Fynsk sanger om Spotify-betaling:
- Vi kan ikke leve af det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
2021 synger på sidste vers, og alle abonnementers betaling til musikstreamingtjenester skal nu fordeles til kunstnerne. Men det er betaling, som slet ikke giver mening, lyder det fra fynsk artist.
”Over 1 million streams. 20.000 månedlige lyttere. 60 tusinde timers streaming på tværs af 100 lande.
Cirka 15.000kr før skat til artisten for hele året. Altså det samme som jeg fik hver måned som dagpengemodtager.”
Sådan lyder opdateringen på artisten Guldimunds Instagram-side for en uge siden, da Spotify verdenen over gjorde op, hvordan forbrugerne havde lyttet til musikken på tjenesten.
“Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.”
Bag kunstnernavnet Guldimund står musiker og sangskriver 30-årige Asger Nordtorp, som oprindeligt kommer fra Assens, hvor han er skolet som kordreng i Syngedrengene. Derudover er hans solistuddannet sanger ved Rytmisk Musikkonservatorium ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2013.
I vinteren 2021 udgav han sit debutalbum ”Dem, vi plejede at være”, som han selv har skrevet og komponeret. Et album med ni hudløst ærlige sange om kampen for kærlighed og livet.
Internationalt rockband og fynsk superstjerne: Muse og mange flere kommer på Tinderbox
Efter tre års pause vender den odenseanske musikfestival Tinderbox tilbage i juni 2022, og nu er de første navne klar.
Et af de helt store navne til næste års festival bliver det britiske band Muse, som er et af verdens allerstørste rockbands.
Det afslører festivalen i en pressemeddelelse mandag.
Muse er kendt for hits som "Supermassive Black Hole", "Uprising" og "Starlight" og har været aktivt siden 1994.
Siden bandet udgav sit første album "Showbiz" i 1999, har det spillet koncerter i Danmark over 15 gange.
Også det amerikanske rockband Imagine Dragons, som er kendt for hits som "Radioaktive" og "Demons", og den britiske hitmager George Ezra, som har skrevet numre som "Budapest" og "Shotgun", vil optræde i Tusindårsskoven til juni.
Det er ikke kun internationale stjerner, som står på scenen til næste års Tinderbox, som finder sted fra den 23. - 25. juni 2022.
De musikglade festival gæster kan også glæde sig til at se den aarhusianske sangstjerne Thomas Helmig, det danske rockband Kashmir og sangerinden MØ på Tinderbox.
Derudover offentliggør festivalen også de danske artister Alex Vargas, Tessa, Cheff Records, Clara, Drew Sycamore, Coco O., Jonah Blacksmith og Andreas Odbjerg.
Tinderbox har været afholdt siden 2015 og finder sted i Tusindårsskoven i det vestlige Odense. Festivalen er især kendt for at være den eneste danske festival, som har en scene, der kun er til elektronisk musik.
Ved den seneste festival i 2019 havde cirka 45.000 musikglade gæster købt billet.
Fredag 19. november klokken 10.00 starter billetsalget af de resterende partoutbilletter til Tinderbox 2022.
Det er denne plade, Asger Nordtorp omtaler i opslaget på Instagram. Et værk, han har arbejdet på i årevis, og som han næsten intet tjener på. Det er et problem, mener han, og problemet ligger i fordelingen af pengene fra streamningtjenesterne.
- På den ene side er det jo vildt dejligt, at så mange lytter til min musik, og samtidig er det frustrerende. Det er ikke noget, man kan leve af. Jeg synes ikke, det er fair.
Streaming er altdominerende
Streamning er altdominerende i dagens musikbranche. Ifølge Danmarks Statistik er streaming af musik især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor henholdsvis 95 procent og 91 procent streamer musik.
- Jeg synes helt grundlæggende, at indtægten ikke svarer overens med den værdi, som musikken giver til omverdenen, siger Kristoffer Rom, der er stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Betaling på streamingtjenestenester
- Streamningtjenesten: 30 procent
- Rettighedsbetaling til kunstneren: 12-15 procent (via Koda)
- Masterrettigheder til musikselskaber for selve indspilningen: 55-58 procent (bliver fordelt mellem musikere, sangskrivere og musikselskabet)
Et abonnement til Spotify koster fra 49 kroner om måneden til 149 kroner om måneden. Det er de penge, der skal fordeles ud til streamningtjenesten og rettighedshaverne, som er artisterne og pladeselskaberne.
Hæv prisen
Prisen for et abonnement har ikke ændret sig siden Spotifys begyndelse i 2006. Og det er blandt andet her, at branchen ser en mulighed for at rykke på artisternes fortjeneste ved streaming.
- Den største og vigtigste løsning på problemet er, at prisen på streamingabonnementer skal stige over tid. Prisen har været den samme, siden streaming blev lanceret. Den er ikke engang justeret i forhold til inflation, siger Kristoffer Rom.
Det er Asger Nordtorp enig i.
- Jeg synes helt afgjort, at det ville være fair, hvis prisen blev sat op. 100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt. Sådan fungerer det jo heller ikke med film og serier. Du kan jo ikke streame alt på Netflix. Men den model har man ikke inden for musik.
En anden løsning kunne være, at man skal betale ekstra for andre features, som for eksempel podcast, kvalitetslyd og lydbøger. Udover artisterne bag al musikken på Spotify, skal producenterne bag podcast og lydbøger også have del i abonnementspengene.
Usædvanlig underskriftsindsamling: Naboer vil have færre støjende koncerter
Mens Tinderbox, Heartland og andre store koncerter måtte aflyse i sommer, så blev der skruet op for udendørskoncerter andre steder. Det gav støj i flere boligkvarterer, og nu vil naboerne til et af de nye koncertsteder have begrænset antallet af koncerter.
Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Carpark North og Christoffer var blandt de navne, der i sommer gav udendørskoncert ved Bondestuen i Odense. Koncerterne, der blev kaldt "Musik ved Bøgen" var en stor succes, og der var udsolgt til flere af koncerterne.
Men for naboerne til Bondestuen, der ligger over for Zoologisk Have, var det ikke kun en fornøjelse.
“Det er ikke rimeligt, at vi så mange gange i løbet af sommeren ikke kan være i vores haver og har svært at høre tv-avisen, når vi er i vores eget hjem”
- Vi er glade for, at der sker noget i vores kvarter, men ti koncerter i løbet af sommeren var voldsomt. Det er ikke rimeligt, at vi så mange gange i løbet af sommeren ikke kan være i vores haver og har svært at høre tv-avisen, når vi er i vores eget hjem, siger Thomas Kehlet-Larsen, der er formand for beboerforeningen Carl Baggers Venner, der repræsenterer beboere i boligområdet omkring Bondestuen.
Fik lovet fire – men fik ti
Derfor har beboerne nu afleveret en underskriftsindsamling til kommunen, hvor de kræver, at der bliver sat et loft på fire koncerter på Bondestuen i løbet af sommeren 2022.
By- og Kulturudvalget i Odense skal tirsdag drøfte, hvor mange koncerter der kan holdes i sommeren 2022 på Bondestuen. Forvaltningen skriver om underskriftsindsamlingen, at ”dette er helt usædvanligt for arrangementer i Odense, hvor der normalt opleves stor tolerance overfor koncerter og andre udendørs events.”
47 beboere i området har skrevet under på, at der kun bør gives tilladelse til fire udendørskoncerter på Bondestuen til sommer.
“Det er jo ikke typiske festivalgæster, der kommer til vores koncerter, men et modent publikum, der opfører sig ordentligt både før og efter koncerterne”
- For et år siden blev vi også lovet, at der kun skulle afholdes fire udendørskoncerter på Bondestuen. Men i pinsen fik vi pludselig at vide, at der var givet tilladelse til ti koncerter for at hjælpe restaurationsbranchen efter corona-nedlukningen. Det håber vi at undgå næste år med denne underskriftsindsamling, siger Thomas Kehlet-Larsen.
Her ligger Bondestuen
Modent publikum
Ejerne af Bondestuen mener, at de har et godt forhold til naboerne, og håber, at kommunen også i 2022 giver tilladelse til ti koncerter med 5-600 gæster til hver koncert.
- Jeg synes, at vi har en god dialog med naboerne, og jeg ved, at rigtig mange er glade for koncerterne, og at der nu sker noget i deres lokalområde. Det er jo ikke typiske festivalgæster, der kommer til vores koncerter, men et modent publikum, der opfører sig ordentligt både før og efter koncerterne, siger Jan Arentoft, der er medejer af Bondestuen.
- Der er jo tale om et koncept, hvor gæsterne får mad og sidder ved borde, og koncerterne slutter klokken 22 hver gang. Jeg har hverken hørt om, at vores gæster tisser eller går ind i naboernes haver, siger han.
Afgørende for forretningen
Bondestuen arrangerede første gang udendørskoncerter i 2020, hvor der blev givet tilladelser til fire. Og sidste år blev der så på grund af corona-nedlukningen givet tilladelse til ti.
- Vi kan jo se, at for eksempel restauranten Carlslund gik konkurs, og der er ingen tvivl om, at de ti koncerter i sommer har været væsentlig for vores forretning, siger Jan Arentoft.
Men det var ikke bare Bondestuen, der fik lov til at afholde udendørskoncerter i bolignære områder efter corona-nedlukningen. Spillestedet Posten afviklede ligeledes ti udendørskoncerter på Byens Ø.
By- og Kulturforvaltningen vurderer, at antallet af udendørskoncerter på både Bondestuen og Byens Ø bør begrænses til fire, da begge områder er bolignær og ikke er udpeget til koncertsteder.
- Vi har søgt om ti koncerter, men om vi vil afholde dem alle, ved vi endnu ikke. Men hvis det skal hænge sammen økonomisk for os, har vi brug for en tilladelse til 6-8 koncerter i 2022, siger Jan Arentoft.
By- og Kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), har ikke ønsket at udtale sig om sagen, før den er blevet politisk drøftet. Ejeren af Bondestuen har foretræde for udvalget, når sagen skal drøftes.
Derudover kan man ændre på prisen ved måden at lytte på. Et stream betales i dag akkurat med samme pris uanset, om man hører 45 sekunder eller 4 minutter af sangen. Et stream registreres ved 30 sekunders lytning.
- Den form for betaling vil uundgåeligt gå ud over nogle genre, hvor man har nogle længere værker som klassisk musik og jazzmusik.
Drop all you can eat-buffeten
Endeligt er der også en model, hvor pengene fordeles ud fra, hvem den enkelte bruger lytter til. Lytter man for eksempel én måned kun til Guldimund, ville alle abonnementspengene skulle gå til ham. Nogle tjenester, som Tidal, gør allerede dette, men Kristoffer Rom er ikke sikker på, at det her er løsningen.
- Der er lavet undersøgelser på denne model, og den viser ikke, at det gavner de små kunstnere. Pengene går stadig til de største artister, siger Kristoffer Rom, som også anerkender, at pladeselskaberne skal lave ordentlige og fair aftaler med artisterne, så de lønnes korrekt.
“100 kroner for al musik i verden er simpelthen for billigt.”
Asger Nordtorp ser dog muligheder i den her model, fordi han mener, det vil komme ham til gode.
- Jeg tror, jeg ville tjene markant flere penge. Det giver logisk mening, at dem, der lytter til min musik, betaler til mig. Det er ikke mig, der har bestemt, at Spotify skal være en 'all you can eat-buffet'.
- Dengang i 00'erne kunne man godt skelne mellem at købe musik og piratkopiere det, men med streamning blev det legitimt mere eller mindre at stjæle musikken, siger Asger Nordtorp, der dog ikke vil være Spotify foruden, fordi der ligger stor eksponering i Spotify, men den eksponering gør det ikke op for betalingen ved årets udgang.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra musikstreamingtjenesten Spotify, men har efter gentagne henvendelser ikke fået noget svar.
Hvad kan du som forbruger gør for at støtte artister?
- Køb plader og cd'er
- Køb koncertbilletter
- Køb merchandise
- Følg kunstnerne på sociale medier og tilmed dig nyhedsbreve
- Del din glæde over musikken med dit netværk
Kilde: Kristoffer Rom, stifter af pladeselskabet Tambourhinoceros og med i bestyrelsen for DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Underbetaling og kontanter i hånden: Nye sager vælter ud af skabet på fynsk milliardbyggeri
kopieret!
Flere udenlandske firmaer underbetaler deres medarbejdere, når de arbejder på Nyt OUH. Og der er også usikkerhed om deres skattebetaling til den danske statskasse.
Det afslører 18 nye kontrolrapporter, som revisionsfirmaet BDO har gennemført på byggepladsen i år. Rapporter, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to ud af tre kontroller har BDO givet påtaler til firmaerne.
Det anerkendte revisionsfirma kalder situationen i nogle af sagerne for "kritisk" og yderst kritisk".
Men alligevel får firmaernes opførsel ingen økonomiske konsekvenser.
Fik løn i kontanter
Nyt OUH oplyser til TV 2 Fyn, at ingen af de kontrollerede firmaer har skullet betale dagbøder for overtrædelserne.
Det gælder blandt andet medarbejderne i et polsk og et tjekkisk liftfirma, som BDO kontrollerede i oktober måned.
I både det polske og tjekkiske firmaer passede timesedlerne ikke med ind- og udtjekningsdata på arbejdspladsen.
Firmaernes medarbejdere arbejdede mere end timerne på deres lønseddel, og de arbejdede også på dage, hvor de burde have fri. Desuden manglede en række obligatoriske tillæg, som medarbejderne skal have efter dansk overenskomst.
I øvrigt fik medarbejderne i det polske firma udbetalt lønnen kontant.
Nyt OUH: 78 kontroller mod social dumping uden bøder
Fem gange fra 2020 til 2022 har virksomheder på Nyt OUH haft truslen om store økonomiske bøder hængende over hovedet, fordi de enten ikke kunne dokumentere, at de overholdt danske løn- og arbejdsvilkår eller skatteforhold, eller fordi de rent faktisk overtrådte arbejdsklausulerne i de kontrakter, de har skrevet under på.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemført.
Aktindsigten omfatter 34 kontroller – enten skrivebordskontroller eller pladskontroller omfattende 76 firmaer gennemført af Bureau Veritas.
I 17 tilfælde – altså i 22 procent af tilfældene - er virksomhederne blevet mødt med påkrav om yderligere dokumentation og i fem tilfælde har Veritas truet med dagbøder, fordi firmaerne enten ikke kunne fremskaffe den nødvendige dokumentation inden for de givne frister eller ikke havde bragt forholdene i orden, nemlig at følge danske overenskomster og lovgivning.
TV2 Fyn har haft adgang til to af de fem tilfælde, hvor der først er givet et såkaldt påkrav om at få den nødvendige dokumentation fremsendt til Bureau Veritas, og da dette ikke skete, et dagbodsvarsel om bøder på henholdsvis 522.000 kroner og 1,1 millioner kroner pr. dag, indtil forholdene blev bragt i orden.
Tilfældene er fra 2021 og omfatter i det ene tilfælde en underleverandør, der har arbejdet på byggeriet af behandlings- og sengeafsnit, den såkaldte vidensakse – hovedbygningen - og tre klynger, hvor hospitalsafdelingerne skal holde til.
Efter den første skrivebordskontrol og indkaldelse af dokumentation manglede Bureau Veritas fortsat lønsedler, pensionsoplysninger, feriepenge- og indkomst-oplysninger fra 7 ud af 12 medarbejdere.
Man kunne desuden konstatere, at 7 ud af 12 medarbejdere først fra registreret hos Skat fem måneder efter deres ansættelse, og at de heller ikke var registreret i CPR.
I et andet tilfælde – et uanmeldt byggepladsbesøg - manglende Veritas efter indkaldelse af dokumentation fortsat oplysninger om feriepenge, søgne- helligdagsbetaling, lønsedler og indbetaling til Skat.
I begge tilfælde er sagerne endt uden sanktioner, og det gælder i øvrigt i alle de 17 tilfælde, hvor, der er givet påkrav om dokumentation – herunder også fem tilfælde, hvor der er truet med dagbøder, oplyser jurist Karin Martinsen, chefjurist i økonomi-, og bygningsafdelingen i Region Syddanmark.
Bureau Veritas er nu afløst af revisionsfirmaet BDO.
Veritas havde kontrakt på kontrolopgaven frem til den forventede åbning af Nyt OUH sidste år, men da byggeriet trak ud, blev opgaven sendt i udbud og gik til BDO.
I juli rapporterede BDO til Nyt OUH’s projektledelse om at holde øje med to rumænske firmaers medarbejderes skatteforhold.
Firmaerne arbejdede for den italienske underleverandør Coiiver Group.
BDOs rapport afdækkede samtidig, at en en underleverandør til Coiver Group, et italiensk firma, underbetalte sine ansatte.
I flere af de sager, TV 2 Fyn har set sager betales der ikke der ikke for overarbejde eller natarbejde. I et enkelt tilfælde overholdes regler om hviletid ikke.
Kritisk og yderst kritisk
I det tidlige forår slog BDO ned på en rumænsk underleverandør. Firmaets medarbejdere gik til en løn under overenskomsten, og BDO kalder sagen kritisk.
Timesedlerne passede ikke med den tid, medarbejderne arbejdede i virkeligheden.
I kontrolrapporten opfodrer BDO byggeledelsen til øjeblikkelig handling.
I februar stødte BDO på underbetaling af en lang række medarbejdere hos en italiensk underleverandør, Medarbejderne arbejdede mere, end de fik løn for. Der var også rod i deres skatteforhold, og de blev ikke beskattet af fri bolig.
BDO kalder opdagelserne for yderst kritisk.
En portugisisk underleverandør har haft besøg af BDO to gange i 2023. I januar havde firmaet rod i medarbejdernes skatte- og pensionsindbetaling og manglede dokumentation for overførsel af lønnen. Desuden var lønudbetalingerne forsinket 1-2 uger.
Det samme forhold gør sig gældende i december, hvor BDO igen var på besøg.
Albanerne
De seneste uger har striden om 270 albaneres lønudbetaling fyldt meget i medierne.
DR, 3F og hovedentreprenøren på Nyt OUH, Itinera har været rygende uenige om, hvorvidt medarbejderne hos Tekno Fire afleverer en tredjedel af lønnen, når de kommer til Albanien.
BDO var på kontrolbesøg hos Tekno Fire i sidste måned, og var på daværende tidspunkt bekendt med sagen om returkommission.
Men BDO’s besøg slår fast, at medarbejderne ud fra kontrollen ikke er dårligere stillet end medarbejdere på dansk overenskomst.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Karsten Uno Petersen, der er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.