Uventet gevinst: Corona-forholdsregler giver bedre skoledag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Skolerne har efter genåbningen indført regler for at begrænse coronasmitte. Det har givet en uventet sidegevinst: en bedre og mere rummelig skole.
Det har været en anderledes hverdag, som elever, forældre og lærere vendte tilbage til for snart en måned siden.
Forældrene måtte ikke følge deres børn ind i skolens bygninger, eleverne skulle sidde med to meters afstand i undervisningen, og meget af undervisningen ville foregå udendørs.
“Selvfølgelig fungerer det bedst, når det er godt vejr. Men jeg tror, vi sagtens kan være ude i november”
Men det viser sig, at forholdsreglerne har en sidegevinst.
- Vi har meget færre konflikter, end vi har på en almindelig skoledag. I og med klasserne er delt i to, så har vi mindre hold. Vi har nogle elever, som var udfordret i skoledagen før, som bedre glider ind i undervisningen nu, fordi det er mindre hold, fortæller Betina Bek Faaborg, der er landsbyordningsleder i Brylle.
Opråb fra far: Spareplan giver min handicappede søn et dårligere liv
Mads Witt Demant frygter, at hans søn går et dårligere liv i møde, fordi Odense Kommune har opsagt kontrakt med center, der specialiserer sig i funktionsnedsættelser.
- Stop, stop, stop.
Lidt robotagtigt kommer ordene fra Andreas Witt Demants computer.
Han styrer den med sine øjne, og det er hans eneste måde at udtrykke sig på. Med den medfødte lidelse cerebral parese har han problemer med sproget.
Talecomputeren får han stillet til rådighed gennem Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi (CKV), som Odense Kommune har en kontrakt med. Men 1. marts har kommunen opsagt dele af kontrakten per 1. december 2020.
Fakta: Hvad er Center for Kommunikation og Velfærd?
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi er et kommunikationscenter, der drives af Region Syddanmark. CKV leverer specialiserede og højt specialiserede ydelser inden for alle funktionsnedsættelser til fynske kommuners borgere. Det kan eksempelvis være borgere, der får talevanskeligheder efter en operation. Det betyder, at kommunerne ikke selv behøver at have specialister inden for alle funktionsnedsættelser ansat.
Det ærgrer Andreas Witt Demants far, at sønnen står til en anden og ukendt service.
- Vi har haft glæde af at komme indtil nogle eksperter, der har skræddersyet løsninger til Andreas, forklarer far Mads Witt Demant om familiens oplevelser ved CKV.
Han er desuden formand for CP Danmark Fyn, der arbejder for personer, der ligesom Andreas Witt Demants har cerebral parese (tidligere kaldt spastisk lammelse).
Politikerne i Odenses Ældre- og Handicapudvalget bør ifølge Mads Witt Demant tage stilling til, om man skal annullere forvaltningens beslutning.
Overfor udvalget har forvaltningen begrundet beslutningen med, at hjemtagningen af opgaverne vil udløse årlige besparelser på fire til seks millioner kroner.
- Det vil medføre en positiv business case, konkluderer forvaltningen i en orientering til Ældre- og Handicapudvalget.
I Svendborg Kommune har man gennemført lignende tiltag i 2017.
Disse områder vil kommunen selv tilbyde hjælp på
- Tale – Det dækker eksempelvis taletræning til voksne, der har mistet taleevnerne efter en blodprop.
- Høre – Eksempelvis kommunikationskursus til voksne med hørenedsættelse
- Informations- og kommunikationsteknologi – Indebærer blandt andet tilpasning af IT-baserede hjælpemidler
- Videreformidling – Indkøb, service og lagerstyring af hjælpemidler.
Forvaltningen forventer, at hjemtagningen kan finde sted uden, at det går på kompromis med den service, som centret leverer til cirka 130 borgere i Odense Kommune inden for inden for områderne tale, høre og informations- og kommunikationsteknologi.
Derudover modtager omkring 1.150 borgere hjælpemidler, som CKV har videreformidlet.
- Det vil sikre, at Ældre- og Handicapforvaltningen leverer hjælpemidler på samme/bedre fagligt niveau for de samme/færre midler end gennem de nuværende ordninger, skriver forvaltningen om beslutningen.
Det har Mads Witt Demant svært ved at tro på. Derfor har han lagt en video på Facebook, som han håber, vil få politikerne i udvalget til at ændre forvaltningens beslutning.
- Jeg frygter, at man ikke har de rigtige kompetencer (i kommunen, red.), og at man derved giver borgerne et dårligere tilbud, så de ikke får mulighed for at ytre sig, siger han.
Forvaltningen oplyser, at man som led i hjemtagningen vil ansatte nye medarbejdere til at løse opgaverne.
Har tidligere fjernet opgaver fra CKV
Ifølge forvaltningen er det ikke første gang, man vil løse nogle af CKV's opgaver kommunalt.
I 2014 overtog Børn- og Ungeforvaltningen en række ydelser inden for tale- og høreområdet fra CKV.
- Erfaringerne fra 2014 har vist, at forvaltningen fagligt var rustet til at løfte opgaven, og at ventetiden blev reduceret ved levering af ydelser i eget regi til gavn for borgerne, skriver forvaltningen.
På udvalgsmødet tirsdag 12. maj skal politikerne drøfte forskellige besparelsesforslag, og give forvaltningen bud på hvor pengene kan findes blandt inden for handicapområdet og det specialiserede socialområde.
Odense Kommune vil fortsat købe ydelser af CKV inden for synsområdet, oplyser forvaltningen. Det drejer sig om cirka 430 borgere.
Desuden har det været en åbenbaring at bruge udearealerne. Det regner Betina Bek Faaborg med at holde fast i.
- Selvfølgelig fungerer det bedst, når det er godt vejr. Men jeg tror, vi sagtens kan være ude i november. Så må det være et spørgsmål om at klæde sig godt på, siger hun.
Efter genåbningen er lærerne til stede i lokalet når eleverne møder op. Det har også haft en positiv effekt, fortæller Betina Bek Faaborg.
- Det skaber en start, som er kontrolleret. Der når ikke at gå ”fest” i den, inden vi kommer ind, siger hun.
Udfordrende forberedelse
Før skolen i Brylle kunne genåbne, var der mange ting, der skulle være klar.
- Det har faktisk været en større udfordring at gøre klar, end at få dem tilbage. Det er superskønt at have eleverne tilbage, siger Betina Bek Faaborg.
Konservativt forslag: Mangel på tandlæger kan løses af private
En privatisering af tandlægesektoren kan være en mulig løsning på den akutte mangel, mener Odense-politikeren Kristian Guldfeldt. Rådmand Susanne Crawley er skeptisk over for forslaget.
Løsningen på den akutte mangel på tandlæger på Fyn er måske fundet.
Det mener i hvert fald Kristian Guldfeldt (K), der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti i Odense Kommune.
De konservative vil gerne have undersøgt, om tandplejen i højere grad kan involvere private tandlæger. Det er nemlig en løsning, der har virket for andre, mener Kristian Guldfeldt.
“Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter”
- Det er en god løsning på den lange bane, at der bliver uddannet flere tandlæger, men vi er også nødt til at gøre noget på den korte bane, og det er blandt andet derfor, jeg har foreslået at man i Odense gør noget i retning af det, man har gjort i Solrød Kommune, siger Kristian Guldfeldt til TV 2/Fyn.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV), der i første omgang gjorde opmærksom på problemet med mangel på tandlæger, ser det dog ikke som en umiddelbar løsning.
- Først og fremmest så løser det ikke udfordringen med, at der generelt er mangel på tandlæger, både i det private og i det kommunale system. Der uddannes simpelthen for få i forhold til, hvor mange der går på pension, skriver Susanne Crawley i et skriftligt svar til TV 2/Fyn.
Gør som i Solrød
Kristian Guldfeldt fremhæver dog, at Solrød Kommune angiveligt har haft stor succes med udelukkende at benytte sig af private tandlæger, og det er samme løsning, Kristian Guldfeldt foreslår.
Børnene i Solrød Kommune kan frit vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger, som kommunen arbejder med, og ifølge kommunens beregninger er ordningen ikke dyrere, end hvis kommunen havde en kommunal tandpleje.
Og det har altså inspireret De Konservative i Odense.
- Noget af det, vi har set i Solrød Kommune, er, at de er lykkedes med en løsning, der ikke koster ekstra, siger Kristian Guldfeldt.
Men flytter man ikke bare problemet med lange venterlister til den private tandpleje på den her måde?
- På nuværende tidspunkt er problemet i Odense i isoleret til den kommunale tandpleje, og det er derfor, at der er behov for at udvide hjælpen. Jeg tror på, at det her er et skridt i den rigtige retning.
Den påstand er Susanne Crawley dog ikke enig i. Hun fortæller nemlig, at der er mangel på tandlæger både i det kommunale og i det private system.
- Man må tænke på, at Center for Tandpleje i Odense har 38.000 børn og handicappede som klienter. Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter. Det svarer til 60 fuldtidsbelagte tandlægestole, siger Susanne Crawley.
To fluer med ét smæk
Rykker man mere af den kommunale tandpleje over til almindelige, private tandlæger, så vil det også løse et andet problem, mener Kristian Guldfeldt.
Når børn fylder 18 år skal de overgå til den private tandpleje, og det betyder, at der kan gå mange år, før børnene igen tager til tadnlæge. Men også det problem kan løses gennem Kristian Guldfeldt.
- Ved at involvere de almindelige tandlæger tidligere, så får man ikke et et stort gab mellem den kommunale og den almindelige tandlæge, siger han og fortsætter:
- Der er mange unge mennesker, der ryger fra og ikke kommer til tandlægen, men hvis de bliver vænnet til den samme tandlæge fra de er helt små, så kan det være med til at lukke det gab.
Risikerer slet ikke at have nogle tilbud
Susanne Crawley oplyser dog til TV 2/Fyn, at den kommunale tandpleje gør meget for at mindske gabet, der kan opstå, når unge mennesker skal overgå til den private tandpleje.
Desuden fremhæver hun, at ganske få kommune har forsøgt sig med at dele kommunal tandpleje ud til private, og at det flere steder ikke har været en succes.
- En kommune har stået helt uden tilbud til børnene i en periode, fordi der ikke var private, der var interesseret i opgaven samtidig med, at man ikke længere havde det kommunale system intakt til at holde hånden under patienterne, fortæller Susanne Crawley.
Lederen glæder sig til at få sjette klasse tilbage, der stadig undervises online to gange om dagen. Desuden er de også med online, når der synges morgensang.
- Det er rigtig vigtigt, selvom de er derhjemme, så de stadig er en del af fællesskabet, siger hun og fortsætter:
- Vi er klar til at tage imod dem, når de kommer tilbage.
Samme billede fra flere skoler
Hovedbestyrelsesmedlem i Skole og Forældre Toke Arndal genkender billedet fra Brylle Skole. Ifølge ham er der flere skoler, der oplever det samme.
- Nogle tiltag er positive og opleves som gode af elever, forældre og lærere, siger Toke Arndal.
Venter på endelig tilladelse: Café regner med genåbning på mandag
Forhandlinger om næste fase af genåbningen af Danmark fortsætter i dag. Caféer og restauranter venter spændt på tilladelse til servering. Nu ser det ud som om, at de får den snart.
Både caféer og restauranter venter spændt på den næste udmelding fra Regeringen. Får de lov til at åbne igen efter den 10. maj, og hvilke forholdsregler forventes de i så fald at tage?
Onsdag meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at Regeringen blandt andet ønsker at åbne for caféerne i anden fase af genåbningen af landet. Det gjorde hun forud for, at Folketinget partier onsdag aften fortsætter forhandlingerne om genåbningens fase to. Det skriver Ritzau.
Alligevel er der ingen, der med sikkerhed kan vide, hvor meget reglerne bliver lempet, men spørger man Jørgen Brochorst Christensen, der er medejer og direktør for Café Biografen i Odense, så føler han sig sikker på, at han kan åbne igen på mandag.
- Jeg har meget svært ved at finde argumenter for, at det ikke er forsvarligt at genåbne, siger Jørgen Brochorst Christensen.
Han er derfor gået i gang med de indledende forberedelser til genåbningen af sin café.
Epidemien forventes at dø ud
Det ser da også ud til, at Jørgen Brochorst Christensen får ret i sine antagelser, hvis man skal tro på en ny rapport fra Statens Seruminstitut, Regeringen bruger til at drøfte sine genåbningsplaner.
Hvad indbefatter grundblokken?
Betegnelsen grundblokken henviser til åbning af detailhandel, herunder storcentre, professionel idræt uden tilskuere, 5.000 kritiske offentlige arbejdspladser såsom Arbejdstilsynet og Forsvaret, samt zoologiske haver, botaniske haver og bibliotekers mulighed for ind-og udlån.
Ifølge en ekspertgruppe under Statens Serum Institut er der nemlig tegn på, at coronaepedimien i Danmark vil dø ud, selv hvis man åbner samfundet yderligere. Det skriver de i den nye rapport.
- Sammenfattende kan det konkluderes, at det er overvejende sandsynligt, at epidemien dør ud af sig selv, såfremt den nuværende grad af nedlukning fortsætter. Epidemien forventes ligeledes at dø ud for scenariet med genåbning svarende til grundblokken alene, under forudsætning af, at fysisk afstand og hygiejnetiltag fastholdes, skriver SSI i rapporten.
I rapporten har SSI regnet på i alt 11 åbningsscenarier. Altafgørende for alle beregninger er dog, at alle danskerne fortsætter med at holde fysisk afstand og have god håndhygiejne.
Brug for klar udmelding snart
Selvom der er udsigter til en genåbning snart, har caféer og restauranter brug for en mere konkret udmelding, så de ved, hvad de skal forberede sig på.
“Jeg tror, de fleste tænker som mig. Genåbning afhænger i høj grad af de betingelser, der følger med”
For hvis ikke spisestederne kan forberede sig på de kommende regler, er der risiko for, at de ikke bliver klar, siger Jørgen Brochorst Christensen.
- Vi skal nå at bestille varer, og vi har en helligdag på fredag, så det er allerede et problem at nå at lave aftaler, siger Jørgen Brochorst Christensen og fortsætter:
- Jeg kan ikke se, hvor meget klogere man bliver over en weekend.
Brancheorganisationen Horesta frygter i den forbindelse, at endnu flere restauranter vil gå konkurs, hvis der ikke snart kommer en langsigtet plan for genåbning af restauranter og caféer.
- Vi har hårdt brug for en langsigtet plan, der fortæller virksomhederne, hvornår de kan regne med at genåbne i større skala. Det er helt afgørende, at virksomhederne får klarhed over, hvornår der kan åbnes, og efter hvilke regler, så vi får en plan, vi kan arbejde efter, siger organisationens direktør Katia K. Østergaard til Politiken.
Restaurant kan ikke leve af udeservering
Anderledes skeptisk overfor en genåbning er Stephane Libourel fra Restaurant Bacchus i Odense.
- Jeg vil fortsætte med take-away, indtil vi kan åbne fuldt ud igen. Hvis vi for eksempel skal åbne med to meters afstand, kan vi kun fylde restauranten halvt, og så har jeg kun halv omsætning, siger Stephane Libourel.
Hans restaurant er placeret midt i Odenses gågade, og derfor er der heller ikke meget plads til udeservering. Hvis genåbningen starter udendørs, vil det derfor ikke være til megen hjælp for Stephane Libourel.
- Det er heldigt for dem, der kan, men vi kan ikke. Vi har kun nogle få borde og stole, så jeg kan ikke leve af udeservering, siger Stephane Libourel.
Ifølge køkkenchefen har debatten handlet for meget om udeservering uden at tage hensyn til de mange, der ikke har den mulighed.
- Jeg tror, de fleste tænker som mig. Genåbning afhænger i høj grad af de betingelser, der følger med, siger Stephane Libourel.
Udeservering er ikke nok
Horestas direktør håber, at regeringen i forbindelse med den yderligere genåbning af samfundet vil overveje at åbne erhvervet efter samme model som i Norge og Sverige.
Her er afstandskravet nemlig sat ned til en meter, når planerne for genåbningens fase to fremlægges.
- Det er fint, hvis man tillader udeservering, men det er jo ikke noget, erhvervet i sig selv kan leve af, og da slet ikke i Danmark. Derfor håber vi på en langt bredere genåbning, siger Katia K. Østergaard til Politiken.
Hos Café Biografen har Jørgen Brochorst Christensen dog allerede sat borde og stole frem, så de er klar til at rykke ud med kort varsel.
- Det er i hvert fald ikke mig, de skal vente på, siger han.
Det at være ude og give mere plads til eleverne er noget, man ifølge Toke Arndal har diskuteret længe. Nedlukningen satte bare skub i tingene.
- Vi har fået et spark bagi. Det skal nogen gange til, før det bliver til noget, forklarer han.
Håber at holde fast
Toke Arndal håber, at skolerne holder fast i de positive tiltag, når hverdagen bliver normaliseret. Mange ting, som at være udenfor og skabe mere struktur, koster ikke yderligere ressourcer, forklarer han.
- Vi skal bare vænne os til at tænke på en anden måde om vores undervisning, siger hovedbestyrelsesmedlemmet.
To måneder i lockdown: Mange forventninger til torsdagens udmelding
Får restauranter lov at åbne? Må de ældste børn komme i skole? Kan vi tage i Zoo og klappe gederne? På hele Fyn er der store forventninger til, hvilken udmelding der kommer fra regeringen i dag.
I lige knap to måneder har der ikke været et øje på de fynske caféer. Ingen glade gæster til at underholde den røde panda i zoo, og ingen legekammerater i skolen at snakke med.
Men det kan alt sammen snart være på vej tilbage.
Regeringen har lagt op til, at der snart kan genåbnes flere ting i samfundet, og det forventes præsenteret i dag, torsdag.
Det får både caféejeren, skoleeleven og direktøren i Zoo til at vente i spænding.
- Nu er der gået to måneder uden vi har set et øje. Det har ikke været sjovt, siger ejeren af Café Biografen Jørgen Brochorst Christensen.
Mangler kammeraterne
Og i et hus i Næsby glæder Tobias Bøje sig til at se sine kammerater igen på Lumby skole. Han går i 6. klasse, og i 7. klasse bliver eleverne spredt.
- Hvis ikke vi får lov at afslutte det her år sammen, så bliver vi spredt ud i nye klasser, og det vil være irriterende, siger Tobias Bøje.
Tobias' mor glæder sig ligeledes på sønnens vegne.
- Jeg synes, det er fantastisk, hvis de får lov. Uanset om det er få timer, så vil det gøre en verden til forskel, siger Mia Bøje.
For Tobias Bøje har det været en kedelig affære at være hjemme, men det står ham helt klart, hvad han glæder sig allermest til.
- At se mine venner. Og at spørge klasselæren til råds om opgaver, i stedet for at skulle svare inde på nettet, siger han.
- Det har været noget rod
Sundhedsstyrelsen udkom med en rapport om, hvilke steder der sundhedsmæssigt forsvarligt kan tillades at åbne, og her står blandt andet zoologiske haver på listen.
Det glæder formentlig både dyr og medarbejdere sig over, men her tages det lidt med ro, da de har været lovet en genåbning før.
- Vi er glade for at stå i den rapport, men det er jo ikke en garanti endnu, siger Bjarne Klausen, der er administrerende direktør.
De Zoologiske haver rundt om i landet fik nemlig en udmelding om, at de kunne åbne fra 1. maj, men så alligevel ikke.
- Det har været noget rod. Men vi betræder alle sammen nyt territorium og laver fejl. Nu venter vi på en klar politisk udmelding, før vi åbner, siger Bjarne Klausen.
Udmeldingen forventes at komme torsdag eftermiddag
Regeringen har lagt op til, at detailhandlen skal have lov til at åbne. Men der er fra de andre partier mange forskellige ønsker.
- Der har været tale om, om man kan åbne mere geografisk, fordi det primært er i hovedstaden, at der er mange coronasmittede, og eksempelvis ikke så mange på Fyn, siger Jesper Vestergren, politisk reporter på TV 2.
Hvis det kommer på tale, ville det kunne betyde, at Fyn eksempelvis kunne åbne mere op, end hovedstadsområdet ville kunne.
Ifølge politisk reporter Jeppe Vestergren, så håber regeringen på at kunne præsentere planen i løbet af torsdag sen eftermiddag eller tidlig aften.
Færre elever i lokalerne kræver nødvendigs heller ikke flere ressourcer, mener Toke Arndal. Efter genåbningen har der nemlog ikke været flere ressourcer til rådighed, personalet bliver bare brugt på en anden måde.
En af de negative ting ved corona-forholdsreglerne er imidlertid, at forældre stadig ikke må komme ind på skolen.
- Der er en risiko for, at forældrene bliver afkoblet fra det, der sker i skolen, siger Toke Arndal og fortsætter:
- Vi har lært nogle positive ting, som vi skal tage med os. Men de ting der skaber frustration, der glæder vi os til at komme tilbage til normalen.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her