.
- Det er ikke, fordi vi skal føre kontrol med pædagogerne som sådan. Men det, vi bare kan se, det er, at der kom 22 observationspunkter i København, efter de gik over til den nye model. Og så er det jo, fordi der er noget at komme efter. Og hvis den måde at føre tilsyn på kan gøre, at vi kommer det her til livs, så er det da det, vi skal, siger Pernille Bendixen.
Flere børn gør tilsynet vigtigere
Odense står ligesom resten af landet overfor udfordringen med det demografiske træk. Der kommer flere børn til, og det gør ikke tilsynet med daginstitutionerne mindre vigtigt, mener Pernille Bendixen.
- Det er jo alfa og omega, fordi vi netop godt ved, at der kommer flere børn, og vi bliver udfordret på de personalemæssige ressourcer. Derfor skal vi være sikre på, at tilsynsdelen følger med, når der kommer så mange flere børn. Vi skal lægge os i selen for at være en foregangskommune, siger hun.
Det nuværende tilsyn med daginstitutionerne i Odense er ifølge Pernille Bendixen ikke godt nok.
Børn og unge gav bud på fremtidens velfærd
Over 150 børn og unge var fredag samlet til velfærdsmøde for unge i en gymnastiksal på Holluf Pile Skole.
Fredag var mere end 150 børn og unge fra Odenses folkeskoler, ungdomsuddannelser og friskoler samlet i gymnstiksalen på Holluf Pile Skole i Odense for at diskutere velfærd.
- Det er fantastisk. Det er en god mulighed for en masse børn og unge at komme tætte på politikerne og føle, at de også er helt nede på jorden og gerne vil høre på os, siger Amalie Jegind Møllerhøj, der er næstformand i Odense Fælleselevråd.
Årsagen til, at de mange unge var samlet, er, at der i løbet af de kommende ti år kommer både flere børn og flere ældre i Odense, hvilket skaber økonomiske udfordringer for kommunen.
Kun for de unge
I 2030 bliver der brug for 1100 flere ansatte i byens daginstitutioner og ældrepleje. Derfor har alle borgere over 18 år modtaget en invitation til velfærdsmøder, som har været afholdt i løbet af august og september på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) foranledning.
Fredag var turen så kommet til dem under 18 år.
- Vi bliver hørt allesammen. Der er ikke nogen, der bliver kørt over af de voksne. Der er totalt fokus på os. Hele dagen er bygget op omkring os, siger Amalie Jegind Møllerhøj.
Nogle af ønskerne, der kom frem, var, at folkeskolerne skal have gode faciliteter, og så skal byen holdes fri for skrald, stoffer og forbrydere.
Borgmester: - Giver et særligt indblik
Selvom de mange børn og unge kunne have deltaget i de fire andre borgermøder, mener borgmester Peter Rahbæk Juel, at det har en særlig værdi, man laver et velfærdsmøde kun for unge.
- Det giver et særligt indblik fra børnehøjde på, hvad det er for nogle drømme, de har for byen. Hvad er det for nogle udfordringer, de ser? Og hvad er det for nogle ting, de godt kunne tænke sig fra deres by, siger han.
Der har de seneste dage været afholdt elevrådscamp på Holluf Pile Skole, og det er i forlængelsen af den, velfærdsmødet er blevet afholdt.
- Jeg tror, mange elever kan føle sig begrænsede af, at de ikke er gamle nok eller ikke er myndige, så "min mening kan være ligemeget". Derfor tror jeg, det er megavigtigt, at de ved, der er nogen, der lytter, siger Ida Nørgaard Hansen, der er gymnasieelev og tidligere formand for Odense Fælleselevråd.
De forslag og idéer de unge fredag præsenterede bliver nu taget med i det samlede materiale fra velfærdsmøderne, som bliver gjort tilgængeligt for byrådet.
- Det kan jeg godt have mine tvivl, om det er. For det var også det, man havde, før man gik over til den nye model i København. Så der er noget, der tyder på, at den nye tilsynsmodel fungerer bedre end det, som vi har i dag, siger Odenses 2. viceborgmester.
Bør vi ikke stole på, at pædagogerne gør deres arbejde godt nok?
- Jo, og det synes jeg også, vi gør. Men jeg tror også, at pædagogerne selv ønsker at få at vide, hvis de kan blive bedre.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.