Kommunikationsbureau beklager samarbejde om Falck-kampagne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Bureauet Advice bekræfter, at det samarbejdede med Falck om kampagne mod ambulanceselskabet Bios.
Kommunikationsbureauet Advice beklager sit samarbejde med Falck om en kampagne mod Falck-konkurrenten Bios.
Det sker i en pressemeddelelse på bureauets hjemmeside.
Konkurrencerådet meddelte onsdag, at det vil melde Falck til Bagmandspolitiet for at have misbrugt sin markedsposition blandt andet igennem en kommunikationskampagne mod Bios.
I afgørelsen blev Falcks samarbejdspartnere hemmeligholdt. Men nu bekræfter Advice samarbejdet på sin hjemmeside.
Her konstaterer administrerende direktør Espen Højlund efter at have læst afgørelsen, at "vi på flere parametre ikke lever op til de værdier og standarder, vi har (...)".
Nye detaljer afsløret: Falck ville forbinde Bios med frygt og død
I samarbejde med Falck udarbejdede et unavngivent kommunikationsbureau en plan, der skulle sætte Bios i dårligt lys blandt borgere og politikere, afslører rapport i detaljer.
I en 203 sider lang rapport udstiller Konkurrencerådet nu i detaljer, hvordan det mere end 100 år gamle redderfirma Falck i samarbejde med et unavngivent kommunikationsbureau forsøgte at presse det hollandske ambulanceselskab Bios ud af markedet.
- Vi skal skabe bekymring!
Sådan lød overskriften for den masterplan, som kommunikationsbureauet udarbejdede i samarbejde med Falck.
Derfor konkluderer Konkurrencerådet i rapporten, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked.
- Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark, konkluderer rapporten.
- Folk risikerer at dø
Rapporten afslører, at Falck hyrede et unavngivet kommunikationsbureau til at sætte konkurrenten Bios i et dårligt lys for at undgå at tabe kampen om retten til at køre ambulancer i Region Syddanmark.
Og sammen lagde de denne plan:
- Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
Overblik
Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark i efteråret 2015. Knap et år senere gik selskabet konkurs.
Ambulanceselskabet Bios overtog ambulancedrift i Region Syddanmark fra Falck i 2015 efter udbud. Falck undskylder ageren.
Bliv her klogere på sagen, hvor Bios gik konkurs efter et år.
2014:
* 25. august: Regionsrådet i Region Syddanmark beslutter, at Bios, et nystiftet dansk-hollandsk selskab, skal overtage ambulancedriften i Syd- og Sønderjylland og på Fyn fra 1. september 2015. Også selskabet Responce får en bid af kagen. De erstatter Falck.
* September: Falck klager over beslutningen til Klagenævnet for Udbud. Falck mener, at selskabet er bedømt for lavt på en række parametre. Klagen får dog ikke virkning.
* November: De første problemer melder sig blandt ambulancepersonalet. De efterlyser informationer om vagtplaner og vilkår.
2015:
* Marts: Ambulanceredderne i Syddanmark begynder for alvor at sige op og i stedet tage job i andre regioner eller hos Falck.
* 1. september: Driften af ambulancerne overgår officielt fra Falck til Bios.
* Oktober: Vagtplanerne hænger ikke sammen for Bios. Det betyder for få ambulancer og langsommere responstid.
2016:
* Januar: Bios kan ikke stille med nok beredskaber. Fra 1. januar har selskabet skullet betale bod, hvis det ikke opfyldte kontrakten. Det er tilfældet i hele første kvartal.
* Maj: Bios skal betale 13-15 millioner kroner i bod, men det afviser selskabet. Argumentet er, at der har været reddermangel på grund af blandt andet Falcks ageren. Regningens betalingsdato bliver udskudt.
* Juli: Bios' regnskab viser et underskud på 42 millioner kroner. Fyens Stiftstidende afslører, at Region Syddanmark har forudbetalt 31,5 millioner kroner for meget til Bios. Regionen indkalder Bios til et hastemøde. Selskabet går med til at betale pengene tilbage, men det kan ikke ske på en gang.
* Juli: Bios og Region Syddanmark kan ikke blive enige om en plan for tilbagebetaling, så regionen begærer Bios konkurs til skifteretten i Odense. Bios bliver erklæret konkurs.
* August: JydskeVestkysten skriver, at Region Syddanmark har 63 millioner kroner til gode hos Bios. Gælden kommer fra fejlagtig ekstra udbetaling og samlet bod, der er løbet op i 31,8 millioner kroner.
* 15. august: I henhold til planen overtager Region Syddanmark driften af ambulancerne.
* 7. september: Lønmodtagernes Garantifond afviser at betale den løn, som Bios ikke har betalt selskabets ansatte.
2017:
* 8. januar: Region Syddanmark har gennemgået 489 sager om lønkrav fra Bios-tiden. I alt er der godkendt bagudrettede krav for godt 47 millioner kroner.
2018:
* Falck undskylder sin ageren i forbindelse med udbuddet.
Kilder: Ritzau, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende og DR Fyn.
Fynsk avis nævnt 66 gange
Ved at påvirke en række nyhedsmedier skulle Falck fremstå som "det sikre alternativ".
Fyens Stiftstidende er for eksempel nævnt 66 gange i Konkurrencerådets rapport. Blandt andet hæfter rådet sig ved, at Falck i flere tilfælde lykkedes med at få Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten til at bringe negative historier om Bios.
Ifølge Konkurrencerådet har Falck også forsøgt at “vildlede og manipulere Fyens Stiftstidende og dermed læserne, for at historierne skal fremstå objektive og troværdige”.
I et interview med TV 2/Fyn (se hele interviewet underneden) afviser chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul Kjærgaard, at mediehuset er blevet manipuleret af Falck:
- Vi er ikke blevet manipuleret af Falck, og vi har ikke skrevet historier, som der ikke er hold i. De historier vi har skrevet, de er dokumenteret og funderet i fakta, siger Poul Kjærgaard.
Finanskommentator: Grotesk og pinligt
TV 2/Fyn er nævnt to gange i rapporten. I en e-mail til Falcks ledelse står der:
"Ja, jeg havde besøg af TV 2/Fyn i dag. […] Jeg kunne desværre ikke helt få journalisten til at stille / vinkle hans spørgsmål til mig på en sådan måde, at jeg kunne komme af med alle de budskaber, jeg syntes var vigtige … "
TV 2's finanskommentar, Ole Krohn, kalder afsløringen af detaljerne i rapport pinlig for Falck.
- Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor grotesk jeg synes det er at se sådan en rapport. Det viser, at Falck har været rigtig gode til at udnytte fake news, siger Ole Krohn til TV 2/Fyn.
- Der er tale om metoder, der ikke hører hjemme i et civiliseret, demokratisk samfund, hvor man skal konkurrere fair.
Opdatering
Falck: Der er ikke sket noget ulovligt
Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. I 2016 blev ambulanceselskabet erklæret konkurs på grund af mangel på reddere.
Falck fastholder sin uskyld og har anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet.
- Det centrale er diskussionen om, at vi indsamlede og delte information om Bios med pressen og reddere. Der har vi dummet os, og det har vi sagt undskyld for.
- Men vores juridiske rådgivere er enige med os i, at der ikke er sket noget ulovligt, sagde administrerende direktør i Falck Jakob Riis til Ritzau forleden.
I meddelelsen forklarer direktøren, at tre medarbejdere var en del af kampagnen. To er ikke længere ansat på bureauet, mens én har fået en "kraftig advarsel".
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jakob Schaumburg-Müller har til lokalmediet fyens.dk udtalt:
- Det er vigtigt at sige, at de kommunikationsbureauer, som Falck har brugt, ikke har overtrådt konkurrencereglerne. Det er Falck, der har gjort det. Så bureauerne vil ikke blive meldt til politiet i denne sag, sagde han
Den langstrakte sag går tilbage til 2014, hvor hollandske Bios ville ind på markedet for ambulancedrift i Danmark.
Her vandt Bios retten til at drive ambulancer i Region Syddanmark, hvilket Falck hidtil havde stået for.
Ifølge Konkurrencerådet misbrugte Falck i 2014 og 2015 sin stilling på markedet til at mindske Bios' mulighed for at skaffe reddere.
Det skete blandt ved i det skjulte "at formidle negative historier om Bios til presse og medarbejdere samt målrettet at påvirke de ambulancereddere, der overvejede job hos Bios", skrev formand for Konkurrencerådet Christian Schultz onsdag.
Det var blandt andet problematisk, da ambulancereddere er en vigtig og begrænset ressource, skrev rådet videre.
Den intense kamp mellem de to selskaber endte med, at Bios ikke kunne leve op til kravene i den kontrakt, det havde indgået med Region Syddanmark.
Selskabet gik efterfølgende konkurs.
Falck har anket Konkurrencerådets afgørelse.
- Falck undskyldte den 29. juni 2018 offentligt for dele af sin ageren i forbindelse med udbuddet, skrev Falck onsdag i en meddelelse.
- Virksomheden levede ikke op til sine egne og omverdenens forventninger, men har ifølge sine juridiske rådgivere ageret inden for konkurrencelovens rammer.
Dokumentation: Om Advices rådgivning af Falck
Pressemeddelelse fra Advice 2. februar 2019:
Om Advices rådgivning af Falck
Advice arbejdede i 2014-15 for Falck. Vores arbejde indgår i Konkurrencerådets afgørelse om Falck, som blev offentliggjort fredag den 1. februar 2019.
Advice er ikke part i sagen i juridisk forstand, og har derfor på intet tidspunkt i undersøgelsesforløbet været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og er på intet tidspunkt blevet hørt i sagen. Vi har derfor heller ikke kunnet udtale os om sagen før nu, hvor vi har fået adgang til materialet. Vi mangler fortsat at sætte os grundigt ind i sagen, men vil gerne melde følgende ud:
Vi er anonymiseret i styrelsens afgørelse. Vicedirektør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller begrunder anonymiseringen i Børsen 31. januar således:
“Sagen handler om, at Falck har overtrådt loven og fået et påbud. De tre kommunikationsbureauer har ikke overtrådt nogen lov og har ikke fået noget påbud. De har ikke engang haft adgang til partshøring”.
Af den årsag kan vi ikke kommentere på Konkurrencerådets afgørelse. Som det fremgår af Falcks kommunikation, ønsker virksomheden selv at påtage sig det fulde ansvar for sagen. Det respekterer vi selvfølgelig.
Men en ting er den juridiske side af sagen. Noget andet er den etiske. Ved en umiddelbar gennemlæsning af afgørelsen kan vi konstatere, at vi på flere parametre ikke lever op til de værdier og standarder, vi har, og de forventninger omverdenen har til os. Det gælder både i forhold til at sikre os, at dialogen med vores kunder altid er professionel og nøgtern. Og det gælder i forhold til at sikre os, at vi er helt tydelige omkring, hvem vi repræsenterer. Det beklager vi dybt.
Sagen, som for os er ganske usædvanlig, giver anledning til dyb selvransagelse og skærpelse af vores interne værdier og guidelines. Samarbejdet med Falck blev iværksat af to tidligere medarbejdere i efteråret 2014. Herudover blev en tredje medarbejder tilknyttet projektet fra starten af 2015. Sidstnævnte har ikke haft kontakt med andre end ansatte i Falck, og han har spillet en marginal rolle i projektet. Denne medarbejder er stadig ansat i Advice, og vi har valgt at give vedkommende en kraftig advarsel for sin rolle i sagen, der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for. Og den ligger langt fra, hvad vi praktiserer og rådgiver vores kunder til.
Falck har meddelt, at sagen ankes og kan ende ved domstolene. Advice har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.
Espen Højlund
CEO
Væltet lastbil spærrer hovedvej i begge retninger
kopieret!
Opdatering klokken 18.01
Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser til TV 2 Fyn, at der nu er åbnet for trafik i nordgående retning. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.
Af indtil videre ukendte årsager er en lastbil væltet på Faaborgvej nær Ringe på Midtfyn.
Uheldet gør, at Faaborgvej er spærret lige nord for Faaborgvej 2, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.
- Vejen kommer til at være spærret i nogle timer endnu. Der skal en kran og noget stort udstyr til at fjerne lastbilen, siger han.
Ifølge vagtchefen er lastbilen “fuld af 32 ton valle”, der er et mejeriprodukt.
Føreren af lastbilen er ikke kommet noget til. Politiet skal nu vurdere, om han skal have taget en blodprøve.
Krydset mellem Faaborgvej og Lervangsvej er frit til, at bilister kan passere via Lervangsvej, og ellers er der flere mindre veje, der kan bruges til omkørsel.
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
kopieret!
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker
kopieret!
Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.
I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.
Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.
Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.
Ekstra pakke cigaretter
For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.
Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).
- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).
Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.
Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.
- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
En stabil økonomi giver ro
En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.
- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).
Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.
- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.
Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?
- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).
Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?
- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).
- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).
Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?
kopieret!
Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.
Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.
Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.
Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.
Hvem skal have regningen?
Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.
Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.
Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling
Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.
Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.
Interessant fynbo
Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.
Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.
Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.
I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.
Den ukendte fynbo
Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.
Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.
De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.
Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.
Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.
Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe.
Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.
Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.
TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.
Direktør og bestyrelsesmedlem
Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Umiddelbart en yderst indbringende forretning.
Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.
Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.
Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.
Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.
Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.
Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.
Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.
Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.
Ny virksomhed med fart på
I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.
- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.
Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.
- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.
I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.
Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling
kopieret!
Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.
Det skriver Metalligaen.dk.
- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så skanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:
- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.
Bulldogs vandt kampen 4-1.
Kommunes prestigeprojekt får milliondonation
kopieret!
Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.
Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.
Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.
Jyde mistænkes for at orkestrere svindel mod fynboer - nu kræves han fængslet
kopieret!
Flere ældre borgere - primært fra Fyn - er blevet snydt til at overføre penge, fordi svindlere udgav sig for at være fra et energiselskab eller en bank.
Det oplyser Østjyllands Politi, der onsdag har anholdt tre personer, som sigtes for omfattende bedrageri.
Den ene af de sigtede er en 34-årig mand fra Aarhus, som ifølge politiet spillede en hovedrolle i svindelnummeret. Han bliver derfor fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, hvor en anklager vil kræve ham varetægtsfængslet.
Svindlede for “store beløb”
De to andre anholdte - en 30-årig kvinde fra Aarhus og en 30-årig mand fra Esbjerg - løslades igen. Ifølge sigtelsen foregik bedragerierne fra februar til november i år.
Politiet oplyser ikke de præcise beløb, som der er svindlet for. Men der skal være tale om store beløb.
Svindlen foregik ved, at borgerne blev ringet op og på forskellig vis lokkede gerningsmændene borgerne til at overføre penge, mens de havde dem i røret.
Vil lukke dørene
Blandt andet blev de ældre borgere bildt ind, at de skulle betale en regning.
- Vi fortsætter efterforskningen, og vi har en forventning om, at der kommer flere anholdelser i sagen senere, siger vicepolitiinspektør Thomas Schouby i pressemeddelelsen fra Østjyllands Politi.
Anklageren vil ved onsdagens grundlovsforhør anmode om lukkede døre. I så fald hemmeligholdes politiets beviser, lige som det ikke bliver muligt at høre, hvad den 34-årige mand eventuelt forklarer.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de sigtede forholder sig i sagen.
Nordic Waste-konkursbo rejser krav på en halv milliard kroner mod ledelse
kopieret!
Konkursboet efter Nordic Waste, der var ejet af den fynske milliardær milliardæren Torben Østergaard-Nielsen og dennes to døtre, Ninna og Mia har onsdag rejst et erstatningskrav på en halv milliard kroner mod ledelsesmedlemmer.
Det drejer sig om både tidligere medlemmer af direktionen og bestyrelsen i Nordic Waste samt søsterselskabet DSH Recycling, der ligeledes er gået konkurs, oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Sagen om Nordic Waste har haft og har stadig store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi fortsætter med at forfølge princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for at afværge de alvorlige skader på miljøet i Ølst.
- Konkursboet har nu rejst et foreløbigt krav på cirka 500 millioner kroner mod ledelsesmedlemmer i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S, og der er dermed taget endnu et skridt på vejen mod at sikre, at regningen for jordskreddet ender hos dem, der har ansvaret, skriver Magnus Heunicke.
Kæmperegning skal betales
I alt fem personer sad i enten bestyrelsen eller ledelsen hos de to selskaber op til selskabernes konkurs.
Nordic Waste gik konkurs i januar i år. Konkursen kom i kølvandet på en meget omtalt sag om et jordskred med forurenet jord ved Ølst tæt ved Randers.
Efter jordskreddet venter der en regning for oprydningsarbejdet. Staten bidrager med 200 millioner kroner, mens Randers Kommunes regning ventes at blive 300 millioner kroner.
Staten er repræsenteret ved Kammeradvokaten i konkursboet, mens Randers Kommune er repræsenteret ved advokatvirksomheden Bech Bruun.
Flere fynboer skal til VM
kopieret!
Fyn er rigt repræsenteret, når det danske håndboldherrer jagter det fjerde VM-guld i træk i Danmark og - forhåbentlig - Norge.
I truppen finder man fløjspillerne Emil Jakobsen fra Kerteminde og Niclas Kirkelykke fra Ringe og bagspillerne Simon Pytlick fra Thurø og Emil Madsen fra Svendborg. Derudover sidder der også en fynbo på bænken. Landstræner Nikolaj Jacobsen bor såmænd også på Thurø.
Danmark spiller første kamp ved VM 14. januar mod Algeriet. Senere venter Tunesien og Italien i det indledende gruppespil.
Håndboldherrerne skal spille alle sine kampe i gruppespillet og eventuelt alle mellemrundekampe i Boxen i Herning.
Her er truppen:
Målvogtere: Emil Nielsen og Kevin Møller.
Fløjspillere: Magnus Landin, Emil Jakobsen, Niclas Kirkeløkke og Johan Hansen.
Stregspillere: Magnus Saugstrup, Lukas Jørgensen, Emil Bergholdt og Simon Hald.
Bagspillere: Rasmus Lauge, Mathias Gidsel, Henrik Møllgaard, Mads Mensah Larsen, Lasse Andersson, Jacob Holm, Thomas Arnoldsen, Simon Pytlick og Emil Madsen.
Odense er blevet et hit blandt amerikanere
kopieret!
Flere og flere amerikanere har fået øjnene op for, at der er noget at komme efter i den fynske hovedstad, Odense. I hvert fald oplever VisitOdense, der er en del af Odense Kommune, en “betydelig” stigning i antallet af amerikanske turister.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Antallet af overnattende amerikaner er sammenlignet med sidste år steget med 31 procent i perioden januar til oktober. Kigger man på de konkrete tal er der tale om 17.481 amerikanere indtil videre mod 14.629 amerikanere hele 2023.
Spørger man VisitOdense, hvordan det kan være, at flere amerikanere tager til Odense, så er det særligt Odense gamle bydel og i særdeles H.C. Andersens Hus, der lokker.
OUH får millionindsprøjtning til forbedring af kræftområdet
kopieret!
Kræftbehandlingen i Region Syddanmark styrkes med en investering på 23,6 millioner kroner, hvoraf de ti millioner kroner går til Odense Universitetshospital (OUH).
Det besluttede Regionsrådet mandag aften, lyder det i en pressemeddelelse. Heri fremgår det også, at OUH får yderligere lidt over seks millioner kroner til at shoppe bedste udstyr til kræftbehandlingen.
Pengene kommer fra en national ramme, der er afsat til Kræftplan V og er et led i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for 2025.
Chef lægger sig ned efter Novo-brøler - kommer ikke til at ske igen
kopieret!
Det var en fejl, da en medarbejder i Odense Kommune sendte navne til Novo Nordisk som hjælp til at finde den rette til et job hos Novo Nordisk. Det siger chefen for afdelingen “Invest in Odense”.
- I det her tilfælde er vi i vores iver kommet til at nævne nogle konkrete emner, som var relevant for Novo Nordisk. Det er ikke normal praksis. Det kommer ikke til at ske igen, siger Joost Nijhoff til TV 2 Fyn.
Det siger han efter DR mandag afslørede, at en ansat ad flere omgange har sendt bud på kandidater til Novo Nordisk. En opgave, som flere eksperter peger på ikke bør løses af en kommune.
- Jeg tager den fuldstændig på mig. Det er mig, der har dummet mig her, siger Joost Nijhoff til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her