Raser over hærværk mod kirke:
- Forfærdeligt! Min mormor ligger derinde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Borgerne i Vissenbjerg kalder hærværk mod byens kirke for “forfærdeligt” og “noget svineri”. Drengene burde have “Jordens største røvfuld”, lyder det.
En gruppe drenge begik omkring nytår hærværk mod Vissenbjerg Kirke. Drengene har blandt andet danset på alteret og affyret raketter på kirkens handicaptoilet. Det forarger blandt borgerne i Vissenbjerg.
- Det gør mig vred, for min mormor og onkel ligger derinde (på kirkegården, red.), så jeg har familie, der ligger derinde. Det er forfærdeligt, at der er nogle mennesker, der kan finde på det, specielt når det er et helligt sted, siger Rasmus Jakobsen fra Vissenbjerg.
Videooptagelser fra kirken er lagt på de sociale medie Snapchat.
- Én ting er, at man kan få sig selv til at gøre det. En anden ting er, at man begynder at skilte med det og synes, det er sejt.
- Det synes jeg slet ikke er okay, fastslår Rasmus Jakobsen.
Noget svineri
Også pensionist Egon Nielsen er rystet over, at sådan noget kan finde sted - især i en kirke.
- Det er noget svineri, at nogen kan finde på den slags, siger Egon Nielsen.
- Vi regner en kirke for noget specielt. Hærværk i det hele taget skulle ikke have lov til at foregå nogen steder, siger Egon Nielsen.
Hærværket er blevet meldt til politiet.
Tina Damm, der arbejder som social- og sundhedsassistent i Odense, mener, drengestregerne bør få konsekvenser for drengene.
- Jeg synes, de unger skulle have Jordens største røvfuld. De må helt klart have nogle problemer med respekt, siger Tina Damm.
Efter fyrværkeri og alterdans: Nu får det konsekvenser for de unge
“I og med at myndighederne har fat I dem, så er vi fortrøstningsfulde for, at der bliver taget hånd om dem, så de forhåbentlig kan komme ind på rette spor igen”
Nytårsaftensdag besøgte minimum tre drenge Vissenbjerg Kirke, hvor de dansede på kirkens alter og affyrede fyrværkeri på et handicaptoilet. Nu får nytårshændelsen konsekvenser.
Det oplyser Esben Krægpøth, der vicedirektør for velfærd ved Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune.
- Det er nogle unge mennesker, der opfører sig meget uhensigtsmæssigt, pointerer han og fortsætter:
- Vi er meget tæt på de unge mennesker. Vi har dialog med de unge mennesker og følger op på den dialog.
Nytårsdag blev resultatet af de unge menneskers besøg opdaget af menighedsrådsformanden, kirkens kirketjener og organisten, efter at en video af episoden havde floreret på det sociale medie Snapchat. Episoden blev herefter meldt til Fyns Politi.
SSP-samarbejde
- Politiet arbejder sammen med skoler og sociale myndigheder om at forebygge kriminalitet.
- Hovedfokus er på unge mennesker - særligt personer under 18 år.
- Foruden politi, skoler og sociale myndigheder kan idrætsorganisationer, lokalt erhvervsliv og andre aktører også biddrag til samarbejdet,
Kilder: Assens Kommune, Fyns Politi og Det Kriminal Præventive Råd
Fyns Politi bekræfter over for TV 2/Fyn, at sagen fra Vissenbjerg Kirke er havnet hos politiet. Ifølge Fyns Politi er der ikke sket nogen skader på hverken kirken eller dens genstande. Derfor er sagen overdraget til afdelingen for forebyggelse.
Forebyggelsesafdelingen arbejder tæt sammen med Assens Kommune igennem det såkaldte SSP-samarbejde.
Glæder sig over hjælp fra SSP
Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Sogn, mener, at det kun er myndighederne, der kan forhindre, at lignende epsioder udspiller sig i fremtiden.
- Vi er nødt til at have mydighederne indover for at få dem på rette spor.
Derfor glæder menighedsrådsformanden sig over, at SSP er blevet involveret i sagen.
- I og med at myndighederne har fat I dem (gruppen af unge, red.), så er vi fortrøstningsfulde for, at der bliver taget hånd om dem, så de forhåbentlig kan komme ind på rette spor igen, lyder det fra menighedsrådets formand.
Han tilføjer:
- Vi er fortrøstningsfulde for, at det holder op, indtil vi bliver overbevist om noget andet.
Kirken skal fortsat være åben
Selvom Hans Peder Christiansen nytårsdag blev forfærdet over det syn, der mødte ham i kirken og på dens handicaptoilet, afviser han at ændre kirkens åben-procedure. Den betyder, at kirken og dens toiletter er åbne alle dage mellem klokken 8.00 og 19.00.
- Indtil videre vil vi (menighedsrådet, red.) ikke gøre mere, men vi kan blive nødt til at sætte et kamera op, der viser, hvem der går ind og ud af kirken, forklarer menighedsrådsformanden.
Ifølge Hans Peder Christiansen er det afgørende, at episoden fra nytårsaftensdag ikke får nogen konsekvenser for adgangen til kirken.
- Vi vil strække os langt for, at kirken skal bruges til det, som også er dens formål udover de almindelige kirkelige handlinger, forklarer menighedsrådets formand.
Hos Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune vil man undgå, at lignende episoder finder sted igen.
- Det her er en sag, som vi skal arbejde med. Vi skal se, hvordan kan vi undgå det i fremtiden, lyder det fra Esben Krægpøth.
Han tilføjer:
- Det er vores opgave at guide de unge mennesker i, hvordan man opfører sig ordentligt.
TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at kontakte snapchatbrugeren, der har optaget videoen.
Derfor var kirken ulåst
Vissenbjerg Kirke er til hverdag uden opsyn åben frem til klokken 19 for byens borgere, der kan søge ind i det kirkelige rum og være alene med deres tanker.
Derfor var kirken ulåst, og drengene kunne gå uhindret ind i den mere end 800 år gamle kirke.
De fysiske skader efter hærværket er primært på kirkens handicaptoilet, der ligger uden for selve kirkerummet. Her er der affyret nytårsraketter inde på toilettet, hvilket har beskadiget rummet.
Menighedsrådsformanden siger til TV 2/Fyn, at det er enormt heldigt, at de drengene ikke er kommet til at ramme altertavlen, da de stod på alteret og jonglerede med lysene.
Raketter og dans på alteret: Unge begik groft hærværk mod kirke
Minimum tre drenge begik nytårsaftensdag hærværk mod Vissenbjerg Kirke.
Hærværket er dokumenteret i en video, som en af drengene selv har optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Drengene har blandt andet danset og jongleret med alterlysene på alteret foran altertavlen og hoppet på prædikestolen. Samme aften er der blevet affyret raketter på kirkens handicaptoilet.
“Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde”
Det var menighedsrådsformanden og kirkens kirketjener, der nytårsdag opdagede hærværket, som nu er blevet meldt til politiet.
- Jeg er ærgerlig over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget. Det er krænkende, at de kommer ind og spiller fandango på den måde. De tramper jo på de gamle ting, som vi prøver at passe på, siger Hans Peder Christiansen, der er menighedsrådsformand i Vissenbjerg Kirke.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Kirke ulåst
Vissenbjerg Kirke er til hverdag uden opsyn åben frem til klokken 19 for byens borgere, der kan søge ind i det kirkelige rum og være alene med deres tanker.
Derfor var kirken ulåst, og de unge drenge kunne gå uhindret ind i den mere end 800 år gamle kirke.
De fysiske skader efter hærværket er primært på kirkens handicaptoilet, der ligger uden for selve kirkerummet. Her er der affyret nytårsraketter inde på toilettet, hvilket har beskadiget rummet.
Menighedsrådsformanden siger til TV 2/Fyn, at det er enormt heldigt, at de unge drenge ikke er kommet til at ramme altertavlen, da de stod på alteret og jonglerede med lysene.
- Havde de ramt altertavlen, kunne der let være knækket et stykke af, hvilket nok havde resulteret i en regning på mere end 100.000 kroner, siger menighedsrådsformanden, der også kalder hærværket for beskæmmende og ærgerligt.
TV 2/Fyn har skrevet til snapchatbrugeren, som har optaget videoen, men vi har ikke fået et svar.
Ikke religiøst motiveret
Fyns Politi bekræfter at have modtaget en henvendelse om de unges indtrængen i Vissenbjerg Kirke.
Men da der ikke er registreret erstatningspligtige skader, har politiet valgt at overdrage sagen til forebyggelsesafdelingen hos politiet og til SSP-medarbejderne i Assens Kommune.
Selv om menighedsrådsformand Hans Peder Christiansen er stødt over handlingerne, er han ikke i tvivl om, at der ikke ligger nogen dybere mening bag hærværket.
- Nu er vi jo i den situation, at vi ved, hvem det er. Derfor kan vi sige, at jamen det er .. Det er jo drengestreger. Det er ikke religiøst motiveret hærværk, siger Hans Peder Christiansen.
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb for at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Han sov i baglokale i et år
Carlsens Barbershop har skabt et mandeunivers, hvor mænd får tilbudt alt fra hårklip til næsevoksbehandlinger med supplerende fadøl. Konceptet har haft så stor succes, at virksomheden er blevet hædret med en Børsen Gazelle.
Carlsens Barbershop har skabt et mandeunivers, hvor mænd får tilbudt alt fra hårklip til næsevoksbehandlinger med supplerende fadøl. Konceptet har haft så stor succes, at virksomheden er blevet hædret med en Børsen Gazelle.
Han sov i baglokale i et år
Carlsens Barbershop har skabt et mandeunivers, hvor mænd får tilbudt alt fra hårklip til næsevoksbehandlinger med supplerende fadøl. Konceptet har haft så stor succes, at virksomheden er blevet hædret med en Børsen Gazelle.
LYD
DEL
LYD
DEL
Kvinden i fotovognen: - Jeg har blitzet min egen søn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt.
Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil.
- Han ringede til mig og sagde: "Mor, er det dig, der holder der?" Og så kiggede jeg på billedet, og så må jeg indrømme, at jeg bandede lidt af ham. Så der var et pænt billede af min egen søn i min egen bil, siger Jensen.
Effekten er tydelig
Selvom der en gang imellem er familiemedlemmer i fælden, er Jensen ikke i tvivl om, at hun gør en forskel, når hun sætter kameraerne op hver morgen.
På en strækning ude i Tommerup fangede hun de første gange altid 100 bilister. Efter noget tid med gentagende opsætning kom det tal ned på 30. Det er et fald på 70 procent.
- Det virker altså. Selvfølgelig er der folk, der ikke kan lide os, men det er bare et instrument til at lære folk at opføre sig ordentlig i trafikken, fortæller Jensen, som på egen hånd har oplevet, hvor stor en effekt det har.
Hadet af bilister – elsket af beboere
Man oplever mange forskellige ting, når man sidder seks timer i en fotovogn hver dag. Jensen fortæller, at hun har oplevet folk sparke til målingsudstyret og sågar spytte hele bagruden til med chokolade. Men det er ikke kun had, hun møder på sin vej.
- Når man holder det samme sted en gang om ugen, lærer man folk at kende. Vi har været hjemme ved hinanden. Jeg har været med til en grillfest hjemme ved naboen, fortæller Jensen med et smil på læben.
Lidt over 60 bilister blev blitzet, da TV 2 Fyn var med i fotovognen, mens den holdt i Odense SØ – nogle få med en hastighed, som udløste et klip i kørekortet.
Jensen ønsker ikke at stille op med fornavn, men det er bekendt af TV 2 Fyn.
Hvad er ATK?
Automatisk trafikkontrol er hastighedskontrol foretaget fra en af politiets fotovogne eller Vejdirektoratets stærekasser (faste automatisk trafikkontrol standere). Ved brug af automatisk trafikkontrol standser vi ikke trafikanterne på stedet, men sender efterfølgende brev. Der er ikke tale om løbende overvågning af alle trafikanter – politiet tager kun et foto, når hastighedsgrænsen overskrides. (Kilde www.politi.dk)
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her