13. nov. 2021 kl. 11:06
Pernille Gram

Klima-dilemma i landsby: Karin og Henrik vil ikke være nabo til biogasanlæg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et stort biogasanlæg i landsbyen Flemløse vil spare klimaet for tusindvis af tons CO2. Til gengæld ødelægger det hverdagen for de nærmeste naboer.

- Vores landsby er blevet skraldespand for kommunen.

Sådan lyder det fra Karin Jensen, når hun skal beskrive situationen for landsbyen Flemløse, hvor hun bor.

For 15 måneder siden blev et nyt biogasanlæg etableret i den vestfynske landsby. Nu lægges der op til at udvide anlægget til dobbelt størrelse.

Efter udvidelsen skal biogasanlægget kunne modtage 246 ton gylle om dagen. En del skal pumpes i rør gennem landskabet, mens resten skal køres til med lastbiler.

Læs også: Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent
Gå tilbage Del
6. nov. 2021 kl. 18:52
Fyn

Sorte huller på fynskortet: Her kommer ambulancen for sent

Fotograf: Ida Alstrup Klausen

Ifølge Region Syddanmarks egne tal, så er andelen af ambulancer, der kommer til tiden, for lav i flere kommuner på Fyn.

Når du ringer efter en ambulance, har det stor betydning, hvor du bor. Der er nemlig sorte huller på fynskortet, hvor responstiderne er under det niveau, politikerne i Region Syddanmark har vedtaget. 

Det viser en aktindsigt, TV 2/Fyn har fået over responstider for A-kørsler opgjort på postnummer på Fyn i de tre første kvartaler i år. A-kørsler er med udrykning (blink og horn), som bruges ved akut og livstruende sygdom, eller hvis en patient er kommet til skade og er truet på førligheden.

Byen Ebberup med Helnæshalvøen på Vestfyn er et af de steder, hvor ambulancerne med udrykning sjældnere kommer til tiden.

Her er det seneste halve år sket et markant fald i antallet af ambulancer, der når frem inden et kvarter. 

- Det var jeg ikke klar over, det er utrygt. Vi har jo en hel del ældre borgere både her i Ebberup og i Helnæs. Jeg tænker, det især er utrygt for dem, siger Maria Thulstrup, der bor i Ebberup.

“Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp”

— Sisse Frederiksen, hjertepatient, Søby

I det seneste kvartal har 19 ambulancer kørt A-kørsel til Ebberup, af dem er 9 ikke nået frem på 15 minutter. Tallene kommer også bag på Sisse Frederiksen, der er hjertepatient og bor i Søby. 

-Jeg synes, det er kritisk. Jeg har selv været heldig de gange, jeg er blevet hentet. Jeg synes, det er forfærdeligt, at der er så store lokale forskelle, for alle skal have ret til lige hjælp, siger hun.

Når ikke de politiske mål

Region Syddanmark opgør responstiden som den tid, der går, fra den tekniske disponent på AMK-vagtcentral modtager en opgave, til første bil er fremme på stedet. 

Tiden gøres op kvartalsvist og ud fra de servicemål, politikerne i regionsrådet har vedtaget. 

Servicemålene er, at 95 procent af A-kørslerne skal søges nået inden for 15 minutter, og 95 procent af B-kørslerne skal søges nået inden for 30 minutter.

Det er gennemsnitstal for hele Region Syddanmark, og på Fyn opfylder man de servicemål samlet set. Men lokalt opgjort på byer har der været problemer med at nå de mål, politikerne har sat for ambulancerne.

- Hvis vi skulle love det på alle postnumre, så skulle vi fordoble budgettet rent faktisk. Vi har set en stigning, siger Mads Skau fra Venstre, der er formand i det Præhospitale Udvalg i Region Syddanmark.

Frygter for liv

I juli, august og september har ambulancerne i 28 ud af 61 fynske byer i Region Syddanmark ikke indfriet målet om, at 95 procent af de kørsler, hvor patienten er i livsfare, skal være fremme inden for 15 minutter.

- Det kan gøres bedre i Region Syddanmark. Der skal ansættes nogle flere reddere, og der skal være nogle flere ambulancer, mener Hanne Andersen.  

Lange responstider er et kendt problem på Langeland. Det gælder både i Tranekær og Humble, men også i byer som Kerteminde og Dalby, Bogense og Ebberup med Helnæs kommer ambulancen senere, end politikerne har accepteret.

- Det går jo ud over borgerne, og det kan koste liv. Når vi trykker 112, så forventer vi jo, at hjælpen kommer, siger Hanne Andersen, der er formand i Hjerteforeningen i Assens.

I Hjerteforeningen bakker de op om, at regionens servicemål for responstiderne er realistiske. Organisationen arbejder på at lære så mange frivillige som muligt at kunne hjerte-lungeredning. 

“Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned”

— Mads Skau (V), formand, det Præhospitale Udvalg, Region Syddanmark

30-minutters kurser, som skal redde liv.

- Vi gør alt for at uddanne folk, for vi skal allesammen kunne træde til. Hvis dem, der så skal køre os videre ikke er hurtige nok, så er det jo ikke godt nok, mener Hanne Andersen.

Stigning i antallet af kørsler

I det seneste budgetforlig har regionsrådet vedtaget at sætte fem millioner kroner af til det præhospitale område. Mads Skau stiller ikke længere op til regionsrådet, men overlader til de kommende nye regionsrådspolitikere at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

Synes du, det er godt nok, det her?

- Det er det, vi kan levere. Vi er pt i en situation, hvor vi har oplevet en stigning i antallet af kørsler, som gør, at tallene er gået en lille smule ned, siger Mads Skau.

Kan det passe, at postnummeret afgør, om man kan overleve?

- Det tror jeg så ikke, det gør. Vi har jo også akuthjælperordninger der, hvor der virkelig er langt til ambulancerne på øer eller halvøer. Derfor kan man være tryg ved at bo på Fyn, siger formanden for det præhospitale udvalg til TV 2/Fyn.

- Trafikken er for voldsom. Generne for lokalsamfundet er for voldsomme. Vi prøver at gøre opmærksom på, hvor mange gener der er. Men vi bliver ikke hørt, siger Henrik Tegtmeier, som også bor tæt på biogasanlægget.

- Vi kan jo klage lige så tosset, vi vil, til forvaltningen. Men der sker jo ikke noget, supplerer Karin Jensen.

Ingen gevinst for Assens

Både Karin Jensen og Henrik Tegtmeier mener slet ikke, at der bør placeres et biogasanlæg i et lokalområde som deres.

- Inde i mit hoved er det sådan, at der er tre investorer, der får en kæmpe gevinst ud af det her. Men Assens Kommune får ingen gevinst, og vi borgere her omkring, vi mister livskvalitet, siger Henrik Tegtmeier.

Pernille Gram
Flemløse Biogas har været i brug siden august 2020.

Udvidelsen af biogasanlægget er på vej til at blive godkendt. Forleden blev der givet grønt lys i kommunens udvalg for miljø, teknik og plan. Dog med den bemærkning, at der skal udføres afskærmende beplantning omkring anlægget, og at der skal ses nærmere på muligheden for at forbedre forholdene for de bløde trafikanter i området.

- Det er helt sikkert i de kommende årtier det helt store dilemma, i Danmark og i hele verden. Når man skal etablere store tekniske anlæg, der rykker for alvor ved klimaet, så er det en umulighed at lave et anlæg, uden at det berører nogle af de nærmeste naboer på negativ vis, siger Dan Gørtz, formand for Assens Kommunes Udvalg for Miljø, Teknik og Plan, Venstre.

Omvendt påpeger Dan Gørtz, at biogasanlægget i Flemløse til gengæld vil reducere CO2-udledningen i Assens Kommune med 32.000 ton om året. Det svarer til halvdelen af det, som kommunen mangler for at nå det fastsatte klimamål.

Investerer 22 millioner kroner

Hos folkene bag biogasanlægget er der ingen tvivl. De udvider, fordi de mener, at det er den rigtige vej at gå.

- I Danmark har man vedtaget, at man vil have en anden energipolitik, væk fra kul og olie og til grøn energi. Vi mener, det er fremtiden, og vi forventede egentlig, at der ville blive set positivt på det, og det gør der heldigvis også fra størsteparten af de mennesker, vi møder, siger landmand og medejer Jørgen Stougaard.

Læs også: Forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense: Her er, hvad spidskandidaterne siger
Gå tilbage Del
7. nov. 2021 kl. 21:06

Forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense: Her er, hvad spidskandidaterne siger

Anders Høgh

Hvis Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, skal der indføres nulemissionszone, der forbyder benzin- og dieselbiler, lyder det fra en ekspertgruppe. Men forslaget splitter byrådet. Se, hvad alle spidskandidater siger til forslaget i artiklen.

Skal dele af Odenses bymidte være lukket land for blandt andet benzin- og dieselbiler?

Det er et af de helt store transport- og klimaspørgsmål, som et kommende byråd i Odense skal tage stilling til. 

Politikerne i det nuværende byråd vedtog i 2020, at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030, og i september 2021 præsenterede et stort flertal "Klimahandleplan 2022", hvor syv indsatsområder for at blive klimaneutral, blev kortlagt. 

Ét af områderne handler om den bæredygtige mobilitet - altså hvordan odenseanerne transporterer sig rundt i byen. Og det er her forslaget om at lukke dele af det centrale Odense for benzin- og dieselbiler, der udleder CO2, kommer ind i billedet.  

I alt skal Odense Kommune reducere CO2-udslippet med cirka 490.000 ton CO2 frem mod 2030. 

I 2019 stod transportområdet for 43,5 procent af CO2-udledningen i Odense, og i 2030 forventes det, at transportområdet vil udgøre 66,52 procent af CO2-udledningen. 

En klima-ekspertgruppe afleverede tidligere på året ti konkrete anbefalinger til Odense, som skal tages i brug, hvis byen skal være klimaneutral senest i 2030. Ifølge deres beregninger skal Odense Kommune reducere CO2-udledningen fra trafikken med minimum 150.000 ton i 2030. 

Grafik Odense Kommune
Fremskrivning og fordeling af CO2-udledningen i Odense fra rammeaftalen ”Klimaneutral 2030".

Det kræver, at den fossile vejtrafik i Odense reduceres med 57 procent. Det svarer til, at fossile køretøjer i 2030 skal køre cirka 2,5 millioner kilometer færre i Odense om dagen. Og for at opnå det anbefaler ekspertgruppen at indføre en såkaldt nulemissionszone, som det kaldes, når et området bliver afspærret for biler, der kører på fossilt brændstof.

Men vil politikerne i det kommende byråd indføre nulemissionszoner? Det splitter allerede det nuværende byråd, og vil helt sikkert også gøre det efter kommunalvalget.

Fortalerne mener, at det er nødvendigt at indføre, hvis Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030, mens modstanderne siger, at det giver en social slagside og sætter en stopper for den økonomiske vækst. 

Herunder kan du se, hvad spidskandidaten for alle opstillede partier og lister siger til spørgsmålet om nulemissionszoner i Odense.

Flemløse Biogasanlæg er stiftet og ejet af Jørgen Stougaard og to andre lokale landmænd, Christian Stenskrog fra Grambogård og Kurt Poulsen fra Toftegård.

De tre gårdejere investerer omkring 22 millioner kroner i udvidelsen. Desuden har de aftalt med Assens Kommune, at de også skal bidrage økonomisk til en udvidelse af de kommunale veje i området.

Ifølge naboerne Karin Jensen og Henrik Tegtmeier er hele sagen om biogasanlægget blevet lemfældigt behandlet af Assens Kommune. De oplever, at kommunen har givet ekstra god behandling til landmændene, der vil bygge og udvide.

- Hvordan kan Flemløse Biogas for eksempel lave en politisk aftale om, at Assens Kommune afholder en del af udgifterne til udvidelsen af vejen, spørger Henrik Tegtmeier.

- Der er lavet en studehandel, mener Karin Jensen.

Flemløse Biogas

Opførelsen af Flemløse Biogas Aps blev påbegyndt 2019. Anlægget har været i drift siden august 2020. 


På anlægget omdannes husdyrgødning, forskellige landbrugsafgrøder og organiske restprodukter fra industrien til biogas under bakterielle processer. Den producerede biogas opgraderes på anlægget til naturgas og sendes ud på naturgasnettet, hvor den erstatter brugen af fossile brændstoffer.


Biogasanlægget ønsker at udvide den nuværende kapacitet på 36.200 tons/år til 90.000 tons/år. Det vil kræve opførelsen af to nye reaktortanke og en ny eftergasningstank. 


Efter udvidelsen vil mængden af biomasser øges. Dette vil medføre et øget antal transporter til og fra anlægget.

Den påstand bliver afvist af både landmand Jørgen Stougaard og udvalgsformand Dan Gørtz.

Det fyger med rygter om, at bygherrerne har fået ekstra god behandling af Assens Kommune i den her sag. Kan du helt afkræfte det?

- Jeg kan på ingen måde bekræfte, at det skulle være tilfældet, siger Dan Gørtz.

Et flertal i Assens Byråd ventes at godkende udvidelsen af biogasanlægget. Men i landsbyen Flemløse er borgerne splittet i det store klima-dilemma. Nogle er imod, andre er for.

- Helt personligt så hader jeg snart den her sag, for landsbyen bliver delt i to lejre. Men det er under al kritik, at det her bliver trukket ned over os, siger Karin Jensen.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

5. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie

Politikere vil stramme reglerne for fyrværkeri - sådan vil de gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Nytåret 2024/2025 førte nye regler med sig. Affyringsperioden var blevet forkortet, hvilket betød, at man kun måtte fyre fyrværkeri af fra 31. december til 1. januar.

Alligevel valgte mange fortsat at fyre af uden for perioden, og ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der sågar flere fyrværkeriulykker dette nytår i forhold til året forinden.

En af ulykkerne endte med, at en 24-årig mand fra Odense mistede livet.

Flere folketingsmedlemmer er nu åbne over for, at man igen skal kigge på, om fyrværkerilovgivningen skal skærpes yderligere.

- Jeg synes, det er relevant at kigge på, om der er behov for yderligere stramninger, fortæller folketingspolitiker for Venstre Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Han mener dog ikke, at man skal gøre fyrværkeri ulovligt.

Den store bødeblok skal frem

Venstre-politikeren fortæller, at han ikke mener, det vil løse problemet, hvis man vælger at gøre køb og salg af fyrværkeri ulovligt.

- Gør vi det ulovligt, skaber vi blot et marked for ulovligt fyrværkeri, fortæller han.

Helt konkret foreslår Lars Christian Lilleholt, at man skal kigge på, om man skal hæve bødesatsen for at fyre at uden for affyringsperioden endnu en gang.

I 2024 blev bødesatsen sat op til 2.500 kroner.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener også, at man skal genevaluere den nuværende lovgivning på området.

- Vi kommer til at kigge på, om der er mere brug for regulering på området, fortæller Bjørn Brandenborg til TV 2 Fyn.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her