Lokale gik sammen for at hjælpe - nu er lastbil fyldt med nødhjælp på vej til Ukraine
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række virksomheder på Vestfyn har doneret nødhjælp til Ukraine. Tirsdag morgen kørte en fyldt lastbil mod grænseområdet.
Tirsdag morgen blev de sidste paller med nødhjælp fyldt i lastbilen og klokken 7.30 kørte den fra Assens og mod Ukraine.
Forud er gået flere dage, hvor lokale virksomheder har arbejdet sammen, så en lang række donationer, der skal hjælpe ukrainerne, kan gøre gavn i det krigshærgede østeuropæiske land.
- Vi har ikke fået andet end "ja'er" ekstremt hurtigt. Det var uden tøven og med det samme, fortæller Kristine Lawaetz Lyngbo, der er direktør i Udvikling Assens.
Fynsk reaktion på trussel om gasmangel:
- Vi skal væk fra Putins fossile gas
Hos Petersminde Teglværk ved Stenstrup kan man lige nu glæde sig over, at man er i fuld sving med et skifte fra naturgas til biogas.
Det kan meget vel være, at blodet løb fra hovedet på nogen rundt omkring i det ganske land, da statsminister Mette Frederiksen (S) søndag sagde, at Danmark skal være uafhængig af russisk gas "så hurtigt som overhovedet muligt".
Sådan var det dog ikke for direktøren for en af Europas største producenter af mursten. Henrik Dietrichsen kan nemlig nu notere sig, at rettidig omhu også har en heldig side.
For i efteråret tog teglværket Petersminde i Stenstrup sammen med fynske Nature Energy fat på at omstille fra naturgas til fossilfri biogas.
Det var ikke, fordi direktøren havde set i glaskuglen, at der ville ske en russisk invasion af Ukraine, som ville få Danmark og resten af Europa til vende ryggen til den russiske naturgas.
Egernsund Wienerberger, som ejer blandt andet teglværket Petersminde Teglværk på Assensvej i Stenstrup, havde set, at det ville være rettidig omhu at gå i gang med omstillingen for at gøre noget ved klimatruslen.
- Vi kunne se, det var en afgørende parameter, at vi kunne gå ud med klimavenlige mursten, hvor vi reducerede CO2'en kraftigt, forklarer Henrik Dietrichsen, administrerende direktør for Egernsund Wienerbergers aktiviteter i Norden og de baltiske lande.
I dag brændes teglen på Petersminde Teglværk med 65 procent biogas - resten er naturgas.
15-dobling af gaspriserne
Med de seneste ugers udvikling i Ukraine er der sket en 15-dobling af gaspriserne - og dertil altså en risiko for helt lukkede gashaner.
Således er skiftet til biogas pludselig også blevet et spørgsmål om forsyningssikkerhed.
- Det eneste rigtige er, at hoppe over og gå væk fra fossilt gas og endnu mere væk fra Putins fossile gas, siger Henrik Dietrichsen.
Han forklarer, at biogassen hentes via det eksisterende gasnet.
- Det vil sige, at det er relativt nemt at få adgang til biogassen, og det kræver ikke den store investering.
- Men det er væsentligt dyrere end almindelig gas, forklarer Henrik Dietrichsen.
Egernsund Wienerbergers mål er at nå en fuldstændig CO2-fri produktion i 2050.
Seks fynske virksomheder på liste
Petersminde Teglværk er en af seks fynske virksomheder, som risikerer at få lukket for gassen. I alt står 50 virksomheder på listen, som Energistyrelsen har udarbejdet. Lukkes der for den russiske gas, skal den tilbageværende gas nemlig prioriteres til private husstande.
Ifølge prisanalytiker hos Dansk Energi Kristian Rune Poulsen er der dog stadig et stykke vej til, at gassen slipper op.
- Min vurdering er, at vi ikke står lige overfor at komme til at mangle gas nu, men den gas vi til gengæld bruger er ekstremt dyr, siger Kristian Rune Poulsen og tilføjer:
- Problemerne med gasmangel kan for alvor komme til næste vinter.
Løsningen findes
Bag biogassen til teglværket i Stenstrup står Odense-selskabet Nature Energy, der med 35 milliarder kroner vil skabe mellem 10 og 15 nye grønne anlæg frem mod 2035.
Og her håber man da også, at flere virksomheder vil koble sig på den CO2-neutrale løsning, siger Ole Hvelplund, der er administrerende direktør i Nature Energy:
- Det kræver, at der bliver bygget rigtig mange biogasanlæg, og det betyder, at i Tyskland og i Frankrig og i resten af Europa skal man tage den model, vi har brugt i Danmark, til at skifte den sorte gas ud med grøn gas.
- Og vi er parate til at bygge de anlæg og lave det lokale samarbejde, der skal til, for at gøre det, siger Ole Hvelplund.
Ifølge Ole Hvelplund vil det, hvis de økonomiske rammer er i orden, tage mellem 10 og 15 år før, at al produktion baseret på gas kan være gået over til biogas.
Hvad er biogas?
Biogas er en energirig gas, der består af en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogassen dannes, når naturligt forekommende tarmbakterier i iltfri miljøer fordøjer organisk materiale.
Biogas udgør en stigende andel af det danske gasforbrug og produceres, når husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri og husholdninger tilføres biogasanlæg, der består af en række tanke, der ikke kan komme ilt ind i.
Størstedelen af den biomasse, der anvendes i de danske biogasanlæg, er husdyrgødning, mens den øvrige del især kommer fra restprodukter fra fødevareindustrien, herunder slagteriaffald, og andre kilder som husholdningsaffald. Endvidere bruges restprodukter fra landbruget, herunder halm.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
Virksomhederne har doneret alt fra hygiejneprodukter til vand, varmt tøj og meget mere. Det er også en vestfynsk virksomhed, der har stillet lastbil og chauffør til rådighed.
Udvikling Assens har stået for koordinationen af indsamlingen, men det var produktionsvirksomheden Kiilto, der blandet andet producerer håndsprit, som fik idéen til at sende en lastbil med donationer til krigen i Ukraine.
Sammen for Ukraine
Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.
Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne.
Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Vi kan gøre mere
Bo Eriksen, som er administrerende direktør i Kiilto, fik mange henvendelser fra private, der ville høre, om virksomheden ville donere sprit og sæbe.
- Vi kan gøre mere end det. Vi har som virksomhed virkelig mulighed for at hjælpe, fordi vi producerer en del af de produkter, der mangler. Så tog det ene det andet, siger Bo Eriksen.
- Vi er stolte over at kunne hjælpe og føler, at det er helt naturligt at hjælpe de her stakkels mennesker.
Fynboer vil hjælpe Ukraine: 29-årige Ida vil i Hjemmeværnet
Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til Hjemmeværnets fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen i Ukraine brød ud.
Ida Lehm Madsen har altid haft lyst til at blive en del af Forsvaret.
Da hun oplevede Ruslands invasion af Ukraine, var den 29-årige fynbo ikke længere i tvivl.
Hun vil være hjemmeværnskvinde.
- Nu har jeg haft lyst til det så længe, så nu kan jeg ikke vente længere, siger Ida Lehm Madsen fra Fraugde.
Den 29-årige fynbo er netop nyuddannet marinebiolog. Men da krigen udbrød i februar, sendte hun med det samme en ansøgning til Hjemmeværnet afsted.
- Jeg er ret inspireret af ukrainerne og deres civile forsvar. Det er prisværdigt at se, og jeg synes, at Danmark skal have samme engagement i tilfælde af. at vi skulle blive udsat for en invasion, siger Ida Lehm Madsen.
Ida Lehm Madsen tog også på egen hånd til Polen for at levere nødhjælp til ukrainske flygtninge. Her så hun krigen i det østeuropæiske naboland på helt tæt hold.
- Jeg har mange bekendte i Ukraine, og jeg kunne mærke, at jeg personligt er meget involveret i den krise, der foregår lige nu, uddyber hun.
Camouflage-grøn hitter
Krigen i Ukraine har øget interessen for at være en del af Hjemmeværnet.
Siden der kom krig i Europa har Hjemmeværnet oplevet stigende antal ansøgere.
Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Fyn fortæller, at søgningen til det fynske distrikt er op til seks gange højere, end den plejer at være, siden krigen brød ud.
“For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar”
Behovet for at hjælpe eller gøre en forskel er en af forklaringerne, mener den fynske hjemmeværnschef:
- Nogen vælger at samle tøj ind, nogen vælger at tage busser ned til grænsen og andre tager flygtninge ind i sit hjem, fortæller Ulrik Arensbach, der er chef for Hjemmeværnsdistrikt Fyn.
- Her er der nogen der vælger at sige, at jeg stiller op for Danmark. Man føler måske, at der er meget uro med situationen i Ukraine lige nu, siger han.
Naturligt at hjælpe
Siden barnsben har det været naturligt for Ida Lehm Madsen at hjælpe andre mennesker.
Hun er vokset op med sin far, som er politibetjent, og hendes mor som sygeplejerske.
- Det er ikke et valg, jeg tager. Jeg føler mig faktisk til en vis grad forpligtet til det, siger hun og fortsætter:
Hvad er Hjemmeværnet?
Hjemmeværnet er et frivilligt beredskab, der løser opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret.
Det betsår af 13.000 aktive frivillige samt knap 31.000 i reservestyrken.
Der findes tre former for hjemmeværnet: Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.
Hjemmeværnet kan bidrage med hjælp til eftersøgning af forsvundne personer, hjælp til oversvømmelser eller til støtte af Forsvaret på eksempelvis internationale missioner.
Hvis man gerne vil være frivillig i Hjemmeværnet, så skal man først erklæres egnet. Det sker gennem en ansøgningsproces.
Kilde: Hjemmeværnet - vistillerop.dk
- For mig er det vigtigt at føle, at jeg giver et bidrag til det danske forsvar. Det falder mig som en naturlig ting at skulle være ved frontlinjen, hvis der skulle ske noget med Danmark.
Søndag var hun til samtale hos den lokale underafdeling for at blive vurderet, om hun er egnet til at blive en del af Hjemmeværnet.
Hun håber på at kunne blive en del af hærhjemmeværnet og dermed en del af den aktive kampstyrke, fortæller hun.
- Jeg tror, at det er vigtigt, man føler sig klar til det. Man kan ikke vælge det til, hvis det først sker (krig, red.), så man skal ligesom have valgt det til inden. Og det er det, som jeg gør nu.
Peter Falck er vognmand, og det er ham, der har sørget for, at en af hans lastbiler og ansatte tirsdag morgen satte kurs mod den grænsen mellem Polen og Ukraine.
Han er også glad for at kunne bidrage til den ulykkelige situation.
- Det betyder meget. Det er mennesker, der er kommet uforskyldt ud i nogle ting, de ikke selv kan gøre ved, siger vognmanden.
Selvom det ikke er den slags ture, hans firma plejer at køre, så forventer Peter Falck ikke, at der bliver de helt store udfordringer - udover det sidste stykke inden grænsen.
- Vi har fået en kontaktperson på et lager, hvor vi skal læsse af. Så må vi tage den lidt derfra, som det kommer.
Disse virksomheder er involveret:
- Kiilto
- Vognmand Peter Falck
- Montana
- Superbrugten Haarby
- Stark Assens
- Tempur
- Bryggeriet Vestfyn
Udvikling Assens har stået for koordinationen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her