Hos pædagogerne Mette og Louise:
- Helt normale børn ender med diagnoser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der mangler voksentid i de fynske daginstitutioner, og det går ud over børnenes udvikling. Sådan lyder opråbet fra to pædagoger, som forsøger at give Børne- og Socialminister, Mai Mercado (K) og folketingskandidat Jesper Kiel (EL) et indblik i børnenes hverdag.
Mange børn bruger i dag lige så lang tid i daginstitutionen, som deres forældre bruger på arbejde - men hvad er det så for en hverdag, børnene bliver afleveret til?
“Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen.”
Det spørgsmål besvarer pædagogerne Mette Gylling Dørup og Louise Jessen, da de får besøg af folketingskandidaterne Jesper Kiel fra Enhedslisten og Mai Mercado fra Konservative.
- Der skal være mulighed for, at man kan trøste et barn, der er ked af det, samtidig med at der også er et barn, der har lort i bleen og skal skiftes, siger Mette Gylling Dørup, der er pædagog i en specialbørnehave.
- Der er simpelthen ikke ansat pædagoger nok til, hverken at varetage den pædagogiske opgave eller alle de andre opgaver, der følger med, siger Mette Gylling Dørup.
- Børnene har ret til omsorg hele dagen
Louise Jessen er pædagog i en vuggestue, og hun oplever også, at der særligt i morgen- og eftermiddagstimerne er så meget pres på normeringerne, at det går ud over børnene.
- I min vuggestue er der 24 børn. Vi er seks faste voksne, og så har vi studerende, fortæller hun.
"Velkommen til virkeligheden"
- To kandidater til folketingsvalget inviteres med ud i den virkelighed, de gerne vil vælges til at have politisk indflydelse på
- Politikerne ved ikke på forhånd, hvor de skal hen, og hvem de skal møde
- Målet er mødet med en eller flere borgere med noget på hjerte - en oplevelse, et konkret problem eller et spørgsmål
- Fredag klokken 19.30 kan du se med, når pædagogerne Mette Gylling Dørup og Louise Jessen giver folketingskandidaterne Mai Mercado (Kons.) og Jesper Kiel (Enhedslisten) et indblik i deres hverdag.
Hun peger på, at det ofte kun er midt på dagen, at der er de nødvendige ressourcer til stede.
- Jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en bedre normering i vores daginstitutioner. Jeg synes, børnene har ret til omsorg og nærvær hele dagen og ikke kun i få timer om dagen, som det er nu, siger Louise Jessen.
Minimumsnormeringer
Knapt 13.000 mennesker skrev for præcis et år siden under på, at de med et såkaldt "borgerforslag" ville have Folketinget til at fastsætte en nedre grænse for normeringerne i landets dagtilbud.
Det var langt fra de 50.000 underskrifter, som ville have udløst, at spørgsmålet skulle behandles i Folketingssalen - alligevel er debatten om den hverdag børnene møder i vuggestuer og børnehaver gået hen og blevet et varmt valgkampstema.
Utilfredsheden og ønsket om minimumsnormeringer er imidlertid intakt.
Svendborg, Nyborg, Assens og Odense dannede så sent som i begyndelsen af april ramme om demonstrationer, hvor tusindvis af fynske forældre viste deres frustration under overskriften "Hvor er der en voksen?".
Demonstrationerne - som også fandt sted mange andre steder i landet - lænede sig op ad pædagogernes fagforening BUPLs anbefalinger om, at der som minimun skal være en pædagogisk fuldtidspersonale per tre børn i vuggestuer og en pædagogisk fuldtidspersonale per seks børn i børnehaver.
Politisk uenighed om minimumsnormeringer
Enhedslisten er et af de partier, som går til valg på at indføre minimumsnormeringer.
- Jeg synes, det klare signal er, at vi skal have hævet niveauet. Derfor er vi nødt til at have nogen minimumsnormeringer, som også er så gode, at de hæver niveauet. Derfor skal der selvfølgelig også følge penge med, siger Jesper Kiel, der er folketingskandidat for Enhedslisten.
- Jeg er faktisk enig i alt det, Jesper siger, bortset fra ordet minimumsnormering. Jeg er bekymret for, at det bliver for rigidt, fordi nogle opgaver kan jo klares lettere og mere effektivt. Men så er der også nogle, der ikke kan, lyder det fra Mai Mercado (K).
Efter besøget hos de to pædagoger strides de to især om, hvorvidt dagtilbudsområdet over de seneste år er blevet tilført penge eller det modsatte.
Mai Mercado forklarer, at hun som minister har været med til at sikre kommunerne en milliard kroner ekstra til de kommunale vuggestuer og børnehaver.
- Men I har ikke givet så mange flere penge, som befolkningen stiger jo. Vi er altså nødt til at stoppe med, at have regeringer, som siger: "Nu sætter vi for få penge af hvert år, og det kalder vi at investere", siger Jesper Kiel.
- Lige præcis det, bliver vi jo nok ikke enige om, lyder det fra Mai Mercado.
Tusindvis af fynske forældre gør klar til at demonstrere: - Det er nu, vi skal stå sammen
I fire fynske byer gør forældre klar til at sætte fokus på antallet af pædagoger i børnehaverne inden det kommende folketingsvalg. Der er for få pædagoger, og det er ikke okay, siger arrangør.
Forældre over hele landet er ved at gøre klar til en landsdækkende demonstration, der skal foregå lørdag klokken 13 - i blandt andet Odense, Assens, Nyborg og Svendborg.
- Det er nu, vi skal stå sammen. Vi skal gøre op med de dårlige normeringer i daginstitutionerne, der grænser til omsorgssvigt fra kommune og stat, lyder det fra arrangørerne af de landsdækkende demonstrationer.
- Pædagogerne har gjort, hvad de kunne, så nu må resten af samfundet på banen.
Opråb: Pædagoger har for travlt
Dermed opfordrer arrangørerne forældre, fremtidige forældre, bedsteforældre og i princippet alle andre, der vil bakke op om flere pædagoger i børnehaverne til at møde op lørdag klokken 13 for at gøre politikerne opmærksomme på mængden af varme hænder i landets børnehaver.
- Det handler om, at vi vil have en bund for, hvor få voksne der må være i en børnehave. Det vil sige et minimum – ikke et loft. Det er det, vi forældre kan se, er nødvendigt for at sikre, at der er et ensartet tilbud til alle børn. Og at der er tid nok til, at børnene kan få den fornødne øjenkontakt og omsorg, siger Thomas Graven, der er arrangør til demonstrationen i Munke Mose i Odense, til TV 2/Fyn.
Forældreopråbet er startet efter DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn?”, der skildrede de pressede forhold i daginstitutionerne.
“Det er vores store håb, at der er politisk vilje til at indføre minimumsloftet. Vi vil lægge maksimalt pres på politikerne.”
Ifølge arrangørerne er pædagogernes hverdag for travl, og det går ud over børnene. Folketinget har for nylig nedstemt et forslag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, der skal sikre, at en pædagog ikke sidder alene med 20 børn, der skal have mad og skiftes ble på.
Folkene bag demonstrationerne ønsker at gøre politikerne opmærksomme på situationen inden det kommende folketingsvalg.
- Det er vores store håb, at der er politisk vilje til at indføre minimumsloftet. Vi vil lægge maksimalt pres på politikerne, og vi er egentlig ligeglade med, hvilke partier der vil sætte det på dagsordenen – bare der er nok partier til at få det stemt igennem, siger Thomas Graven.
Her finder demonstrationerne sted på Fyn
Odense: Munke Mose
Svendborg: Centrumpladsen
Nyborg: Lausens Grill ved havnen
Assens: Torvet
Minister: Det vil jeg gøre nu
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har på sin facebookprofil kommenteret problematikken og vil undersøge, om der skal gøres mere.
- Selv om regeringen de seneste to år har prioriteret to milliarder kroner ekstra til dagtilbudsområder, heraf en milliard kroner alene til mere pædagogisk personale, har det hele tiden stået klart for mig, at vi skal mere, skriver Mai Mercado.
- For at sikre, at vi rent faktisk ved og mærker, hvad sker der ude i landets dagtilbud, har jeg bedt om, at vi får lavet en undersøgelse af forholdene her og nu. Undersøgelsen skal sikre, at vi får et tilbundsgående og realistisk billede af forholdene i landets dagtilbud, fortæller ministeren.
Thomas Graven mener dog ikke, at samfundet kan tillade sig ikke at sætte flere penge af til området.
- Mai Mercado har tidligere været ude og sige, at ordningen vil koste to milliarder kroner årligt, og at det var for dyrt, men tænkningen er forkert. Pengene vil være en brandslukker. Det er børn, vi har med at gøre, og det er simpelthen ikke okay, siger Thomas Graven.
Lørdagens demonstrationer vil efter planen finde sted i mindst 57 byer landet over.
Helt normale børn ender med diagnoser
Louise Jessen fortæller under mødet, hvordan der ofte i hendes vuggestue er børn, der har brug for ekstra voksenstøtte. Det kan være til at lære at lege, sove, gå, blive renlig eller måske til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.
Hun mener ikke, at de nuværende normeringer tager højde for det.
“Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn.”
- Hvis vi for eksempel har én, der bider i perioder, så går der mange ressourcer til det barn. Det er jo på bekostning af nogen, og det er som regel altid de samme børn. Jeg synes især, det er de stille piger, der bliver overset rigtig, rigtig meget. Samtidig er det drengene med høj volumen, der ofte bliver problematiske, siger Louise Jessen.
Hun oplever, at flere og flere af de børn, som har haft det svært i vuggestuen ender med diagnoser.
- Jeg kan sidde lige så nøje og se i min børnegruppe, hvilke af de børn, der får en diagnose, når de rammer 2. klasse. Der er intet galt med de børn. Hvis jeg havde tid til at sætte mig ned og sætte ord på, fortæller vuggestuepædagogen.
- Men det er ikke sikkert, at det kan gøre, at man undgår en diagnose, konstaterer Mai Mercado (K).
- Ikke for dem, der faktisk har brug for den diagnose og den hjælp og medicin, men der er bare så mange, der ikke fejler noget, slår Louise Jessen fast.
Mor til fire har taget sine børn ud af institution:
- Det kan jeg simpelthen ikke byde dem
Mange forældre var til demonstration lørdag rundt omkring på Fyn. - Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, lyder det fra mor til fire, som har taget sine børn ud af institution.
Forældre med børn i barnevogne, klapvogne og i armene fyldte godt lørdag i fire fynske byer.
Minimumsnormeringer - et loft over antal børn per voksen i landets daginstitutioner. Sådan lyder kravet fra de mange demonstranter.
“Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem”
Mia Bjørnfort er mor til fire børn og kommer fra Ringe. Hun var en af de lige knap 1.000 mennesker, der var mødt op i Munke Mose i Odense lørdag.
For få pædagoger i institutionerne har fået en helt klar konsekvens for hendes familie. Hun har nemlig valgt at tage hendes børn ud af institutionerne for selv at passe dem der hjemme.
- Det har jeg, fordi vilkårene er blevet så slemme, at jeg simpelthen ikke kan stå inde for at aflevere dem (hendes børn, red.) mere. Det er meget kort og konkret, men det er sådan, det er. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, siger hun til TV 2/Fyn lørdag til demonstrationen i Odense.
Og Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der bekymrer sig over sine børn, når de bliver afleveret i institutionen om morgenen. Fremmødet til demonstrationerne både i Odense, Nyborg, Assens og Svendborg lørdag viste, at der uden tvivl er mange forældre, der mener, at der skal gøres noget.
Børnene ville ikke afsted
For Mia Bjørnfort var det ikke én specifik episode, der fik hende til at tage beslutningen om at hjemmepasse hendes børn. Faktisk var det flere ting, der gjorde, at hun og hendes børn fik nok.
“Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt.”
- Jeg ville et eller andet sted ønske, at jeg kunne sige, at det var en enkel lille ting, der gjorde, at jeg mistede tilliden, men det var det desværre ikke. Jeg har børn fra 0 til 11 år, og det er i mange år, at bægeret simpelthen er blevet mere og mere fyldt, fordi jeg har kunnet se, at vilkårene er blevet værre og værre, fortæller moderen til fire og fortsætter:
- Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt.
Faktisk stod det så galt til hos Mia Bjørnfort, at børnene til sidst slet ikke ville i institution - de havde simpelthen ikke lyst.
- Det kan jeg ikke byde den lille
“Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke.”
Selvom moderen til fire fra Ringe har oplevet, at der var alt for få hænder til hendes børn i institutionerne, så slår hun dog fast, at det ikke er en kritik af pædagogerne.
- Når jeg kunne komme til frokost, og der sad én pædagog til en hel stue, og gik ind på den næste stue, fordi jeg havde to børn i samme institution, og der sad sørme også én pædagog. De gjorde det godt og gjorde, hvad de kunne for at holde børnene i ro, men det er jo ikke sådan, at det skal være. For én voksen til 22 børn er simpelthen ikke ansvarligt, siger Mia Bjørnfort.
Hun endte med at tage to af hendes børn ud af institutionen, mens den yngste på halvandet aldrig har sat sine fødder i en.
- Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke, siger hun.
Finder andre pasningsløsninger
Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der ikke vil have sit barn i institution. Fie Due, der er mor til to og bor i Odense, har valgt at sende sin yngste i dagpleje til juni i stedet for vuggestue.
- Det er et bevidst valg, fordi jeg ikke synes, der er personale nok, der ville kunne holde øje med ham, i de kommunale vuggestuer, siger hun til TV 2/Fyn.
Også hun er ligesom Mia Bjørnfort og mange andre mødt op til demonstrationen lørdag for at få politikerne til at give flere penge og dermed flere pædagoger til institutionerne rundt omkring i landet.
- Jo flere der er her og bakker op, jo hurtigere kommer budskabet ud, lyder det fra Fie Due.
- Jeg bevarer håbet om, at der nok er nogen, der skal lytte. Man kan jo ikke blive ved med at feje det af. Vores børn kan ikke vente. Mine børn kunne ikke vente, så jeg tog ansvaret og tog dem ud, men jeg kæmper stadig, slår Mia Bjørnfort fast.
- Vi er nødt til at gå på legepladsen
Mette Gylling Dørup supplerer med hendes helt konkrete oplevelser i den specialgruppe, som hun arbejder i til daglig.
- Vi går ud på legepladsen efter, at vi har spist frokost. Det er også blevet noget, vi gør, fordi vi ikke er nok voksne. Vi er nødt til at gå på legepladsen, fortæller hun til politikerne.
- Jeg kan ikke sætte mig ned i sandkassen med den her dreng, der ikke kan komme i gang med at lege, fordi jeg skal også gynge én, og så er der nogen, der er blevet våde herovre. Jeg ender med at stå og råbe: "jamen – du kan da lige bage en kage, så kommer jeg over og smager den om lidt". Der sker bare noget andet, så jeg kommer faktisk aldrig over og smager den her kage, som jeg lige har stået og sat i gang, siger Mette Gylling Dørup.
Pædagogernes historier gør da også indtryk på de to politikere.
- Jamen, man ender med at blive en lille smule smådeprimeret på det kommunale selvstyres vegne, slutter Mai Mercado (K).
Farven på regeringen har ikke haft betydning
For vuggestuepædagog Louise Jessen har det ikke gjort nogen forskel, hvem der har haft flertallet på Christiansborg.
Hun oplever nemlig, at muligheden for at yde et ordentligt stykke pædagogisk arbejde over de seneste mange år løbende er blevet forringet uanset farven på regeringen.
En melding, som kommer bag på folketingskandidat og nuværende Børne- og Socialminister, Mai Mercado.
- Jeg bliver virkelig frustreret over, at vi har investeret en milliard kroner i pædagogisk personale, og det kan ikke mærkes. Det er helt vildt, siger hun.
- Når den samlede kommunale økonomi år for år bliver udhulet, så er der jo kun personalet at spare på. Man kan jo ikke spare på Legoklodserne eller mindre sand i sandkasserne. Der er kun normeringerne at spare på, siger Jesper Kiel fra Enhedslisten.
Se hele "Velkommen til virkeligheden" her:
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her