Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag beslutter byrådet i Assens sig for den endelige placering af det nye Kyst- og Lystfiskercenter. Men få dage før er byrådets medlemmer stadig uenige.
Assens Kommune går ind i kampen om at tiltrække lystfiskere og aktive turister med deres nye nationale Kyst- og Lystfiskercenter.
Beslutningen, om at det nationale Kyst- og Ltstfiskercenter skulle ligge på Fyn, blev taget af daværende fiskeriminister Eva Kjær Hansen i 2018. Dengang var det meningen, at centeret skulle ligge i Helnæs.
Men på grund af fredningsregler kunne det ikke lade sig gøre. Derfor flyttede det til Assens.
På onsdag skal byrådet beslutte, hvor det nye center så helt præcist skal ligge i Assens. Men få dage før beslutningen skal træffes, er der uenighed både i byen og blandt byrådets politikere.
Lystfiskercenter skal finde 66 millioner for at kunne realiseres
Assens Kommune har fået penge af staten til at bygge nyt center for kyst- og lystfiskerturisme. Byggeprojektet bliver dog langt dyrere, og de penge skal Assens Kommune selv finde.
Assens Kommune har fået bevilget 22 millioner kroner af staten til at bygge et nyt kyst- og lystfiskerturismecenter. Men hvis Assens Kommune skal have det maksimale udbytte ud af centeret, så mangler der stadigvæk 66 millioner kroner.
- Vi håber, der er nogle fonde, som vil lægge lidt ekstra midler i projektet, så vi kan få skræddersyet projektet her til noget mere. Det indbefatter en masse dialog med nogle interessenter, og det er vi i fuld gang med, siger Søren Steen Andersen (V), som er borgmester for Assens Kommune.
Projektet, som har fået 22 millioner kroner af finansloven, skal stå klar i 2023 - centeret bliver dog langt dyrere. Kommunen skal derfor selv på jagt efter penge hos fonde, hvis ikke de selv vil stå tilbage med en stor regning.
- Vi går helt klart efter det bedste og det rigtige. Det er jo bare svært at sige, hvor mange penge vi får fra de forskellige fonde. Det kommer jo også helt an på, hvem der vil lægge penge oveni de 22 millioner, vi i forvejen har, siger borgmesteren.
Center for kyst- og lystfiskerturisme
Der er afsat 32 millioner kroner fra finansloven over de kommende fire år til det nye nationale center for kyst- og lystfiskerturisme.
Ud af de 32 millioner kroner er 22 millioner specifikt afsat til at bygge centeret. De resterende ti millioner kroner går til markedsføring og en digital platform.
Centret skal placeres på Agernæs Havn i Assens Kommune.
Agernæs havn bliver formentlig lokationen
Det ligger fast, at det er Agernæs Havn, der er udpeget til at være lokationen. Det er dog slet ikke sikkert, at centeret overhovedet kan placeres der. Byrådet har nemlig slet ikke fastlagt størrelsen på centeret endnu.
Debatten har også tidligere gået på, at Assens Havn kunne være en mulig lokation for det kommende center. Det er bare ikke relevant at nævne nu, da Assens Havn ikke har indgået i undersøgseslområdet, mener Peter Nielsen, som er plan- og kulturchef i Assens Kommune.
Studietur i Jylland
Kommunen var i maj sidste år på studietur, hvor de skulle lade sig inspirere af andre centre. De var blandt andet på besøg hos Vadehavscenteret i Ribe og oplevelsescenteret Tirpitz ved Blåvand.
- Vi vil slet ikke kopiere de andre steder, for det er unikt, det vi kommer til at lave her. Vi skal sådan set selv ud og definere det her center. De andre centre har dog stået i nøjagtig samme position som os, og der har vi fået nogle gode råd til, hvordan man kommer videre, siger Søren Steen Andersen.
Der findes ikke andre centre i Danmark med overskriften “kyst- og lystfiskeri”. Derfor øjner borgmester og plan- og kulturchefen gode muligheder for flere fonde, som gerne vil lægge penge i projektet.
Formanden for lokalrådet i Assens, Inge Dahl, har en klar holdning til centerets placering.
- Det, vi skal have i Assens, er noget ekstraordinært. Vi skal have noget, der gør, at folk har lyst til at komme, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun synes, det nye center skal placeres i toppen af den gamle DLG-silo.
“Det vi skal have i Assens, er noget ekstraordinært”
- Og måske lave en café, hvor man kan få nogle oplevelser, som man ikke kan få, hvis man er længere nede på jorden, fortæller Inge Dahl.
Til det nye Kyst- og Lystfiskericenter er fire lokationer i spil. Udover siloen drejer det sig om det tidligere rådhus, næsset og jordbassinerne. Alle fire bud kommer til at koste omkring 100 millioner kroner.
Klar til at finde løsning
Formand for Beskæftigelse, Erhverv og Kultur i Assens Kommune Finn Viberg Brunse (S) mener, at den oplagte placering af centeret er ved jordbassinerne.
Modsat siloen vil byggeriet ved jordbassinerne være nyt, og centeret vil kunne integreres i landskabet .
- Vi synes, det er en god placering. Men det er ikke ultimativt. Vi skal have fundet hinanden, og der er fordele og ulemper ved alle de fire lokaliteter, siger Finn Viberg Brunse.
Rift om turisterne: Nu begynder Fyns kamp for at gafle de danske turister
Til sommer bliver der rift om de danske turister, og derfor er de fynske kommuner gået sammen om en fælles kampagne, der skal lokke danskerne til Fyn.
“Jeg kan mærke, at folk, der ikke er vant til at komme hos os, har fået øjnene op for de her vandcykler”
Nu hvor coronakrisen har sat en foreløbig stopper for udenlandsrejser, skal flere danskere i stedet holde deres ferie hjemme.
Og på grund af manglen på udenlandske turister er der ekstra rift om de danske turister blandt landets turistaktørere.
- Der er ingen tvivl om, at der er mange, som gerne vil i gang med turistsæsonen, siger professor Anne-Mette Hjalager fra Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet.
Én af de aktører, der forsøger at tiltrække danske turister, er Odense Aafart. I forbindelse med coronakrisen har de nemlig måtte genopfinde deres eget koncept.
- Vi har forsøgt med rigtig mange nye tiltag for at tiltrække de lokale, men også for at være klar til sommeren, hvor vi håber, at vi kan tiltrække rigtig mange turister, fortæller Odense Aafarts direktør, Eva Egebjerg Pasgaards.
Tourbåde skiftes ud med vandcykler
En af aafartens tiltag er blandt andet, at de store tourbåde er blevet skiftet ud med de røde vandcykler.
På den måde kan mange af de allerede planlagte arrangementer stadig afholdes bare på en ny måde. Også nye arrangementer som private gin og tonic cruises er kommet til, og kunderne har taget godt i mod det nye koncept, fortæller Eva Egebjerg Pasgaards.
- Tiltagene gør meget for vores forretning. Jeg kan mærke, at folk, der ikke er vant til at komme hos os, har fået øjnene op for de her vandcykler. Vi har ramt nogle målgrupper, som vi egentlig ikke ramte før coronakrisen, siger hun og afslutter:
- Det er utroligt vigtigt for os at få fat i danske turister. Ellers står vi til at miste en enorm omsætning.
"Fyn skal det være"
Et andet tiltag på fyn er en fælles kampagne, som har til formå at lokke danske turister til Fyn. Kampagnen går under navnet "Fyn skal det være".
“Hvis vi kan tale med én stemme på Fyn, så bliver vi stærkere. Vi skal markere os som øerne, man bare skal besøge”
Bag den fælles fynske kampagne står Destination Fyn, og formand Henriks Neelmeyer kalder kampagnen helt fantastisk.
- Det handler for mig om at gøre det attraktivt for gæster at kommer til Fyn. Vi er nødt til at nytænke. Måske kunne man lade teatret holde åbent eller lade symfoniorkestret spille flere koncerter hen over sommeren, siger Henrik Neelmeyer og fortsætter:
- Hvis vi kan tale med én stemme på Fyn, så bliver vi stærkere. Vi skal markere os som øerne, man bare skal besøge.
Spørger man Anne-Mette Hjalager er det dog ikke kampagner, der får danskerne til at vælge Fyn som sommerens destination. Det, der betyder noget, er en omgangskreds.
- Folk føler sig inspirerede af, hvad deres venner og familie siger om, hvor der er fedt at tage hen. Det er af langt større betydning end en kampagne, siger hun og tilføjer:
- Hvis man kan få sat gang i snakken omkring alle de dejlige steder, som er på Fyn, så skal der nok komme noget aktivitet. Det er bare aktørerene selv, der skal være med til at fortælle den historie.
Finn Viberg Brunse er klar til at strække sig langt for at nå til enighed.
- Vi synes, det er vigtigt, at så stor en del af byrådet som overhovedet muligt er bag den plan, vi ender med, siger han.
Han peger på, at eksterne aktører og fonde gerne vil have ro omkring sådan et projekt.
- Sådan at dem der skal arbejde videre med projektet kan sige, at de har opbakning politisk, forklarer Finn Viberg Brunse.
Overbevist om, at løsning bliver fundet
Ifølge Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V) er projektet i den fase, hvor alle har en holdning til centerets placering.
- Det er der, hvor det hele bliver vendt og drejet ,og det skal det jo, fordi der er kvaliteter ved det hele, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi skal have forståelese for hinandens synspunkter. Og så have den vilje, der skal til. Vi skal ned igennem den samme tragt, for at komme videre og få en enighed.
Ifølge borgmesteren er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen bliver enige.
“Vi skal have forståelese for hinandens synspunkter. Og så have den vilje, der skal til”
- Alle kan godt se, hvis der skal fonde og andre eksterne aktører ind og hjælpe til med det her, så lægger de vægt på, at man er rimeligt enige om tingene, forklarer Søren Steen Andersen.
Han er overbevist om, at byrådet finder en løsning, alle kan blive tilfredse med.
- Det oplever jeg i hvert fald en vilje til. Og det håber jeg også på fortsætter, siger borgmesteren i Assens Kommune.
Søren Steen Andersen har selv en holdning til, hvor centeret skal ligge, men holder den for sig selv indtil videre.
Uenighed blandt borgere
Blandt borgerne på havnen i Assens er der også ueninghed om centerets placering.
Steen Georg Jensen er fra Odense og har sin båd liggende i Assens. Han synes, det er en god idé at placere det ved rådhuset.
- Bygningen er der alligevel, og der er gode parkeringsforhold. Det ligger også lige ved vandet, siger han.
Lillebæltsbroen skal males: Betyder nedsat hastighed
Den Nye Lillebæltsbros stålkonstruktioner skal have ny maling. Fra mandag 25. maj vil arbejdet gå i gang i vestgående spor mod Jylland, og der vil være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Fra i morgen den 25. maj vil et større malerarbejde på Den Nye Lillebæltsbro gå i gang, da broens stålkonstruktioner skal renoveres for at forlænge broens levetid. Det forklarer Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Arbejdets første fase påbegyndes i sporet fra Fyn mod Jylland i morgen, og fortsætter frem til slutningen af oktober i år. Anden fase starter i maj 2021 og løber frem til september samme år i sporet mod Fyn. Mens arbejdet står på, vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
I forbindelse med arbejdet kan den tunge vognbane blive inddraget fra klokken ni på hverdage og helt frem til klokken 06:30 den efterfølgende morgen, og det vil på noget af strækningen betyde, at kun to af sporene er åbne. Arbejdet vil udføres fra en mobil arbejdsplatform, som kan køres væk i den travle morgentrafik.
- Vi har et stort fokus på at udføre arbejdet med færrest mulige gener for trafikken. Og vi har valgt at begrænse arbejdet til den ene side af broen, så det kun er trafikken i den ene retning, der bliver påvirket, siger Peter Holt, som er fagprojektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelsen.
I år vil trafikanterne fra Jylland mod Fyn altså ikke opleve nogen gener i forbindelse med arbejdet, når de kører over broen.
Forlænger broens levetid
Renoveringsarbejdet går ud på at rense gammel og nedslidt overfladebehandling af stålkonstruktionerne på broen. Stålkonstruktionerne er blandt andet vigtige for hængebroens store bærende kabler, som holder den nye Lillebæltsbro frie spænd på 600 meter.
- Vi skal afrense og male broens stålkonstruktioner fra belægningskanten ved autoværnet til brokassens yderkant. Det vil sige, at vi vil arbejde i broens yderside, forklarer Peter Holt i pressemeddelelsen.
På grund af renoveringen er det nødvendigt at frakoble forsyningen til flere af broens installationer. Derfor vil broens projektører, nødtelefoner og vejrstation være midlertidigt ude af drift, mens arbejdet står på.
I alt skal 4000 kvadratmeter males, og den nye maling forventes at holde i 25 til 40 år.
Erik Hansen fra Bredden i Næsbjerg har også sin båd i Assens marina. Han mener, at det skal placeres væk fra havneområdet.
- Der mangler jo parkeringspladser i forvejen, når der er gang i den, siger han.
Han synes, at centeret skal ligge ved jordbassinet.
- Der er plads og natur, siger Erik Hansen.
Arkitektonisk ekstraordinær løsning
Formanden for lokalrådet i Assens er helt enig med borgmesteren om vælge den løsning, der får størst opbakning.
- Det er sådan, vi står stærkest, hvis vi skal tiltrække investorer. Vi skal ikke have slagsmål i Assens, det ville være fuldstændig tåbeligt, siger Inge Dahl.
Hvis det vurderes, at siloen ikke er egnet, så mener Inge Dahl, at den skal rives ned. Hun holder fast i, at centeret skal bygges på grunden.
- Og så bygge noget ekstraordinært. Det skal være en arkitektonisk ekstraordinær løsning, vi laver, siger hun.
Forudsætninger for alle placeringer af Kyst- og Lystfiskercenter
Der skal opføres et ambitiøst oplevelsescenter i størrelsesorden 2.000 m2.
Seks kriterier:
1. Skabe værdi i forhold til lystfiskertemaet
2. Sikre et højt besøgstal
3. Bidrage til realiseringen af ’Fremtidens Assens’
4. Være hensigtsmæssig i forhold til trafik, natur, landskab og øvrige planforhold
5. Bidrage til børn og unges leg og læring i naturen
6. Økonomiske forhold
- Den ene halvdel anvendes til kvalitetsformidling
- Den anden halvdel anvendes til alle andre funktioner, såsom velkomst, garderobe, toilet, butik, cafe, mødelokale, m.v.
- Ambitionsniveauet for udstillinger og udendørs faciliteter er det samme for alle fire placeringer.
Ideelt skal der være disse udendørsfaciliteter:
- Vand-legeplads til børn/mindreårige.
- Kastebane på vand/græs.
- Halvcirkelbro eller mole ud i vand for instrueret prøvefiskeri.
- Område hvor der kan testes kajakker, flyderinge, joller, osv.
- ’Havet i havnen’ område.
- Mulighed for sejlads fra nærområdet og ud på fisketur.
- Fiskestationer ’rundt omkring’ i havnen til gør-det-selv fiskeri.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her