Mange børn bruger i dag lige så lang tid i daginstitutionen, som deres forældre bruger på arbejde - men hvad er det så for en hverdag, børnene bliver afleveret til?
Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen.
Det spørgsmål besvarer pædagogerne Mette Gylling Dørup og Louise Jessen, da de får besøg af folketingskandidaterne Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mai Mercado fra Konservative.
- Der skal være mulighed for, at man kan trøste et barn, der er ked af det, samtidig med at der også er et barn, der har lort i bleen og skal skiftes, siger Mette Gylling Dørup, der er pædagog i en specialbørnehave.
- Der er simpelthen ikke ansat pædagoger nok til, hverken at varetage den pædagogiske opgave eller alle de andre opgaver, der følger med, siger Mette Gylling Dørup.
- Børnene har ret til omsorg hele dagen
Louise Jessen er pædagog i en vuggestue, og hun oplever også, at der særligt i morgen- og eftermiddagstimerne er så meget pres på normeringerne, at det går ud over børnene.
- I min vuggestue er der 24 børn. Vi er seks faste voksne, og så har vi studerende, fortæller hun.
"Velkommen til virkeligheden"
Hun peger på, at det ofte kun er midt på dagen, at der er de nødvendige ressourcer til stede.
- Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en bedre normering i vores daginstitutioner. Jeg synes, børnene har ret til omsorg og nærvær hele dagen og ikke kun i få timer om dagen, som det er nu, siger Louise Jessen.
Minimumsnormeringer
Knapt 13.000 mennesker skrev for præcis et år siden under på, at de med et såkaldt "borgerforslag" ville have Folketinget til at fastsætte en nedre grænse for normeringerne i landets dagtilbud.
Det var langt fra de 50.000 underskrifter, som ville have udløst, at spørgsmålet skulle behandles i Folketingssalen - alligevel er debatten om den hverdag børnene møder i vuggestuer og børnehaver gået hen og blevet et varmt valgkampstema.
Utilfredsheden og ønsket om minimumsnormeringer er imidlertid intakt.
Svendborg, Nyborg, Assens og Odense dannede så sent som i begyndelsen af april ramme om demonstrationer, hvor tusindvis af fynske forældre viste deres frustration under overskriften "Hvor er der en voksen?".
Demonstrationerne - som også fandt sted mange andre steder i landet - lænede sig op ad pædagogernes fagforening BUPLs anbefalinger om, at der som minimun skal være en pædagogisk fuldtidspersonale per tre børn i vuggestuer og en pædagogisk fuldtidspersonale per seks børn i børnehaver.
Politisk uenighed om minimumsnormeringer
Enhedslisten er et af de partier, som går til valg på at indføre minimumsnormeringer.
- Jeg synes, det klare signal er, at vi skal have hævet niveauet. Derfor er vi nødt til at have nogen minimumsnormeringer, som også er så gode, at de hæver niveauet. Derfor skal der selvfølgelig også følge penge med, siger Jesper Kiel, der er folketingskandidat for Enhedslisten.
- Jeg er faktisk enig i alt det, Jesper siger, bortset fra ordet minimumsnormering. Jeg er bekymret for, at det bliver for rigidt, fordi nogle opgaver kan jo klares lettere og mere effektivt. Men så er der også nogle, der ikke kan, lyder det fra Mai Mercado (K).
Efter besøget hos de to pædagoger strides de to især om, hvorvidt dagtilbudsområdet over de seneste år er blevet tilført penge eller det modsatte.
Mai Mercado forklarer, at hun som minister har været med til at sikre kommunerne en milliard kroner ekstra til de kommunale vuggestuer og børnehaver.
- Men I har ikke givet så mange flere penge, som befolkningen stiger jo. Vi er altså nødt til at stoppe med, at have regeringer, som siger: "Nu sætter vi for få penge af hvert år, og det kalder vi at investere", siger Jesper Kiel.
- Lige præcis det, bliver vi jo nok ikke enige om, lyder det fra Mai Mercado.
Helt normale børn ender med diagnoser
Louise Jessen fortæller under mødet, hvordan der ofte i hendes vuggestue er børn, der har brug for ekstra voksenstøtte. Det kan være til at lære at lege, sove, gå, blive renlig eller måske til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.
Hun mener ikke, at de nuværende normeringer tager højde for det.
Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn.
- Hvis vi for eksempel har én, der bider i perioder, så går der mange ressourcer til det barn. Det er jo på bekostning af nogen, og det er som regel altid de samme børn. Jeg synes især, det er de stille piger, der bliver overset rigtig, rigtig meget. Samtidig er det drengene med høj volumen, der ofte bliver problematiske, siger Louise Jessen.
Hun oplever, at flere og flere af de børn, som har haft det svært i vuggestuen ender med diagnoser.
- Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe, hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn. Hvis jeg havde tid til at sætte mig ned og sætte ord på, fortæller vuggestuepædagogen.
- Men det er ikke sikkert, at det kan gøre, at man undgår en diagnose, konstaterer Mai Mercado (K).
- Ikke for dem, der faktisk har brug for den diagnose og den hjælp og medicin, men der er bare så mange, der ikke fejler noget, slår Louise Jessen fast.
- Vi er nødt til at gå på legepladsen
Mette Gylling Dørup supplerer med hendes helt konkrete oplevelser i den specialgruppe, som hun arbejder i til daglig.
- Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er også blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen, fortæller hun til politikerne.
- Jeg kan ikke sætte mig ned i sandkassen med den her dreng, der ikke kan komme i gang med at lege, fordi jeg skal også gynge én, og så er der nogen, der er blevet våde herovre. Jeg ender med at stå og råbe: "jamen – du kan da lige bage en kage, så kommer jeg over og smager den om lidt". Der sker bare noget andet, så jeg kommer faktisk aldrig over og smager den her kage, som jeg lige har stået og sat i gang, siger Mette Gylling Dørup.
Pædagogernes historier gør da også indtryk på de to politikere.
- Jamen, man ender med at blive en lille smule smådeprimeret på det kommunale selvstyres vegne, slutter Mai Mercado (K).
Farven på regeringen har ikke haft betydning
For vuggestuepædagog Louise Jessen har det ikke gjort nogen forskel, hvem der har haft flertallet på Christiansborg.
Hun oplever nemlig, at muligheden for at yde et ordentligt stykke pædagogisk arbejde over de seneste mange år løbende er blevet forringet uanset farven på regeringen.
En melding, som kommer bag på folketingskandidat og nuværende Børne- og Socialminister, Mai Mercado.
- Jeg bliver virkelig frustreret over, at vi har investeret en milliard kroner i pædagogisk personale, og det kan ikke mærkes. Det er helt vildt, siger hun.
- Når den samlede kommunale økonomi år for år bliver udhulet, så er der jo kun personalet at spare på. Man kan jo ikke spare på Legoklodserne eller mindre sand i sandkasserne. Der er kun normeringerne at spare på, siger Jesper Kiel fra Enhedslisten.
Se hele "Velkommen til virkeligheden" her:
