De er begge røde - men fynske folketingspolitikere er uenige om antal pædagoger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Radikale Venstre og Socialdemokraterne er uenige om, hvorvidt der skal indføres minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.
De fynske folketingskandidater Julie Skovsby (S) og Rasmus Helveg Petersen (R) vil begge gerne ansætte flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver. De er dog ikke enige om, hvorvidt minimumsnormeringer er løsningen.
Begrebet 'minimumsnormeringer' dækker ellers over, at der maksimalt må være tre børn til én voksen i vuggestuerne, og seks børn til én voksen i børnehaverne - væsentligt flere end det er tilfældet i dag.
Hos pædagogerne Mette og Louise:
- Helt normale børn ender med diagnoser
Der mangler voksentid i de fynske daginstitutioner, og det går ud over børnenes udvikling. Sådan lyder opråbet fra to pædagoger, som forsøger at give Børne- og Socialminister, Mai Mercado (K) og folketingskandidat Jesper Kiel (EL) et indblik i børnenes hverdag.
Mange børn bruger i dag lige så lang tid i daginstitutionen, som deres forældre bruger på arbejde - men hvad er det så for en hverdag, børnene bliver afleveret til?
“Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen.”
Det spørgsmål besvarer pædagogerne Mette Gylling Dørup og Louise Jessen, da de får besøg af folketingskandidaterne Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mai Mercado fra Konservative.
- Der skal være mulighed for, at man kan trøste et barn, der er ked af det, samtidig med at der også er et barn, der har lort i bleen og skal skiftes, siger Mette Gylling Dørup, der er pædagog i en specialbørnehave.
- Der er simpelthen ikke ansat pædagoger nok til, hverken at varetage den pædagogiske opgave eller alle de andre opgaver, der følger med, siger Mette Gylling Dørup.
- Børnene har ret til omsorg hele dagen
Louise Jessen er pædagog i en vuggestue, og hun oplever også, at der særligt i morgen- og eftermiddagstimerne er så meget pres på normeringerne, at det går ud over børnene.
- I min vuggestue er der 24 børn. Vi er seks faste voksne, og så har vi studerende, fortæller hun.
"Velkommen til virkeligheden"
- To kandidater til folketingsvalget inviteres med ud i den virkelighed, de gerne vil vælges til at have politisk indflydelse på
- Politikerne ved ikke på forhånd, hvor de skal hen, og hvem de skal møde
- Målet er mødet med en eller flere borgere med noget på hjerte - en oplevelse, et konkret problem eller et spørgsmål
- Fredag klokken 19.30 kan du se med, når pædagogerne Mette Gylling Dørup og Louise Jessen giver folketingskandidaterne Mai Mercado (Kons.) og Jesper Kiel (Enhedslisten) et indblik i deres hverdag.
Hun peger på, at det ofte kun er midt på dagen, at der er de nødvendige ressourcer til stede.
- Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en bedre normering i vores daginstitutioner. Jeg synes, børnene har ret til omsorg og nærvær hele dagen og ikke kun i få timer om dagen, som det er nu, siger Louise Jessen.
Minimumsnormeringer
Knapt 13.000 mennesker skrev for præcis et år siden under på, at de med et såkaldt "borgerforslag" ville have Folketinget til at fastsætte en nedre grænse for normeringerne i landets dagtilbud.
Det var langt fra de 50.000 underskrifter, som ville have udløst, at spørgsmålet skulle behandles i Folketingssalen - alligevel er debatten om den hverdag børnene møder i vuggestuer og børnehaver gået hen og blevet et varmt valgkampstema.
Utilfredsheden og ønsket om minimumsnormeringer er imidlertid intakt.
Svendborg, Nyborg, Assens og Odense dannede så sent som i begyndelsen af april ramme om demonstrationer, hvor tusindvis af fynske forældre viste deres frustration under overskriften "Hvor er der en voksen?".
Demonstrationerne - som også fandt sted mange andre steder i landet - lænede sig op ad pædagogernes fagforening BUPLs anbefalinger om, at der som minimun skal være en pædagogisk fuldtidspersonale per tre børn i vuggestuer og en pædagogisk fuldtidspersonale per seks børn i børnehaver.
Politisk uenighed om minimumsnormeringer
Enhedslisten er et af de partier, som går til valg på at indføre minimumsnormeringer.
- Jeg synes, det klare signal er, at vi skal have hævet niveauet. Derfor er vi nødt til at have nogen minimumsnormeringer, som også er så gode, at de hæver niveauet. Derfor skal der selvfølgelig også følge penge med, siger Jesper Kiel, der er folketingskandidat for Enhedslisten.
- Jeg er faktisk enig i alt det, Jesper siger, bortset fra ordet minimumsnormering. Jeg er bekymret for, at det bliver for rigidt, fordi nogle opgaver kan jo klares lettere og mere effektivt. Men så er der også nogle, der ikke kan, lyder det fra Mai Mercado (K).
Efter besøget hos de to pædagoger strides de to især om, hvorvidt dagtilbudsområdet over de seneste år er blevet tilført penge eller det modsatte.
Mai Mercado forklarer, at hun som minister har været med til at sikre kommunerne en milliard kroner ekstra til de kommunale vuggestuer og børnehaver.
- Men I har ikke givet så mange flere penge, som befolkningen stiger jo. Vi er altså nødt til at stoppe med, at have regeringer, som siger: "Nu sætter vi for få penge af hvert år, og det kalder vi at investere", siger Jesper Kiel.
- Lige præcis det, bliver vi jo nok ikke enige om, lyder det fra Mai Mercado.
Helt normale børn ender med diagnoser
Louise Jessen fortæller under mødet, hvordan der ofte i hendes vuggestue er børn, der har brug for ekstra voksenstøtte. Det kan være til at lære at lege, sove, gå, blive renlig eller måske til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.
Hun mener ikke, at de nuværende normeringer tager højde for det.
“Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn.”
- Hvis vi for eksempel har én, der bider i perioder, så går der mange ressourcer til det barn. Det er jo på bekostning af nogen, og det er som regel altid de samme børn. Jeg synes især, det er de stille piger, der bliver overset rigtig, rigtig meget. Samtidig er det drengene med høj volumen, der ofte bliver problematiske, siger Louise Jessen.
Hun oplever, at flere og flere af de børn, som har haft det svært i vuggestuen ender med diagnoser.
- Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe, hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn. Hvis jeg havde tid til at sætte mig ned og sætte ord på, fortæller vuggestuepædagogen.
- Men det er ikke sikkert, at det kan gøre, at man undgår en diagnose, konstaterer Mai Mercado (K).
- Ikke for dem, der faktisk har brug for den diagnose og den hjælp og medicin, men der er bare så mange, der ikke fejler noget, slår Louise Jessen fast.
- Vi er nødt til at gå på legepladsen
Mette Gylling Dørup supplerer med hendes helt konkrete oplevelser i den specialgruppe, som hun arbejder i til daglig.
- Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er også blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen, fortæller hun til politikerne.
- Jeg kan ikke sætte mig ned i sandkassen med den her dreng, der ikke kan komme i gang med at lege, fordi jeg skal også gynge én, og så er der nogen, der er blevet våde herovre. Jeg ender med at stå og råbe: "jamen – du kan da lige bage en kage, så kommer jeg over og smager den om lidt". Der sker bare noget andet, så jeg kommer faktisk aldrig over og smager den her kage, som jeg lige har stået og sat i gang, siger Mette Gylling Dørup.
Pædagogernes historier gør da også indtryk på de to politikere.
- Jamen, man ender med at blive en lille smule smådeprimeret på det kommunale selvstyres vegne, slutter Mai Mercado (K).
Farven på regeringen har ikke haft betydning
For vuggestuepædagog Louise Jessen har det ikke gjort nogen forskel, hvem der har haft flertallet på Christiansborg.
Hun oplever nemlig, at muligheden for at yde et ordentligt stykke pædagogisk arbejde over de seneste mange år løbende er blevet forringet uanset farven på regeringen.
En melding, som kommer bag på folketingskandidat og nuværende Børne- og Socialminister, Mai Mercado.
- Jeg bliver virkelig frustreret over, at vi har investeret en milliard kroner i pædagogisk personale, og det kan ikke mærkes. Det er helt vildt, siger hun.
- Når den samlede kommunale økonomi år for år bliver udhulet, så er der jo kun personalet at spare på. Man kan jo ikke spare på Legoklodserne eller mindre sand i sandkasserne. Der er kun normeringerne at spare på, siger Jesper Kiel fra Enhedslisten.
Se hele "Velkommen til virkeligheden" her:
Rasmus Helveg Petersen og Radikale Venstre ønsker at indføre minimumsnormeringer, hvis regeringen bliver rød efter valget på onsdag.
- De første 1.000 dage i et barns liv er så utrolig vigtige, og der er helt normale, stærke børn, der kommer i klemme og ikke får den opvækst, de skal have. Vi bliver nødt til at sætte det krav om, at der er ordentlig pasning, siger politikeren til TV 2/Fyn.
Frygter besparelser
Socialdemokraternes Julie Skovsby afviser, at antallet af pædagoger skal låses fast af minimumsnormeringer.
- Jeg vil gerne, at der kommer flere voksne, for virkeligheden er, at der er blevet færre voksne, og der er blevet skåret milliarder på velfærden, mens vi har haft den borgerlige regering. Hvordan man gør det, har jeg ikke noget ideologisk forhold til, fortæller hun.
Fynsk folketingskandidat klar med krav til S
Afskaffelse af kontanthjælpsloftet og minimumsnormeringer i daginstitutioner er ultimative krav, forklarer SF's Line Mørk. Men partiet har ikke glemt flygtninge og indvandrere.
Farvel til kontanthjælpsloft og goddag til minimumsnormeringer i daginstitutioner.
Sådan lyder SF's ultimative krav til Socialdemokratiets statsministerkandidat Mette Frederiksen. Det fortæller SF's fynske folketingskandidat Line Mørk.
- Vi har sat et ultimativt krav til det, som vi ved, at vi kan få indflydelse på. Og der prioriterer vi, at kontanthjælpsloft og minimumsnormeringer er det vigtigste, forklarer Line Mørk til TV 2/Fyn.
Socialdemokratiet har tidligere fortalt, at man ikke vil ændre ved den nuværende flygtninge- og indvandrerpolitik. Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet stiller alle ultimative krav til Socialdemokratiet på de to områder.
Paradigmeskiftet
- I februar vedtog Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti det såkaldt "paradigmeskift".
- Det betyder blandt andet et ændret fokus fra integration af flygtninge til hjemsendelse.
- Derudover er integrationsydelsen blevet omdømt til hjemsendelsesydelse og sænket.
Så udlændinge og flygtninge må sejle i deres egen sø, siden I ikke stiller ultimative krav på de områder?
- Hjemsendelsesydelsen (den tidligere integrationsydelse, red.) er slet ikke god nok, som den er. Men vi ved godt, at vi bliver trumfet. Derfor giver det ikke mening at lave den til et ultimativt krav, siger hun.
Flygtninge er vigtige
Selvom SF ikke stiller ultimative krav på områdene for flygtninge og udlændinge, så er det stadig vigtige emner for partiet, fastslår Line Mørk.
- Ét af de områder, der også er vigtigt for os er kvoteflygtninge. Vi har snakket om kvoteflygtninge i rigtig langt tid. Og nu lukker både Venstre og Socialdemokraterne op for kvoteflygtninge, siger hun.
Men det er ikke et ultimativt krav, som eksempelvis Enhedslisten. Hvorfor?
- Det giver ikke mening, at lave ultimative krav på noget, som egentlig stille og rolig bliver udbredt. Vi skal tage ansvar; også i det internationale samfund, understreger Line Mørk.
Hun medgiver, at partiet har vægtet kontanthjælpsloft og minimumnormeringer højere end hjemsendelsesydelse, kvoteflygtninge og paradigmeskiftet på integrationsområdet.
- Når vi kigger på socialdemokraterne, kan vi se, at der er forskellige holdninger til kontanthjælpsloftet og minimumsnormeringer. Ultimative krav er vores måde at skubbe på, forklarer hun.
Partiet har ifølge Line Mørk vurdereret, at det er urealistisk at få gennemført store ændringer på udlænindinge- og flygtningeområderne. Alligevel har partiet ønsker for de to temaer.
- Hvis vi få rigtig mange stemmer, vil vi trække i vores retning. Men at stille ultimative krav til noget, hvor der er så stort et flertal giver ikke mening, understreger hun og tilføjer:
- Minimumsnormeringer handler om alle børn. Også flygtningebørn, siger Line Mørk.
I serien En til En vil TV 2/Fyn lave et interview med en repræsentant fra alle opstillingsberettigede partier. Martin Christensen, der er fynske folketingskandidat for partiet Stram Kurs, har også fået tilbuddet om at medvirke i En til En på TV 2/Fyn.
Martin Christensen har takket nej til at medvirke, da han kun ville medvirke, hvis emnet var udlændingepolitik. Det er TV 2/Fyn, der sætter emnerne for interviewet, og i interviewet med Stram Kurs skulle Martin Christensen har svaret på, hvad hans parti mener om velfærd, infrastruktur og tilbagetrækning.
Blandt andet frygter Julie Skovsby, at det vil få negative konsekvenser for andre, hvis der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
- Jeg vil ikke være med til, at det betyder besparelser på andre områder, siger Julie Skovsby.
Folketingsvalget afgøres grundlovsdag, onsdag den 5. juni.
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her