Anastasia Sevriukova lever et liv på Fyn, der minder om det, hun havde i Ukraine, inden krigen brød ud.
Hun fik sit første job i Odense to måneder efter, hun var flygtet her til.
I dag er hun på arbejde i sin mors og bedstemors madbod i Storms Pakhus, og det er ikke det eneste, der holder hende beskæftiget her i de første svære måneder langt væk fra hjembyen Kyiv.
- Det var en lettelse, at jeg kan fortsætte mit normale liv. Når man sidder hjemme, kommer man til at overtænke en masse. Det var noget værre rod, fortæller 24-årige Anastasia Sevriukova.
Hun kom til Odense i marts og kom i job så snart, hun kunne, efter særloven for de ukrainske flygtninge trådte i kraft. En lov, der gjorde det nemmere for flygtninge som hende at komme i arbejde.
- Det er ikke mit drømmejob, men jeg er glad, siger den ukrainske skolelærer.
Middelfart i top - Odense i bund
Odense er ellers ikke den kommune, der har størst succes med at få arbejdsparate ukrainere i job. Faktisk rammer Fyns største kommune bunden i den seneste statistik over, hvor mange ukrainere der er i arbejde.
Det er de mindste kommuner som Ærø, Langeland, Kerteminde og så Middelfart, der topper den liste.
Ukrainere i arbejde
Det overrasker ikke Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.
- Vi ser generelt, at der er flere jobåbninger i omegnskommunerne. Derfor kan det være svært for Odense, forklarer hun.
Det er dog ikke en undskyldning, direktøren for Fynsk Erhverv mener, at Odense og andre kommuner længere nede af listen kan hvile sig på.
- De skal tæt på virksomhederne og spille ukrainerne med ind i puljen. Med de succesrater, vi kan se i de fynske kommuner, er der plads til forbedring, konstaterer Jytte Reinholdt.
Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelse i Odense, er klar over, at der skal strammes op på indsatsen.
- Vi skal gøre det bedre. Der er ingen undskyldning. Vi har sat turbo på indsatsen.
Hvad vil du gøre for at løse det her problem?
- Vi sætter ekstra medarbejdere af til at komme tættere på ukrainerne for at finde ud af, hvor vi kan sætte stikkene i. Hvor kan vi gøre det bedre, siger Christoffer Lilleholt.
Det handler blandt andet om at skubbe på med undervisning i dansk og i engelsk.
I Middelfart er det lykkedes at få næsten tre ud af fire arbejdsparate flygtninge i arbejde.
Det handler især om, at kommunen har et godt og tæt samarbejde med virksomheder i lokalområdet i en tid, hvor der også lokalt er efterspørgsel på arbejdskraft.
- De forhold og så særloven har været afgørende for den succes, siger Jeanette Johansen, arbejdsmarkedschef i Middelfart.
Hun peger også på, at det er afgørende for, at ukrainerne hurtigt får en følelse af, at de kan mestre livet selv.
- De får en oplevelse af, at de kan klare sig selv. Og de får et netværk på arbejdspladsen, der kan hjælpe dem med at finde svar på de spørgsmål, de opstår, når de lander i kommunen, uddyber Jeannette Johansen.
Næste skridt - en uddannelse
Tilbage i Storms Pakhus er der glæde over at være en af dem, der nu er i arbejde. Der er også blevet plads til at drømme om mere.
- Jeg vil gerne studere og finde et rigtigt job. Det er mit mål nu, siger Anastasia Sevriukova.
I foråret begynder hun sine studier på VUC.
Blandt de flere end 2.000 ukrainere på Fyn er også Natalia Korenyuk. Hun flygtede med sine børn, mens hendes mand blev i Ukraine.