Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag beslutter byrådet i Assens sig for den endelige placering af det nye Kyst- og Lystfiskercenter. Men få dage før er byrådets medlemmer stadig uenige.
Assens Kommune går ind i kampen om at tiltrække lystfiskere og aktive turister med deres nye nationale Kyst- og Lystfiskercenter.
Beslutningen, om at det nationale Kyst- og Ltstfiskercenter skulle ligge på Fyn, blev taget af daværende fiskeriminister Eva Kjær Hansen i 2018. Dengang var det meningen, at centeret skulle ligge i Helnæs.
Men på grund af fredningsregler kunne det ikke lade sig gøre. Derfor flyttede det til Assens.
På onsdag skal byrådet beslutte, hvor det nye center så helt præcist skal ligge i Assens. Men få dage før beslutningen skal træffes, er der uenighed både i byen og blandt byrådets politikere.
Lystfiskercenter skal finde 66 millioner for at kunne realiseres
Assens Kommune har fået penge af staten til at bygge nyt center for kyst- og lystfiskerturisme. Byggeprojektet bliver dog langt dyrere, og de penge skal Assens Kommune selv finde.
Assens Kommune har fået bevilget 22 millioner kroner af staten til at bygge et nyt kyst- og lystfiskerturismecenter. Men hvis Assens Kommune skal have det maksimale udbytte ud af centeret, så mangler der stadigvæk 66 millioner kroner.
- Vi håber, der er nogle fonde, som vil lægge lidt ekstra midler i projektet, så vi kan få skræddersyet projektet her til noget mere. Det indbefatter en masse dialog med nogle interessenter, og det er vi i fuld gang med, siger Søren Steen Andersen (V), som er borgmester for Assens Kommune.
Projektet, som har fået 22 millioner kroner af finansloven, skal stå klar i 2023 - centeret bliver dog langt dyrere. Kommunen skal derfor selv på jagt efter penge hos fonde, hvis ikke de selv vil stå tilbage med en stor regning.
- Vi går helt klart efter det bedste og det rigtige. Det er jo bare svært at sige, hvor mange penge vi får fra de forskellige fonde. Det kommer jo også helt an på, hvem der vil lægge penge oveni de 22 millioner, vi i forvejen har, siger borgmesteren.
Center for kyst- og lystfiskerturisme
Der er afsat 32 millioner kroner fra finansloven over de kommende fire år til det nye nationale center for kyst- og lystfiskerturisme.
Ud af de 32 millioner kroner er 22 millioner specifikt afsat til at bygge centeret. De resterende ti millioner kroner går til markedsføring og en digital platform.
Centret skal placeres på Agernæs Havn i Assens Kommune.
Agernæs havn bliver formentlig lokationen
Det ligger fast, at det er Agernæs Havn, der er udpeget til at være lokationen. Det er dog slet ikke sikkert, at centeret overhovedet kan placeres der. Byrådet har nemlig slet ikke fastlagt størrelsen på centeret endnu.
Debatten har også tidligere gået på, at Assens Havn kunne være en mulig lokation for det kommende center. Det er bare ikke relevant at nævne nu, da Assens Havn ikke har indgået i undersøgseslområdet, mener Peter Nielsen, som er plan- og kulturchef i Assens Kommune.
Studietur i Jylland
Kommunen var i maj sidste år på studietur, hvor de skulle lade sig inspirere af andre centre. De var blandt andet på besøg hos Vadehavscenteret i Ribe og oplevelsescenteret Tirpitz ved Blåvand.
- Vi vil slet ikke kopiere de andre steder, for det er unikt, det vi kommer til at lave her. Vi skal sådan set selv ud og definere det her center. De andre centre har dog stået i nøjagtig samme position som os, og der har vi fået nogle gode råd til, hvordan man kommer videre, siger Søren Steen Andersen.
Der findes ikke andre centre i Danmark med overskriften “kyst- og lystfiskeri”. Derfor øjner borgmester og plan- og kulturchefen gode muligheder for flere fonde, som gerne vil lægge penge i projektet.
Formanden for lokalrådet i Assens, Inge Dahl, har en klar holdning til centerets placering.
- Det, vi skal have i Assens, er noget ekstraordinært. Vi skal have noget, der gør, at folk har lyst til at komme, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun synes, det nye center skal placeres i toppen af den gamle DLG-silo.
“Det vi skal have i Assens, er noget ekstraordinært”
- Og måske lave en café, hvor man kan få nogle oplevelser, som man ikke kan få, hvis man er længere nede på jorden, fortæller Inge Dahl.
Til det nye Kyst- og Lystfiskericenter er fire lokationer i spil. Udover siloen drejer det sig om det tidligere rådhus, næsset og jordbassinerne. Alle fire bud kommer til at koste omkring 100 millioner kroner.
Klar til at finde løsning
Formand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur i Assens Kommune Finn Viberg Brunse (S) mener, at den oplagte placering af centeret er ved jordbassinerne.
Modsat siloen vil byggeriet ved jordbassinerne være nyt, og centeret vil kunne integreres i landskabet .
- Vi synes, det er en god placering. Men det er ikke ultimativt. Vi skal have fundet hinanden, og der er fordele og ulemper ved alle de fire lokaliteter, siger Finn Viberg Brunse.
Rift om turisterne: Nu begynder Fyns kamp for at gafle de danske turister
Til sommer bliver der rift om de danske turister, og derfor er de fynske kommuner gået sammen om en fælles kampagne, der skal lokke danskerne til Fyn.
“Jeg kan mærke, at folk, der ikke er vant til at komme hos os, har fået øjnene op for de her vandcykler”
Nu hvor coronakrisen har sat en foreløbig stopper for udenlandsrejser, skal flere danskere i stedet holde deres ferie hjemme.
Og på grund af manglen på udenlandske turister er der ekstra rift om de danske turister blandt landets turistaktørere.
- Der er ingen tvivl om, at der er mange, som gerne vil i gang med turistsæsonen, siger professor Anne-Mette Hjalager fra Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet.
Én af de aktører, der forsøger at tiltrække danske turister, er Odense Aafart. I forbindelse med coronakrisen har de nemlig måtte genopfinde deres eget koncept.
- Vi har forsøgt med rigtig mange nye tiltag for at tiltrække de lokale, men også for at være klar til sommeren, hvor vi håber, at vi kan tiltrække rigtig mange turister, fortæller Odense Aafarts direktør, Eva Egebjerg Pasgaards.
Tourbåde skiftes ud med vandcykler
En af aafartens tiltag er blandt andet, at de store tourbåde er blevet skiftet ud med de røde vandcykler.
På den måde kan mange af de allerede planlagte arrangementer stadig afholdes bare på en ny måde. Også nye arrangementer som private gin og tonic cruises er kommet til, og kunderne har taget godt i mod det nye koncept, fortæller Eva Egebjerg Pasgaards.
- Tiltagene gør meget for vores forretning. Jeg kan mærke, at folk, der ikke er vant til at komme hos os, har fået øjnene op for de her vandcykler. Vi har ramt nogle målgrupper, som vi egentlig ikke ramte før coronakrisen, siger hun og afslutter:
- Det er utroligt vigtigt for os at få fat i danske turister. Ellers står vi til at miste en enorm omsætning.
"Fyn skal det være"
Et andet tiltag på fyn er en fælles kampagne, som har til formå at lokke danske turister til Fyn. Kampagnen går under navnet "Fyn skal det være".
“Hvis vi kan tale med én stemme på Fyn, så bliver vi stærkere. Vi skal markere os som øerne, man bare skal besøge”
Bag den fælles fynske kampagne står Destination Fyn, og formand Henriks Neelmeyer kalder kampagnen helt fantastisk.
- Det handler for mig om at gøre det attraktivt for gæster at kommer til Fyn. Vi er nødt til at nytænke. Måske kunne man lade teatret holde åbent eller lade symfoniorkestret spille flere koncerter hen over sommeren, siger Henrik Neelmeyer og fortsætter:
- Hvis vi kan tale med én stemme på Fyn, så bliver vi stærkere. Vi skal markere os som øerne, man bare skal besøge.
Spørger man Anne-Mette Hjalager er det dog ikke kampagner, der får danskerne til at vælge Fyn som sommerens destination. Det, der betyder noget, er en omgangskreds.
- Folk føler sig inspirerede af, hvad deres venner og familie siger om, hvor der er fedt at tage hen. Det er af langt større betydning end en kampagne, siger hun og tilføjer:
- Hvis man kan få sat gang i snakken omkring alle de dejlige steder, som er på Fyn, så skal der nok komme noget aktivitet. Det er bare aktørerene selv, der skal være med til at fortælle den historie.
Finn Viberg Brunse er klar til at strække sig langt for at nå til enighed.
- Vi synes, det er vigtigt, at så stor en del af byrådet som overhovedet muligt er bag den plan, vi ender med, siger han.
Han peger på, at eksterne aktører og fonde gerne vil have ro omkring sådan et projekt.
- Sådan at dem der skal arbejde videre med projektet kan sige, at de har opbakning politisk, forklarer Finn Viberg Brunse.
Overbevist om, at løsning bliver fundet
Ifølge Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V) er projektet i den fase, hvor alle har en holdning til centerets placering.
- Det er der, hvor det hele bliver vendt og drejet ,og det skal det jo, fordi der er kvaliteter ved det hele, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi skal have forståelese for hinandens synspunkter. Og så have den vilje, der skal til. Vi skal ned igennem den samme tragt, for at komme videre og få en enighed.
Ifølge borgmesteren er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen bliver enige.
“Vi skal have forståelese for hinandens synspunkter. Og så have den vilje, der skal til”
- Alle kan godt se, hvis der skal fonde og andre eksterne aktører ind og hjælpe til med det her, så lægger de vægt på, at man er rimeligt enige om tingene, forklarer Søren Steen Andersen.
Han er overbevist om, at byrådet finder en løsning, alle kan blive tilfredse med.
- Det oplever jeg i hvert fald en vilje til. Og det håber jeg også på fortsætter, siger borgmesteren i Assens Kommune.
Søren Steen Andersen har selv en holdning til, hvor centeret skal ligge, men holder den for sig selv indtil videre.
Uenighed blandt borgere
Blandt borgerne på havnen i Assens er der også ueninghed om centerets placering.
Steen Georg Jensen er fra Odense og har sin båd liggende i Assens. Han synes, det er en god idé at placere det ved rådhuset.
- Bygningen er der alligevel, og der er gode parkeringsforhold. Det ligger også lige ved vandet, siger han.
Lillebæltsbroen skal males: Betyder nedsat hastighed
Den Nye Lillebæltsbros stålkonstruktioner skal have ny maling. Fra mandag 25. maj vil arbejdet gå i gang i vestgående spor mod Jylland, og der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Fra i morgen den 25. maj vil et større malerarbejde på Den Nye Lillebæltsbro gå i gang, da broens stålkonstruktioner skal renoveres for at forlænge broens levetid. Det forklarer Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Arbejdets første fase påbegyndes i sporet fra Fyn mod Jylland i morgen, og fortsætter frem til slutningen af oktober i år. Anden fase starter i maj 2021 og løber frem til september samme år i sporet mod Fyn. Mens arbejdet står på, vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
I forbindelse med arbejdet kan den tunge vognbane blive inddraget fra klokken ni på hverdage og helt frem til klokken 06:30 den efterfølgende morgen, og det vil på noget af strækningen betyde, at kun to af sporene er åbne. Arbejdet vil udføres fra en mobil arbejdsplatform, som kan køres væk i den travle morgentrafik.
- Vi har et stort fokus på at udføre arbejdet med færrest mulige gener for trafikken. Og vi har valgt at begrænse arbejdet til den ene side af broen, så det kun er trafikken i den ene retning, der bliver påvirket, siger Peter Holt, som er fagprojektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelsen.
I år vil trafikanterne fra Jylland mod Fyn altså ikke opleve nogen gener i forbindelse med arbejdet, når de kører over broen.
Forlænger broens levetid
Renoveringsarbejdet går ud på at rense gammel og nedslidt overfladebehandling af stålkonstruktionerne på broen. Stålkonstruktionerne er blandt andet vigtige for hængebroens store bærende kabler, som holder den nye Lillebæltsbro frie spænd på 600 meter.
- Vi skal afrense og male broens stålkonstruktioner fra belægningskanten ved autoværnet til brokassens yderkant. Det vil sige, at vi vil arbejde i broens yderside, forklarer Peter Holt i pressemeddelelsen.
På grund af renoveringen er det nødvendigt at frakoble forsyningen til flere af broens installationer. Derfor vil broens projektører, nødtelefoner og vejrstation være midlertidigt ude af drift, mens arbejdet står på.
I alt skal 4000 kvadratmeter males, og den nye maling forventes at holde i 25 til 40 år.
Erik Hansen fra Bredden i Næsbjerg har også sin båd i Assens marina. Han mener, at det skal placeres væk fra havneområdet.
- Der mangler jo parkeringspladser i forvejen, når der er gang i den, siger han.
Han synes, at centeret skal ligge ved jordbassinet.
- Der er plads og natur, siger Erik Hansen.
Arkitektonisk ekstraordinær løsning
Formanden for lokalrådet i Assens er helt enig med borgmesteren om vælge den løsning, der får størst opbakning.
- Det er sådan, vi står stærkest, hvis vi skal tiltrække investorer. Vi skal ikke have slagsmål i Assens, det ville være fuldstændig tåbeligt, siger Inge Dahl.
Hvis det vurderes, at siloen ikke er egnet, så mener Inge Dahl, at den skal rives ned. Hun holder fast i, at centeret skal bygges på grunden.
- Og så bygge noget ekstraordinært. Det skal være en arkitektonisk ekstraordinær løsning, vi laver, siger hun.
Forudsætninger for alle placeringer af Kyst- og Lystfiskercenter
Der skal opføres et ambitiøst oplevelsescenter i størrelsesorden 2.000 m2.
Seks kriterier:
1. Skabe værdi i forhold til lystfiskertemaet
2. Sikre et højt besøgstal
3. Bidrage til realiseringen af ’Fremtidens Assens’
4. Være hensigtsmæssig i forhold til trafik, natur, landskab og øvrige planforhold
5. Bidrage til børn og unges leg og læring i naturen
6. Økonomiske forhold
- Den ene halvdel anvendes til kvalitetsformidling
- Den anden halvdel anvendes til alle andre funktioner, såsom velkomst, garderobe, toilet, butik, cafe, mødelokale, m.v.
- Ambitionsniveauet for udstillinger og udendørs faciliteter er det samme for alle fire placeringer.
Ideelt skal der være disse udendørsfaciliteter:
- Vand-legeplads til børn/mindreårige.
- Kastebane på vand/græs.
- Halvcirkelbro eller mole ud i vand for instrueret prøvefiskeri.
- Område hvor der kan testes kajakker, flyderinge, joller, osv.
- ’Havet i havnen’ område.
- Mulighed for sejlads fra nærområdet og ud på fisketur.
- Fiskestationer ’rundt omkring’ i havnen til gør-det-selv fiskeri.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her