7. okt. 2021 kl. 16:00
Flemming Ellegaard

Giftige gartnerier overtog budgetdebat:
  • Der skal ryddes op i de ulovlige forhold

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den haltende kontrol af gartneriernes udledning af pesticider til naturen prægede en del af debatten, da budgettet for 2022 igen var på dagsordenen i byrådet. Venstres rådmand Christoffer Lilleholt (V) understregede, at man nu vil søge opbakning til en fordobling af indsatsen.

93 millioner kroner skal sikre 200 nye medarbejdere i ældreplejen. 50 millioner kroner skal bruges til grønne løsninger i den nye klimahandleplan. Og knap 13 millioner kroner skal bruges til at give folkeskolen et fagligt løft.

Der var mange millioner skattekroner i spil, da byrådet i Odense onsdag eftermiddag andenbehandlede budgettet for 2022. Men taletiden blev også brugt på en langt mindre post på budgettet på 1,4 millioner kroner, der skal gå til en fortsættelse af kontrollen med gartnerierne.

Læs også: Mystisk notat: Gartneriteam lavede byggesager i stedet for kontrol af ulovlige udledninger
Gå tilbage Del
28. sep. 2021 kl. 15:00

Mystisk notat: Gartneriteam lavede byggesager i stedet for kontrol af ulovlige udledninger

Et særligt gartneriteam i Odense Kommune fik i 2018 bevilget fire millioner kroner, der skulle bruges til at sikre lovlige miljøforhold hos gartnerierne. Ifølge et notat har medarbejderne dog i stedet brugt en stor del af deres tid på at godkende nye gartnerier og tilbygninger.

Det vakte stor opsigt, da Odense Kommune i 2017 kunne dokumentere, at gartnerierne i Odense udledte forbudte pesticider til vandløb og søer.

Politikerne valgte derfor også at finde pengepungen frem og over en fireårig periode sætte en million kroner af til et gartneriteam, som kunne føre tilsyn med gartnerierne og sørge for, at de holdt sig inden for lovens rammer.

“Det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet.”

— Cæcilie Crawley, politisk ordfører, Soc.dem, Odense

Men gartneriteamet kom aldrig for alvor i gang med at stramme grebet i forhold til de ulovlige udledninger af pesticider, men brugte i stedet deres arbejdstid på at hjælpe gartnerierne i sager om nybyggerier og udvidelser.

Det fremgår af et notat, som blev fremlagt for politikerne i By- og Kulturudvalget i september 2019.

I notatet står der blandt andet:

”Gartneriteamets oprindeligt formål var at føre tilsyn på alle gartnerierne og sørge for lovliggørelse af miljømæssigt utidssvarende forhold. Desværre betyder omfanget af byggesager, som Gartneri-teamet skal understøtte, at det har været nødvendigt at udskyde opstarten af det systematiske tilsyn og arbejdet med lovliggørelse af miljøforholdene på gartnerier, hvor der ikke skal bygges”


"Det betyder desuden, at det bliver vanskeligere at afsætte ressourcer til håndtering af de generelle miljøudfordringer i branchen, som var det overordnede mål med indsatsen."

Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense, Cæcilie Crawley, mener, at notatet viser, at de afsatte skattekroner er blevet brugt til en anden opgave, end de har været afsat til.

- Jeg er lidt chokeret, for det var så tydeligt i den byrådsbeslutning, hvad pengene skulle bruges til, og så er det enormt frustrerende, at det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet. Derfor må vi bede By- og Kulturudvalget om en forklaring på, hvad der sket, siger Cæcilie Crawley.

Byrådsmedlem og rådmand Susanne Crawley fra Radikale undrer sig ligeledes over ordlyden i notatet.

- Det kan jeg kun tolke som, at et politisk prioriteret ønske og område ikke er blevet udført. Et byråd har afsat penge til at lovliggøre gartnerierne, og i stedet har man brugt medarbejderne til at behandle byggesager på gartnerierne. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, siger Susanne Crawley. 

I strid med reglerne

Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener at notatet kan afsløre et brud på forvaltningsreglerne.

Giftige gartnerier

Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.


TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng. 

- Grundlæggende kan det være i strid med forvaltningsloven. Det er et grundvilkår, at man kun kan bruge penge til det, de er afsat til. Man kan ikke bare bruge pengene til andre formål, siger Roger Buch.

Han peger på, at pengene skulle have været ført tilbage, hvis man ikke kunne bruge dem til det oprindelige formål omkring kontrollen med gartnerierne.

- Der kan være praktiske forhold, der gør, at man ikke kan bruge dem til det, de er beregnet til. Men så skal de tilbage til kassen, eller dem der har afsat pengene skal orienteres.

Afdelingsleder og rådmand afviser

I By- og Kulturforvaltningen mener den ansvarlige afdelingsleder, Boie Frederiksen, ikke, at gartneriteamet har brugt de bevilgede penge forkert.

Notat udeladt i aktindsigt

TV 2 Fyn søgte aktindsigt i alle politiske behandlinger af gartnerindsatsen i Odense Kommune. Notatet "Statusnotat om væksthusbyggerier" fra august 2019 var ikke med i de dokumenter Odense Kommune tilsendte TV 2 Fyn.

Kommunen begrunder det udeladte notat med, at det var en forglemmelse, og at notatet var offentlig tilgængelig på Odense Kommunes hjemmeside.


I modsætning til de fleste andre orienteringssager om gartneriindsatsen havde notatet fra august 2019 ikke et selvstændigt punkt på By- og Kulturudvalgets dagsorden 3. september 2019. Notatet lå som bilag under punktet "Aktuelle sager".

Odense Kommune begrunder placeringen med, at det ikke var en beslutningssag, men en orienteringssag og at orienteringssager kan ligge under punktet "aktuelle sager".

Han henviser til, at man på daværende tidspunkt endnu ikke havde modtaget en vejledning fra Miljøstyrelsen, som ifølge ham var nødvendig for at kunne udføre tilsynene.

- Der blev afsat penge til at myndighedsbehandle gartnerierne, så vi kunne få ændret udledningen af pesticider. På det tidspunkt havde vi ikke vejledningen fra Miljøstyrelsen, så vi kunne gennemføre et systematisk tilsyn med alle gartnerier. Det var en forudsætning for, at man kunne gøre det. Derfor satte vi ressourcer af til en indsats over for de gartnerier, der byggede nyt og ønskede ombygninger, siger Boie Frederiksen, der mener, at man på den måde fik ”mest miljø for pengene”.

By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) mener slet ikke, at notatet, som Boie Frederiksens afdeling står bag, har hold i virkeligheden.

- Det notat kan forvaltningen ikke genkende. Notatet er godt nok blevet lavet, men virkeligheden har været en anden. De medarbejdere, der arbejder med sagerne, siger meget klart, at det notat ikke har gang i virkeligheden, siger han.

- Meget usædvanligt

Ifølge Roger Buch er det særdeles atypisk, at Christoffer Lilleholt tager afstand fra et notat, der er lavet af den forvaltning, han selv er sat i spidsen for.

- Det er meget usædvanligt, at der bliver lagt skriftlige notater ud, som ikke svarer til virkeligheden. Det lyder utænkeligt. Men hvis det er rigtigt, så må politikerne jo spørge ind til, om de fremover kan stole på de notater, der kommer fra By- og Kulturforvaltningen, siger Roger Buch.

Uanset hvad, så mener Cæcilie Crawley, at rådmanden nu må dokumentere, at pengene er brugt til det, de blev afsat til af byrådet.

- Jeg tænker, at hvis det er den bedste forklaring, så er der stor grund til, at vi får undersøgt området. Vi har noget skriftligt materiale, der fortæller, at de medarbejdere, som skulle sikre, at der ikke kom pesticider i vandmiljøet, har lavet noget andet, siger hun.

Rejst i byrådet

Tre måneder efter, at By- og Kulturforvaltningen i september 2019 orienterede om, at miljømedarbejderne i gartneriteamet beskæftigede sig med byggesager, rejste Radikale en sag i byrådet om miljøindsatsen over for gartnerierne.

Partiet foreslog, at Odense Byråd fik en status for arbejdet med at begrænse omfanget af gartneriernes udledning af pesticider og kvælstof, og at der blev udfærdiget en handleplan med konkrete mål og en tidsplan for arbejdet.

Og her understregede daværende by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), at man havde fokus på at få stoppet udledningerne. Altså en noget anden udmelding end medarbejderne havde givet udtryk for tre måneder forinden.

- Det nuværende projekt har fokus på at få de eksisterende spildevand- og afløbsforhold på plads, så de ulovlige udledninger stoppes. Altså et fokus på handling og indsats.

- Der er et ret omfattende arbejde i gang, der ikke har fokus på, hvad vi kan måle, men rent faktisk på at få handlet, så det bliver sat en stoppet for denne udledning, lød det fra den daværende rådmand.

Boie Frederiksen mener dog ikke, at udtalelserne fra den daværende rådmand modsiger indholdet i notatet.

- Jeg mener ikke, at der står noget andet i notatet. Vi bruger de myndighedsgreb, der er, og jeg hører ikke, at Jegind siger noget andet. Vi har en myndighedsindsats over for gartnerierne, og det har vi blandt ved, at vi kigger på deres afløb i forbindelse med byggesager, og det er det vi gør, og det hun siger, forklarer han.

Forklaringerne fra forvaltningen stiller dog ikke Socialdemokratiet tilfreds.

- Jeg må bare sige: Vi ved ikke, hvad der er sket. Når vi har fået den melding fra rådmanden i byrådssalen og ud fra det notat, der har været sendt ud, så bliver vi i Socialdemokratiet i tvivl om, hvorvidt der har været politisk opbakning blandt den øverste ledelse i By- og Kulturforvaltningen til at føre byrådets beslutning ud i livet om, at vi ikke vil have gift i vores vandløb, siger Cæcilie Crawley.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afdækket, hvordan Odense Kommune fortsat er langt fra målet, selvom det efterhånden er mere end fire år siden, at kommunen selv kunne afsløre, at der var massive miljøproblemer på stort set alle omkring 100 gartnerier i Odense.

Og i byrådet udtrykte stort set alle partier et ønske om at få sat en stopper for udledningerne af pesticider og gødningsrester.

- Jeg synes, at det har været meget foruroligende at følge med i afdækningen af den manglende indsats på området, hvor giften fra gartnerierne nærmest frit er strømmet ud i naturen på trods af, at der har været afsat ekstra ressourcer til at stoppe ulovlighederne. Det er både alvorligt og helt uacceptabelt. Der skal ryddes op i de ulovlige forhold. Der skal ryddes op i miljøsvineriet. I SF vil vi ikke høre mere udenomssnak. Vi vil have den handling, som vi er blevet lovet, sagde Brian Dybro (SF), og et lignende budskab fremførte Tim Vermund fra Socialdemokratiet.

Læs også: Miljøstyrelse sender aben tilbage: Odense Kommune har ansvaret for at stoppe giftudledningerne
Gå tilbage Del
30. sep. 2021 kl. 19:00

Miljøstyrelse sender aben tilbage: Odense Kommune har ansvaret for at stoppe giftudledningerne

Når giftudledningerne fra gartnerierne i Odense endnu ikke er stoppet, så hænger det ifølge kommunen sammen med, at der mangler et klart lovgrundlag for området. Miljøstyrelsen mener derimod, at kommunen allerede har de værktøjer, der skal til for at stoppe giftudledningerne.

Selvom Odense Kommune i mere end fire år har været vidende om, at gartnerierne udleder pesticider til vandmiljøet, så er kommunen ikke nået ret langt med at stoppe giftudledningerne.

Som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fortalt i denne uge, bliver der fortsat fundet store mængder af pesticider i vandløbene og næsten ingen af byens mere end hundrede gartnerier har fået miljøgodkendt deres afløbs- og nedsivningsforhold.

Odense Kommune har blandt andet forklaret de manglende resultater med, at der har manglet og fortsat mangler et klart lov- og regelgrundlag for at kunne gribe effektivt ind over for gartnerierne.

- Det duer jo ikke, at vi har en branche på den ene side, der læser vejledningen på en måde, og vi har en kommunal forvaltning, der læser på en anden måde. Der skal vi jo have sat parterne sammen - også Miljøstyrelsen som udstikker retningslinjerne. Vi er bare tilsynsmyndighed. Vi har ikke sat reglerne, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Reglerne skal bruges

Odense Kommune har i fire år haft et særligt gartneriteam, der skal lovliggøre forholdene på gartnerierne for at få stoppet udledningerne. I sidste uge sagde chefen for området således:

- Der er ingen tvivl om, at når der kun ligger en vejledning, og at den kommer så sent, som den gør, der har vi brugt rigtigt mange ressourcer, og vil også gøre det i fremtiden, til at tage drøftelser med erhvervet, lød det fra chefen for Erhverv og Bæredygtighed, Boie Frederiksen.

Men i Miljøstyrelsen, der har lavet vejledningen om, hvordan kommunerne skal løse miljøproblemerne i gartneribranchen, mener man, at vejledningen allerede nu giver kommunerne tilstrækkeligt med værktøjer til at løse problemerne.

- Vi har præciseret de her regler i 2019, og nu er det kommunens opgave at komme ud og bruge de her regler, siger kontorchef Maria Sommer Holtze fra Miljøstyrelsen.

Og hvis der er uenigheder mellem erhvervet og kommunen, er meldingen fra styrelsen klar:

- Altså, det er kommunen, der har myndighedsopgaven over for gartnerierne, så det er kommunen, der skal afklare over for branchen, hvad der er gældende, siger hun.

Socialdemokratiet tvivler på rådmanden

Udmeldingen fra Miljøstyrelsen rejser nye spørgsmål om By- og Kulturforvaltningens vilje til at gribe ind over for problemerne i gartneribranchen, mener Socialdemokratiet.

Fund af insekt- og svampemidler

Målinger viser fund af insektmidler især grupperne af såkaldte neonikotinoider (for eksempel thiacloprid og imidacloprid) og fra organofosfaterne (dichlorvos og phorate).


For organofosfaterne er max. koncentrationerne mere end en faktor 1000 over det niveau, der kan forventes at forårsage akut dødelighed blandt vandløbenes smådyr.


For neonikotinoiderne er koncentrationsniveauet lidt under det niveau som kan forventes at forårsage dødelighed, men er på et niveau, hvor det over dage vil forårsage akut dødelighed.


Svampemidlerne er generelt midler med en bred virkningsmekanisme og har derfor konsekvenser for både smådyr, fisk, og mikroorganismer. Der er i 2017 fundet mange svampemidler og flere af dem i virkelig høje koncentrationer. Ikke koncentrationer, der kan forårsage akut dødelighed for smådyr og fisk, men kan ændre i hele fødekæden.


Forskningen viser, at svampemidlerne alene - med de fundne koncentrationer i rapporten fra 2017 – vil kunne have stor negativ påvirkning på hele vandløbets fødenet.

Kilde: Jes Jessen Rasmussen, Det norske Institut for Vandundersøgelse

- Det bekræfter i hvert fald min tvivl om, hvorvidt forvaltningen og dermed rådmanden har forstået, hvor alvorligt et problem det er, at der er gift i vores vandløb. Som jeg hører det, så siger Miljøstyrelsen, at det er Odense Kommune, der har myndigheden: I skal bare gå i gang, og derfor er det jo også så vildt, at der ikke er sket noget som helst de seneste fire år, siger politisk ordfører for Socialdemokratiet Cæcilie Crawley.

Odense Kommune har også efterlyst en såkaldt branchebekendtgørelse for området for at få et mere håndfast grundlag for at få stoppet giftudledningerne fra gartnerierne. Men Miljøstyrelsen mener, at vejledningen fra 2019 er tilstrækkelig.

- Der er ikke aktuelt nogen branchebekendtgørelse under udarbejdelse, siger Maria Sommer Holtze.

Arbejdet er besværliggjort

Efter Miljøstyrelsens klare udmelding forsikrer Odense Kommune, at de allerede i dag udnytter alle muligheder i vejledningen for at stoppe udledningerne til vandmiljøet. Kommunen mener dog fortsat, at indsatsen kunne være mere effektiv med klarere regler.

- Det besværliggør arbejdet, og det kommer måske til at tage lidt længere tid. Men vi har den generelle lovgivning, og det er den, vi handler ud fra, siger Boie Frederiksen.

Ifølge kommunen er der de seneste år udstukket 14 påbud og foretaget to politianmeldelser mod gartnerier i Odense. 

- Vi skal passe på både mennesker og dyr. Derfor har vi også fra Socialdemokratiets side af en klar forventning om, at vi nu får fuldstændig styr på, at der ikke udledes gift i vores åer og vandløb fra gartnerierhvervet. Det må simpelthen stoppes, sagde Tim Vermund.

Ingen ekstraordinær indsats

Hos Venstre understregede by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt, at gartneriteamet allerede har fået gartnerierne til at rette op på en række kritisable forhold.

Han lagde dog heller ikke skjul på, at man fortsat ikke er i mål med indsatsen og pegede i den forbindelse på, at de 1,4 millioner kroner, der er sat af fra næste år og fire år frem, udelukkende er en fortsættelse af den nuværende indsats.

Christoffer Lilleholt har derfor foreslået, at man finder nye penge til kontrollen.

- Vi gør det, vi gjorde i forvejen. Derfor har næstformanden for udvalget (Kristian Guldfeldt, red.) og jeg bedt om at få en sag på dagsordenen, hvor vi kigger ind i at finde noget mere finansiering i By- og Kulturforvaltningen. Det bliver ikke nemt, men det håber jeg på, at byrådets partier er enige i. Jeg foreslår selv en fordobling af indsatsen, som vel at mærke ikke er særlig stor, sagde Christoffer Lilleholt, der understregede, at de fleste gartnerier i Odense opføre sig ordentligt:

- Der er rigtigt mange gartnerier, der gør det fantastisk godt. Så er der nogle få enkelte, som er nogle værre svin. Dem skal vi slå rigtigt hårdt ned på. Og så er der nogle enkelte, som i den grad har brug for nogle penge til enten at renovere eller sige, at de vælger at lukke gartneriet.

En eventuel ekstrabevilling til gartnerikontrollen forventes at blive sat på dagsordenen til det næste møde i By- og Kulturforvaltningen den 26. oktober.

15. dec. 2024 kl. 14:31
Tophistorie
Lasse Bøgeskov Andersson

Efterskole dropper traditionsrig studietur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der bliver ingen tur til Japan for Ærø Efterskoles elever næste år.

I efterskolens tre år lange levetid har skolen ellers haft en tradition med at sende alle 72 elever og lærere på en ti dage lang studietur til Solens Rige på den anden side af Jorden.

- Det er ikke foreneligt med vores værdier at flyve så langt væk fra Danmark, vi overhovedet kan komme, når det koster så tungt i co2-regnskabet, fortæller forstander Lasse Bøgeskov Andersson.

De nuværende elever på Ærø Efterskole er netop hjemvendt fra Japan. Det var sidste hold, der kom af sted.

- Jeg har været forstander i et lille års tid, og det er mit valg, at jeg ikke synes, vi skal til Japan mere, fordi jeg hellere vil lave noget, der er i tråd med vores bæredygtige profil, siger Lasse Bøgeskov Andersson.

Aflyser ikke studieturen

Fordi det netop har været en tradition at tage til Japan, har forstanderen allerede orienteret de kommende elever om studietursændringen.

- Vi har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, og ingen har reageret med udmeldelse. Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt, fortæller Lasse Bøgeskov Andersson.

Det nye hold efterskoleelever bliver heller ikke snydt for en studietur, understreger han. Den bliver bare på nogle andre betingelser.

Hvorfor ikke bare droppe studieturen helt, hvis co2-forbruget er argumentet?

- Jeg synes, man kan finde rejseformer, der gør det muligt at tage ud i Europa i tog og bus, så man kan se mere end Ærø og Danmark. Det er klart, at det giver noget særligt til et efterskoleår at komme på studietur. Det er slet ikke det, vi vil undgå. Det skal bare være i andre rammer, siger Lasse Bøgeskov Andersson.

Foruden at ændre på studieturen forsøger Ærø Efterskole at gøre flere andre ting, der tilgodeser klimaet.

Blandt andet bliver der kun serveret kød én dag om ugen, der er solfangeanlæg på taget, og eleverne undervises i at vaske og tørre tøj mest bæredygtigt.

- Men hvis vi skal være ærlige, er studieturen nok den største ting, vi kan gøre noget ved, siger Lasse Bøgeskov Andersson.

15. dec. 2024 kl. 15:52
Tophistorie

Ny lov lukker 40 år gammel bankoklub

LYT
Del
Link
kopieret!

Banko!

Sådan lyder det for sidste gang i aften over walkie-talkien i Hesselager og omegns privatradioklub.

- Det er jo frygteligt, siger formand Kim Kristensen.

En ny lov betyder nemlig, at det ikke længere er lovligt for dem at afholde walkie-banko.

- Jeg tror simpelthen, at man har glemt den del, der omhandler private radioklubber, siger Kim Kristensen.

Men han er klar til at tage kampen op for at kunne få lov til at blive ved med at afvikle walkie-banko.

Banko, skifter

Bankoklubben spillede for første gang i 1979 og har siden spillet hver anden søndag i vinterhalvåret.

- Der er så meget kultur og nostalgi i det her, siger Kim Kristensen.

Spillet foregår ved, at der på radiostationen sidder en opråber, der sender tal ud gennem walkie-talkierne til dem, der sidder derhjemme og spiller med.

Når de har banko, melder de det ind over deres walkie-talkie.

På deres bankoplade har spillerne et kortnummer, som oplæseren kan taste ind i sin computer. På den måde er der helt styr på, om det nu også er rigtigt, at de har banko.

Men når året skifter til 2025, kan bankoklubben, der i dag har omkring 75 medlemmer, ikke længere få lov at holde walkie-banko.

I loven står der nemlig, at man skal være fysisk sammen for at kunne afvikle banko lovligt. Derfor ser formanden ikke nogen anden udvej, end at Hesselager og omengs privatradioklub må lukke.

Bekymret for borgere

Ifølge Kim Kristensen mødes mange af medlemmerne i små hold på mellem to og ti mennesker hjemme hos hinanden, hvor de spiller sammen. Men hvis klubben må lukke, frygter han, at mange mister deres fællesskab.

- Jeg er ikke bare bekymret, jeg er meget bekymret.

En del af klubbens medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de ikke har mulighed for at møde op med fysisk tilstedeværelse.

- Det betyder så sindssygt meget for dem, at de har noget se frem til.

Netop derfor kommer Kim Kristensen med en opfordring til alle andre, der spiller walkie-banko.

- Andre klubber må meget gerne kontakte os. Så kan vi få en fælles stemme til at råbe op, siger han.

I februar skal Hesselager og omegns privatradioklub tage den endelige beslutning om klubbens lukning på en ekstraordinær generalforsamling.

15. dec. 2024 kl. 12:07
Tophistorie
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig

LYT
Del
Link
kopieret!

- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.

Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.

Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.

- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Det hele begyndte et par minutter før.

Fysisk konfrontation

En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.

Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.

Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.

- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Læs også: Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Gå tilbage Del
10. aug. 2024 kl. 18:37
Tophistorie

Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder

Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.

Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.

På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.

Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.

- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.

- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Undskyldning

Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.

- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.

Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.

Læs også: Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Gå tilbage Del
24. jan. 2024 kl. 19:11
Tophistorie

Mathilde overfuset af kunde midt under interview

Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.

Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.

En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense. 

TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.

Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne. 

Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:

Derfor anonymiserer vi

De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.

- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.  

Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?

- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.  

Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.

- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.

- Vi har brug for politisk hjælp 

En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold. 

- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh. 

Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere. 

- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.

Anders Høgh

Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne. 

- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh. 

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer. 

- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen. 

Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.

- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.

Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.

15. dec. 2024 kl. 13:09

Chancen for hvid jul daler

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 1874 har der været landsdækkende hvid jul 12 gange i Danmark - og meget tyder på, at den 13. gang ikke bliver i 2024.

Med de seneste prognoser har DMI og nu også TV 2 Vejret så godt som aflivet håbet om en “jul som i de gode gamle dage”.

Der er nemlig regn- og sludbyger i gavepakkerne den 23. og 24. december. Med temperaturer omkring to til syv grader, er der ikke noget vinterligt nedbør, der vil blive liggende på overfladen, skriver TV 2 Vejret.

For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.

15. december står hvidjulsbarometeret på otte procent chance for en landsdækkende hvid jul.

15. dec. 2024 kl. 10:54

Prisbelønnet fynsk destilleri lukker

LYT
Del
Link
kopieret!

Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.

Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.

Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.

- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.

Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.

Facebook
15. dec. 2024 kl. 10:03
Fyn
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.

Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.

De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.

Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.

- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.

På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.

Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.

Chrisco/Fødevarestyrelsen
Det er disse tyggeruller i pakker à ti styk, som er blevet tilbagekaldt. De er solgt i Coop-butikker, Løvbjerg, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Harald Nyborg og Wolt-butikker i hele landet samt gennem Nemlig.com, oplyser Fødevarestyrelsen

Det skal du reagere på

Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.

De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.

For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.

- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.

Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.

Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.

Det siger virksomheden bag tyggerullerne

Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.

Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.

For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.

Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?

- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.

Kan aflivning komme i spil?

Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.

Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.

I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.

Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.

TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.

Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.

- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.

15. dec. 2024 kl. 8:49
Grafik Vejdirektoratet

Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.

Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.

I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.

Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
15. dec. 2024 kl. 8:37
Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.

Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.

Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.

- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.

- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.

Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.

Fast top-4

Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.

I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.

- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.

- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.

Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.

15. dec. 2024 kl. 8:00

Julehjælp til udsatte familier firedobles

LYT
Del
Link
kopieret!

Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.

Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.

- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.

15. dec. 2024 kl. 6:00

Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).

Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.

Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.

Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.

Startede med en lærer

Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.

På billedet her er Alex Ahrendtsen(DF) 18 år gammel.

Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.

Og som det har taget mange år at give slip på.

Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.

Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk? 

- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.

Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?

- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.

Mange elever oplever mobning i dag

I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.

Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.

Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.

TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.

De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.

15. dec. 2024 kl. 5:15

Våd og blæsende søndag venter fynboerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.

Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.

Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.

I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
14. dec. 2024 kl. 19:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.

Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.

- Jeg sagde det jo.

Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.

14. dec. 2024 kl. 18:10

Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange

LYT
Del
Link
kopieret!

Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.

- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.

GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.

I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.

Burde ikke kunne lade sig gøre

I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.

- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.

I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.

- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.

Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her