2. jul. 2019 kl. 18:11
Maria Lillesø Jepsen

Minimumsnormeringer: Så mange millioner vil det koste i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste Odense Kommune 82 millioner kroner ekstra om året, hvis regeringen vælger at følge BUPLs forslag til minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer.

Odense Kommune har som en af de første beregnet, hvad minimumsnormeringer vil koste. Beregningen er lavet på anmodning fra TV 2/Fyn.

Odense Kommune har lavet beregningen ud fra BUPL's anbefalinger om tre vuggestuebørn per medarbejder og seks børnehavebørn per medarbejder. Et forslag der støttes af SF.

- Vi regnet ud, at det vil koste 82 millioner kroner at indføre BUPL’s minimumsnormeringer. Og der er selvfølgelig en masse usikkerheder og forudsætninger, man lægger ind. Men vi har faktisk lavet de her beregninger en del gange, fordi det har været på tapetet før, siger den radikale børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen til TV 2/Fyn.

De penge har Odense Kommune ikke, tværtimod er kommunen allerede i gang med den helt store spareøvelse.

- Det, vi gør i Odense, er at omprioritere penge, fra andre områder til børn og gamle. Så vi er i forvejen i gang med at lave en øvelse som tilgodeser, at der kommer flere børn i kommunen. Hvis vi også skal finde penge til minimumsnormeringer, så siger det sig selv, at der er nogle andre områder, som skal betale, siger Susanne Crawley Larsen.

Læs også: De er begge røde - men fynske folketingspolitikere er uenige om antal pædagoger
Gå tilbage Del
1. jun. 2019 kl. 11:08
Fyn

De er begge røde - men fynske folketingspolitikere er uenige om antal pædagoger

Jonas Bertelsen

Radikale Venstre og Socialdemokraterne er uenige om, hvorvidt der skal indføres minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

De fynske folketingskandidater Julie Skovsby (S) og Rasmus Helveg Petersen (R) vil begge gerne ansætte flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver. De er dog ikke enige om, hvorvidt minimumsnormeringer er løsningen.

Begrebet 'minimumsnormeringer' dækker ellers over, at der maksimalt må være tre børn til én voksen i vuggestuerne, og seks børn til én voksen i børnehaverne - væsentligt flere end det er tilfældet i dag.

Rasmus Helveg Petersen og Radikale Venstre ønsker at indføre minimumsnormeringer, hvis regeringen bliver rød efter valget på onsdag.

- De første 1.000 dage i et barns liv er så utrolig vigtige, og der er helt normale, stærke børn, der kommer i klemme og ikke får den opvækst, de skal have. Vi bliver nødt til at sætte det krav om, at der er ordentlig pasning, siger politikeren til TV 2/Fyn.

Frygter besparelser

Socialdemokraternes Julie Skovsby afviser, at antallet af pædagoger skal låses fast af minimumsnormeringer.

- Jeg vil gerne, at der kommer flere voksne, for virkeligheden er, at der er blevet færre voksne, og der er blevet skåret milliarder på velfærden, mens vi har haft den borgerlige regering. Hvordan man gør det, har jeg ikke noget ideologisk forhold til, fortæller hun.

Blandt andet frygter Julie Skovsby, at det vil få negative konsekvenser for andre, hvis der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

- Jeg vil ikke være med til, at det betyder besparelser på andre områder, siger Julie Skovsby.

Folketingsvalget afgøres grundlovsdag, onsdag den 5. juni.

Formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, mener ikke, at 82 millioner kroner er for meget.

- Ja, det kan simpelthen på ingen måde diskuteres, om det kan betale sig. Det kan ikke betale sig at lade være. Hver gang man svigter et barn, så kommer det til at koste i den anden ende. Så skal man ikke tilbyde familierne ekstra indsatser i de efterfølgende år, siger Rikke Hunsdahl til TV 2/Fyn..

Vil kræve mange flere ansatte

Udover de 82 millioner kroner mere om året oven i den nuværende udgift på 569 millioner kroner vil det kræve omkring 235 flere fuldtidsstillinger besat af pædagoger eller pædagogmedhjælpere i de odenseanske børnehuse.

I dag er der omregnet til årsværk 1279 pædagogiske årsværk i Odense kommune.

- Det vil kræve, at vi ansætter en masse nye folk. Og det vil i vores kommune være mere end 200 mennesker. Og så må man jo håbe, at der er så mange pædagoger at få, for hvis alle kommuner skal ud og ansætte mange pædagoger, så kan man jo godt blive bekymret for, om vi har pædagoger nok i Danmark til at løfte opgaven. Så der ligger også i minimumsnormerings diskussionen noget om, hvordan vi får uddannet pædagoger nok til at løfte opgaven, siger den radikale børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen.

Formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, mener, at det er muligt at finde flere pædagoger.

- På Fyn er vi en af de egnsdele, som har flest ledige pædagoger. Vi har godt 200 ledige pædagoger på Fyn. Og det er til dels fordi, der lige er kommet et nyt hold ud fra uddannelse, siger hun.

Læs også: Ny regering vil indføre minimumsnormeringer
  • sådan ser det ud i din kommune
Gå tilbage Del
26. jun. 2019 kl. 9:56
Fyn

Ny regering vil indføre minimumsnormeringer
  • sådan ser det ud i din kommune

Milan Bjørnild/Arbejdsmiljørådet

Den nye socialdemokratiske regering vil indføre minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. Få overblikket over, hvordan det ser ud i dag i de fynske insitutioner.

Sent tirsdag aften kunne Danmarks kommende statsminister Mette Frederiksen (S) fortælle, at Socialdemokratiet sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten var blevet enige om en politisk aftale om en ny politisk retning for den kommende S-regering.

En del af den aftale indebærer, at der skal indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Altså må der kun være et fastsat antal børn per voksen i henholdsvis børnehaver og vuggestuer.

Finansieringen er endnu ikke forhandlet på plads, men planen er, at minimumsnormeringer i daginstitutioner skal være fuldt indfaset i 2025. Normeringerne har været et af SF's centrale valgløfter under valgkampen.

Hvad står i regeringsaftalen

I aftalen mellem de fire partier (S, SF, R og Ø) står blandt andet, at de vil lave en ny børneplan for at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner. Planen indeholder at der:

 

* Indføres lovbundne minimumsnormeringer der implementeres i perioden frem mod 2025, således at de er fuldt indfasede i 2025. Det påbegyndes med kommuneaftalen for 2020.

* Sikres uddannelse af mere pædagogisk personale.

* Som følge af, at der indføres minimumsnormeringer, ansættes mere pædagogisk personale udover den forøgelse, der følger af det demografiske træk.

Der er endnu ikke sat endelige tal på normeringerne, men SF har i valgkampen lænet sig op ad BUPL, Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund, og deres bud på minimumsnormeringer.

BUPL anbefaler, at der maksimalt er tre børn per voksen i en vuggestue og maksimalt seks børn per voksen i en børnehave.

Kerteminde har færrest voksne per barn

I flere af de fynske kommuner er antallet af børn per voksen i dag væsentligt højere, end BUPL anbefaler.

Særligt udfordret er Kerteminde Kommune, der har flest børn per voksen i både vuggestuer og børnehaver. I kommunens vuggestuer er der gennemsnitligt 3,6 børn per voksen. I børnehaverne er tallet 7,2.

- Det er bestemt ikke godt nok. Der er sparet alt for meget, og det er et område, der skal løftes - også i vores egne budgetforhandlinger i kommunen, siger Jutta Lundqvist Nielsen (Ø), der er formand for Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.

Derfor er hun også meget glad for, at den kommende regering vil tage fat på arbejdet med at få indført minimumsnormeringerne i de danske institutioner.

- Jeg synes, at det er utrolig positivt. Børn har krav på omsorg og nærhed, og med minimumsnormeringerne vil personalet kunne spotte de børn, der skal have en ekstra indsats. Men alle børn har krav på omsorg, og hvis vi vil have, at børn skal vokse op som trygge og velfungerende mennesker, er den tidlige indsats den allervigtigste, siger Jutta Lundqvist Nielsen.

Hun deler i samme ombæring roser ud til kommunens pædagoger, der ifølge hende yder en stor indsats, selv om de er under konstant pres.

- De gør et fantastisk stykke arbejde i institutionerne. Men det kan ikke blive ved, og de ved også godt selv, at der vil være nogle børn, som man ikke ser, siger Jutta Lundqvist Nielsen.

Kerteminde Kommunes økonomi er presset, og derfor håber udvalgsformanden, at der følger en pose penge med til det ekstra personale, der skal ansættes i de kommunale institutioner.

- Det er rigtig godt at stille krav til kommunerne. Men det er klart, at der skal følge midler med, og det går jeg klart ud fra, at der gør. Ellers kan vi ikke gøre det. Hvis vi skal indføre det uden midler, må vi jo spare på velfærden andre steder, siger Jutta Lundqvist Nielsen.

Minimumsnormeringer - antal børn per voksen
Vuggestuer Børnehaver
Assens 3,0 6,7
Faaborg-Midtfyn 3,4 6,8
Kerteminde 3,6 7,2
Langeland 2,7 4,4
Middelfart 3,5 5,9
Nordfyns 2,9 5,8
Nyborg 3,2 6,4
Odense 3,4 6,9
Svendborg 3,3 6,3
Ærø 3,0 5,0

Kilde: BUPL

Der skal følge penge med

Hvis regeringen vil indføre minimumsnormeringer, forventer børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen, at det følger penge med.

- Hvis den nye regering indfører minimumsnormeringer, så er det klart, at når man udskriver en regning, så betaler man den også. Så derfor forventer jeg også, at hvis der bliver besluttet minimumsnormeringer fra Christiansborg, så følger der også penge med til kommunerne, så de kan løse opgaven, siger Susanne Crawley Larsen.

Læs også: Fynske forældre på gaden: Anne demonstrerer for minimumsnormeringer
Gå tilbage Del
2. jun. 2019 kl. 18:45

Fynske forældre på gaden: Anne demonstrerer for minimumsnormeringer

Flemming Ellegaard

Flere fynske forældre var søndag demonstrerede søndag for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

I gule t-shirts og med bannere og slagsange var forældre og børn søndag samlet i Odense, Svendborg og Middelfart for at vise deres utilfredshed med manglende minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne.

Demonstrationen i Odense talte omkring 200 personer, der i samlet flok gik gennem Kongens Have og over Byens Bro.

Arrangør af demonstrationen i Odense Anne Lorenzen, opfordrede politikerene på Christiansborg og i kommunerne til at arbejde sammen i stedet for at give hinanden ansvaret.

- Vi kan ikke nedprioritere børneområdet. For det første er det ikke rimeligt overfor dem (børenene, red.), men det er heller ikke rimeligt over for os forældre, sagde hun under demonstrationen.

Ingen yndlingspædagog

Ifølge Anne Lorenzen er besparelserne på børneområdet blandt andet skyld i den mistrivsel, der er blandt unge.

- Det kan kun være økonomisk forsvarligt at investere på det her område, siger hun.

Hun har selv et barn i dagpleje og to børn, der nu går i skole. Men dengang hendes datter gik i børnehave, fortalte datteren en dag, at hun var færdig med at have en yndlingspædagog.

- Det var et resultat af, at der flere gange havde været nedskæringer og omrokeringer, siger Anne Lorenzen.

Hun mener, at minimumsnormeringer er med til at skabe den nærhed og kontakt, som er vigtig for børn.

- Hvis der ikke er en voksen til stede til at gøre det, så synes jeg, vi går fallit.

Radikales eget forslag

Det Radikale Venstre har også spillet ud med en minimumsnormering, som dog ikke er lige så ambitiøs som BUPL’s.

- Det har vi fordi, det er dem, vi mener, at vi kan finde penge til. Vi går ind for minimumsnormeringer, fordi det er de små børns forsikring mod de voksnes skiftende prioritering. Og det gælder politikere i kommuner og på Christiansborg, at når de voksne skifter fokus, så går det ud over børnene, siger Susanne Crawley Larsen.

Flertal ønsker minimumsnormeringer

Et stort flertal af danskerne mener, at der skal være minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det fremgår af en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken i begyndelsen af juni.

Målingen viser, at flere end hver anden dansker går ind for, at der skal være en lovbestemt øvre grænse for antallet af børn per pædagog.

I alt 61 procent af de adspurgte er enige i, at det vil være ”godt, hvis der blev indført minimumsnormeringer i daginstitutionerne”, 15 procent er imod, mens resten er uafklarede eller uden holdning til spørgsmålet.

Hvis regeringen vil indfører minimumsnormeringer, forventer børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen, at det følger penge med.

Nuværende normering i Odense Kommune

Vuggestuer

Normering i daginstitution 0-2 år: 3.4 børn pr. pædagogisk personale. BUPL anbefaler maksimalt 3.
Der mangler op til 29 timers pædagogisk personale om ugen i en vuggestuegruppe på 12 børn.

 

Børnehaver

Normering i daginstitution 3-5 år: 6.9 børn pr. pædagogisk personale. BUPL anbefaler maksimalt 6.
Der mangler op til en halv pædagogisk fuldtidsstilling om ugen i en børnehavegruppe på 21 børn.

 

Kilde: BUPL

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri

LYT
Del
Link
kopieret!

Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.

Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.

I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.

Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".

Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.

Fik løn i kontanter

Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.

Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.

I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.

Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.

I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.

Læs også: Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Gå tilbage Del
10. jul. 2023 kl. 8:43

Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder

Ole Holbech

Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.

Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.

I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.

TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.

Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.

Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.

Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.

I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.

I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.

Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.

Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.

I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.

Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.

BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.

I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.

Kritisk og yderst kritisk

I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.

Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.

I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.

I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.

BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.

En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.

Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.

Albanerne

De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.

DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.

BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.

Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.

Læs også: Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Gå tilbage Del
19. dec. 2024 kl. 11:08

Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus

Arkiv TV 2 Fyn

Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.

Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.

Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.

Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Læs også: Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
Gå tilbage Del
24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

Ole Holbech

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her