Slut med nyt legetøj til to-årige Anton: Besparelser i Assens rammer unge og ældre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Assens Kommune står over for millionbesparelser i år og de kommende år. Besparelserne kommer til at ramme både unge og ældre.
Der er massive besparelser på vej i Assens Kommune, og de rammer både Anton på knap to år og Carla på 91 år.
På grund af dårlig økonomi har kommunen indført en straksopbremsning i udgifterne allerede i det nuværende regnskabsår. Det betyder, at der inden den 1. januar skal spares 18 millioner kroner på børn og unge og 20 millioner kroner på ældre- og socialområdet.
I Assens skal der blandt andet spares på dagplejerne, og det giver frustrationer hos Camilla Lykke Sørensen, der er mor til Anton og formand for dagplejernes forældrebestyrelse.
“Man kan jo også mærke det ved, at hvis man mangler en barnevogn, så er der måske heller ikke til det”
- Det vil gå ud over sådan noget som legetøj, sand i sandkasserne, barnevogne og hjælpemidler generelt til dagplejerne. Altså de ting, som gør deres arbejde med vores børn lettere, slår Camilla Lykke Sørensen fast.
Besparelser på sandkasser og barnevogne
Besparelserne bekymrer også Antons dagplejer Berit Nannberg, der mener, at besparelserne på dagplejeområdet blandt andet kommer til at betyde, at det kan blive sværere at få en ny barnevogn eller få en efteruddannelse.
Psykisk syge risikerer at miste deres bosted
Flere besparelser i Assens Kommune kan betyde, at et bosted for psykisk syge må lukke. En lukning kan få store konsekvenser for de syge beboere.
På botilbuddet Bryggervangen i Glamsbjerg bor Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen. Hun er 19 år og lider af paranoid skitzofreni. Han er 52 og lider af svær angst og depression.
De har begge boet på Bryggevangen i to år, hvor der i alt bor seks personer med psykiske lidelser, men nu risikerer stedet at blive lukke, fordi Assens Kommune skal spare 30 millioner kroner.
- Jeg frygter en voldsom tilbagegang i forhold til medicinnedsættelse og psykotiske symptomer på min skizofreni. Men jeg tænker også på nytilkomne psykisk syge. Det ville være katastrofalt, hvis det lukkede, og der ikke var hjælp at hente her i fremtiden, siger Camilla Lagoni Kulavig.
Bostedet har hjulpet
Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen fortæller, at det har gavnet dem at bo på institutionen.
- Jeg har boet her to et halvt år nu, og jeg har stadig voldsomme angstperioder og depressive perioder, men jeg synes, det langsomt bliver bedre, siger Erik Hogrebe Hansen, der, før han flyttede ind, var indlagt to år i streg på en psykiatrisk afdeling for alvorlig angst, depression og selvmordstanker.
“Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke”
Det er de trygge rammer, støtten fra det velkendte personale og de faste rutiner, der gør det bedre for Erik Hogrebe Hansen. Det samme gælder Camilla Lagoni Kulavig.
- Det har givet mig rigtig meget selvstændighed. Jeg har lært mig selv at kende og fundet ud af, at jeg kan mange ting. Og så har jeg fået meget mere styrke og selvtillid, end før jeg flyttede ind, fortæller hun.
Kommunen ramt af besparelser
Assens Kommune lægger op til at lukke bostedet i deres forslag for budgettet 2019-2022. Kommunen er tvunget til at finde besparelser for 30 millioner kroner, og det kommer endda efter, at kommunen for et par måneder siden måtte finde yderligere 32 millioner i budgettet til besparelser.
Årsagen er, at det bliver dyrere for kommunen end forventet, når kommunen som en del af den nye udligningsmodel skal overtage en række betalinger for ydelser i sundhedsvæsenet, som regionen tidligere stod for.
Udover bostedet Bryggervangen, er der også lagt op til at lukke det lignende bosted Møller Eriksens Vej, hvor der bor 11 beboere. Hvis de lukker, skal beboerne til andre bosteder eller i egne lejligheder.
Konsekvenser ved lukning
Både Camilla Lagoni Kulavig og Erik Hogrebe Hansen frygter, hvad der skal ske, hvis deres bosted lukker.
- At man i kommunen gerne vil have os ud og bo i vores egne lejligheder er vældig fint, og det ville vi jo også rigtig gerne, hvis vi kunne, men når vi ikke kan, så er det noget rigtig skidt at begynde og snakke om det. Jeg får det rigtig skidt af det, og vi har andre beboere her, der har reageret voldsomt på nyheden om, at man muligvis vil lukke, fortæller Erik Hogrebe Hansen.
“Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder”
- Jeg kan ikke flytte i egen lejlighed nu, fordi det føles som et pres, og jeg er ikke stabil nok. Men jeg tænker godt, at jeg ville kunne på sigt. Bare ikke nu, siger Camilla Lagoni Kulavig.
Formand for Bedre Psykiatri i Assens og Faaborgmidtfyns Kommune, Jette Lisbjerg, mener, at en lukning kan få alvorlige konsekvenser for beboerne.
- Det kan være katastrofalt at få de sociale relationer til personalet brudt. Bliver de flyttet, bliver de ikke bare sat to-tre år tilbage i tiden, de kommer 50 procent yderligere tilbage, fordi de igen mister tiltroen til andre mennesker, og det tager ekstra lang tid at bygge tilliden op for hver gang, de bliver skuffede, siger hun.
Hun mener, at store bosteder vil få dem til at isolere sig på værelserne, og hvis de kommer i egne lejligheder, vil de ikke komme udenfor og møde andre mennesker, og de pårørende vil ende med at passe dem.
Men virker det ikke som det oplagte sted at spare, når det 'kun' rammer seks mennesker?
- Jo, det ville være det oplagte sted at spare for andre, som ikke ved, hvad det går ud på. Men det bliver dyrere i længden at spare et sted som det her væk. For sender man seks personer ud i egen lejlighed, så skal de godt nok ikke døgnopmandes, men de skal have massiv støtte i eget hjem. Det bliver dyrere i længden i indlæggelser og på mange områder, siger hun.
Vi har tænkt det igennem
Rie Nielsen (V), sidder i byrådets Social og Sundhedsudvalg, og hun mener, at kommunen er nødt til at spare på området.
- Vi står ved den opgave, vi har fået løst. Jeg vil sige, at da vi gik hjem torsdag aften og havde taget de her beslutninger, så havde man det rigtig dårligt. Så det er ikke noget, vi ikke har tænkt igennem. Vi har besøgt botilbuddene og talt med borgerne for nylig, siger hun.
“De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt”
Hun fortæller, at alle beboerne får en individuel vejledning, hvis bostedet skal lukkes ned.
Er den her besparelse ikke lidt ligesom at tisse i bukserne?
- Jo, det er det. Du kan sige, at små ændringer for de personer her, kan have store udsving, men jeg tror alligevel på, at vi ikke giver dem et helt andet tilbud. De kommer måske ikke sammen med de samme seks personer, men de får nok ikke et ringere tilbud på sigt, siger Rie Nielsen.
- Det kan vi mærke ved, at nogle af de ting, som vi skulle have sat i gang med uddannelse og sådan nogle ting, er blevet bremset, og det er jo ærgerligt, fortæller Berit Nannberg til TV 2/Fyn og fortsætter:
“Det skyldes i høj grad også nogle udefrakommende faktorer i forhold til, at man pludselig laver om på nogle beregningsmetoder i forhold til befolkningssammensætning”
- Man kan jo også mærke det ved, at hvis man mangler en barnevogn, så er der måske heller ikke til det, siger dagplejer Berit Nannberg.
Sparebudgetter de næste år
De økonomiske udsigter er ikke bedre i de kommende år.
Assens Kommune kan de kommende år se frem til årlige besparelser på omkring 60 millioner kroner. Det er blevet meget sværere at styre den kommunale økonomi, siger borgmesteren i Assens, Søren Steen Andersen (V).
- Det her, der er sket i år, er, at alle pilene vender den samme gale vej. Det skyldes i høj grad også nogle udefrakommende faktorer i forhold til, at man pludselig laver om på nogle beregningsmetoder i forhold til befolkningssammensætning, fortæller Søren Steen Andersen.
Højere sygehuspriser: Babyer og ældre koster fynske kommuner millioner
Fynske kommuner frygter stigningen af kommunernes betaling til sygehus- og lægebehandlinger af de ældste og yngste borgere. Det kan føre til flere besparelser på andre områder.
"Yderst uheldigt", "går ud over borgerne" og "udfordrende".
Sådan lyder det fra formænd i social- og sundhedsudvalgene i to fynske kommuner til jv.dk om de ændringer på sundhedsområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2018.
Fra i år er betalingen for en sygehusindlæggelse eller et lægebesøg, som kommunerne skal betale, afhængig af patientens alder. Prisen er nemlig faldet for børn og voksne, mens den er steget for de helt små børn og ældre i kommunerne.
“Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere”
Hele ideen bag ændringerne er, at der skal være færre af de borgere, som typisk har mange indlæggelser på sygehuset.
Men i stedet forudser flere kommuner, at det vil tvinge dem til at spare andre steder i budgettet og skabe ulighed.
Bekymringer i det fynske
I Svendborg Kommune troede man først, at ændringerne ville komme til at koste et par millioner kroner. Men efter nogle måneder med de nye regler ser det i stedet ud til at blive omkring 17 millioner kroner.
- Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere, siger formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen, Hanne Klit (S), til jv.dk.
Men Svendborg er ikke den eneste kommune på Fyn, som bekymrer sig over ændringerne i priserne.
Charlotte Kjær (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Assens Kommune, mener, at de nye regler kommer til at gå ud over borgerne i kommunen.
I Assens kan man risikere en merudgift på alt fra to millioner kroner til ti millioner kroner. Og når beløbet er så usikkert, som det er, så kan det være meget svært at budgettere med noget, skriver jv.dk.
- Vi har de penge, vi har. Det er svært at indrette os efter det, når vi ikke kender beløbet, og det er mange penge. Der er kun én måde at finde dem på i et i forvejen presset budget - at lave det samme for færre penge eller skære ned, siger Charlotte Kjær.
Otte ud af ti kommuner skal spare
Ud af ti fynske kommuner er der lagt op til sparebudgetter i otte kommuner. Kun Odense og Ærø kan lade sparekniven blive skuffen.
I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der spares op i mod 70 millioner kroner på næste års budget, og borgmester Hans Stavnsager (S) mener, at Christiansborg-politikerne bør gribe ind og ændre på fordelingen mellem de danske kommuner.
- Danmark er ikke ved at blive trukket skævt. Danmark er trukket skævt i øjeblikket, og det bliver værre og værre blandt andet på grund af vores flyttemønstre, hvor ældre samler sig forskellige steder i landet. Så folketinget er simpelthen nødt til at få lavet en udligning, der gør, at vi stadig kan have et velfærdssamfund, uanset hvor man bor i landet, slår Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager fast.
Det synspunkt bakker Søren Steen Andersen op.
Han opfordrer politikerne på Christiansborg til tre ting, når det kommende folketingsvalg er overstået.
- Et: Lad være med at lave ordninger, som kommunerne skal søge ind i, for det er svært at budgettere med. To: Lad være med "over night" at lave om på beregningsmetoder og socioøkonomiske udregningsformler for, hvor mange penge vi får eller ikke får. 3: Sæt jer ned efter folketingsvalget, og - uanset udfaldet af valget - lav en konsekvent udligningsreform mellem de danske kommuner, som gør op med de sidste 30 års skævvridning af vores land, hvor landdistrikterne har betalt for succesen i storbyerne.
Se hele indslaget her under:
