Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag navngiver beboerne i den nye Odense-bydel Gartnerbyen deres fælles park. Og det kræver altså omhu. For i Glamsbjerg fik parken et forkert navn. Det fik store konsekvenser.
Gitte Schmidt er medlem af menighedsrådet i den lille by Glamsbjerg på Vestfyn. Og hun er stolt over at have været med til at skabe en ny grøn oase midt i Glamsbjerg.
- Hele byens befolkning er velkommen til at komme herop, når de har lyst til at få en stille stund, siger Gitte Schmidt, mens hun slår ud med armen mod skyggefulde træer, en lille sø og blomster i fuldt flor.
“Vi havde slet ikke tænkt tanken, at folk skulle mene, at det var noget, der tilhørte kirken, da vi døbte parken ”Kirkeparken””
Men helt nemt har parken altså ikke haft det.
For noget så umiddelbart ligegyldigt som parkens navn blev en udfordring.
Det sker ved et event organiseret i samarbejde med TV 2 Fyn.
Arbejdstitel hang ved
Parken i Glamsbjerg ligger lige ved siden af byens kirken. Derfor var det oplagt at give parkprojektet arbejdstitlen ”Kirkeparken.”
Men af uransagelige årsager holdt navnet ved, efter parken stod færdig. Men det fik folk til at tro, at parken tilhørte kirken. Derfor fravalgte nogle den.
- Vi havde slet ikke tænkt tanken, at folk skulle mene, at det var noget, der tilhørte kirken, da vi døbte parken ”Kirkeparken,” siger Carsten Mogensen, som er bestyrelsesmedlem i Foreningen Glamsbjerg.
Ny bydel har brug for hjælp: Hvad skal særlig park hedde?
Pæreparken, Trælyst eller Bærbegejstring? Alle navne er i spil, når du nu kan være med til at navngive den nyanlagte park i Gartnerbyen i Odense.
I dag er en helt ny bydel - Gartnerbyen - ved at tage form på Middelfartvej i Odense. Det nye boligområde får sin helt egen park, og den skal selvfølgelig have sit helt eget navn. Men hvad skal barnet hedde? Det kan du være med til at bestemme.
TV2 Fyn åbner sammen med Gartnerbyen nu en konkurrence om at finde det absolut bedste navn til den nyanlagte park, som er ved at blive skabt til beboerne i Gartnerbyen - og til alle andre, der har lyst til at bruge den. Du kan indsende dit forslag via formularen nederst i artiklen.
Frem til den 3. juni kan alle fantasifulde fynboer byde ind med deres bedste navneforslag. Herefter kan der stemmes om forslagene, så tre finalister går videre til en jury, som kårer den endelige vinder af navnekonkurrencen.
Vinderforslaget kåres ved en stor navngivningsfest, og der vil være præmier til de tre finalister.
- Fra Gartnerbyens side synes vi, det kunne være både givende og fornøjeligt at lade Odenses borgere få medindflydelse på parkens navn. Det er selvfølgelig vores håb, at parken ikke kun bliver for Gartnerbyens beboere, men for alle odenseanere. Og vi glæder os meget til at se de forskellige forslag, siger Anker Boye, bestyrelsesformand for Gartnerbyen P/S
Navngivningsfest for Gartnerbyens park
Tid: Torsdag den 10. juni klokken 19-20
Sted. Parken i Gartnerbyen, Middelfartvej, Odense.
Hvad sker: Spændingen udløses klokken 19.30, hvor vinderen kåres. Både før og efter bliver der mulighed for at høre mere om Gartnerbyen og parken, møde beboerne, få lidt godt til ganen og forhåbentlig nyde en lun sommeraften udenfor i parken.
Navngivningsfest
Ikke kun beboerne i Gartnerbyen, men også du er hermed inviteret med til den store navngivningsfest for parken. Endelig kan TV2 Fyn nemlig igen invitere til en vaskeægte event ude i den virkelige verden.
Det sker torsdag den 10. juni klokken 19-20, og her vil det vise sig, om det bliver netop dit navneforslag, der løber af med sejren og dermed dig, der kan hjembringe præmien. Udover at få kåret en vinder af navnekonkurrencen, vil det være lidt godt til ganen og mulighed for at hilse på beboerne i Gartnerbyen - og måske møder du din nabo, som du ikke før har fået snakket med.
Først en tur tilbage i tiden. Det har nemlig betydning for, hvad det er for en park - og dermed for, hvad den kan ende med at hedde.
Nyanlagt park på en bund af dyr og frugter
Den store grund har huset masser af liv i de sidste mange år. I begyndelsen var det dyr, så frugt og grønt, og nu er det det mennesker, der fylder de mange kvadratmeter.
Først var der brølende køer, brægende får og vrinskende heste. I hele 80 år var der dyrskue på Middelfartvej i Odense. I 1930 rykkede GASA, Gartnenes Salgsforening, ind og distribuerede frugt og grønt afsted herfra til hele Fyn.
I 2016 rykkede GASA videre og en stor vision for området skulle virkeliggøres: At skabe en helt ny bydel. Nu skulle der skabes boliger til mennesker og ikke til hverken dyr eller grøntsager. Det ambitiøse projekt Gartnerbyen blev skudt igang.
“Fra Gartnerbyens side synes vi, det kunne være både givende og fornøjeligt at lade Odenses borgere få medindflydelse på parkens navn. Det er selvfølgelig vores håb, at parken ikke kun bliver for Gartnerbyens beboere, men for alle odenseanere.”
En ny by i byen
Ideen med Gartnerbyen er at skabe en helt ny bydel, der forener Bolbro og Vesterbro og som kan tiltrække hele paletten fra studerende over børnefamilier til seniorer og erhvervsdrivende. Bydelen slår sig blandt andet op på, at der er kort vej til både centrum og til skov og grønne områder.
Når Gartnerbyen står færdig i 2025 er det med 140.000 kvadratmeter og godt 2000 forskellige boliger. Også kontorer, detailhandel og småbutikker vil der blive plads til.
Og altså en helt særlig park.
For at skabe tråde til fortiden og de enorme mængder frugt og grønt, som er blevet sendt afsted til fynboerne herfra, så er temaet for parken netop frugtræer og bærbuske. Det kan du jo godt have i tankerne, når du leder efter det perfektenavn til den nye park.
Mange, nye bydele på Fyn
Med den storstilede plan for den gamle GASA-grund - og med mange flere byggeprojekter - skriver Odense sig ind i en tydelig tendens, hvor også Middelfart og Nyborg skaber nye boligråder og bydele, som får en egen identitet. Eksempelvis går et stort anlægsarbejde nu i gang ved Middelfart for at skabe den bæredygtige bydel "Naturbyen" og i Nyborg omdannes området ved det den tidligere institution Strandvænget til det nye, grønne boligområde Strandhøjen.
Navngivning af Gartnerbyens park: De vigtige datoer
27. maj: Navnekonkurrencen skydes i gang. Alle kan komme med deres indstilling.
3. juni: Der lukkes for indstillingerne. Afstemningen for at finde de tre finalister blandt indstillingerne går i gang. Alle kan stemme.
10. juni. En jury vælger en vinder blandt de tre finalister. Navnet afsløres til den store navngivningsfest i Gartnerbyen.
Hvad skal parken hedde? Skriv dit forslag i boksen her.
Hvis du har problemer med at se boksen, så kan du i stedet trykke her.
100 bud på nyt navn
Men navnet blev altså et problem.
- Ja, for det betød, at så troede folk, at det var en park, der hørte til kirken. Men vi var jo enige om, at det skulle være hele byens park. Hele byens have, siger Gitte Schmidt.
For at få flere borgere til at benytte parken, er byens borgere nu blevet spurgt, hvad de synes, den nye park skal hedde.
Sygeplejersker afviser overenskomst: Her rammer strejken på Fyn
Sygeplejersker på Fyn - blandt andet i Odense Kommune - er udset til at nedlægge arbejdet efter et flertal i Dansk Sygeplejeråd har afvist et nyt forslag til en overenskomst.
Et flertal af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd (DSR) har afvist et forsøg på at nå en overenskomst for sygeplejerskerne.
Det oplyser Forligsinstitutionen.
Medlemmerne skulle tage stilling til et mæglingsforsøg. Der har været en unormal stor deltagelse, og omkring tre ud af fire medlemmer af Dansk Sygeplejeråd har stemt. Og det blev til et klart nej.
66,7 procent stemte for at forkaste forslaget.
Dermed kan over 5.000 sygeplejersker landet over se frem til en strejke fra natten til lørdag.
- Jeg er glad for den store valgdeltagelse, når det nu skulle være et nej, for det er et godt fundament at gå i konflikt på. At gå i strejke kræver et stort flertal og det har vi fået med den klare nej, siger John Christiansen, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Region Syddanmark, til TV 2 Fyn.
Ifølge kredsformanden er omkring 500 fynske sygeplejersker omfattet af strejkevarslet.
Odense-sygeplejersker skal strejke
På landsplan omfatter konflikten 10 procent af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, og i alt er 13 kommuner udvalgt af DSR, her i blandt dele af Odense Kommune.
I Odense Kommune er det kun Ældre- og Handicapforvaltningen, der er omfattet af strejken.
- Vores opgave er som altid at sørge bedst muligt for borgerne. Vi har derfor gennem noget tid været i gang med at forberede forvaltningen og borgerne på, at en konflikt måske er på vej. Vores nødberedskab tager sig af de mest presserende sygeplejeopgaver, men der er ingen tvivl om, at en del borgere vil kunne mærke det her. Derfor opfordrer jeg alle pårørende til at være ekstra opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres kære under konflikten, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K) i en pressemeddelelse.
Hvis konflikten bliver en realitet, vil det have betydning for borgere, der modtager indsatser fra sygeplejersker.
Alle borgere i Odense, der er visiteret til sygepleje, er blevet gennemgået individuelt, og for den enkelte bliver det vurderet, om pågældende kan undvære hjælp i konfliktperioden.
Der bliver oprettet et nødberedskab for de borgere, hvor der udføres sygeplejeopgaver, der er livsvigtige og uopsættelige, eller som er påkrævede for at undgå helbredsfølger eller varigt førlighedstruende følger. Når der ikke længere er det normale antal sygeplejersker på arbejde, kan det også komme til at påvirke hjemmepleje generelt.
Kommunale arbejdspladser berørt af konflikten:
- 11 udkørende grupper (Næsbygruppen, Kalørgruppen, Skibhusgruppen, Dalumgruppen, Tagtækkergruppen, Munkebjergruppen, Sct. Hansgruppen, Stadiongruppen, Hunderupgruppen, Mågebakkegruppen).
- Sundhedsklinikkerne
- Plejecenter Øst og Plejecenter Svovlhatten. Da sygeplejersker på disse to plejecentre også varetager sygeplejen på en række andre plejecentre, er følgende reelt omfattet: Øst, Hvenekilden, Marienlund, Sct Hans Parken, Enrum, Svovlhatten, Herluf Trolle og Korsløkke. Det vil sige cirka halvdelen af plejecentrene er omfattet.
- Myndighedsområdet, dog ikke Hjælpemiddelservice og Kommunikationscenter Odense.
- Sundhed, dog ikke Lysningen og Akutteamet
Samtidig siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, til Ritzau, at der er overvejelser om at udtage endnu flere medlemmer til strejke.
Grete Christensen tolker desuden medlemmernes nej som et tegn på, at de ønsker omfattende ændringer i et højere tempo, end mæglingsforslaget ville levere.
- Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, siger hun.
- Vi mener, at der ligger et håb i lønstrukturkomitéen (et element i mæglingsforslaget, red.), men løfterne var for vage og uklare til, at medlemmerne så det samme håb.
Hun retter samtidig en appel mod politikerne:
- Derfor er det endnu vigtigere, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige, som har et dokumenteret lønefterslæb, siger hun.
Aftalt på forhånd
På forhånd er det forberedt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Eksempelvis er der områder, hvor der ikke strejkes af hensyn til de patienter, der behandles der.
Der er eksempelvis tale om afsnit, hvor patienter behandles for covid-19, kræft, samt børne- og psykiatriområdet.
Det er omkring ti procent af sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne, der skal i strejke.
Modsat har medlemmerne af Radiograf Rådet vedtaget den nye overenskomst.
Overblik over OUH-afdelinger der er omfattet af strejkevarslet
OUH, J.B. Winsløws Vej, Odense:
- Afdeling B: Ambulatorium
- Afdeling B: Kardiologisk Laboratorium
- Amb./Daghospital
- Afdeling J: Ambulatorium
- Afdeling K: Kæbekirurgisk
- KLU: Innovation, Aktiv Patientstøtte
- KLU: Kvalitet og Forskning
- KLU: Uddannelse og Kompetence
- Afdeling M: Ambulatorium
- Afdeling N5: Ambulatorium
- Afdeling N4
- Afdeling O: Ambulatorium
- Afdeling Q: Ambulatorium/Daghospital
- Afdeling S: Ambulatorium/Daghospital
- Afdeling V: COPA Opvågning
- Afdeling Y1: Ambulatorium
- Afdeling Z: Operationsafsnit/Ambulatorium
Svendborg Sygehus, Baagøes Allé:
- Afdeling N: Demensklinik Fyn
- Medicinsk afdeling M/FAM, MDKS, Kardiologisk Ambulatorium
- Medicinsk afdeling M/FAM, lungemedicinsk Ambulatorium
- Afdeling V: Dagkirurgisk operationsafsnit
Sygehusenheden Nyborg, Vestergade:
- M/FAM, MDKS, Gastroenterologisk Ambulatorium
Sygehus Lillebælt, Rygcenter Syddanmark, Østre Hougvej, Middelfart:
- Rygkirurgisk Ambulatorium
- Rygmedicinsk Ambulatorium
Ovenstående oplysninger er baseret på et dokument, som TV2 Østjylland er i besiddelse af.
- Der kom næsten 100 bud på, hvad parken kunne hedde, fortæller Carsten Mogensen.
Og en vinder var der også imellem.
- Parken hedder "Glamsbjerghaven" nu. For det er jo hele byens have, fortæller Gitte Schmidt.
Og et godt råd til beboerne i Gartnerbyen i Odense, som netop nu står over en lignende opgave, giver Gitte Schmidt også gerne videre:
- Man skal kigge på det, man har lavet. Man skal mærke det og få det ind under huden. Og så finde det navn, som gør, at folk forstår, hvad det er.
Navngivningsfest i parken i Gartnerbyen - kom og vær med!
Onsdag den 16. juni
- 19.00 Anker Boye og og Signe Ryge byder velkommen til navngivningsfesten, som åbner med servering af lidt godt til ganen. Musikerne Frank Jensen & Jonas Petersen sørger for musikalsk underholdning.
- 19.10: Fra dyrskueplads over Gasa til ny bydel. Få den spændende fortælling om områdets udvikling af historiker og stadsarkivar Johnny Wøllekær fra Stadsarkivet i Odense.
- Nyd din mad og drikke. Fri leg med diverse havespil og almen hygge med naboerne.
- 19.30. Vi varmer op til kåringen af vinderen af konkurrencen. Tale ved Anker Boye, tidligere borgmester i Odense, jurymedlem og formand for Gartnerbyen P/S .
- 19.40: Det store øjeblik er kommet, hvor vinderen kåres og behørigt hyldes med præmieoverrækkelse.
- 20.00: Personlig rundvisning i området ved Anker Boye, hvor han fortæller om sine egne barndomserindringer fra området, og om hvordan han som borgmester var med til at sætte hele projekt Gartnerbyen i søen.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.
I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.
- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her