Fund af PFOS i fynsk oksekød: Dræn, vandløb og jordbund skal analyseres
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vandcenter Syd og Odense Kommune har torsdag på et møde igangsat en række analyser af arealet ved Seden ved Odense, hvor der fundet PFOS i oksekød fra en besætning af køer der har græsset på stedet.
Torsdag har der været møde mellem Vandcenter Syd og Odense Kommune i forbindelse med fundet af miljøgiften PFOS i fynsk oksekød.
Der er tale om kød fra Seden Strandby Kogræsserlaug i Odense, hvor kvægene, som kødet stammer fra, har græsset på naturarealet ejet af vandcentret.
Har spist det i flere år: Giftstof fundet i oksekød fra køer i Odense
I tre år har odenseanere spist kød fra køer, der har græsset på et areal, som har vist sig at være forurenet med PFOS.
I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at en æbleplantage var mulig kilde til forureningen. Det er fjernet, da Vandcenter Syd ikke længere anser den som mulig årsag til forureningen.
Miljøgiften PFOS er fundet i oksekød fra en kogræsserforening i Odense. Det skriver Ingeniøren.
Det er fundet i så store mængder, at Fødevarestyrelsen vurderer, at kødet ikke bør spises.
Der er tale om kød fra Seden Strandby Kogræsserlaug. I tre år har odenseanere spist kød fra køer, der har græsset på et areal, som har vist sig at være forurenet med PFOS.
- Vi har det dårligt med det. Vi har heldigvis ikke spist noget af dette års kød og har nu smidt det ud, men vi har haft køer gående på det konstaterede PFOS-forurenede areal siden 2018, hvor vi har spist kødet, siger Ulf Løbner-Olesen, der er bestyrelsesmedlem i Seden Strandby Kogræsserlaug, til Ingeniøren.
Til TV 2 Fyn fortæller Ulf Løbner-Olesen, at Fødevarestyrelsen kun har undersøgt sidste års kød.
- Fødevarestyrelsen har tilbudt, at de gerne vil undersøge kød fra tidligere år, hvis vi har noget tilbage i bunden af fryseren. Og det vil vi selvfølgelig gerne have, siger Ulf Løbner-Olesen.
Akut giftigt og kræftfremkaldende
PFOS er et fluorstof, der har været anvendt i brandslukningsskum. Det anses for at være kræftfremkaldende. Det påvirker reproduktionen og er akut giftigt.
PFOS-indholdet i kødet fra Odense ligger på 1,7-2,4 mikrogram per kilo.
Det er ganske vist 100 gange lavere end et lignende tilfælde med PFOS-koncentrationer fundet i Korsør, men alligevel nok til, at Fødevarestyrelsen fraråder, at man spiser kødet. I Korsør fik 118 personer målt forhøjede værdier af PFOS i blodet.
- Nu vil vi gerne have svar på, om vi er inficeret med det her, og i så fald hvor meget eller hvor lidt det er, fortsætter Ulf Løbner-Olesen til Ingeniøren.
Ifølge Seden Strandby Kogræsserlaug er det dem selv, der har taget initiativ til at få området med de græssende køer undersøgt for giftstofferne.
Nabomarker skal undersøges
Køerne i kogræsserlauget har gået på den PFOS-forgiftede mark siden 2018. Men i perioden 2008 til 2018 gik køerne på nabomarker til den forgiftede mark. Det bekymrer kogræsserlauget.
Det har derfor bedt Odense Kommune tage jordprøver af de omkringliggende marker, men det er ikke sket endnu.
- Vi synes, det tager alt for lang tid for Odense Kommune at tage de jordprøver. Hvis det viser sig, at der også er PFOS i nabomarkerne, er det jo i rigtig mange år, vi har været udsat for det her stof. For os handler det om at få bekymringsniveauet ned, så kan tænke på noget andet, siger Ulf Løbner-Olesen til TV 2 Fyn.
- Der er ikke nogen af os, der har symptomer, men lige nu er det svært at vide, hvor vi står. Hvor forurenede er vi, spørger Ulf Løbner-Olesen og fortæller, at de både har haft kontakt til arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense Universitetshospital og med kogræsserlauget i Korsør.
Det er usikkert, hvor PFOS-forureningen i Odense kommer fra. Ifølge Vandcenter Syd kan det være fra en, et renseanlæg eller rester fra spildevandsslam, der har ligget på jorden.
Her er Vandcenter Syd og kommunen gået sammen om at få klarhed over forureningen af miljøgiften PFOS, og om hvorvidt det har spredt sig til arealer uden for vandcentrets grund.
- Vi går faktisk allerede i gang med at tage analyserne her i næste uge, og så forventer jeg, at der vil foreligge nogle resultater inden for næste halvanden til to måneder, siger Andreas Bassett, der er driftschef for Vandcenter Syd, til TV 2 Fyn.
“For vi står og tripper, vi har jo kun den her ene ting, og den vil vi meget gerne have løst så hurtigt som muligt, så vi kan blive lidt mere beroliget”
På mødet er der blevet langt et omfattende analyseprogram for området. Her vil der blive lavet analyser af dræn, vandløb og yderligere jordbundsprøver der skal kortlægge omfanget af forureningen, uddyber driftschefen.
Forskere får millioner til at eliminere skadeligt PFOS
Nyt forskningsprojekt vil uskadeliggøre farligt stof, der menes at være sivet fra brandskum og ud i naturen.
Ved blandt andet Svendborg og Odense er der fundet spor af skadelige PFOS-stoffer, men med en millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen vil forskere fra Aarhus Universitet udvikle en metode, der kan neutralisere stofferne
Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
- PFAS (gruppe af stoffer, red.) er nogle af de værste miljøforurenende stoffer, vi har i dag, og desværre findes der ikke bæredygtige metoder til at nedbryde disse stoffer. Det vil vi ændre med dette projekt, siger adjunkt Zongsu Wei, ekspert i PFAS og leder af forskningsprojektet.
PFOS har været anvendt i blandt andet brandskum. Det blev forbudt i 2006, men restlagre kunne bruges frem til 2011.
118 borgere med PFOS i blodet
Det har vist sig, at stoffet flere steder i landet er sivet ud i naturen. Blandt andet på flere af Forsvarets arealer og på tidligere brandøvelsespladser.
I Korsør har 118 borgere fået målt forhøjede niveauer af PFOS i blodet, efter at de har indtaget kød fra køer, som græssede på en eng nær en tidligere brandskole.
Stoffer fra PFAS-gruppen er næsten umulige at opløse og kaldes også for "evighedskemikalier".
De regnes for at være både kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Forskerne i Aarhus vil uskadeliggøre stoffet ved hjælp af en avanceret kemisk proces kaldet fotokatalyse.
- Skal ske hurtigst muligt
Det er en proces, der benytter solens energi til at fremskynde en kemisk nedbrydning af PFAS, som ellers ikke ville forekomme.
- Der eksisterer i dag en række forskellige teknikker, der benyttes til at afhjælpe problemet med PFAS, men metoderne kræver enten meget energi, andre typer af kemikalier eller fjerner ikke PFAS helt.
- Det, vi foreslår med dette projekt, er ekstraordinært, og det er på høje tid, at der bliver gjort noget ekstraordinært inden for dette felt, siger Zongsu Wei.
Projektet støttes med 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, kalder projektet spændende.
- Det er rigtig godt, at der bliver investeret i at finde løsninger. Men min største bekymring er, at man så læner sig tilbage og venter år på, hvad forskningen finder frem til.
- Der er brug for handling nu og her. De her stoffer bliver ved at sive, og vi skal have kortlagt, hvor forureningen er, og hvor slem den er.
- Det skal ske hurtigst muligt, for ellers skaber vi store problemer for fremtidige generationer, siger Philippe Grandjean til Ritzau.
Seden Strandby Kogræsserlaug fortæller, at de har haft køer gående på det PFOS-forurendede areal siden 2018.
Akut giftigt og kræftfremkaldende
I tre år har odenseanere spist kød fra køer, der har græsset på et areal, som har vist sig at være forurenet med PFOS. Ifølge Seden Strandby Kogræsserlaug stammer kødet dog fra dyr, der er slagtet, men ikke blevet spist endnu.
PFOS er et flourstof, der har været anvendt i brandslukningsskum. Det anses for at være kræftfremkaldende. Det påvirker reproduktionen og er akut giftigt.
Efter fund af PFOS i fynsk kød: Kommunen står til rådighed med sparring
Odense Kommune bistår Vandcenter Syd omkring PFOS-forurening i Seden Strandby. Sådan lyder meldingen efter, at der er blevet fundet spor af PFOS i kød fra fynske køer.
Odense kommune vil bistå Vandcenter syd efter, der er blevet fundet spor af PFOS i kød fra køer fra Seden Strandby Kogræsserlaug, som har græsset på et areal ejet af vandcenteret.
Kødet stammer fra dyr, der er slagtet, men ikke blevet spist endnu. Kontorchef Anders Dalgaard Christensen fra Natur og Klima i By- og Kulturforvaltningen i Odense forklarer desuden også i en pressemeddelelse, at mængden af PFOS ikke er alarmerende høj lige nu.
- Sagen er ikke længere af akut karakter. Det ændrer dog ikke på, at der er en bekymring hos medlemmerne af Seden Strandby Kogræsserlaug. Forhåbentlig vil de forestående analyser bringe den nødvendige viden og indsigt til alle parter og i sidste ende skabe ro hos kogræsserlauget.
Ifølge Odense Kommune, så er niveauet af PFOS lavt, men dog nok til, at kødet skal destrueres.
Ulla Skov, der er andelshaver i Seden Strandby Kogræsserlaug, synes sagen om fundet af PFOS er træls.
- Det er ubehageligt som beboer i området, at vide, at der er den slags forurening.
By- og kulturforvaltningen og Vandcenter Syd har siden fundet været i tæt dialog, og et større analyseprogram er blevet forslået af kommunen, så man kan kortlægge forureningen.
De to parter skal mødes d. 20. januar, og der skal de fordele de efterfølgende opgaver.
- Det (PFOS red.) stammer højst sandsynligt fra et tidligere oplag af slam, sand eller grus, som vi har haft liggende på arealet for år tilbage, siger Andreas Bassett.
Vandcenter Syd har år tilbage lagt slam fra renseanlægget på arealet i Seden. Det kan ifølge driftschefen stamme fra boligkvarterer og industri, inden miljøgiften er landet i slammet.
Styrelse vurderer en "meget lille risiko"
Fødevarestyrelsen vurderer, at der er en "meget lille" risiko for sundhedsmæssige konsekvenser for dem, der har spist oksekød med giftstoffet. Men styrelsen mener dog, at kødet alligevel ikke bør spises.
PFOS-sagen spreder sig til Odense: Kødkvæg i Seden har i årevis drukket vand fra forgiftet vandløb
Odense Kommune har fundet det sundhedsskadelige flourstof PFOS i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har græsset kvæg, der er solgt videre som kød. Forureningen stammer formentligt fra et nærliggende industriområde, der tidligere har været i fokus.
Det gav genlyd i hele landet, da det kom frem, at 187 personer fra Korsør havde høje koncentrationer af det sundhedsskadelige flourstof PFOS i blodet, efter at de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på en stærkt forurenet mark.
Nu viser det sig, at man i Odense Kommune også har fundet for høje koncentrationer af det farlige stof i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har gået græssende kødkvæg.
Siden PFOS blev fundet i ekstremt høje koncentrationer i Korsør, er man i mange kommuner gået i gang med at få undersøgt udbredelsen af PFOS, der blev forbudt i 2011. Indsatsen har været særligt koncentreret omkring nuværende og tidligere brandstationer, hvor PFOS tidligere har været brugt i brandskum.
I Odense opdagede man dog giftstoffet, da man i juni tog vandprøver fra Krogagerrenden i Seden i forbindelse med et naturprojekt.
Da analyserne kom tilbage fra laboratoriet, viste det sig således, at der var PFOS i vandet og at koncentrationerne var markant højere end tilladt. Analyserne fra vandet bliver opgjort i enheden nanogram pr. liter (ng/l), der ikke må være højere end 0,65, men i de to vandprøver lød resultatet på 30 og 36 ng/l.
I 25 år har der gået kødkvæg på marken. Lige nu går der otte kreaturer, som skulle være solgt som kød. Fødevarestyrelsen har dog anbefalet, at Odense Kommune får analyseret kødet fra tre af dyrene for PFOS. Så indtil de resultater er klar, er der aftalt et totalt stop for salget af kød.
Langt til Korsør-niveau
Odense Kommune satte umiddelbart efter fundene et hegn op langs Krogagerrenden, så de omkring otte kreaturer ikke længere kunne drikke af vandløbet. Og herefter blev der taget yderligere prøver fra selve marken, hvor fem ud af ni prøver viste relativt markante overskridelser.
Koncentrationerne af PFOS er dog langt fra lige så alvorlige som i Korsør, hvor en måling fra jorden viste en koncentration, der var 5400 gange højere end tilladt.
I Odense har de højeste koncentrationer i jorden været 27 gange lavere end i Korsør, mens prøverne fra vandet har været 1000 gange lavere.
Professor i miljømedicin Philip Grandjean mener derfor heller ikke, at de to fund kan sammenlignes. Han understreger dog samtidigt, at der er grund til at få foretaget flere prøver.
- Det er rigtigt, at koncentrationen er lav set i forhold til sagen fra Korsør, så der er umiddelbart ikke nogen grund til at blive skræmt. Men det er svært at sige, om prøverne er repræsentative for, hvad der reelt findes af PFOS i området. Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes i 2021 på de konkrete steder, siger Philip Grandjean og fortsætter:
- På samme måde viser målingerne jo ikke, hvilke koncentrationer af PFOS der har været på grunden eller i vandløbet tidligere. Så man kan desværre ikke sige noget om, hvor lidt eller hvor meget PFOS, der har været i det græs, som kvæget har spist eller det vand de har drukket i årenes løb.
Odense Kommune har ikke noget overblik over, hvem der har fået kød fra kvæget og ifølge afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed, Boie Frederiksen, er der ingen planer om at undersøge det, før kødet fra den nuværende bestand er blevet analyseret.
”Odense Kommune afventer resultatet af de prøver, der tages af de slagtedyr, der har afgræsset det pågældende areal. Dyrene er endnu ikke sendt til slagtning. Først her bliver prøverne udtaget af kødet. Yderligere undersøgelser i relation til distribution syntes ikke relevant, før disse data foreligger”, skriver han.
Philip Grandjean ved dog, hvad han ville gøre, hvis han havde kød fra tidligere slagtninger i fryseren.
- Hvis der skulle sidde nogen, der ved, at de har noget frossent kød fra tidligere slagtninger, så vil det være en god idé at få det analyseret.
Hvad er PFOS?
PFOS er ét ud af en række flourstoffer, der går under den fælles betegnelse PFAS.
PFOS blev udviklet af en amerikansk virksomhed i 1949. Stoffet er vand- og fedtafvisende, og er derfor tidligere blevet brugt i et hav af ting, der bruges i hverdagen - blandt andet regntøj, stegepander, tandtråd, pizzabakker og brandskum.
I starten af 2000'erne stod det klart, at stoffet er sundhedsskadeligt. Forskning fra EU og USA peger på, at høje værdier af PFAS kan øge risikoen for en række sygdomme.
PFOS menes at øge risikoen for eksempelvis bestemte kræftformer, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk. stofskiftesygdomme, svangerskabsforgiftning samt påvirke immunsystemet.
PFOS er meget svært at nedbryde, og det kan optages i fødekæder.
Det har været forbudt at bruge PFOS siden 2011. Allerede i 2006 blev stoffet forbudt i brandskum i Danmark, men det var tilladt at bruge fra lagre og lignende frem til midt i 2011.
Pilen peger på industriområde
Krogagerrenden løber fra et industriområde i Seden, der ligger lige syd for marken med de græssende kvæg. Området har tidligere været i fokus i forbindelse med Fyens Stiftstidendes afdækning af den særdeles lemfældige håndtering af et stort kemikalielager på Nordbirkvej, der tidligere tilhørte galvano-firmaet Printline, men havnede i hænderne på de nye lejere af ejendommen fra entreprenørfirmaet Årslev Entreprenørforretning.
I Odense Kommune har man dog ikke fundet en konkret kilde til forureningen med PFOS og ifølge Boie Frederiksen er det ikke et spor, man forfølger i første omgang.
”Vi vurderer, at forureningen stammer fra industriområdet syd for det kommunale areal. Krogagerrenden modtager vand fra regnvandsledninger i dette industriområde, så forureningen er sandsynligvis sket via disse regnvandsledninger. Vi har dog ikke konkret kendskab til virksomheder i området, der bruger eller har brugt PFOS”, lyder det fra kommunen.
Gør I mere for at undersøge, hvor forureningen stammer fra?
"For nuværende er fokus for Odense Kommune at kortlægge forureningens omfang på det pågældende areal, hvor der er konstateret PFOS. Resultatet af de seneste jordprøver foreligger forventeligt i uge 43 og kan forhåbentlig bidrage til at fastlægge forureningens omfang, skriver Boie Frederiksen.
Kan være sivet ned til grundvandet
I Odense Kommune afventer man lige nu analyser af yderligere jordprøver, der er taget længere væk fra Krogagerrenden for på den måde at kunne afklare, hvor udbredt forureningen med PFOS er.
Man har til gengæld ikke tænkt sig at foretage målinger af PFOS i grundvandet under marken.
"Odense Kommune vurderer, at det ikke er relevant, da der ikke sker indvinding af grundvand til drikkevandsbrug inden for en radius af mindst 1,5 kilometer”, skriver Odense Kommune.
Men det er en fejl, mener Philip Grandjean.
- Jeg mener, at man bør foretage målinger af grundvandet, så man bedre kan vurdere, hvor meget af den forurenede jord, man skal have fjernet. Selvom man ikke bruger grundvandet til drikkevand i dag, kan man jo sagtens forestille sig, at der senere kommer en drikkevandsboring tættere på stedet, siger han.
Driftchefen for Vandcenter Syd afventer dog en melding på, hvad de endeligt skal gøre med arealerne, hvor der er fundet PFOS.
- Der skal jo være en afklaring på, hvorvidt det (arealerne red.) skal oprenses eller ej. Det afventer vi jo en tilbagemelding fra myndighedernes side.
- Vi står og tripper
Ulf Løbner-Olesen, der er bestyrelsesmedlem i Seden Strandby Kogræsserlaug var ikke klar over, at et af områderne var et såkaldt slamdepot fra det nærliggende rensningsanlæg, hvor kvægene græssede.
Dog er han tilfreds med Vandcenter Syd og Odense Kommunes hurtige beslutningstagen i sagen.
- Vi synes, at det er godt og hurtigt arbejdet. Vi ved jo godt, at de har en masse andre ting at arbejde med lige nu, siger Ulf Løbner Olesen og fortsætter:
- For vi står og tripper, vi har jo kun den her ene ting, og den vil vi meget gerne have løst så hurtigt som muligt, så vi kan blive lidt mere beroliget.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odense Kommune.
Naturvejleder jubler over nye fuglearter - men det kommer med en dyr pris
kopieret!
Et par dage med frost og sne gør ingen vinter.
Og det er skidt for insekter og dyr, advarer naturvejleder Emil Sanderhoff. Han ser resultaterne af det varmere vejr og de mange regnbyger over alt. Og det er ikke forandringer, der gør ham glad.
- Det har store konsekvenser for biodiversiteten, siger han.
Udviklingen med færre og færre vinterdage er dog ikke kun skidt, mener naturvejlederen.
- Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for nogen. Og man ser altså fugle nu i Danmark, som man ikke så, dengang jeg var barn. Vi vil komme til at se nye arter komme ind i Danmark i løbet af de næste 10-20-30 år, og det bliver jo sindssygt spændende at følge med i, siger Emil Sanderhoff.
Kraftig blæst påvirker flere broer - her frarådes vindfølsomme køretøjer
kopieret!
Flere broer til og fra Fyn påvirkes af stormen Floriane, der onsdag fortsat suser over landet.
På Ny Lillebæltsbro advares der mod kraftig blæst i begge retninger, mens vindfølsomme køretøjer helt frarådes at passere Svendborgsundbroen.
Der er for nuværende ingen restriktioner på Storebæltsbroen.
Floriane forventes at aftage i løbet af eftermiddagen, og da regner man også med, at trafikken på broerne igen kører som normalt.
På dette tidspunkt aftager den kraftige vind - her er onsdagens vejr
kopieret!
Onsdag starter skyet, men op ad morgenen er der små chancer for sol. Temperaturerne vil ligge på mellem tre og fire grader dagen igennem, oplyser TV 2 Vejret.
Omkring middagstid vil det regne enkelte steder, og vinden vil være frisk fra sydvest, men den aftager først på aftenen og bliver let fra sydvest.
I aften og i nat bliver det mere klart vejr, det holder tørt, og temperaturerne vil falde med et par grader. Vinden aftager yderligere frem mod torsdag.
Færgeafgange aflyst
kopieret!
Ærøfærgerne aflyser flere afgange onsdag morgen. Aflysningerne skyldes kraftig vind.
Den første aflyste færge skulle have sejlet fra Søby til Fynshav klokken 06.00, mens den anden skulle være sejlet fra Fynshav til Søby klokken 07.10.
Selskabet melder ikke om aflysninger på ruten mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Anne har lagt OL og VM bag sig - i dag laver hun noget helt andet
kopieret!
For mange atleter bliver sporten en livsstil og en identitet.
Men hvad sker der, når det hele er forbi?
Det spørgsmål står den tidligere verdensmester og OL-deltager Anne Lolk Thomsen midt i at besvare.
Efter en imponerende karriere med fire verdensmesterskaber og to OL-deltagelser valgte Anne Lolk Thomsen selv at sætte punktum efter OL i Rio i 2016.
Men selv med en planlagt afslutning har overgangen til livet uden for sportens verden været alt andet end enkel.
Sporten kommer først
Anne Lolk Thomsen begyndte sin rejse som tiårig i Troense Kajakklub, en lille klub på Tåsinge med plads til store ambitioner.
Kajaksporten startede som en hobby, men blev hurtigt centrum for hendes liv.
- Jeg startede, da jeg var ti år gammel, med at ro kajak i Troense Kajakklub, som er en lillebitte klub, men jeg fik smag for det med at ro og træne, og jeg kunne godt lide at komme ud på vandet.
Allerede som teenager begyndte hun at prioritere sporten over det sociale.
- Man hænger ikke lige en time på skolen efter skoletid, eller man smutter ikke lige ned i byen en halvanden time og bare laller rundt, sagde en ung Anne Lolk Thomsen til TV 2 Fyn i 2000.
Gymnasietiden blev ofret for sporten, ligesom hendes universitetsuddannelse blev tilrettelagt efter træningslejre og konkurrencer.
- Min gymnasietid blev bundet op på sporten. Min universitetsuddannelse tog også udgangspunkt i, at jeg på daværende tidspunkt var på kajaklandsholdet og tog afsted på træningslejre og blev nødt til at samle op på nogle andre tidspunkter og tage eksaminer på nogle andre vilkår. Så omdrejningspunktet for mit liv var jo sporten. Det var det, som var kernen, forklarer hun.
Fra vandet til kontoret
Efter OL i Rio vidste Anne Lolk Thomsen, at det var tid til at prøve noget nyt.
- Jeg var relativt afklaret omkring det. Jeg havde taget en beslutning om det, og det havde jeg nok gjort et års tid i forvejen, hvor jeg godt vidste, at når vi nåede til OL i Rio, så blev det det sidste OL. Jeg drømte også om at gøre nogle andre ting end det at leve i elitesports-verdenen.
Drømme, der involverer et almindeligt familieliv, som ikke skulle tilrettelægges efter hendes sport.
Anne landede efterfølgende et job som bankrådgiver hos Nykredit, men erkender, at det var lidt tilfældigt, hun endte der.
- Jeg har ikke drømt om at blive bankrådgiver, da jeg var yngre, eller noget om at jeg skulle arbejde med tal eller et eller andet. Det beror altså lidt på nogle tilfældigheder, at jeg er endt der, hvor jeg er endt, forklarer hun.
At finde balancen
Selvom Anne Lolk Thomsen er meget glad for sit job, og sætter stor pris på den stabilitet der følger med, savner hun sportens klare mål.
- Det er ikke det samme for mig at løbe efter de her mål i arbejdslivet, som det har været at løbe efter målene i sportens verden.
Ifølge forsker Andreas Küttel er det en kendt udfordring for tidligere elitesportsudøvere at finde en ny mening i livet.
- Man har ikke den her totalt klare vej. Hvor skal jeg hen, hvad er mine mål? Fordi før var det jo at blive den bedste i verden, og det ved man, hvad kræver. Den klare vej, den kan sagtens forsvinde, fordi man skal finde ud af, hvad man nu skal lave resten af mit sit, som stadigvæk er mange, mange, mange år, forklarer han.
For Anne Lolk Thomsen handler det om at acceptere, at tingene tager tid.
- Der kunne jeg måske godt have haft brug for nogen, som havde prøvet det, og havde sagt til mig, at det er helt okay, fordi det kommer bare til at tage noget tid, og du vil en gang imellem vende tilbage og søge noget af det, du havde som atlet, siger hun.
Storm og kulde afholder ikke aktiv pensionist fra en tur i havet
kopieret!
Strøm i vandet, vind i håret og gåsehud var ikke nok til at afskrække Inge Nytofte Jørgensen fra at hoppe i bølgen blå.
- Jeg går i vandet hele året, og når jeg er ved Svendborg Roklub, og der er mulighed for det, så går jeg i vandet, selvfølgelig, siger Inge Nytofte Jørgensen bestemt, selvom hun ikke er glad for blæsevejr.
Jane Grønbech blev inden døre i dag - til gengæld roede hun ti kilometer på en af de mange romaskiner.
- Det gør jeg hver tirsdag. Så ror jeg fra klokken 11 til 12, fortæller hun.
Efter aktiviteterne får kvinderne et stykke kage og lægger planer for næste tirsdag.
Odense sejrer i målorgie
kopieret!
Tirsdag vandt Odense Bulldogs 7-6 på hjemmebane over Rødovre Mighty Bulls efter en vanvittig afslutning på kampen i overtid.
Odense ligger nummer to i tabellen med 58 point.
Rødovre kom helt skidt fra land i Odense tirsdag. Der var blot spillet 18 sekunder af opgøret, da Joakim Thelin bragte fynboerne i front.
Og han skulle vise sig at blive et mareridt for Rødovre. Svenske Thelin scorede fire mål i kampen og assisterede ved yderligere to af hjemmeholdets scoringer.
Vild afslutning
Odense var foran både 1-0, 2-1 og 3-2, men alle gange formåede Rødovre at udligne.
Med 12 minutter igen af kampen levede håbet om at stoppe den pauvre stime, men på tre minutter så Odense ud til at dræbe det med to scoringer.
Malte Setkow tændte et lille håb igen fem minutter før tid med reduceringen til 4-5, men endnu en Thelin-scoring halvandet minut før tid til 6-4 punkterede spændingen. Troede alle.
For Rødovre leverede et af sæsonens vildeste comebacks. 34 sekunder før tid reducerede Jere Henriksson til 5-6, og blot fire sekunder før slutfløjt bragte Malte Setkow vild jubel hos gæsterne, da han udlignede og tvang kampen ud i overtid.
Og her så man igen, hvorfor Rødovre ligger helt isoleret i bunden.
Man skulle mene, at Joakim Thelin havde gjort opmærksom på, at der burde holdes øje med ham. Alligevel kunne han blot 19 sekunder inde i forlængelsen afgøre kampen.
Brandvæsen rykkede ud til brand i golfklub
kopieret!
Seks brandfolk og to brandbiler rykkede ud til en brand i Faaborg Golfklub tirsdag aften. Det oplyser indsatsleder hos Beredskab Fyn Henrik Lindekilde til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling, og det gjorde ejerne nervøse, så de slog alarm, siger indsatslederen og tilføjer, at anmeldelsen kom klokken 19.35 tirsdag.
Ifølge Henrik Lindekilde skyldtes den kraftige røgudvikling en defekt i et pillefyr, der gjorde, at nogle piller blev antændt uden for fyret.
Det lykkedes dog brandfolkene at få slukket branden på lidt over en time, oplyser indsatslederen.
Hverken personer eller bygninger kom til skade i forbindelse med branden.
En montør skal onsdag reparere pillefyret, lyder det videre.
En er død, og tre er sigtet efter nytårstragedie: - Straffen bør være hård for det her
kopieret!
Kort efter midnat 1. januar eksploderede en stor, ulovlig krysantemumbombe i hovedet på en 24-årig mand på Nyborgvej i Odense.
Nu er tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet, oplyser Fyns Politi. De tre er sigtet for i fællesskab med den afdøde at have anskaffet den ulovlige bombe.
Ulykken har rystet naboerne i området, og flere mener, at især sælgere af denne type krudt bør straffes hårdt.
Sælger skal holdes ansvarlig
En af dem er Mathias Buch-Hansen, der netop er flyttet til Odense.
- Nu var det én, der blev ramt her, men hvad hvis det havde været flere? Jeg synes generelt set, at det her område (ulovligt fyrværkeri, red.) burde være langt mere overvåget, siger Mathias Buch-Hansen.
Han håber, at politiet finder frem til dem, der sælger den slags.
- De personer, der har solgt det, bør jo stå til ansvar. Straffen bør være hård for at sælge noget som det her.
På fortovet på Nyborgvej, hvor ulykken fandt sted, ligger der i dag massevis af røde roser, stearinlys er tændt, og der ligger håndskrevne breve til den afdøde.
Louise Ejlsborg er beboer i den opgang, hvor de unge mænd var til fest. Hun er forfærdet over, at det fandt sted - og at det er muligt at skaffe den slags fyrværkeri.
- Jeg synes, det er dybt skræmmende. Folk burde vide, at det er farligt. Nu har man hørt om så mange forfærdelige hændelser før, og det skræmmer mig, at man kan få fat på det overhovedet.
At de tre mænd nu er sigtet, finder Louise Ejlsborg kun rimeligt.
- Folk skal ikke have lov til sådan noget, det skal jo selvfølgelig straffes, siger hun og henviser til de tre sigtede.
Håber, nogle lærer noget
Claus Olsen, der er genbo til stedet, kalder ligeledes ulykken skrækkelig, men finder sigtelserne helt rimelige. Og så håber han, at der nu findes en masse unge mennesker, som kan opfordre til, at venner og bekendte lader være at bruge ulovligt krudt.
- Nu har vi forhåbentlig en masse ambassadører blandt unge mennesker, der kommer til at sige ”hold jer fra det”. Det kan det her forhåbentligt bidrage til.
TV 2 Fyn har talt med Fyns Politi, efter sigtelsen kom frem. Det er stadig sparsomt, hvad politiet vil fortælle om sagen.
- Man burde have vidst, at der kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig at kortlægge det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
Guldfugl udtaget til EM
kopieret!
Det blot 18-årige fynske stortalent Oliver Petersen er netop blevet udtaget til EM i MMA, fremgår det af fighting.dk.
Guldfuglen, der til daglig slår sine folder i Great Danes Fight Club i Odense, ridder på en bølge af succes for tiden og sluttede 2024 af med to sejre inden for en måned.
Den hårdtslående teenager har ofret sin uddannelse for at forfølge sin drøm, som er at kæmpe i verdens største organisation indenfor MMA, UFC.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
EM finder sted fra 14. til 23. februar i Beograd.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
På sine bedste dage drømte Jacob om Tour de France - da han stoppede, stillede han sig selv ubehageligt spørgsmål
kopieret!
For mange unge atleter bliver sporten en del af deres identitet, en livsstil og en vej mod store drømme.
Men hvad sker der, når det hele brister?
Det spørgsmål står den tidligere professionelle cykelrytter Jacob Hindsgaul midt i at besvare.
Med en lovende karriere, der kunne have ført ham til Tour de France, og et liv defineret af sporten, blev han pludselig nødt til at finde sig selv på ny.
Krudt i røven
Cykelkarrieren, og dermed Jacob Hindsgaul identitet, begyndte, da en klasselærer bemærkede, at den energiske Jacob havde lidt for meget krudt i bagdelen.
Et lokalt cykelløb blev starten på en karriere, der hurtigt accelererede. Som teenager deltog han i løb hver weekend, og i 2019 skrev han kontrakt med det norske tophold Uno-X.
- Jeg var kun 18 år, og tingene kørte bare. På mine bedste dage i 2019 tænkte jeg, at det kunne blive helt vildt. Drømmene var store – Tour de France, verdens største løb, fortæller Jacob Hindsgaul med en blanding af stolthed og vemod.
Han nåede at deltage i legendariske løb som Liège-Bastogne-Liège og Amstel Gold Race, men på grund af vedvarende problemer med venstre ben blev han i 2023 tvunget til at stoppe karrieren.
Hvem er jeg nu?
At sige farvel til cyklen betød også et farvel til den identitet, Jacob havde bygget op gennem årene.
- Man ser sig selv som cykelrytter. Det har været hele mit liv. Når det pludselig forsvinder, står man tilbage og tænker: Hvem er jeg så?
Efter medaljen
Sporten bliver en del af deres identitet. Eliteatleter dedikerer ofte hele deres ungdom til sporten, men hvem er de, når sporten ikke længere kan være en del af deres liv?
I tre afsnit møder vi tre atleter, der ofrede alt for at nå til tops.
Første afsnit: Tidligere cykelrytter Jacob Hindsgaul
Andet afsnit: Tidligere verdensmester og OL-deltager, kajakroer Anne Lolk Thomsen
Tredje afsnit: Tidligere speedwaystjerne Nicki Pedersen
Ifølge Andreas Küttel, tidligere skihopper og forsker i sportspsykologi, kan ufrivillige karrierestop føre til en dyb krise for mange atleter.
- Unge atleter får ofte fortalt, at hvis de giver 100 procent, vil drømmene gå i opfyldelse. Men når de bliver tvunget til at stoppe, kan de bruge mange år på at spekulere over, hvad de kunne have opnået, forklarer Andreas Küttel.
Jacob er ingen undtagelse. Han beskriver tiden efter sit sidste løb – Tyskland Rundt – som et chok.
- Da jeg stillede til start, vidste jeg godt, at det var sidste gang. Det var ligesom slutningen. Hvad skal jeg så? Hvor skal jeg så hen? Jeg aner ingenting om noget som helst. Er jeg god til noget som helst andet end at køre på cykel? Jeg gik på noget så simpelt som Jobindex for bare at surfe lidt rundt og finde ud af, hvad folk egentlig laver. Hvad er der af muligheder?
Fra cykelsædet til kontorstolen
Efter måneder med søgen fandt Jacob Hindsgaul et holdepunkt i jobbet som leasingkonsulent hos Selected Car Leasing i Middelfart.
Men overgangen fra cykeltræning til kontorarbejde var dog alt andet end nem.
- Der er masser af nye mennesker, og man er træt, når man kommer hjem, og man tænker: shit, det er en lang dag. Altså at møde ind klokken 08.30 og fri klokken 16.30. Jeg har bare været vant til at sove længe og vågne, når jeg vågner. Jeg har aldrig sat et vækkeur i hele mit liv, lyder det fra Jacob Hindsgaul.
Selvom arbejdet har givet Jacob en vis ro, erkender han, at han stadig mangler noget.
- Jeg er glad for mit arbejde, men jeg ved ikke om det, jeg er i nu, er det for mig, men man må starte et sted. Jeg drømmer jo om at finde noget, jeg virkelig brænder for at lave igen. Finde min retning og min vej, hvor jeg kan mærke, at det er der, jeg hører til, og det er det her, jeg skal.
At finde sig selv
Jacobs historie er på mange måder universel. Når store drømme brister, og livet tager en uventet drejning, kan det være svært at finde sin plads.
Ifølge sportspsykolog ved Team Danmark Kristoffer Henriksen kan det tage flere år for tidligere atleter at falde til i en ny tilværelse.
- Når man har opnået så meget i en ung alder, vil man ofte spørge sig selv i årevis: Hvad kunne det være blevet til?
For Jacob er det en proces. Et år efter sit karrierestop er han stadig på en rejse mod at finde sig selv uden for cykelsportens verden.
Godstog med løs container standset lige før Storebæltsbroen: - Jeg blev rigtig bange
kopieret!
En lokomotivfører blev natten til tirsdag mødt af et uhyggeligt syn på togskinnerne ved Ullerslev på Fyn. Her holdt et godstog med en løs container, der sad skævt.
Det bekræfter Banedanmark over for TV 2.
Ifølge Banedanmark blev godstoget standset i Ullerslev lige inden Storebæltsbroen, så et Intercity-tog kunne køre forbi.
Det var lokomotivføreren i det forbipasserende Intercity-tog, der opdagede, at en container sad skævt.
Skal undersøges i Nyborg
Godstoget med den løse container køres af DB Cargo, der er Europas største europæiske godsjernbaneselskab.
Toget har tirsdag holdt stille i Ullerslev, og DB Cargo samarbejder nu med Banedanmark om at undersøge vognen.
Banedanmark oplyser, at en undersøgelsesvagt er til stede, og at vognen skal fragtes til Nyborg efterfølgende, hvor den skal undersøges.
Læsning af togvognen er DB Cargos ansvar, og TV 2 har rakt ud til selskabet for at høre, hvordan containeren kunne sidde skævt.
I et skriftligt svar skriver DB Cargo, at godstoget blev standset, da et veksellad stod skævt på en af vognene, og at sagen nu er ved at blive undersøgt af Havarikommissionen og Banedanmark. Selskabet har ingen kommentarer derudover.
Samme selskab som i Storebæltsulykke
Den skæve container på godstoget henleder tankerne til en lignende situation i 2019, der dog endte meget mere katastrofalt.
Her døde otte mennesker nemlig i et sammenstød på Storebæltsbroen, da et passagertog blev ramt af en vogn, der havde revet sig løs fra et godstog.
Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.
Det var også DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget, der forårsagede ulykken. Ingen er dog blevet holdt juridisk til ansvar for ulykken.
Ifølge en artikel fra DR i 2021 har DB Cargo haft seks hændelser efter ulykken på Storebæltsbroen med vogne, der ikke har været korrekt låst. Ifølge artiklen blev DB Cargo også gjort opmærksom på problemerne med en ny type lås, men fortsatte alligevel driften.
DB Cargo fremhævede dog som svar til DR i 2021, at vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de gældende retningslinjer og regler i Europa og Trafikstyrelsen.
"Jeg blev rigtig bange"
En af de passagerer, der tirsdag passerede den løse container, er Claus Bjerring Christiansen.
Han befandt sig i det passagertog, der blev ramt af en læssevogn på Storebæltsbroen i 2019, og derfor gjorde det ham meget utryg at passere godstoget ved Ullerslev.
- Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn. Det lignende fuldstændig togulykken fra 2019, siger han til TV 2.
I modsætning til togulykken fra 2019 er ingen kommet til skade i forbindelse med den løse container på godstoget i Ullerslev. Men derfor er det stadig dybt kritisabelt, at det overhovedet kan ske, mener Claus Bjerring Christiansen.
- Man har åbenbart ikke lært noget af den her ulykke, hvor der døde otte mennesker, når de stadig sender vogne ud i det her blæsevejr, siger han.
“Jeg blev rigtig bange og tænkte, at det måtte være løgn”
Gambler med liv
Også Kaj Aage Holdt, der er lokomotivfører hos DSB, mener, at det er et problem, at det ikke "har konsekvenser" for jernbanevirksomhederne, når der opstår problemer med vogne eller lasten på godstog.
Det kan nemlig udgøre et sikkerhedsmæssigt problem og i værste konsekvens ende ud i en ulykke, mener lokomotivføreren.
Han passerer tit godstog på sine køreture på skinnerne, og her plejer han at se lidt ekstra efter, om godset er forsvarligt sikret.
- Vi skal kunne stole på, at godset bliver stående på godstogene. Den tillid har jeg ikke altid 100 procent, for det er ikke første gang, at en enhed ikke er ordentligt sikret på en godsvogn siden ulykken på Storebælt. Det er mit og passagerernes liv, de gambler med, siger Kaj Aage Holdt til TV 2.
Se den vilde video: Her anholder politi vanvidsbilist, der blæste afsted med 230 kilometer i timen
kopieret!
Det var tale om vanvidsbilisme ud over det sædvanlige, da en 28-årig mand fra Vestfyn blæste fra politiet med 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Jagten endte med, at manden blev anholdt i Nyborg, efter Fyns Politi havde opsat en vejspærring.
Bent Hansen, der bor i området, kørte tilfældigvis forbi, da Fyns Politi foretog anholdelsen, og med sit bilkamera fangede han øjeblikket.
- Det er fuldkommen sindssygt at bringe en masse liv i fare ved at køre så stærkt. Jeg afskyr det på det kraftigste, siger Bent Hansen til TV 2 Fyn.
Efterlyser vidner
I kølvandet på den heftige politijagt efterlyser Fyns Politi nu vidner, der har overværet vanvidsbilismen. Det oplyste vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn mandag.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, sagde han og fremhævede, at politiet er særligt interesseret i at tale med ejerne af en sort og en grå Mercedes, der cirka klokken 14.56 dels blev overhalet og dels måtte trække ind til siden for at undgå påkørsel.
Vidnernes beretninger skal indgå som bevismateriale i en eventuel retssag mod manden, der var både narkopåvirket, og som kørte uden kørekort i gerningsøjeblikket.
- Jeg håber, at han ender bag lås og slå. Det går simpelthen ikke, at have en så farlig mand rendende rundt ude i samfundet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at han så politiet undersøge bagagerummet i den sorte Seat Leon på papegøjeplader, som er bilen, der blev brugt til den vanvittige kørsel.
Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn mandag, at det forsøgte at bringe manden til standsning i Ørbæk. Det nægtede han, hvorefter han trådte speederen i bund. Jagten foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og slutteligt Nyborg.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her