8. mar. 2022 kl. 12:09
Ole Holbech

En række virksomheder på Vestfyn har doneret nødhjælp til Ukraine. Tirsdag morgen kørte en fyldt lastbil mod grænseområdet.


Tirsdag morgen blev de sidste paller med nødhjælp fyldt i lastbilen og klokken 7.30 kørte den fra Assens og mod Ukraine.

Forud er gået flere dage, hvor lokale virksomheder har arbejdet sammen, så en lang række donationer, der skal hjælpe ukrainerne, kan gøre gavn i det krigshærgede østeuropæiske land.

- Vi har ikke fået andet end "ja'er" ekstremt hurtigt. Det var uden tøven og med det samme, fortæller Kristine Lawaetz Lyngbo, der er direktør i Udvikling Assens. 

Læs også: Fynsk reaktion på trussel om gasmangel:
  • Vi skal væk fra Putins fossile gas
Gå tilbage Del
7. mar. 2022 kl. 22:45
Fyn

Fynsk reaktion på trussel om gasmangel:
  • Vi skal væk fra Putins fossile gas

Ken Petersen

Hos Petersminde Teglværk ved Stenstrup kan man lige nu glæde sig over, at man er i fuld sving med et skifte fra naturgas til biogas.


Det kan meget vel være, at blodet løb fra hovedet på nogen rundt omkring i det ganske land, da statsminister Mette Frederiksen (S) søndag sagde, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas "så hurtigt som overhovedet muligt".

Sådan var det dog ikke for direktøren for en af Europas største producenter af mursten. Henrik Dietrichsen kan nemlig nu notere sig, at rettidig omhu også har en heldig side.

For i efteråret tog teglværket Petersminde i Stenstrup sammen med fynske Nature Energy fat på at omstille fra naturgas til fossilfri biogas.

Det var ikke, fordi direktøren havde set i glaskuglen, at der ville ske en russisk invasion af Ukraine, som ville få Danmark og resten af Europa til vende ryggen til den russiske naturgas.

Egernsund Wienerberger, som ejer blandt andet teglværket Petersminde Teglværk på Assensvej i Stenstrup, havde set, at det ville være rettidig omhu at gå i gang med omstillingen for at gøre noget ved klimatruslen.

- Vi kunne se, det var en afgørende parameter, at vi kunne gå ud med klimavenlige mursten, hvor vi reducerede CO2'en kraftigt, forklarer Henrik Dietrichsen, administrerende direktør for Egernsund Wienerbergers aktiviteter i Norden og de baltiske lande. 

I dag brændes teglen på Petersminde Teglværk med 65 procent biogas - resten er naturgas.

Ken Petersen
Henrik Dietrichsen, administrerende direktør for Egernsund Wienerberger og dermed Petersminde Teglværk i Stenstrup.

15-dobling af gaspriserne

Med de seneste ugers udvikling i Ukraine er der sket en 15-dobling af gaspriserne - og dertil altså en risiko for helt lukkede gashaner.

Således er skiftet til biogas pludselig også blevet et spørgsmål om forsyningssikkerhed.

- Det eneste rigtige er, at hoppe over og gå væk fra fossilt gas og endnu mere væk fra Putins fossile gas, siger Henrik Dietrichsen.

Han forklarer, at biogassen hentes via det eksisterende gasnet.

- Det vil sige, at det er relativt nemt at få adgang til biogassen, og det kræver ikke den store investering.

- Men det er væsentligt dyrere end almindelig gas, forklarer Henrik Dietrichsen.

Egernsund Wienerbergers mål er at nå en fuldstændig CO2-fri produktion i 2050.

Ken Petersen
Henrik Dietrichsen: - Det er relativt nemt, at få adgang til biogassen. Og det kræver ikke den store investering.

Seks fynske virksomheder på liste

Petersminde Teglværk er en af seks fynske virksomheder, som risikerer at få lukket for gassen. I alt står 50 virksomheder på listen, som Energistyrelsen har udarbejdet. Lukkes der for den russiske gas, skal den tilbageværende gas nemlig prioriteres til private husstande.

Ifølge prisanalytiker hos Dansk Energi Kristian Rune Poulsen er der dog stadig et stykke vej til, at gassen slipper op.

- Min vurdering er, at vi ikke står lige overfor at komme til at mangle gas nu, men den gas vi til gengæld bruger er ekstremt dyr, siger Kristian Rune Poulsen og tilføjer:

- Problemerne med gasmangel kan for alvor komme til næste vinter.

Løsningen findes

Bag biogassen til teglværket i Stenstrup står Odense-selskabet Nature Energy, der med 35 milliarder kroner vil skabe mellem 10 og 15 nye grønne anlæg frem mod 2035. 

Og her håber man da også, at flere virksomheder vil koble sig på den CO2-neutrale løsning, siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy:

- Det kræver, at der bliver bygget rigtig mange biogasanlæg, og det betyder, at i Tyskland og i Frankrig og i resten af Europa skal man tage den model, vi har brugt i Danmark, til at skifte den sorte gas ud med grøn gas.

- Og vi er parate til at bygge de anlæg og lave det lokale samarbejde, der skal til, for at gøre det, siger Ole Hvelplund.

Ifølge Ole Hvelplund vil det, hvis de økonomiske rammer er i orden, tage mellem 10 og 15 år før, at al produktion baseret på gas kan være gået over til biogas.

Ken Petersen
Ole Hvelplund, administrerende direktør i Nature Energy.

Hvad er biogas?

Biogas er en energirig gas, der består af en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogassen dannes, når naturligt forekommende tarmbakterier i iltfri miljøer fordøjer organisk materiale.


Biogas udgør en stigende andel af det danske gasforbrug og produceres, når husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri og husholdninger tilføres biogasanlæg, der består af en række tanke, der ikke kan komme ilt ind i.


Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning, mens den øvrige del især kommer fra restprodukter fra fødevareindustrien, herunder slagteriaffald, og andre kilder som husholdningsaffald. Endvidere bruges restprodukter fra landbruget, herunder halm.


Kilde: Landbrug & Fødevarer

Virksomhederne har doneret alt fra hygiejneprodukter til vand, varmt tøj og meget mere. Det er også en vestfynsk virksomhed, der har stillet lastbil og chauffør til rådighed. 

Udvikling Assens har stået for koordinationen af indsamlingen, men det var produktionsvirksomheden Kiilto, der blandet andet producerer håndsprit, som fik idéen til at sende en lastbil med donationer til krigen i Ukraine. 

Sammen for Ukraine

Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.

Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne.

Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.

Vi kan gøre mere

Bo Eriksen, som er administrerende direktør i Kiilto, fik mange henvendelser fra private, der ville høre, om virksomheden ville donere sprit og sæbe. 

- Vi kan gøre mere end det. Vi har som virksomhed virkelig mulighed for at hjælpe, fordi vi producerer en del af de produkter, der mangler. Så tog det ene det andet, siger Bo Eriksen.

- Vi er stolte over at kunne hjælpe og føler, at det er helt naturligt at hjælpe de her stakkels mennesker.

Læs også: Fynboer vil hjælpe Ukraine: 29-årige Ida vil i Hjemmeværnet
Gå tilbage Del
7. mar. 2022 kl. 20:41

Fynboer vil hjælpe Ukraine: 29-årige Ida vil i Hjemmeværnet

Fotograf: Redigering:

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til Hjemmeværnets fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen i Ukraine brød ud.


Ida Lehm Madsen har altid haft lyst til at blive en del af Forsvaret.

Da hun oplevede Ruslands invasion af Ukraine, var den 29-årige fynbo ikke længere i tvivl. 

Hun vil være hjemmeværnskvinde. 

- Nu har jeg haft lyst til det så længe, så nu kan jeg ikke vente længere, siger Ida Lehm Madsen fra Fraugde.

Den 29-årige fynbo er netop nyuddannet marinebiolog. Men da krigen udbrød i februar, sendte hun med det samme en ansøgning til Hjemmeværnet afsted.

- Jeg er ret inspireret af ukrainerne og deres civile forsvar. Det er prisværdigt at se, og jeg synes, at Danmark skal have samme engagement i tilfælde af. at vi skulle blive udsat for en invasion, siger Ida Lehm Madsen. 

Ida Lehm Madsen tog også på egen hånd til Polen for at levere nødhjælp til ukrainske flygtninge. Her så hun krigen i det østeuropæiske naboland på helt tæt hold. 

- Jeg har mange bekendte i Ukraine, og jeg kunne mærke, at jeg personligt er meget involveret i den krise, der foregår lige nu, uddyber hun. 

Camouflage-grøn hitter

Krigen i Ukraine har øget interessen for at være en del af Hjemmeværnet. 

Siden der kom krig i Europa har Hjemmeværnet oplevet stigende antal ansøgere. 

Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til det fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen brød ud. 

“For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar”

— Ida Lehm Madsen, marinebiolog og ansøger til Hjemmeværnet

Behovet for at hjælpe eller gøre en forskel er en af forklaringerne, mener den fynske hjemmeværnschef: 

- Nogen vælger at samle tøj ind, nogen vælger at tage busser ned til grænsen og andre tager flygtninge ind i sit hjem, fortæller Ulrik Arensbach, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Fyn.

- Her er der nogen der vælger at sige, at jeg stiller op for Danmark. Man føler måske, at der er meget uro med situationen i Ukraine lige nu, siger han.

Naturligt at hjælpe

Siden barnsben har det været naturligt for Ida Lehm Madsen at hjælpe andre mennesker. 

Hun er vokset op med sin far, som er politibetjent, og hendes mor som sygeplejerske.

- Det er ikke et valg, jeg tager. Jeg føler mig faktisk til en vis grad forpligtet til det, siger hun og fortsætter:

Hvad er Hjemmeværnet?

Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret. 

Det betsår af 13.000 aktive frivillige samt knap 31.000 i reservestyrken. 

Der findes tre former for hjemmeværnet: Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

Hjemmeværnet kan bidrage med hjælp til eftersøgning af forsvundne personer, hjælp til oversvømmelser eller til støtte af Forsvaret på eksempelvis internationale missioner. 

Hvis man gerne vil være frivillig i Hjemmeværnet, så skal man først erklæres egnet. Det sker gennem en ansøgningsproces. 

Kilde: Hjemmeværnet - vistillerop.dk

- For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar. Det falder mig som en naturlig ting at skulle være ved frontlinjen, hvis der skulle ske noget med Danmark.

Søndag var hun til samtale hos den lokale underafdeling for at blive vurderet, om hun er egnet til at blive en del af Hjemmeværnet.

Hun håber på at kunne blive en del af hærhjemmeværnet og dermed en del af den aktive kampstyrke, fortæller hun.

- Jeg tror, at det er vigtigt, man føler sig klar til det. Man kan ikke vælge det til, hvis det først sker (krig, red.), så man skal ligesom have valgt det til inden. Og det er det, som jeg gør nu. 

Peter Falck er vognmand, og det er ham, der har sørget for, at en af hans lastbiler og ansatte tirsdag morgen satte kurs mod den grænsen mellem Polen og Ukraine.

Han er også glad for at kunne bidrage til den ulykkelige situation.

- Det betyder meget. Det er mennesker, der er kommet uforskyldt ud i nogle ting, de ikke selv kan gøre ved, siger vognmanden.

Selvom det ikke er den slags ture, hans firma plejer at køre, så forventer Peter Falck ikke, at der bliver de helt store udfordringer - udover det sidste stykke inden grænsen.

 - Vi har fået en kontaktperson på et lager, hvor vi skal læsse af. Så må vi tage den lidt derfra, som det kommer. 

Disse virksomheder er involveret:

  • Kiilto

  • Vognmand Peter Falck

  • Montana

  • Superbrugten Haarby

  • Stark Assens

  • Tempur

  • Bryggeriet Vestfyn

Udvikling Assens har stået for koordinationen.

I dag kl. 9:20
Tophistorie
Anton Kranf

Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.

Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.

Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.

TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.

Læs også: Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Gå tilbage Del
15. jan. 2025 kl. 9:17
Fyn

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

Alex Syrik

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Amira Smajic i retten - dag 2

Følg opdateringerne herunder

For 1 time siden
Tophistorie
Fyn
TV 2
LYT
Del
Link
kopieret!

Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.


Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.


Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.


Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".


Erkendte tre forhold

Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".

Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.

Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.

Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.

Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.

Begrunder dom

De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.

Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.

Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.

Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.

De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.

Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.

Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.

Michal Cizek Charly Triballeau/AFP/Ritzau Scanpix

Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.

En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:

- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.

Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.

For 3 timer siden
Morten Albek

Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.


Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.



  • Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.


Flere projekter risikerer at ryge

Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.

- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.

Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.

Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.

- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:

- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.

Lille håb i mørket

Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.

Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.

Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.

Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.

- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.

Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.

TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:

- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.

- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.

Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.

Det skriver politiet på X.

- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.

Nummeret til politiet er 114.

For 4 timer siden
Anton Kranf

Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.


Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.


Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.


Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.

Tiltalepunkterne mod Amira Smajic

  1. Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.

  2. Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.

  3. Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.

  4. Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.

  5. Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.

  6. Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.

  7. Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.

  8. Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.

  9. Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.

  10. Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.

Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.

Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.

Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.

Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.

Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.

Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.

Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.

Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.

For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.

Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.

Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.

Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.

Kim Bech

En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.

- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.

Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.

Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.

Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.

Anton Kranf

Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.

Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.

- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.

Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.

Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.

Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.

Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.

I dag kl. 8:40
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.


Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.


Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.


Kylling for 700.000 kroner

Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.

- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.

Turbokyllinger

Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.

Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.

Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.

Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.

Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.

I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her