Transportudgifterne stiger: Fynbus frygter at mangle busser
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De stigende benzinpriser kan få stor betydning for Fynbus, hvis vognmænd kan vælge at trække busserne, fordi det bliver for dyrt.
Brændstofpriserne er steget voldsomt, siden krigen brød ud i Ukraine for 14 dage siden, og det kan få stor betydning for den kollektive trafik.
Hos Fynbus kan det betyde omkring 26 millioner kroner i merudgift på busområdet om året.
- Og vi har ikke de seneste udviklinger, så det kan blive værre endnu, siger Carsten Hyldgaard Jensen, der er direktør i Fynbus.
Brændstofpriser på himmelflugt: Så meget dyrere er det blevet for fynboer at køre på arbejde
Det er blevet historisk dyrt at fylde brændstof på sin bil. For nogle pendlere er den årlige pris blevet over 1.500 kroner dyrere om året end for 14 dage siden.
De fleste bilejere har de seneste uger hevet brændstofpistolen ud af standeren og med rædsel i øjnene holdt øje med de digitale tal, der bare blev højere og højere, mens den sorte benzin flød ind i bilens tank.
Prisen på brændstof er steget det seneste år, og efter Putins invasion af Ukraine er priserne røget helt i vejret. Faktisk er de historisk høje.
I dag koster en tur frem og tilbage mellem Svendborg og Odense 96,7 kroner for en bil, der kører 15 kilometer på literen. Den 24. februar var prisen 84,3 kroner.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Så meget dyrere er det blevet at pendle
Udregningerne er lavet med udgangspunkt i 220 arbejdsdage om året. For benzin er der gået ud fra en bil, der kører 15 kilometer på literen og for diesel, 20 kilometer på literen. Graferne viser, hvad det koster at pendle alt efter afstanden til ens arbejde.
Peter Rasmussen, der er brændstofdirektør hos Circle K, har sjældent set noget lignende.
- Det er fuldstændig sindssygt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at prisen kunne komme så højt op. Det er helt uden for skala og historisk højt, siger Peter Rasmussen til TV 2.
Dyrt at komme på arbejde
På Fyn og øerne er langelænderne dem, der pendler længst mellem deres hjemmeadresse og arbejdsplads. I gennemsnit transporterer pendlerne på Langeland sig 28,7 kilometer for at komme på arbejde.
Med dagens listepris på 15,59 kroner vil det koste 13.125 kroner årligt at komme til og fra arbejde i en benzinbil, der kører 15 kilometer på literen. Det er 1.684 kroner dyrere, end det var 24. februar.
Artiklen fortsætter med fem gode råd til at spare brændstof under kortet.
Der er dog ifølge interesseorganisationen FDM flere ting, du som bilejer kan gøre for at mindske dit brændstofforbrug.
Blandt andet skal du købe bil efter dit forbrug og holde øje med trafikken, så du undgår både opbremsninger og accelerationer.
Fem gode råd
Vælg den rigtige bil
Det er vigtigt at kigge på brændstoføkonomien, når du køber bil. I en bil med lavt forbrug sparer du penge dagligt på brændstof og årligt på ejerafgiften. Kører du ofte langt og på motorvej, så overvej en dieselbil, der opfylder minimum miljønorm Euro-6d.
Kør klogt
Kom hurtigt op på den ønskede hastighed. Se frem i trafikken og hold afstand, for det koster brændstof at accelerere efter opbremsning. Rul eventuelt frem mod rødt lys.
Tænk på farten
En forøgelse af hastigheden fra 110 til 130 kilometer i timen kan let øge forbruget med 20 procent. Kør i højest mulige gear og prøv at holde en konstant hastighed. Det kan gøres med brug af fartpilot. Hurtige accelerationer ”sluger“ meget brændstof.
Spar på energien
Sluk for udstyr som el-bagrude, aircondition og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. Stands motoren, når du venter og sørg for, at bilen er godt vedligeholdt, og at dæktrykket altid er korrekt.
Vind og vægt
Fjern tunge ting fra bilen, når du ikke skal bruge dem. Jo tungere bilen er, jo mere brændstof bruger den. Også vinden kan få bilen til at køre kortere på literen, så luk vinduer og soltag og fjern tagboksen, når du ikke bruger den.
Det bliver nemlig dyrere for de vognmænd, busselskabet bruger.
- De vognmænd, der kører for os, kører variabel kørsel. De bestemmer altså selv, hvornår de vil køre for os, og om de vil. Bliver det for dyrt, kan der være nogen, der bare lader være, forklarer direktøren.
Årlig regulering
Det er både på almindelig busdrift og flexområdet, som blandt andet er sygetransport og mindre kørsel. På flexområdet vil der formentlig være en merudgift på fem til syv millioner kroner om året.
- Det er regionen og kommunerne, der betaler driften i sidste ende. Billetpriserne bliver kun reguleret én gang om året, og det er staten, der bestemmer det. Så det ser ikke ud til, at vi kan ændre de priser, siger Carsten Hyldgaard Jensen.
“I dag har der været én, der har købt pendlerkort, fordi han var træt af benzinpriserne”
Han forklarer, at busvognmænd, der kører den kollektive trafik bliver reguleret én gang om måneden, mens flexvognmændene kun bliver reguleret én gang om året.
- Men der går ikke lang tid, før vi har en merudgift, vi ikke har dækning for. Der er en hektisk aktivitet i at finde ud af, hvordan det her påvirker os, forklarer han.
Dyrt for bilejere
Listeprisen på en liter benzin hos Shell ligger torsdag på 17,39 kroner, mens dieselpriserne er 17,69 kroner. For 14 dage siden lå priserne på henholdsvis 14,79 kroner og 13,99 kroner.
Det giver en prisstigning på 2,60 kroner for benzin og 4,30 kroner for diesel siden 24. februar.
Og selvom prisstigninger kan få store konsekvenser for Fynbus i forhold til de vognmænd, de bruger, kan de give flere kunder i bussen.
Inflationen har taget største hop siden 1989
I februar ligger forbrugerpriserne 4,8 procent over samme måned året før. Det skyldes blandt andet dyrere el.
Det seneste års tid er det blevet dyrere at være forbruger i Danmark.
De danske forbrugerpriser er således steget med 4,8 procent i februar i forhold til året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen er den største målt hen over et år siden december 1989. Dengang var forbrugerpriserne ligeledes steget med 4,8 procent i forhold til året før.
Det er i høj grad prisændringer inden for kategorien varer, der har hævet forbrugerpriserne i forhold til februar sidste år.
Kan mærkes i husholdningerne
Kategorien varer dækker blandt andet el, gas, brændstof og fødevarer. Det er netop disse fire varetyper, der i høj grad er blevet dyrere det seneste år.
Inden for kategorien varer er priserne i gennemsnit steget med syv procent det seneste år. Det er den største årlige stigning siden februar 1983.
De højere forbrugerpriser - også kendt som inflationen - kan allerede mærkes i de danske husholdninger. Det siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Gør vi det op i kroner, så skal en børnefamilie i dag bruge op mod 20.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug i forhold til for et år siden, siger han.
Har ikke toppet endnu
Cheføkonomen vurderer, at prisstigningerne endnu ikke har toppet. Priserne skal længere op, før de igen vil falde, lyder vurderingen.
- Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil de kommende måneders inflationstal bære mærkbart præg af, siger Jeppe Juul Borre.
Også Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, forventer, at priserne vil fortsætte med at kravle op.
Hun anser det som sandsynligt, at når forbrugerpriserne for marts bliver offentliggjort om en måned, så vil de vise stigninger på over fem procent.
Det helt store spørgsmål er ifølge hende, hvad der kommer til at ske med energipriserne fremadrettet. For hvis der ikke kommer mere ro på priserne snart, så vil 2022 byde på den højeste årlige inflation i over 30 år.
- Det kan ikke undgå at få betydning for danskernes købekraft, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
- Jo mere vi skal bruge på at betale el- og varmeregninger, jo mindre har vi at bruge til alt muligt andet.
- Danskerne har i gennemsnit forholdsvist velpolstrede økonomier og dermed muligheder for at bruge af deres opsparing. Men der er ingen tvivl om, at dette vil tage toppen af forbrugernes købelyst herhjemme, siger hun.
- Selvom det er på en kedelig baggrund, så vil det jo ikke gøre noget. Vi har brug for passagerer, og mange er forsvundet, fordi det er billigt at købe små biler. Men i dag har der været én, der har købt pendlerkort, fordi han var træt af benzinpriserne, siger Carsten Hyldgaard Jensen og tilføjer:
- Men jeg håber, at vi finder en løsning snart.
