Se de vilde billeder: Odense Fjord er stendød
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Selskab udledte 1,6 millioner kubikmeter: Beskidt spildevand strømmer ud i fjorden
Sidste år ledte VandCenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb. Meget ender i Odense Fjord. Men måske kan det slet ikke betale sig at stoppe udledningen.
De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
“I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden”
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
“Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her”
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
- Vandcenter Syd renser årligt cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. Herved tilbageholdt selskabet sidste år 1.304 tons kvælstof og 173 tons fosfor.
- Overløb sker, når det regner så meget, at selskabet ikke kan nå at rense alt vandet. Sidste år ledte Vandcenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb på grund af overløb.
- En formildende omstændighed er, at ved overløb, så er det spildevand, der ledes ud fortyndet, idet store mængder af overløbet er regnvand. Der er dog stadig en væsentligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i overløbsvandet end i det rensede vand.
- Renset vand er dog heller ikke rent. Sidste år indeholdt Vandcenter Syds rensede vand 120 ton kvælstof og otte ton fosfor.
- Kommuner i hele landet forsøger at komme overløb til liv ved at separere regnvand fra kloaknettet. Man etablerer også klimasøer for at forsinke vandets vej til kloaksystemerne. Men anlæggene er - især i de store byer - en dyr affære.
- Her er Vandcenter Syds overløb
- 2017: 0,94 millioner kubikmeter.
- 2018: 0,9 millioner kubikmeter.
- 2019: 1,77 millioner kubikmeter.
- 2020: 1,6 millioner kubikmeter.
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm til at lokke fiskene tilbage
Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
Odense Fjords tilstand er ikke, hvad den har været.
Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og for meget mudder de forkerte steder, men det skal ændres fluks ifølge et nyt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Seges og Syddansk Universitet.
Parterne holder i uge 26 deres første møde, hvor de blandt andet vil oprette arbejdsgrupper, som ud fra forskellige vinkler skal forbedre fjordens tilstand.
Men Vejle Fjord er allerede nu centrum for Danmarks største naturgenopretningsprojekt til havs. Her har de i halvandet år arbejdet på at genoprette et vandmiljø i balance - blandt andet ved at binde ålegræs på søm og pløkke dem i fjordbunden.
- Vores studier viser for eksempel, at når vi får ålegræs succesfuldt ud, kan det faktisk binde og immobilisere op til 300 kilo kvælstof per hektar, siger SDU-forsker Mogens Flindt.
Indtil videre er der plantet fire hektar ålegræs i Vejle Fjord, og arbejdet er langtfra slut. For når først ålegræsset vokser og trives, er det til stor gavn for vandmiljøet.
- Det er en evig service, om man så må sige, som fjorden vil yde, siger Mogens Flindt.
Ikke nok at begrænse udslip
Det nye samarbejdet for et bedre vandmiljø i Odense Fjord skal ligesom det i Vejle både sætte ind til lands og til vands.
For hvis en fjord skal have det bedre, er det ikke nok bare at stoppe landbrugets, industriens og forsyningsselskabernes forurening. Det er i hvert fald filosofien i Vejle.
- Ud over at arbejde hårdt inde på land med næringsstoffjernelse, så arbejder vi også aktivt med at gøre nogle fysiske forbedringer herude i fjorden. To plus to skulle gerne give fem, siger biolog Klaus Elmer Balleby.
I Vejle Fjord har man kombineret udplantningen af ålegræs med at etablere nye muslingebanker, som er med til at rense vandet og give planter og dermed fisk gode forhold. Indtil videre er 465 ton muslinger lagt ud i fjorden.
- Det, der begrænser ålegræs mest, er lysmangel. Og det hjælper muslinger altså med, siger SDU-forsker Timi Banke, der blandt andet står for plantearbejdet.
Efter halvandet års målrettet indsats er vandkvaliteten forbedret i Vejle Fjord. Der er mere liv, og vandet er mindre plumret. Men fiskene mangler stadig.
- Ålegræsset tiltrækker en masse smådyr, som fiskene godt kan lide at spise, så forhåbentlig får vi flere fisk, men også mange flere smådyr og meget mere biodiversitet, siger SDU-forsker Timi Banke.
Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"
kopieret!
Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.
Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.
- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.
Stor materielle skader
Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.
Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.
- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.
Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.
Ingen personskader
Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.
Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.
At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:
- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.
Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.
Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse
kopieret!
En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.
Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.
Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.
Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.
Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille
kopieret!
I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.
Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.
Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.
Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.
Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning
kopieret!
Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.
Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.
Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.
Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.
Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage
kopieret!
Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.
For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.
Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.
I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.
Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro
kopieret!
Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.
Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.
Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.
Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter
kopieret!
Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.
Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.
SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog
kopieret!
273,5 meter.
Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.
Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.
Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.
- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.
Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os
kopieret!
Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.
Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.
- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Står bag kæmpe-vase
Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.
Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.
Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:
- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.
Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.
Markant kunstner
En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.
- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.
Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.
Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:
- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.
Havn tæt på at blive oversvømmet
kopieret!
I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.
Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.
Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.
Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.
Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen
kopieret!
TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.
- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.
Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.
I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.
Flere husstande ramt af strømafbrydelse
kopieret!
Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.
Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.
Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.
Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.
Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.