Om igen i Assens: 600 borgere får ulovlig rengøringshjælp
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Assens Kommune skal de nu ændre afgørelse i 600 sager, for den tildelte ændring i rengøringshjælp viser sig ikke at være gyldig.
Lige nu er rengøringshjælp til ældre i Assens Kommune en temmelig varm kartoffel.
TV 2/Fyn har tidligere kunnet fortælle om 90-årige Birthe Rasmussen, 90-årige Esther Madsen og kræftsyge Tina Carlsson, der alle er blevet ramt af nye kvalitetsstandarder i kommunen, og derfor er gået fra rengøringshjælp hver tredje uge til hver femte uge.
Birthe må undvære gulvvask: Nu råber datteren op på Facebook
Byrådet i Assens Kommune vil finde fire millioner kroner ved at spare på ældrepleje. Det har fået Sussie Elkjær til at starte en Facebook-gruppe.
- Hjemmehjælpen kommer til at kigge ind tre gange om dagen, men de må jo ingenting.
“Vi vil da gerne selv så meget som vi kan, men der er begrænsninger efterhånden, som vi bliver ældre”
Sådan lyder Sussie Elkjærs udlægning af de 4.255.000 kroner, som Assens Kommune skal spare på ældreområdet.
Besparelserne har fået den pårørende til tasterne. I skrivende stund har næsten 500 personer meldt sig ind i hendes Facebook-gruppe "Assens Kommune - svigt af de ældre".
- Det er simpelthen ikke okay, konkluderer hun, og fortsætter.
- Derfor har jeg lavet Facebook-gruppen for at fortælle politikerne, at de er nødt til at gøre noget.
Her sparer kommunen
Byrådet har vedtaget besparelser for mere end fire millioner på ældreområdet. Det får blandt andet følgende konsekvenser fra første januar:
- Slut med gulvvask - istedet kan borgere få tørret spild op fem gange i ugen.
- Tøj vask halvt så ofte - hveranden uge i stedet for hver uge
- Færre toiletbesøg - fra seks til otte til fem til syv
- Mindre rengøring - fra 17 gange om året til ti gange om året
Kilde: Assens Kommune og Fyens.dk
Besparelser tager gulvvask
Første januar får ældre i Assens Kommune blandt andet længere imellem toiletbesøg og regøring. Samtidigt har byrådet valgt at sløjfe gulvvask. I stedet kan borgere op til fem gange i ugen få tørret spild fra gulv og andre flader.
Det er blandt andet ovenstående som Sussie Elkjær håber, at hendes Facebook-gruppe kan lave om på.
- I (politikere, red.) er nødt til at høre på de ældre. Der er mange, der ikke kan råbe op, fortæller hun.
En af de ældre som bliver ramt af besparelserne er Sussie Elkjærs 90-årige mor Birthe Rasmussen, der bor i Vissenbjerg.
- Vi vil da gerne selv så meget som vi kan, men der er begrænsninger, efterhånden som vi bliver ældre, forklarer hun.
Overfor hende sidder naboen Minna Bang på 89 år. Hun ser heller ikke frem til årsskiftet og de besparelser, der følger med.
- Birthe, de (politikerne, red.) kan ikke slå os ud, understreger hun.
Særligt stoppet for gulvvask ligger pensionisten på sinde.
- Det synes jeg godt nok er stygt. Der er ingen af os, der kan få vasket gulv, forklarer hun.
Borgmester: Vi har brugt for mange penge
Spørger man borgmesteren i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V), så er det landsdækkende regler, der er i skyld i, at Sussie Elkjær har lavet en Facebook-gruppe.
Borgmesteren henviser til de udgiftslofter som Folketinget opstiller for landets kommuner. De stiller grænser for, hvor mange penge som landets kommuner må bruge.
- Vi har været oppe at bruge flere penge, end hvad vi som kommune må, siger borgmesteren.
“Ganske få penge kunne være med til, at det ikke blev helt så slemt indenfor social og sunhedsområdet”
Han fortsætter:
- Hvis vi bruger flere penge, så bliver vi ene side straffet af staten, forklarer han.
På grund af udgiftslofterne har politikerne været nødsaget til at lave besparelser på ældreområdet for fire millioner kroner, mener borgmesteren.
Uforstående s-politiker
Byrådspolitikeren Berit Schaldemose (S) forstår ikke, at forligspartierne (Venstre, Konservative, Radikale og SF) har fundet pengene på ældreområdet.
- Det er ikke fordi, at der er en masse penge i de andre udvalg - men der er i hvert fald flere end i social- og sundhedsudvalget, mener hun.
Berit Schaldemoses mor og mand bor på De Gamles Hjem i Glamsbjerg. Moren har slidgigt, KOL og dårlig hjerte. Og fra januar skal hun selv vaske gulvet.
- Ganske få penge kunne være med til, at det ikke blev helt så slemt indenfor social og sunhedsområdet, lyder det fra socialdemokraten.
Om det overhovedet er lovligt, stiller Ankestyrelsen nu spørgsmålstegn ved, og det samme gør Ældreminister Thyra Frank (LA), der i går svarede på spørgsmål i Folketingssalen om hendes holdning til forholdene i Assens.
Og for minimum 600 sager er afgørelserne om mindre rengøringshjælp ikke længere gældende.
Det påpeger velfærdsdirektøren i Assens Kommune, Henrik Juul Kjær, i en dagsorden for et ekstraordinært møde i Social og Sundhedsudvalget.
- Idet det ændrede serviceniveau blev vedtaget med virkning fra budget 2019 er det vurderingen, at afgørelser, som er truffet efter 19. september 2018 men med virkning før 1. januar 2019, ikke er gyldige. Der skal altså træffes nye afgørelser for de pågældende borgere, står der i dagsordenen
Håb for 90-årige Esther: Rengøring hver femte uge måske ulovlig
Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen, har indkaldt til ekstraordinært møde om kvalitetstandarderne for rengøring i Assens Kommune.
De ældre i Assens Kommune kan måske se frem til igen få gjort rent hver tredje uge.
Tidligt tirsdag morgen slog Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) et opslag op på sin Facebookside, hvor han skriver, at Ankestyrelsen har rejst tvivl om det juridiske grundlag for de nye kvalitetstandarder, der skal gælde fremover og som betyder rengøring hver femte uge og ikke hver tredje uge som tidligere.
Det har ført til, at borgmesteren har indkaldt kommunens Social- og Sundhedsudvalg til et ekstraordinært møde.
- Vi må få enderne til at nå sammen og sikre det juridiske grundlag er på plads. Vi må finde pengene her i 2019, "købe tiden" og bruge året på at få tingene på plads og usikkerheden manet til jorden, skriver borgmesteren i facebookopslaget.
For tidligt at glæde sig
90-årige Esther Madsen er en af de svækkede ældre i Assens Kommune, der er brug for rengøringshjælp, og som TV 2/Fyn tidligere har fortalt, nu kun får hjælpen hver femte uge.
Hos hende og hendes søn Erik Dragsbæk vækker opslaget positiv interesse, men de venter med at glæde sig.
- Det er en opblødning i forhold til hans tidligere standpunkter, og jeg håber, at han mener det, han skriver, men jeg har mine tvivl, siger Erik Dragsbæk.
S: Tidligere kvalitetsstandarder skal tilbage
På social- og sundhedsudvalgsmødet skal de undersøge forholdene omkring de nye kvalitetstandarder.
- Hvis der overhovedet kan blive nogen juridisk tvivl om det her, så er det klart, så er det noget, vi er nødt til at kigge på, siger Pia Offer Madsen, der er gruppeformand for Venstre i Assens Kommune.
- Det er et område, der egentlig ikke er en lovgivning omkring, og derfor prøver man sig frem. Hvis det viser sig, at det er den forkerte vej at gå, så er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi løser det, siger hun.
Kommer det til at løsningen er at købe de tidligere kvalitetstandarder tilbage, så er er Socialdemokratiet med på den mulighed.
- Under alle omstændigheder vil vi ikke spænde ben for, at de kvalitetsstandarder, som vi synes er fuldstændigt uanstændige, de bliver suspenderet, siger den socialdemokratiske gruppeformand Charlotte Vincent.
Samtidig vil hun undersøge, hvordan de tidligere kvalitetsstandarder kan købes permanent tilbage.
- Juraen er mindre vigtig, vi skal have rullet de kvalitetstandarder, vi havde i 2018, tilbage.
Ældreminister i spørgetid
Ældreminister Thyra Frank (LA) svarede onsdag på spørgsmål om standarderne for rengøring i Assens Kommune.
I folketingssalen blev hun af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Julie Skovsby og Astrid Krag spurgt ind til hendes holdning til, at Assens har besluttet, at de ældre kun skal have gjort rent hver femte uge.
Thyra Frank mener, at forholdene i Assens Kommune er urimelige. Hun mener samtidig, at kommunen både har budget og mulighed for at finde en løsning.
Hun peger derfor på, at det er Ankestyrelsens opgave at undersøge, om standarderne er ulovlige.
- Det her er en glidebane, og jeg kan lige forestille mig, hvad det er, der kan ske, hvis det her er lovligt. Så synes jeg faktisk ikke, at serviceloven lever op til det, jeg synes den burde, siger Thyra Frank.
Mulig ændring af loven
Finder Ankestyelsen, at det er lovligt for Assens Kommune, så vil Thyra Frank indkalde Folketingets partier og se på en mulig ændring af serviceloven.
Astrid Krag var ikke helt tilfreds med de svar, som ældreministeren gav.
- Jeg synes, det havde været godt, om ældreministeren i dag kunne sige meget klart, om det var lovligt overhovedet, siger Astrid Krag og fortsætter omkring Thyra Franks ansvarsplacering:
Hun pegede tilbage på kommunerne og sagde, at de kunne bare bruge pengene anderledes, og på den måde synes, jeg at jeg står meget skuffet tilbage i forhold til ministerens manglende handling.
Udvalgsformand Charlotte Kjær (S) er overrasket over, at afgørelserne ikke er juridisk gyldige.
- I udvalget har vi ikke haft en vurdering af, at det ikke har været juridisk korrekt. Vi har haft forståelse af, at de ting, der skulle spares, skulle træde i kraft hurtigst muligt for at have virkning hurtigst muligt, siger hun.
- Men samtidig er jeg rigtig glad for, at vi får kigget på det her serviceniveau til vores borgere, siger Charlotte Kjær.
Op til 1.400 sager skal gøres om
Og nu bliver det en smule kompliceret.
Den 19. september vedtog byrådet reduktioner i serviceniveau, som skulle gælde fra 1. januar 2019. Og efterfølgende blev revisiteringen - altså gennemgangen af de ældre, der har brug for rengøringshjælp fra kommunen - sat i gang.
Så selv om reglerne først skulle gælde fra 2019, trådte de for en gruppe ældres vedkommende i kraft fra midt i efteråret 2018.
Det er derfor de 600 borgere, der er blevet revisiteret fra slutningen af september og året ud, der kan se frem til en ny revisitering, da de i udgangspunktet først måtte revisiteres fra budget 2019 trådte i kraft den 1. januar 2019.
90-årige Esther får gjort rent hver femte uge
Som den eneste kommune på Fyn tilbyder Assens rengøring hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger mellem rengøring.
Den 5. februar fik Esther Madsen og sønnen Erik Dragbæk besked om "ændret serviceniveau" i forhold til pleje og rengøring.
“Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro”
Kort forinden havde byrådet i Assens Kommune besluttet at ændre på de såkaldte kvalitetsstandarder, der er kommunalpolitiske retningslinjer for den service, som kommunens borgere kan forvente.
Dermed skiller Assens Kommune sig nu ud blandt de fynske kommuner, da Esther Madsen nu bor i den eneste fynske kommune, hvor der kun bliver gjort rent hver femte uge. I de andre fynske kommuner går der som udgangspunkt to uger imellem, at støvsuger og støvklud bliver svunget.
Derudover får hun ikke længere gulvvask; en service som samtlige øvrige fynske kommuner tilbyder.
Kan du ikke se grafikken, så klik her.
- Jeg er fyldt 90 år. Jeg vil ikke ned og vaske gulv, forklarer hun, da TV 2/Fyn møder pensionisten i sit hjem i Haarby.
Sønnen giver hende ret.
- Du kan heller ikke (vaske gulv, red.). Du falder jo bare, siger han til sin mor. Selv bor Erik Dragbæk i Aarhus, mens hans søskende holder til i henholdsvis Sønderjylland og Nyborg.
Rengøring hos ældre i Assens Kommune
- Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre.
- Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod.
- I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder herunde ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje.
Kilde: Byrådet i Assens Kommune
Selom Esther Madsen først fik brevet 5. februar, så frygter hun og sønnen konsekvenserne af byrådets beslutning.
- Hvis man kigger rundt i krogene, så hænger der spindelvæv alle steder. Det kunne man godt have behov for at få hjælp til, pointerer hendes søn.
- Dem, der kommer og gør rent, er næsten færdige inden de får begyndt, fortæller Esther Madsen.
Utilfreds ældreråd
Det er ikke kun de ældre og deres pårørende, der er utilfredse med det nye serviceniveau. Det gælder også det lokale ældreråd.
- Man kan ikke byde nogen, at de kun få gjort rent hver femte uge. Jeg kender ikke nogen, som kun gør rent hver femte uge, lyder det fra Anne Marie Gejel, der er formand for Ældrerådet i Assens Kommune.
- Det er ældre sagesløse borgere, det går udover. Det virker ikke logisk for mig, siger formanden.
Anne Marie Gejel mener, at byrådet bør finde pengene på et andet område. Også selvom besparelserne blev vedtaget i efteråret 2018, da man vedtog en ny budgetaftale for 2019 til 2022.
Hos pensionisten Inge Broby Andersen i nabokommunen Faaborg-Midtfyn er det svært at forstå, hvordan Esther Madsen skal klare sig med rengøring hver femte uge og ingen gulvvask.
- Der må blive temmelig snavset i løbet af fem uger, konstarer hun.
Inge Broby Andersen får rengøring hver anden uge. Det samme er udgangspunktet i alle fynske kommuner. Det viser en gennemgang, som TV 2/Fyn har lavet.
Borgmester: Vi lider under kommunal udligning
Ifølge Søren Steen Andersen (V), der er borgmester i Assens Kommune, skyldes Esther Madsens farvel til gulvvask og reduceret rengøring udligningen mellem landets kommuner.
Kommunal udligning
Den kommunale udligningsordning har til formål at udligne forskellene mellem kommunernes finansieringsmuligheder og udgiftsbehov.
Regnestykket fordeler penge mellem "fattige" og "rige" kommuner. Nogle kommuner får altså penge, mens andre mister indtægter.
Kilde: Kend din kommune
- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.
Ifølge Esther Madsen skal løsningen ikke findes ved at fjerne hendes gulvvask og spare rengøring.
- Sig til borgmesteren, at han ikke skal spise stegt ål på Helnæs Kro, mener hun.
Søren Steen Andersen mener dog, at ansvaret skal findes på Christiansborg.
- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.
Esther Madsen og andre berørte borgere i Assens Kommune kan klage over afgørelsen frem til 27. februar. Hun og sønnen regner med at klage.
Borgmester Søren Steen Andersen (V) har ikke yderligere kommentarer til, at 600 sager skal gøres om.
- Det store i det her er, at det går rigtig til og at økonomien på plads, siger han.
Rengøring hver femte uge: Tina er syg og har brug for et rent hjem
Tina Carlsson er terminal kræftpatient, og hun får hjælp til rengøring af kommunen. Men en ny beslutning i Assens Byråd betyder mindre rengøring i hendes hjem.
“Jeg forstår simpelthen ikke, at den borgmester kan sove godt om natten”
De seneste halvandet år har 54-årige Tina Carlsson vidst, at hun er terminal kræftpatient. Hun har kræft i bækken, nyrer og lunger og har både venekateter og stomi.
For at gøre den sidste tid af sit liv bedst mulig, vil Tina Carlsson holde sine omgivelser rene, så hun ikke risikerer en indlæggelse på grund af bakterier i sit kateter, forklarer hun.
Nu har hun som mange andre i Assens Kommune fået at vide, at hun fremover vil modtage mindre rengøring.
- Der blev jeg godt nok lige lidt mundlam. Det må jeg indrømme. Jeg er svækket i forvejen. Det er en daglig kamp, det her. Det, synes jeg ikke, de kan byde os, siger Tina Carlsson.
Som den eneste kommune i Danmark vil der i Assens nu gå fem uger mellem besøg fra det kommunale rengøringsteam. I alle andre kommuner er det som udgangspunkt hver, hver anden eller hver tredje uge, at der bliver støvsuget. Derudover tilbyder kommunen ikke længere gulvvask.
- Det kan ikke være rigtigt. Jeg forstår simpelthen ikke, at den borgmester kan sove godt om natten. Dem, der tager, beslutningerne, jeg må indrømme, at jeg ønsker, at deres røv må klø og deres arme være for korte, siger Tina Carlsson.
Derfor får Tina Carlsson mindre rengøring
- Et flertal af byrådsmedlemmer i kommunen vedtog 30. januar at ændre kommunens kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp til ældre.
- Flertallet bestod af Venstre, Konservative, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. De resterende partier stemt imod.
- I efteråret 2018 besluttede byrådet, at man på grund af en presset økonomi ville spare på en række områder - herunder ældrepleje. Dette resulterede sidst i januar i nye kvalitetsstandarder i henhold til servicelovens paragraf 138. Den beskriver, at byrådet skal lave standarder for personlig pleje.
Kilde: Byrådet i Assens Kommune
Ældre Sagen: - Det er uhørt
Hos Ældre Sagen har de ikke hørt om lignende forhold andre steder.
- Det er uhørt, det Assens er igang med nu. Vi har hørt om rengøring hver tredje uge, men hver femte uge er næsten som, at man de facto afskaffer rengøring, siger Per Tostenæs, der er Seniorkonsulent i Ældre Sagen.
De efterspørger mere individuelt tilpasset pleje og oftere rengøring.
- Det er uværdigt og utrygt, at man skal leve i sit eget snavs. Vi har et velfærdsamfund i Danmark, og det er ikke, hvad vi kan tilbyde ældre, siger Per Tostenæs.
Borgmester: Vi lider under kommunal udligning
Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) fortalte til TV 2/Fyn torsdag, at reduceret rengøring skyldes udligningen mellem landets kommuner.
- Vi skal spare på rengøring og en hel masse andet, der berører vores borgere personligt. Det er også psykiatri, handicap, veje og så videre. Det skal vi, fordi vi er blevet snydt af udligningsordninger, der ikke er gået vores vej. Dem lider provinskommuner som Assens under, forklarer Venstre-borgmesteren.
Søren Steen Andersen mener, at ansvaret skal findes på Christiansborg.
- Min pligt er at holde hus med økonomien i hverdagen, mens vi venter på store tiltag til at gøre noget godt for landkommuner, forklarer han.
Den sidste tid skal ikke bruges på rengøring
Tina Carlsson flyttede fra Odense til Assens Kommune i 2016 for at være tættere på sin ene datter og sine tre børnebørn. Dengang fik hun gjort rent i sit hjem i Vissenbjerg hver tredje uge og ikke hver femte som nu.
Hun får dagligt besøg af hjemmesygeplejersker, der passer hendes medicin, og Tina Carlsson fortæller, at selvom de er gode til at tage overtrækssko på, så bliver gulvet beskidt.
- Når det bliver grelt, så sætter jeg mig på en stol, og så må jeg tage lidt ad gangen. Jeg kan simpelthen ikke vaske gulv. Jeg kan lige tage en fugtig klud, men jeg er ødelagt et par dage efter.
Kunne din datter ikke bare hjælpe dig?
- Det vil jeg slet ikke byde dem. Det skal være sådan, at når de kommer, så skal det være hyggeligt og rart, for der er ikke nogen, der ved, om jeg er her i morgen eller til næste år. Så skal de da ikke komme for at gøre rent, siger Tina Carlsson.
Kan du ikke se kortet, så klik her
På udvalgsmødet mandag skal medlemmerne tage stilling til, om der udover de 600 sager også skal omgøres yderligere cirka 800 sager. Det afhænger af, om udvalget ønsker at imødegå usikkerhed omkring vedtagelsestidspunkt.
Der blev nemlig i juni og august 2018 besluttet at reducere serviceniveauet i Assens Kommune året ud og fra 2019, men selve kvalitetstandarderne, der indebærer rengøring hver femte uge og ikke hver tredje, er først stemt igennem i Byrådet den 30. januar 2019.
På den måde opstår der usikkerhed omkring de sager, der er blevet revisteret fra sommeren 2018 og frem til Byrådets vedtagelse af kvalitetstandarder i januar 2019, og hvis den usikkerhed imødekommes, vil i alt omkring 1.400 sager i Assens Kommune skulle gøres om.
Social og Sundhedsuvalget mødes på mandag klokken 17.00.
Drabschefens år uden drab - første gang i et årti uden mord på Fyn
kopieret!
Ikke én journal i Fyns Politi har i 2024 fået gerningskoden "73111", som er koden for en drabssag. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi det ikke er sket i de ti år, som TV 2 Fyn har bedt om en optælling for.
Forklaringerne er mange, men samtidig er det i mange sager tilfældigheder der afgør, om- og hvornår et drab sker.
Derfor er det heller ikke nemt at sige, hvorfor 2024 lige blev året på Fyn uden drabssager i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi.
- Jeg kan bekræfte vi ikke har haft nogle drab på Fyn i år, og det kan der være mange forklaringer på, siger Claus Andkjær Rosenberg, som er vicepolitiinspektør for reaktiv efterforskning i efterforskningscentret ved Fyns Politi.
I daglig tale "drabschefen".
33 drab på ti år
Året 2016 blev en højdespringer med ni drab på Fyn. En otteårig pige blev dræbt af sin far i Odense, en tysk kvinde blev dræbt af en sten, som blev kastet fra en motorvejsbro, og et dobbeltdrab fandt sted i Snøde på Langeland.
Men otte år senere ser det helt anderledes ud, og drabschefen har ikke efterforsket en eneste sag fra i år, som udsprang af et drab.
- Drab kan ske mange steder i samfundet. Det er ikke kun indenfor rocker- og bandemiljøet, men kan udspringe af mange ting. Derfor er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor vi ikke har været ramt i år.
Det betyder ikke, at de efterforskere, som normalt tager sig af drabssager, har kunne smække benene op og trille tommelfingre i det forgangne år, forklarer Claus Andkjær Rosenberg.
- Ud over efterforskningen af drabssager, arbejder vi med en stor forebyggende indsats. Vi arbejder blandt andet med exit-programmer fra rocker- og bandemiljøet, vold i nære relationer og risikovurderinger af specifikke områder. Så vi prøver at arbejde målrettet på at forebygge de grove forbrydelser.
Fra 2014 til 2024 har der i alt været 33 drabssager på Fyn, og det har svinget med mellem ét og ni drab om året. Det, at der ikke er begået et drab i 2024 er dog ikke et udtryk for, at året har været stille eller mindre voldeligt.
- På området har vi haft et år, som ligner de øvrige år. Vi har ikke haft egentlige drab, men vi har haft ganske alvorlige sager, der kunne have ført til drab. Altså rigtig grov vold, hvor det måske er tilfældigheder at det ikke er blevet til et drab. Det kan også være drabsforsøg, siger han.
Den ultimative forbrydelse
Det er ikke nødvendigvis vanekriminelle som gør sig skyldige i drab. Derfor er alle drabssager også forskellige, og politiet udelukker aldrig at der er sket et drab, når et dødt menneske er fundet under mistænkelige omstændigheder.
- De steder i samfundet, hvor folk er mere voldsparate, kan der selvfølgelig ske drab. Men vi ser drab i alle samfundslag. Både i bandemiljøer, i familietragedier, men også hvor det ikke har været med forsæt - altså, hvor det er vold som er endt med at blive til drab, uddyber Claus Andkjær Rosenberg.
Drab kaldes den ultimative forbrydelse, og ifølge drabschefen er det ikke en type sager, som ses særligt ofte i Fyns Politi.
- Men vi har næsten altid en drabsefterforskning i gang, så det er ekstraordinært, at der ikke har været nogen i år, understreger han.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
kopieret!
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
kopieret!
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
kopieret!
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Læs hele statsministerens nytårstale
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt nytårstale onsdag aften.
I sin tale blev hverken Fyn eller kendte fynboer nævnt. Til gengæld handlede talen i høj grad om udenrigspolitik og truslen fra Rusland.
Læs hele nytårstalen
God aften.
Hvordan starter man en nytårstale i en så urolig verden? Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet. I år er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år. Og når Europa er presset, er Danmark det også.
Det kan være svært at se med det blotte øje. For det meste går jo godt herhjemme. Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd. Med sundhedsreformen kommer der flere læger i de dele af Danmark, hvor der er mest brug for lægerne. Og med den grønne trepart har vi lovet hinanden og især vores børn og børnebørn, at vi ikke længere vil tillade, at der svines så meget i vores fjorde. Og at landbruget skal fylde mindre på den jord, der også i fremtiden skal kunne brødføde os. Vi bevæger os fremad. Og er måske nærmest lykkelige, som TV2 synger. Og dog. For alle problemer er jo ikke løst endnu.
Inflationen er heldigvis igen lav. Og med de seneste overenskomster, skattelettelser og lønløftet vil mange danskere få flere penge mellem hænderne. Men har du tænkt over, hvad der er sket i supermarkedet? En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud. Pakkerne med leverpostej og ost er blevet mindre. Uden at prisen er fulgt med ned. Og et halvt kilo oksekød. Ja, det vejer nu 400 gram. Det kan være svært at få pengene til at slå til. Især for nogle af jer pensionister. Derfor er jeg glad for, at folkepensionen nu stiger. For den enlige folkepensionist med op til 7.000 kroner i år. Og hvis du også modtager ældrecheck, kan du få en samlet stigning på næsten 13.000 kroner.
Ja, vi bevæger os fremad i Danmark. Men det er i en meget mere turbulent – og farlig – verden. En verden, hvor Europa risikerer at sakke bagud. Man siger lidt populært, at USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer. Det må vi ændre. Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både offentlige og private. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og selvfølgelig i klima. Behovet er så stort, at vi bliver nødt til at se på hele værktøjskassen. Statsstøtte er tilbage og er nødvendigt. Vi må gentænke den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark. Vi har ikke gennemført reformer, overholdt budgetterne og besluttet, at pensionsalderen løbende skal stige – nogle vil mene lige vel rigeligt - for stiltiende at se til, mens andre kontinenter løber med fremtidens vækst og velstand. Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen. Udviklingen skal være socialt retfærdig. Også selvom trusselsniveauet er højt. Og vi må spørge os selv: Vil vi vinde eller tabe arbejdspladser? Vil vi udvikle vores egne industrier og teknologier eller være afhængige af andres? Og ultimativt: Vil vi stå op for den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv?
Moskva. Pyongyang. Og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. Mod os. Vi ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine. Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede var muligt. Først og fremmest mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og droner fra Iran. Her på europæisk jord. Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør. Det står klart. Krigen har aldrig kun handlet om Ukraine. Putin har ikke ofret hundredtusindvis af russiske liv alene for at tage den østlige del af Ukraine. Og Nordkorea og Iran har ikke kastet sig ind i krigen blot for at se Rusland tage en bid af nabolandet. Verden er forandret. Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Det gør vi heldigvis her i Danmark. Tænk, at vi er en af de befolkninger i verden, der er mest stålsatte i vores støtte til Ukraines frihedskamp. Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op. Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin og dermed Rusland ønsker ikke fred. Putin ønsker et Europa på russiske præmisser.
Europa er historien om et kontinent, der før har lagt krigen bag sig og skabt verdens bedste lande at være menneske i. Men vores historie er også blodig. Det sværeste for os mennesker er nok at forstå vores egen tid. Alting virker lettere, når vi ser tilbage på fortiden og måske sågar, når vi kigger ind i fremtiden. Det er ikke for meget sagt, når jeg nu siger, at vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi. Det har historien lært os. Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand. Jeg glæder mig over, at vi i Nordatlanten igennem de seneste år har styrket vores samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Danmark. Og ikke mindst, at både EU og NATO er stærkere nu, end da krigen startede. Men Europa skal kunne endnu mere selv. Her er jeg helt enig med de seneste mange amerikanske præsidenter. Også præsident Trump. Derfor opruster vi. For at undgå krig. For at sikre fred og frihed. Vi udvider værnepligten. Vi afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Vi er nødt til at forberede os på scenarier, vi ikke havde forestillet os for bare få år siden. Beskadigelse af kabler og kritisk infrastruktur. Cyberangreb og sabotage. Truslerne har mange former. Men uanset hvad der møder os, skal vi have viljen til at forsvare os. Viljen til at vinde. De kommende år vil byde på svære beslutninger og nogle hårde prioriteringer. Det kan ikke være anderledes.
Når jeg starter min nytårstale med at ridse alle disse udfordringer op. Så er det ikke for at mane et skræmmebillede frem. Tværtimod. Vi skal være realistiske. Men aldrig modløse. Vi har før stået over for store udfordringer. Og vi har løst dem og overvundet dem. Det gør vi også denne gang. Når verden syner dyster. Og bekymringerne står i kø. Så er der brug for netop alt det, der gør Danmark til noget særligt. Vores danske værdier. Vi har garanteret hver vores udgave. Men mange af os er jo formet af det samme. Så hvad er fællesmængden? Der er selvfølgelig vores tillid. De fleste af os stoler på hinanden. På medierne og på myndighederne. Der er stadig gadedøre, der står ulåste, og et ord er et ord. Der er vores foreningsliv. Danmarks stærkeste fællesskab. Det er nok ikke helt løgn, hvad man siger: At når to danskere mødes, så drikker vi en øl. Og når tre danskere mødes, stifter vi en forening. Vi mødes på kryds og tværs af generationer og baggrund. Dyrker sport. Nørkler med alverdens projekter. Bryder ensomhedens kæder og får venskaber for livet. Samarbejde og det flade hierarki er også noget særligt dansk. Vi er gode til at arbejde sammen. Det gør ofte tingene lettere og samfundet rigere. Fællesskaber kan også være bøvlede. For eksempel, når partier på tværs af midten pludselig sidder i regering sammen. Men i en så urolig verden er det måske slet ikke så dumt, at vi også kan finde ud af at arbejde sammen på Christiansborg?
Vores tørre og underspillede humor må også være en særlig dansk værdi. Tænk på de gange, hvor vi kan grine af os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. Hvor vi ikke er selvhøjtidelige, men kan trække på skuldrene af hverdagens konflikter og naboens irriterende vaner. Sidste år mistede vi to af dem, der fik os alle til at grine: Ulf Pilgaard, som bragte samfundssatiren til et forrygende niveau. Og Erik Clausen, der udfordrede os med gøglerens flab. Mange husker ham nok især fra Midt om Natten. En af sangene fra filmen er blevet sunget flittigt til mange konfirmationer gennem årene. Jeg tror, I kender den. ”Hvis nogen siger det hele går ad helvede til, så tro dem ikke. Det har altid været sådan, og det bli'r det nok ved med. Tror du ikke?”. Sangen om Susan Himmelblå vækker genklang den dag i dag. Jeg ved, at vi kan håndtere også morgendagens udfordringer. Men det vil kræve meget af os. Men holder vi fast i vores værdier. Så er det fundament stærkt. Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Vi er ikke sådan nogen, der læner os tilbage og venter. Vi er mere vant til at gøre noget ved tingene og handle. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Og finder løsningen, ingen har tænkt på før. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Køber anparter og søger fonde. Så købmanden fortsat kan holde åbent. Handlekraft gør os stærke. Som Mads Pedersen sagde det, da han vandt VM i landevejscykling for nogle år siden: ”På en rute som i går har det åbenbart båret frugt at træne i lortevejr.” Og han har ret. Solen skinner ikke hele tiden. Hverken på himlen eller i vores liv. Derfor har vi brug for et stærkt velfærdssamfund. Med fri og lige adgang.
Velfærden har været udfordret i de senere år. Først corona. Så krig og inflation. Vi har meget at rette op på. Og vi er i gang. Sygeplejerskerne vender tilbage, og ventetiderne falder flere steder. Jer, der drømmer om at blive forældre, har fået ret til mere hjælp. De mindste børn har fået flere voksne omkring sig i vuggestuen og børnehaven. Vi vil skabe en helt ny ungdomsuddannelse. Og vores ældre medborgere kan se frem til mere tid og mere nærvær i ældreplejen. I det nye år vil vi fortsætte med at styrke velfærden. Og gøre mere for nogle af jer, der har det sværest. Alle børn har ret til en god barndom. Jeg vil gerne igen slå et slag for, at børnene bruger mindre tid foran skærmen. Og mere tid på at lege og være sammen med vennerne eller os voksne. Ventetiderne i psykiatrien skal ned. Mere værdighed for de mest udsatte i vores samfund. Og du, der er sygemeldt fra jobbet. Du skal behandles med ordentlighed og respekt. Derfor vil vi ændre beskæftigelsessystemet og nedlægge jobcentrene. Vi vil sætte hårdere og mere konsekvent ind over for personfarlig kriminalitet. Grov vold. Umotiverede overfald. Det gør vi for ofrenes skyld – og for samfundets sammenhængskraft. Og hvis du bliver dømt for alvorlig kriminalitet. For eksempel rocker-, bande- eller narkokriminalitet, skal du selvfølgelig ikke have de samme rettigheder som andre. Derfor mener vi, at førtidspensionen skal tages fra dig. Det handler om ret og pligt.
Vi er i en ny tid. Jeg tror desværre, at de kommende år vil byde på flere trusler mod vores land og levevis. Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde. Socialt retfærdigt og med vores værdier i behold. Så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.
Godt nytår.
Stort hegn og masser af træer væltet på Fyn
kopieret!
Et hegn til en byggeplads i Odense-bydelen Tarup er væltet i stormvejret nytårsdag.
Det viser billeder fra Local Eyes.
I samme bydel blev der i formiddags fundet en vildfaren trampolin midt på vejen i et villakvarter.
Fyns Politi melder om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Trampolin landede midt på villavej under kraftig blæst
På hjørnet af Rugvang og Havrevænget i Odense-bydelen Tarup ligger der en trampolin på hovedet midt på vejen.
Den er tydeligvis blæst ud af en villahave, hvor den ikke været godt nok spændt fast.
Der er varslet vindstød af stormstyrke på Fyn nytårsdag. I den forbindelse har myndighederne opfordret til, at man sikrer løse genstande, så der ikke sker ulykker.
Ingen personer er kommet til skade på villavejen. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Middelfart, Oure og Ringe.
Vinden kulminerer over Fyn frem mod klokken 16.
Ifølge TV 2 Vejret er der officielt storm over Danmark. I Odense er der nytårsdag registreret vindstød af stormstyrke.
Chokerede vidner: Politiet ransager adresser efter dødsulykke
kopieret!
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense.
Nytårsdag har Fyns Politi brugt på at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt - blandt andet ved at sikre ting ved gerningsstedet.
- Vi har selvfølgelig kigget på gerningsstedet for at se, hvad der kan være årsag til ulykken. Vi har talt med vidner i løbet af dagen. På den baggrund skal vi prøve at finde ud af, hvad der er foregået. Nogle af vidnerne er naturligvis meget chokerede, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Var fyrværkeriet lovligt?
Fyns Politi har i forbindelse med efterforskningen ransaget nogle adresser på nogle de vidner, der var til stede ved ulykken.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
- Der er nogle af de mennesker, der har været der, som har haft fyrværkeri. Der har vi været på nogle adresser og kigge på, hvad det er for noget fyrværkeri, der har været årsag til ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Det er dog for tidligt at sige, at ulykken er sket på grund af ulovligt fyrværkeri. Der kan gå uger, inden efterforskningen kan konkludere årsagen bag ulykken.
- Det kan være lovligt. Det kan være ulovligt. Det kan være hjemmelavet. Det prøver vi at belyse så godt som muligt, siger Kenneth Taanquist.
Yderligere en tilskadekommen ung mand
Ud over den dræbte 24-årige mand fra Odense kom en anden ung mand også til skade i ulykken.
- En anden ung mand har nogle lettere skader efter ulykken, siger Kenneth Taanquist.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej klokken 00.06.
Væltet træ generer togtrafikken på Fyn
kopieret!
Opdatering klokken 16.30
Banedanmark har fået fjernet træet, og DSB begynder at køre som normalt igen. Der kan dog stadig forekomme ændringer og aflysninger det næste stykke tid.
Flere tog mellem Fyn og Jylland er blevet aflyst eller forsinkede. Det sker, fordi et træ hænger i en køreledning ved Lillebælt. Det oplyser DSB.
Det betyder, at DSB kun har et spor til rådighed mellem Middelfart og Kolding samt Fredericia.
Banedanmark er på vej for at fjerne træet og udbedre skaderne, oplyser DSB, der håber på at kunne køre normalt igen omkring klokken 18.
DSB arbejder på at skaffe togbusser til at køre mellem Ejby og Middelfart. Busserne kører mellem togstationerne.
Fyns Politi oplyser onsdag eftermiddag, at der er meldinger om væltede træer flere steder på Fyn. Det gælder blandt andet i Gammel Stenderup, Oure og Ringe.
Kan hverken læse eller skrive: - Trine er Ikeas humørbombe
kopieret!
Trine Møller Svensson kan ikke læse og skrive, så derfor holder hun styr på sine opgaver med et smart system. En løst opgave giver et stempel. Ti stempler giver et klistermærke.
- Hvis jeg ikke havde det system, så kunne min hverdag ikke hænge sammen.
Trine Møller Svensson er 39 år og har de seneste 13 år arbejdet i Ikea i Odense. Her sørger hun for, at der er bonruller ved kassen, bæreposer til kunderne og at butikken står knivskarpt.
Før diagnosernes tid
- Min søster har ikke som sådan en diagnose. Det brugte man ikke så meget dengang. Vi ved bare, at hendes mentale alder er stagneret ved omkring otte år, fortæller hendes storesøster Karina Møller Svensson.
Trine Møller Svensson fortæller om en skoletid, hvor det var svært at følge med i undervisningen. Hun havde taleproblemer og var anderledes end de andre. Hun kom derfor i en handicapbørnehave.
- Jeg mener, det er udviklingshæmmet, vi siger, jeg er, fniser Trine Møller Svensson.
Et rigtigt arbejde
Efter at have lavet mad på et beskyttet værksted og boet i et bofællesskab i Langeskov tog Trine Møller Svensson en beslutning. Hun ville have et rigtigt arbejde. Det begyndte som en prøveperiode i Ikea og gled senere over i en fastansættelse.
- Jeg kan godt lide at være social med mine kollegaer og tjene mine egne penge, siger trine, mens hun skubber en Ikea-vogn med returvarer foran sig.
- Når jeg er ude blandt normale mennesker, så føler jeg ikke, at jeg har en sygdom.
Kulminationen kom til Ikeas årsfest 2023.
- Her blev jeg kåret til årets humørbombe, fordi jeg er sådan en glad og frisk pige, smiler Trine Møller Svensson genert.
Nu er der registreret vindstød af stormstyrke på Fyn
kopieret!
I Odense er der nu registreret vindstød af stormstyrke. Det skriver TV 2 Vejret.
Her er der målt vindstød på 25,7 meter i sekundet.
Vinden kulminerer over Syddanmark frem mod klokken 16.
Lige nu er regnen ret intens flere steder på Fyn. Det giver risiko for akvaplaning og farlige situationer på vejene.
Politiet arbejder fortsat på McDonald's efter mulig påsat brand
kopieret!
Politiet er onsdag formiddag fortsat til stede på McDonald's på Risingvej i Odense.
Nytårsnat blev der muligvis påsat en brand i restauranten. Det er politiet stadig ved at undersøge.
Området er spærret af, fordi politiets teknikere fortsat arbejder på stedet. Derfor må fastfoodsultne odenseanere også gå forgæves, hvis de havde håbet på at få burgere og pomfritter.
Ingen personer kom til skade i branden, som heller ikke forvoldte store skader på bygningen.
Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, oplyste politiet nytårsnat, men politiet har gjort flere fund.
TV 2 Fyn har onsdag formiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra både politiet og McDonald’s på Risingvej.
Sådan gik nytårsnat på Fyn
kopieret!
En mulig brandpåsættelse og en dødsulykke. Nytårsnatten på Fyn kan lyde voldsom.
Men generelt har natten været rolig i forhold til kørsler, fortæller områdeleder ved Beredskab Fyn Kristian Hofman.
- Det har været en forholdsvis rolig nat, når vi ser bredt på det. Der sker altid lidt mere i Odense end i de andre kommuner. Men generelt har det været en forholdsvis rolig nytårsaften.
Beredskab Fyn har kørt ud til 15 hændelser i løbet af natten.
Reddet af vejret
Det drejer sig om to bygningsbrande, som primært var røgudvikling, fire mindre brande i skraldespande og containere og to mindre naturbrande i en busk og et træ.
Derudover har de været ude ved tre automatiske brandalarmer.
- Vi har nok været reddet lidt af vejret og vandet, så det ikke har været så antændeligt. Men det har nok også gjort, at mange har trukket sig ind lidt tidligt og sparet lidt på krudtet på grund af det dårlige vejr.
Så meget regn er der faldet nytårsnat på Fyn
kopieret!
Det har været en særdeles våd og blæsende nytårsaften og nytårsnat på Fyn, og regnen og blæsten fortsætter nytårsdag.
Som det ser ud nytårsmorgen, er det dog syd- og sønderjyderne, som har fået klart mest regn - med 36 millimeter i Askov. På Fyn er der indtil videre faldet 11 millimeter i både Odense og Svendborg, skriver TV 2 Vejret.
Det blæser lige nu kraftigt over den sydlige del af landet. Selv om den er kraftigst i Sønderjylland, ventes vinden at tiltage på Fyn i de kommende timer. Der er udsendt varsel for vindstød af stormstyrke på Vestfyn, Sydfyn, Langeland og Ærø.
Der er meldinger om kraftig blæst på Svendborgsundbroen og Storebæltsbroen.
Der er også meget mere regn på vej.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her