18. sep. 2018 kl. 17:43
Ole Holbech

Budgetforlig med store besparelser på plads

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Politikerne i Assens er blevet enige om et budgetforlig for de kommende år. Der er lagt op til massive besparelser. Kun få ting fra sparekataloget er luget ud.

Der skal spares på alle områder i Assens Kommune til næste år. Det er konsekvensen af det budgetforlig, som et flertal i Assens Byråd er blevet enige om. I forligsteksten erkender partierne bag, at "besparelserne vil utvivlsomt kunne mærkes blandt nåde kommunens borgere og medarbejdere".

Bag forliget står partierne, Venstre, Konservative, Radikale og SF.

Selvom det er et budget med en lang række besparelse, så er borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, tilfreds med, at der nu er lagt en økonomisk plan for de kommende år.

Læs også: Slut med nyt legetøj til to-årige Anton: Besparelser i Assens rammer unge og ældre
Gå tilbage Del
12. sep. 2018 kl. 12:43

Slut med nyt legetøj til to-årige Anton: Besparelser i Assens rammer unge og ældre

Lasse Beck Frost

Assens Kommune står over for millionbesparelser i år og de kommende år. Besparelserne kommer til at ramme både unge og ældre.

Der er massive besparelser på vej i Assens Kommune, og de rammer både Anton på knap to år og Carla på 91 år.

På grund af dårlig økonomi har kommunen indført en straksopbremsning i udgifterne allerede i det nuværende regnskabsår. Det betyder, at der inden den 1. januar skal spares 18 millioner kroner på børn og unge og 20 millioner kroner på ældre- og socialområdet.

I Assens skal der blandt andet spares på dagplejerne, og det giver frustrationer hos Camilla Lykke Sørensen, der er mor til Anton og formand for dagplejernes forældrebestyrelse.

“Man kan jo også mærke det ved, at hvis man mangler en barnevogn, så er der måske heller ikke til det”

— Berit Nannberg, dagplejer i Assens Kommune

- Det vil gå ud over sådan noget som legetøj, sand i sandkasserne, barnevogne og hjælpemidler generelt til dagplejerne. Altså de ting, som gør deres arbejde med vores børn lettere, slår Camilla Lykke Sørensen fast.

Besparelser på sandkasser og barnevogne

Besparelserne bekymrer også Antons dagplejer Berit Nannberg, der mener, at besparelserne på dagplejeområdet blandt andet kommer til at betyde, at det kan blive sværere at få en ny barnevogn eller få en efteruddannelse.

- Det kan vi mærke ved, at nogle af de ting, som vi skulle have sat i gang med uddannelse og sådan nogle ting, er blevet bremset, og det er jo ærgerligt, fortæller Berit Nannberg til TV 2/Fyn og fortsætter:

“Det skyldes i høj grad også nogle udefrakommende faktorer i forhold til, at man pludselig laver om på nogle beregningsmetoder i forhold til befolkningssammensætning”

— Søren Steen Andersen, borgmester i Assens Kommune

- Man kan jo også mærke det ved, at hvis man mangler en barnevogn, så er der måske heller ikke til det, siger dagplejer Berit Nannberg.

Sparebudgetter de næste år

De økonomiske udsigter er ikke bedre i de kommende år.

Assens Kommune kan de kommende år se frem til årlige besparelser på omkring 60 millioner kroner. Det er blevet meget sværere at styre den kommunale økonomi, siger borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen (V).

- Det her, der er sket i år, er, at alle pilene vender den samme gale vej. Det skyldes i høj grad også nogle udefrakommende faktorer i forhold til, at man pludselig laver om på nogle beregningsmetoder i forhold til befolkningssammensætning, fortæller Søren Steen Andersen.

Otte ud af ti kommuner skal spare

Ud af ti fynske kommuner er der lagt op til sparebudgetter i otte kommuner. Kun Odense og Ærø kan lade sparekniven blive skuffen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der spares op i mod 70 millioner kroner på næste års budget, og borgmester Hans Stavnsager (S) mener, at Christiansborg-politikerne bør gribe ind og ændre på fordelingen mellem de danske kommuner.

Den økonomiske situation i Assens er så alvorlig, at administrationen har skrevet til samtlige forældre og fortalt, at planlagte arrangementer bliver aflyst og vikarforbruget bliver skåret ned.

- Danmark er ikke ved at blive trukket skævt. Danmark er trukket skævt i øjeblikket, og det bliver værre og værre blandt andet på grund af vores flyttemønstre, hvor ældre samler sig forskellige steder i landet. Så folketinget er simpelthen nødt til at få lavet en udligning, der gør, at vi stadig kan have et velfærdssamfund, uanset hvor man bor i landet, slår Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager fast.

Det synspunkt bakker Søren Steen Andersen op.

Han opfordrer politikerne på Christiansborg til tre ting, når det kommende folketingsvalg er overstået.

- Et: Lad være med at lave ordninger, som kommunerne skal søge ind i, for det er svært at budgettere med. To: Lad være med "over night" at lave om på beregningsmetoder og socioøkonomiske udregningsformler for, hvor mange penge vi får eller ikke får. 3: Sæt jer ned efter folketingsvalget, og - uanset udfaldet af valget - lav en konsekvent udligningsreform mellem de danske kommuner, som gør op med de sidste 30 års skævvridning af vores land, hvor landdistrikterne har betalt for succesen i storbyerne.

Se hele indslaget her under:

- Jeg er tilfreds med, at der er nogle partier der har vist ansvar og har fyldt med hele vejen, slår Søren Steen Andersen fast.

Forsømmer opgave

Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten står udenfor budgettet, og det får kritik med på vejen fra Søren Steen Andersen.

- Jeg er stolt af, at vi kunne lave budgettet, men der er en hel del enkeltelementer, som ikke smager godt. Men når det så er sagt, så må jeg sige, at socialdemokraterne forsømmer den opgave, som er blevet dem pålagt. De burde have været med til at finde pengene, men det ville de ikke, siger Søren Steen Andersen.

“Jeg er stolt af, at vi kunne lave budgettet, men der er en hel del enkeltelementer, som ikke smager godt”

— Søren Steen Andersen, borgmester, Assens

Besparelserne rammer hårdt på børn og unge samt de ældre. Kun fire punkter er pillet ud fra det store sparekatalog, som var på bordet. Blandt andet vil budgettet betyde, at der bliver færre penge til børnene dagplejen, vuggestuerne og børnehaverne i Assens Kommune.

Asocialt budget

Leder af den socialdemokratiske gruppe i Assens byråd, Charlotte Vincent Petersen kalder budgetforliget for asocialt.

- Det er et meget asocialt budget. Det rammer på dagplejerne, vuggestuerne, børnehaverne, skoler og familiehus. Det er vores velfærd man har skåret på og taget pengene fra, siger Charlotte Vincent Petersen om det budgetforlig, som hun ikke er en del af.

Desuden bliver der i budgetforliget også skåret i budgetterne for de vanskeligt stillede børn. I budgetforliget skal der reduceres i antallet af familiebehandlere i Familiehuset og der skal skæres i personalet i kommunens pædagogisk-psykologisk-rådgivning (PPR).

Også de ældre i Assens Kommune bliver ramt af besparelserne. På social- og sundhedsområder bliver der skåret over en bred kam, og det rammer blandt på daghjemmene samtidig med, at antallet af nattevagter på plejehjemmene bliver reduceret.

Gennemfører sparekatalog

Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti står udenfor budgettet, og han mener, at der er tale om, at forligspartierne nærmest bare gennemfører alle forslagene i sparekataloget.

Læs også: Psykisk syge risikerer at miste deres bosted
Gå tilbage Del
8. sep. 2018 kl. 19:24

Psykisk syge risikerer at miste deres bosted

Anders Høgh

Flere besparelser i Assens Kommune kan betyde, at et bosted for psykisk syge må lukke. En lukning kan få store konsekvenser for de syge beboere.

På botilbuddet Bryggervangen i Glamsbjerg bor Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen. Hun er 19 år og lider af paranoid skitzofreni. Han er 52 og lider af svær angst og depression.

De har begge boet på Bryggevangen i to år, hvor der i alt bor seks personer med psykiske lidelser, men nu risikerer stedet at blive lukke, fordi Assens Kommune skal spare 30 millioner kroner.

- Jeg frygter en voldsom tilbagegang i forhold til medicinnedsættelse og psykotiske symptomer på min skizofreni. Men jeg tænker også på nytilkomne psykisk syge. Det ville være katastrofalt, hvis det lukkede, og der ikke var hjælp at hente her i fremtiden, siger Camilla Lagoni Kulavig.

Bostedet har hjulpet

Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen fortæller, at det har gavnet dem at bo på institutionen.

- Jeg har boet her to et halvt år nu, og jeg har stadig voldsomme angstperioder og depressive perioder, men jeg synes, det langsomt bliver bedre, siger Erik Hogrebe Hansen, der, før han flyttede ind, var indlagt to år i streg på en psykiatrisk afdeling for alvorlig angst, depression og selvmordstanker.

“Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke”

— Erik Hogrebe Hansen, Beboer

Det er de trygge rammer, støtten fra det velkendte personale og de faste rutiner, der gør det bedre for Erik Hogrebe Hansen. Det samme gælder Camilla Lagoni Kulavig.

- Det har givet mig rigtig meget selvstændighed. Jeg har lært mig selv at kende og fundet ud af, at jeg kan mange ting. Og så har jeg fået meget mere styrke og selvtillid, end før jeg flyttede ind, fortæller hun.

Kommunen ramt af besparelser

Assens Kommune lægger op til at lukke bostedet i deres forslag for budgettet 2019-2022. Kommunen er tvunget til at finde besparelser for 30 millioner kroner, og det kommer endda efter, at kommunen for et par måneder siden måtte finde yderligere 32 millioner i budgettet til besparelser.

Årsagen er, at det bliver dyrere for kommunen end forventet, når kommunen som en del af den nye udligningsmodel skal overtage en række betalinger for ydelser i sundhedsvæsenet, som regionen tidligere stod for.

Udover bostedet Bryggervangen, er der også lagt op til at lukke det lignende bosted Møller Eriksens Vej, hvor der bor 11 beboere. Hvis de lukker, skal beboerne til andre bosteder eller i egne lejligheder.

Konsekvenser ved lukning

Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen frygter, hvad der skal ske, hvis deres bosted lukker.

- At man i kommunen gerne vil have os ud og bo i vores egne lejligheder er vældig fint, og det ville vi jo også rigtig gerne, hvis vi kunne, men når vi ikke kan, så er det noget rigtig skidt at begynde og snakke om det. Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke, fortæller Erik Hogrebe Hansen.

“Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder”

— Jette Lisbjerg, Formand for Bedre Psykiatri i Assens og Faaborgmidtfyns Kommune

- Jeg kan ikke flytte i egen lejlighed nu, fordi det føles som et pres, og jeg er ikke stabil nok. Men jeg tænker godt, at jeg ville kunne på sigt. Bare ikke nu, siger Camilla Lagoni Kulavig.

Formand for Bedre Psykiatri i Assens og Faaborgmidtfyns Kommune, Jette Lisbjerg, mener, at en lukning kan få alvorlige konsekvenser for beboerne.

- Det kan være katastrofalt at få de sociale relationer til personalet brudt. Bliver de flyttet, bliver de ikke bare sat to-tre år tilbage i tiden, de kommer 50 procent yderligere tilbage, fordi de igen mister tiltroen til andre mennesker, og det tager ekstra lang tid at bygge tilliden op for hver gang, de bliver skuffede, siger hun.

Hun mener, at store bosteder vil få dem til at isolere sig på værelserne, og hvis de kommer i egne lejligheder, vil de ikke komme udenfor og møde andre mennesker, og de pårørende vil ende med at passe dem.

Men virker det ikke som det oplagte sted at spare, når det 'kun' rammer seks mennesker?

Jo, det ville være det oplagte sted at spare for andre, som ikke ved, hvad det går ud på. Men det bliver dyrere i længden at spare et sted som det her væk. For sender man seks personer ud i egen lejlighed, så skal de godt nok ikke døgnopmandes, men de skal have massiv støtte i eget hjem. Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder, siger hun.

Vi har tænkt det igennem

Rie Nielsen (V), sidder i byrådets Social og Sundhedsudvalg, og hun mener, at kommunen er nødt til at spare på området.

- Vi står ved den opgave, vi har fået løst. Jeg vil sige, at da vi gik hjem torsdag aften og havde taget de her beslutninger, så havde man det rigtig dårligt. Så det er ikke noget, vi ikke har tænkt igennem. Vi har besøgt botilbuddene og talt med borgerne for nylig, siger hun.

“De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt”

— Rie Nielse (V), Social og Sundhedsudvalget, Assens Kommune

Hun fortæller, at alle beboerne får en individuel vejledning, hvis bostedet skal lukkes ned.

Er den her besparelse ikke lidt ligesom at tisse i bukserne?

- Jo, det er det. Du kan sige, at små ændringer for de personer her, kan have store udsving, men jeg tror alligevel på, at vi ikke giver dem et helt andet tilbud. De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt, siger Rie Nielsen.

- Der er mange pæne ord, men essensen er, at man stort set gennemfører de store sparekataloger direkte. Vi ønskede en dialog med medarbejderne på tværs af kommunens afdelinger om, hvordan opgaver kunne løses fremadrettet. I budgettet fastholdes tværtimod den nuværende silotænkning, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl i et svar til TV 2/Fyn.

Politikere rammes selv

Det er ikke kun borgerne i Assens, der bliver ramt af besparelserne i budgettet. Politikerne er også blevet enige om, at der skal spares på dem selv. Således bliver vederlagene til viceborgmester, udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer reduceret med tilsammen 648.000 kroner om året.

Der har været massiv interesse for budgettet, og politikerne har modtaget 312 siders kommentar fordelt på de 128 høringssvar som er blevet afgivet.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 19:36

GOG sejrer i de døende minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.

Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.

Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.

En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.

Fulgtes ad hele kampen

Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.

TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.

Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.

Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.

Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.

Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.

Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.

Ida Klausen

Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick

LYT
Del
Link
kopieret!

I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.

Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.

Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.

Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her