Se billederne: Tusindvis har allerede set det magiske julelys i zoo
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Odense Zoo glæder de sig over, at gæsterne har taget god imod deres nye, store juleoplevelse. Her har de pyntet op med tusindvis af lys, og børnene kan synge og danse med havens nisser.
Der er fuld smæk på julestemningen i Odense Zoo, der i disse dage afholder deres største event nogensinde.
400.000 julelys og 27 kilometer lyskæde har siden 19. november været tændt på udvalgte dage og aftener, og det er blevet taget godt imod.
- Det er gået rigtig godt, over forventning, siger Bjarne Klausen, der er direktør i Odense Zoo.
Han fortæller, at der fra torsdag til søndag i sidste uge, har været omkring 13.000 besøgende, mens der i forrige weekend var omkring 11.000 gæster i parken.
Kim havde lavet særligt smykke til Lars Høgh:
- Vi ville have været forbi ham med det, men det nåede vi ikke
Fredag var Kim de King forbi Høghens Mur for at lægge en særlig gave til Lars Høgh, som han ikke nåede at give ham.
Kim de King er mødt op foran Høghens Mur på Odense Stadion fredag morgen. Med en tåre i øjenkrogen betragter han de blomster, lys og kort, som fynboer i løbet af de seneste to dage har efterladt til Lars Høgh.
“Lars Høgh var et af de store birketræer på Fyn, som hele livet gav så meget til fans”
Så bukker han sig og stiller sine egne medbragte gaver; en buket blomster, et kort og et lille, rødt smykke.
- Vi vidste jo godt, hvor hans sygdom bar hen, så min kone og jeg blev enige om at give en lille hilsen om god bedring, og så lavede vi et smykke til ham. Planen var, at jeg ville have været forbi med det, men det nåede vi så ikke, siger Kim de King med et knæk i stemmen.
Det store birketræ
Kim de King er én af mange fynboer, der mindes målmandslegenden i disse dage.
- Lars Høgh var et af de store birketræer på Fyn, som hele livet gav så meget til fans. Han var et stort menneske, siger han og fortæller om en episode, der står særligt frem i hukommelsen:
- Efter en fodboldkamp stod vi og hyggede os lidt med en pilsner eller to, og så stod Lars Høgh der lige pludselig. Jeg kendte ham ikke, men alligevel stillede han sig og small talkede med os om kampen.
Så et frø
Det lille smykke fra Kim de King og hans kone ligger fint foran muren og skinner blandt alle de andre gaver fra fynboerne, der bevidner om, hvor stor en betydning Lars Høgh har haft for alle. Og Kim de King håber, man kan lære noget af det aftryk, han har sat.
- Jeg tror bare, vi skal sætte os et mål om som mennesker at så nogle frø i andres liv, så de kan vokse og blive til store birketræer, siger han.
Med hånden over hjertet sender Kim de King et sidste blik i retningen mod muren og mumler et 'hvil i fred' og 'tak for kampen', mens han sender en hilsen til målmandslegenden.
- Jeg vil sige tak for din fede måde at være på. Du har mødt mange mennesker, som du har talt med. Du var en Danmarksmand med fynske rødder.
Det er det dobbelte af, hvad Bjarne Klausen havde forventet, og han har flere bud på, hvorfor den nye lys-udstilling er en succes.
- Vi har valgt at give den fuld skrald, så man får den store juleoplevelse allerede fra i år. Der skal virkelig være noget allerede fra starten af.
- Og så håber jeg også, at vi er kendt for, at når vi laver noget, så laver vi det godt. Vi har nogle gode rammer, hvor man både kan se spændende dyr og får en sanseoplevelse, siger Zoo-direktøren.
Las Vegas på stereoider
Blandt de mange positive kommentarer som Odense Zoo har fået, fortæller Bjarne Klausen, at flere skriver, at de synes udstillingen er smuk og passer godt ind i rammen, og det er han glad for.
- Man skal passe på ikke at lave Las Vegas på stereoider, og det mener vi ikke, at vi har gjort.
Planlægningen af den store juleoplevelse gik i gang for halvandet år siden, og det har taget ti personer seks uger at hænge alt julepynten op.
Nisser og dyrevelfærd
Udover de flere tusind julelys, har Odense Zoo også lavet et stort børneunivers med nisserne Zoofus og Zoofie som omdrejningspunkt.
Hver dag kan man høre et afsnit af Flemming Jensens juleeventyr om de to nisser, og i weekenderne kan børn og voksne synge og danse med nisserne, som også kan fortælle en helt masse om dyrene i Zoo.
For at gøre julestemningen komplet, er der rundt om i haven opstillet boder, hvor man kan købe forskellige julelækkerier.
Derudover kan man som altid se alle de mange dyr, der bor i Odense Zoo, og trods de titusindvis af julelys, er der helt styr på dyrevelfærden.
Fynsk sanger om Spotify-betaling:
- Vi kan ikke leve af det
2021 synger på sidste vers, og alle abonnementers betaling til musikstreamingtjenester skal nu fordeles til kunstnerne. Men det er betaling, som slet ikke giver mening, lyder det fra fynsk artist.
”Over 1 million streams. 20.000 månedlige lyttere. 60 tusinde timers streaming på tværs af 100 lande.
Cirka 15.000kr før skat til artisten for hele året. Altså det samme som jeg fik hver måned som dagpengemodtager.”
Sådan lyder opdateringen på artisten Guldimunds Instagram-side for en uge siden, da Spotify verdenen over gjorde op, hvordan forbrugerne havde lyttet til musikken på tjenesten.
“Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.”
Bag kunstnernavnet Guldimund står musiker og sangskriver 30-årige Asger Nordtorp, som oprindeligt kommer fra Assens, hvor han er skolet som kordreng i Syngedrengene. Derudover er hans solistuddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2013.
I vinteren 2021 udgav han sit debutalbum ”Dem, vi plejede at være”, som han selv har skrevet og komponeret. Et album med ni hudløst ærlige sange om kampen for kærlighed og livet.
Det er denne plade, Asger Nordtorp omtaler i opslaget på Instagram. Et værk, han har arbejdet på i årevis, og som han næsten intet tjener på. Det er et problem, mener han, og problemet ligger i fordelingen af pengene fra streamningtjenesterne.
- På den ene side er det jo vildt dejligt, at så mange lytter til min musik, og samtidig er det frustrerende. Det er ikke noget, man kan leve af. Jeg synes ikke, det er fair.
Streaming er altdominerende
Streamning er altdominerende i dagens musikbranche. Ifølge Danmarks Statistik er streaming af musik især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor henholdsvis 95 procent og 91 procent streamer musik.
- Jeg synes helt grundlæggende, at indtægten ikke svarer overens med den værdi, som musikken giver til omverdenen, siger Kristoffer Rom, der er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Betaling på streamingtjenestenester
- Streamningtjenesten: 30 procent
- Rettighedsbetaling til kunstneren: 12-15 procent (via Koda)
- Masterrettigheder til musikselskaber for selve indspilningen: 55-58 procent (bliver fordelt mellem musikere, sangskrivere og musikselskabet)
Et abonnement til Spotify koster fra 49 kroner om måneden til 149 kroner om måneden. Det er de penge, der skal fordeles ud til streamningtjenesten og rettighedshaverne, som er artisterne og pladeselskaberne.
Hæv prisen
Prisen for et abonnement har ikke ændret sig siden Spotifys begyndelse i 2006. Og det er blandt andet her, at branchen ser en mulighed for at rykke på artisternes fortjeneste ved streaming.
- Den største og vigtigste løsning på problemet er, at prisen på streamingabonnementer skal stige over tid. Prisen har været den samme, siden streaming blev lanceret. Den er ikke engang justeret i forhold til inflation, siger Kristoffer Rom.
Det er Asger Nordtorp enig i.
- Jeg synes helt afgjort, at det ville være fair, hvis prisen blev sat op. 100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt. Sådan fungerer det jo heller ikke med film og serier. Du kan jo ikke streame alt på Netflix. Men den model har man ikke inden for musik.
En anden løsning kunne være, at man skal betale ekstra for andre features, som for eksempel podcast, kvalitetslyd og lydbøger. Udover artisterne bag al musikken på Spotify, skal producenterne bag podcast og lydbøger også have del i abonnementspengene.
Derudover kan man ændre på prisen ved måden at lytte på. Et stream betales i dag akkurat med samme pris uanset, om man hører 45 sekunder eller 4 minutter af sangen. Et stream registreres ved 30 sekunders lytning.
- Den form for betaling vil uundgåeligt gå ud over nogle genre, hvor man har nogle længere værker som klassisk musik og jazzmusik.
Drop all you can eat-buffeten
Endeligt er der også en model, hvor pengene fordeles ud fra, hvem den enkelte bruger lytter til. Lytter man for eksempel én måned kun til Guldimund, ville alle abonnementspengene skulle gå til ham. Nogle tjenester, som Tidal, gør allerede dette, men Kristoffer Rom er ikke sikker på, at det her er løsningen.
- Der er lavet undersøgelser på denne model, og den viser ikke, at det gavner de små kunstnere. Pengene går stadig til de største artister, siger Kristoffer Rom, som også anerkender, at pladeselskaberne skal lave ordentlige og fair aftaler med artisterne, så de lønnes korrekt.
“100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt.”
Asger Nordtorp ser dog muligheder i den her model, fordi han mener, det vil komme ham til gode.
- Jeg tror, jeg ville tjene markant flere penge. Det giver logisk mening, at dem, der lytter til min musik, betaler til mig. Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.
- Dengang i 00'erne kunne man godt skelne mellem at købe musik og piratkopiere det, men med streamning blev det legitimt mere eller mindre at stjæle musikken, siger Asger Nordtorp, der dog ikke vil være Spotify foruden, fordi der ligger stor eksponering i Spotify, men den eksponering gør det ikke op for betalingen ved årets udgang.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra musikstreamingtjenesten Spotify, men har efter gentagne henvendelser ikke fået noget svar.
Hvad kan du som forbruger gør for at støtte artister?
- Køb plader og cd'er
- Køb koncertbilletter
- Køb merchandise
- Følg kunstnerne på sociale medier og tilmed dig nyhedsbreve
- Del din glæde over musikken med dit netværk
Kilde: Kristoffer Rom, stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
- Vi er om noget professionelle i forhold til vores dyr. Vi har skærmet lidt af, og vi har sat lyset, så det ikke generer. Vi holder øje med dyrene, og hvis vi oplever noget, så ændrer vi på det, siger Bjarne Klausen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her