Konservativt forslag: Mangel på tandlæger kan løses af private
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En privatisering af tandlægesektoren kan være en mulig løsning på den akutte mangel, mener Odense-politikeren Kristian Guldfeldt. Rådmand Susanne Crawley er skeptisk over for forslaget.
Løsningen på den akutte mangel på tandlæger på Fyn er måske fundet.
Det mener i hvert fald Kristian Guldfeldt (K), der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti i Odense Kommune.
Kommuner slår alarm: Akut mangel på tandlæger går ud over behandlingen
Der er akut mangel på tandlæger på Fyn. Det kan give store sundhedsmæssige konsekvenser for behandlingen af børns tænder, mener overtandlæge og rådmand.
De fynske kommuner oplever alle akut mangel på tandlæger. Det skriver børn- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (RV) på vegne af alle kommunerne til regeringen og flere ministerier.
“Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger”
Af brevet fra rådmanden fremgår det, at antallet af erhvervsaktive tandlæger er faldende, og at der simpelthen bare ikke er en kvalificeret, faglig arbejdskraft at hente.
- Vi oplever, at manglen på tandlæger i den kommunale tandpleje er alarmerende stor, og det er ikke kun i Odense Kommune, det er på hele Fyn. Vi er nødt til at gøre noget ved det, siger Susanne Crawley.
Irene Lund, der er overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune bekræfter, at der er stor mangel på tandlæger, og at det er et stort, landsdækkende problem.
- På grund af ubesatte stillinger er vi nødt til at sætte børn på ventelister, og det vil i sidste ende betyde, at plejen af de børns tænder kræver meget større behandlinger end ellers. Det har altså konsekvenser for børns tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.
Bekymrende konsekvenser
Optaget af studerende på tandlægeuddannelsen er ellers øget en smule, men det ændrer ikke på, at udbuddet af tandlæger i det store hele er faldende, skriver Susanne Crawley blandt andet i brevet. Og det bekymrer rådmanden.
- Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger. Jeg mener, at optaget på tandlægeuddannelsen bør være større, og det gælder også uddannelsen til specialtandlæge, siger Susanne Crawley.
Konsekvenserne af manglen på tandlæger ses allerede nu, da der i flere tilfælde ikke har været en ledig tandlæge til flere forskellige behandlinger inden for det sidste år.
- Vi kigger på alle vores muligheder, men det er uhyre vanskeligt. Der er bare ikke nok tandlæger, siger Irene Lund.
Psykisk belastning for de erfarne
De erfarne tandlæger bliver desuden mere pressede, fordi de skal have flere nyuddannede under deres vinger ad gangen.
“Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til”
Manglen på erfaren arbejdskraf betyder også, at flere nicheopgaver i stedet må løses privat.
- Konsekvensen er, at vi har svært ved at levere den tandpleje, som vi gerne vil. Børn, der skal have bøjler, kommer meget sent i gang, og derfor tager behandlingerne længere tid og bliver mere omfattende, end hvad der er nødvendigt, siger hun.
Derfor mener Irene Lund ligesom Susanne Crawley, at det er af højeste priorietet at få uddanet fere tandlæger.
- På den lange bane er det helt grundlæggende, at der bliver uddannet flere tandlæger. Men på den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, så arbejdet bliver optimeret bedst muligt, siger Irene Lund.
Råb om hjælp
Det er dog ikke første gang, de fynske kommuner henvender sig omkring det alarmerende lave antal tandlæger.
I september 2018 fortalte kommunerne om problemerne til Sundhedsstyrelsen, og nu skriver kommunerne igen med et råb om hjælp. Denne gang går beskeden til både Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt ordførerne på sundheds- og uddannelsesområde.
- Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til, siger Susanne Crawley.
De konservative vil gerne have undersøgt, om tandplejen i højere grad kan involvere private tandlæger. Det er nemlig en løsning, der har virket for andre, mener Kristian Guldfeldt.
“Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter”
- Det er en god løsning på den lange bane, at der bliver uddannet flere tandlæger, men vi er også nødt til at gøre noget på den korte bane, og det er blandt andet derfor, jeg har foreslået at man i Odense gør noget i retning af det, man har gjort i Solrød Kommune, siger Kristian Guldfeldt til TV 2/Fyn.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV), der i første omgang gjorde opmærksom på problemet med mangel på tandlæger, ser det dog ikke som en umiddelbar løsning.
- Først og fremmest så løser det ikke udfordringen med, at der generelt er mangel på tandlæger, både i det private og i det kommunale system. Der uddannes simpelthen for få i forhold til, hvor mange der går på pension, skriver Susanne Crawley i et skriftligt svar til TV 2/Fyn.
Gør som i Solrød
Kristian Guldfeldt fremhæver dog, at Solrød Kommune angiveligt har haft stor succes med udelukkende at benytte sig af private tandlæger, og det er samme løsning, Kristian Guldfeldt foreslår.
Børnene i Solrød Kommune kan frit vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger, som kommunen arbejder med, og ifølge kommunens beregninger er ordningen ikke dyrere, end hvis kommunen havde en kommunal tandpleje.
Og det har altså inspireret De Konservative i Odense.
Tandlæger og fysioterapeuter skal spørge til coronasymptomer
Få fremmøder og visitering af borgere er nogle af de nye retningslinjer hos tandlæger og fysioterapeuter.
Danskerne har måttet undvære rodbehandlinger hos tandlægen og massage hos fysioterapeuten under coronakrisen, men snart bliver det igen muligt.
Derfor har Sundhedsstyrelsen netop udsendt en række retningslinjer for tandlæger, fysioterapeuter og privathospitaler.
God afstand mellem personale og borgere, luft mellem hver klient og ansatte, der spørger ind til eventuelle coronasymptomer hos de fremmødte anbefales.
Lavpraktiske foranstaltninger
Derudover skal der være en visitering af hver borger før fremmøde.
Også mere lavpraktiske foranstaltninger bør tages i brug.
Eksempelvis skal læsestof fjernes fra venteværelset i landets tandlægeklinikker, og der skal være afstand mellem hver klient i lokalet.
Og så må man for eksempel ikke hente vand fra den samme kande på en klinik.
- Dybest set giver vi jo mulighed for, at den aktivitet, man havde før, også kan foregå nu.
- Det vil sige, at man også kan behandle knap så alvorlige tilstande, men det skal foregå under ekstra sikre rammer, siger Camilla Rathcke, centerchef hos Sundhedsstyrelsen.
Særligt for tandlægeklinikkerne er det vigtigt at overholde retningslinjerne.
Coronasmitten breder sig igennem dråber, som eksempelvis kan komme fra spyt, og det udsætter tandlæger for større smitterisiko.
Langsom åbning
Retningslinjerne gælder for de dele af sundhedsvæsenet, der endnu ikke har fået at vide, hvordan de skal forholde sig til borgerne under den gradvise genåbning af samfundet.
Dermed håber myndighederne på langsomt at kunne få aktivitet i samtlige dele af sundhedsvæsenet inden længe.
- Jeg har en forventning om, at rigtig mange af aktørerne i forvejen har implementeret de her tiltag og fundet en vej til, hvordan de kan planlægge og tilgå patienter, siger Camilla Rathcke.
- Noget af det, vi har set i Solrød Kommune, er, at de er lykkedes med en løsning, der ikke koster ekstra, siger Kristian Guldfeldt.
Men flytter man ikke bare problemet med lange venterlister til den private tandpleje på den her måde?
- På nuværende tidspunkt er problemet i Odense i isoleret til den kommunale tandpleje, og det er derfor, at der er behov for at udvide hjælpen. Jeg tror på, at det her er et skridt i den rigtige retning.
Den påstand er Susanne Crawley dog ikke enig i. Hun fortæller nemlig, at der er mangel på tandlæger både i det kommunale og i det private system.
- Man må tænke på, at Center for Tandpleje i Odense har 38.000 børn og handicappede som klienter. Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter. Det svarer til 60 fuldtidsbelagte tandlægestole, siger Susanne Crawley.
To fluer med ét smæk
Rykker man mere af den kommunale tandpleje over til almindelige, private tandlæger, så vil det også løse et andet problem, mener Kristian Guldfeldt.
Mangel på tandlæger vækker bekymring:
- Det er jo en katastrofe for vores børn
På Fyn er der akut brug for tandlæger, oplyser både rådmand Susanne Crawley og overtandlæge Irene Lund. Det har fået flere folketingspolitikere til at reagere.
“I sidste ende er det ministerens ansvar”
For lidt under en uge siden sendte børne- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (R) på vegne af alle kommuner på Fyn et brev til regeringen, hvor hun oplyste om akut mangel på kommunale tandlæger.
Situationen er så alvorlig, at det i sidste ende vil have store sundhedsmæssige konsekvenser, fortæller overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune Irene Lund.
- Vi mærker manglen på tandlæger hver dag. Der er jævnligt ubesatte stillinger, og det gælder både almindelige tandlæger og specialtandlæger. Det har i sidste ende konsekvenser for børnenes tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.
Flere folketingspolitikere har allerede reageret på problemet. Både formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Jane Heitmann (V) og uddannelsesordfører Astrid Carøe (SF) kalder situationen for meget bekymrende.
- Det er jo katastrofalt, at vores børn ikke kan få rettet deres tænder og blive tilset under de bedst mulige forudsætninger på grund af tandlægemangel, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Spørgsmål til sundhedsministeren
De to medlemmer af Folketinget har faktisk allerede sendt spørgsmål til sundhedsministeren omkring problemet og hvilke løsninger, ministeren foreslår.
- Hvis det viser sig, at det er et generelt problem, så synes jeg, at man bør overveje at udvide optaget på tandlægeuddannelsen. Det er en ret populær uddannelse, og det er ikke sådan, at der ikke er nok, som gerne vil optages og uddannes som tandlæge, siger Astrid Carøe.
Også Jane Heitmann har på vegne af Sundheds- og Ældreudvalget spurgt ministeren, hvilke initiativer ministeren vil tage for at løse problemet.
For Irene Lund står det klart, at man både må tænke i løsninger på den korte og den lange bane.
- Vi er i gang med at afsøge alle vores muligheder. På den langsigtede bane er det grundlæggende at få uddannet flere tandlæger. På den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, siger Irene Lund.
Én af de praktiske løsninger er blandt andet at betale for behandlinger hos private tandlæger.
Ministerens ansvar
Jane Heitmann har desuden taget kontakt til Susanne Crawley og opfordret hende til at søge foretræde i Sundheds- og Ældreudvalget.
- Det er ikke et ukendt problem, men det står lige nu så grelt til, at man er bekymret for de unges sundhed, siger Jane Heitmann og fortsætter:
- Vi er nødt til at have en bred diskussion i udvalget om, hvad der kan være af løsninger. Men i sidste ende er det ministerens ansvar.
Når børn fylder 18 år skal de overgå til den private tandpleje, og det betyder, at der kan gå mange år, før børnene igen tager til tadnlæge. Men også det problem kan løses gennem Kristian Guldfeldt.
- Ved at involvere de almindelige tandlæger tidligere, så får man ikke et et stort gab mellem den kommunale og den almindelige tandlæge, siger han og fortsætter:
- Der er mange unge mennesker, der ryger fra og ikke kommer til tandlægen, men hvis de bliver vænnet til den samme tandlæge fra de er helt små, så kan det være med til at lukke det gab.
Risikerer slet ikke at have nogle tilbud
Susanne Crawley oplyser dog til TV 2/Fyn, at den kommunale tandpleje gør meget for at mindske gabet, der kan opstå, når unge mennesker skal overgå til den private tandpleje.
Desuden fremhæver hun, at ganske få kommune har forsøgt sig med at dele kommunal tandpleje ud til private, og at det flere steder ikke har været en succes.
Min mening: Psykologhjælp og tandlæge skal være gratis
Det danske sundhedssystem er grundlæggende uretfærdigt opdelt. Brugerbetaling på dele af sundhedsvæsenet skævvrider samfundet, og gør at nogle aldrig får den behandling, de har brug for, fordi de ikke har råd.
Af Ditte Helene Rasmussen, folketingskandidat for SF
Når nogen brækker benet eller får lungebetændelse, finansierer vi solidarisk behandlingen. Hvis vi får en psykisk lidelse eller en tandsygdom, skal vi selv have dankortet op af lommen. Det er uretfærdigt, det skaber ulige muligheder og det har kæmpe konsekvenser for både den enkelte og for samfundet.
MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG
Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.
Uretfærdig og ulogisk opdeling
I starten af februar kunne vi læse, at flere unge udskyder at gå til tandlæge. Ja, mange af mine venner har ikke været til tandlægen i flere år, selvom tænderne gør ondt. Det er dog ikke kun unge, men også kontanthjælpsmodtagere og andre lavindkomstgrupper, der udskyder eller helt undgår at tage til tandlæge, selvom de har behov for behandling. Det betyder at problemerne får lov til at vokse sig alt for store inden folk får den hjælp, de har brug for. Det har kæmpe konsekvenser, for munden hænger sjovt nok sammen med resten af kroppen.
Vi ved at dårlige tænder kan forværre forløbet af andre sygdomme blandt andet diabetes, hjertekar-sygdomme og leddegigt. Sygdomme som koster det danske samfund dyrt både i forbindelse med behandling og nedsat arbejdsevne.
Det samme gælder psykiske lidelser. Udover at psykiske lidelser i sig selv udgør 25 % af den samlede sygdomsmængde i Danmark, ved vi, at psykiske og fysiske lidelser hænger sammen.
Vi ved, at næsten alle psykiske lidelser øger risikoen for at få kroniske fysiske sygdomme, selv når man tager højde for livsstilsfaktorer som eksempelvis rygning og overvægt. Vi ved, at mennesker, der har en psykisk lidelse i gennemsnit lever kortere end dem, der ikke har. Hvorfor har vi så stadig denne helt ulogiske opdeling af vores sundhedsvæsen?
Sker ikke over natten
Ved at fjerne brugerbetalingen, fjerner vi den absolut største barrierer for at folk får hjælp i tide. Det giver folk lige mulighed for at få behandling uanset størrelsen på deres pengepung, og det sikrer at færre skal leve med lidelser, der kunne have været behandlet.
Det er dyrt, vil nogen sige. Ja, men velfærd koster penge. Det er heller ikke noget, jeg forestiller mig kommer til at ske over natten, men vi kan da begynde med at gøre det billigere for dem, der har mindst: De unge, de udsatte og de svageste ældre, så de ikke skal være bekymrede for om økonomien ramler, hvis de skulle blive syge.
Fri og lige adgang til sundhed er i mine øjne grundlæggende for et velfærdssamfund. Din mulighed for behandling skal ikke afhænge af, om du brækker benet, knækker psyken eller flækker tanden.
- En kommune har stået helt uden tilbud til børnene i en periode, fordi der ikke var private, der var interesseret i opgaven samtidig med, at man ikke længere havde det kommunale system intakt til at holde hånden under patienterne, fortæller Susanne Crawley.
Video viser, hvor hurtigt krysantemumbomber springer - lunten er livsfarlig
kopieret!
Nytårsnat døde en 24-årig mand efter en krysantemumbombe gik af og kostede ham livet. Ifølge Fyns Politi var der tale om en meget kraftig, ulovligt anskaffet bombe.
Og mens mange har et eller andet kendskab til, at fyrværkeri skal tændes med en lunte af en art, så bliver krysantemumbombens lunte i særdeleshed et livsfarligt redskab, hvis den antændes forkert.
Det samme gør sig faktisk gældende med det professionelle fyrværkeri krysantemumbombe. Der er dog den fuldstændigt afgørende forskel på sådan en og almindeligt fyrværkeri, at en del af lunten er ekstremt hurtigt.
Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.
- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.
Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.
- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.
Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte
Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.
- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.
Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.
- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.
For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.
Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.
Vej spærret ved motorvej på grund af politiarbejde
kopieret!
Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen
Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.
- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.
Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.
Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.
Rema 1000 i knibe - leverandører kan ikke levere eftertragtet tilbudsvare
kopieret!
Skal du ud og handle hakket oksekød, så kan du risikere, at det er udsolgt i din lokale Rema 1000.
I hvert fald oplever supermarkedskæden, at de ikke får “alt det hakkede oksekød”, som de har bestilt. Det fremgår af en informationsseddel, som er opsat i flere Rema 1000-butikker - heriblandt tre tilfældige i Odense, som TV 2 Fyn torsdag eftermiddag var forbi.
- Vi klarer den, men du må gerne hilse Danish Crown og sige, at de bare skal gi' den gas og sende kød i vores retning, siger kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder til B.T.
Danish Crown fortæller til selvsamme medie, at de forventer, at der igen er masser af kød i kølediskene senest i næste uge.
Efterskoleelever tog på plejehjem for at lære om fremtidens teknologi
kopieret!
En gruppe efterskoleelever lagde onsdag vejen forbi Svanehøj Plejehjem i Kerteminde for at blive klogere på velfærdsteknologi i praksis.
- Det handler om at få sat deres viden i spil, så det ikke bare bliver noget, der foregår i en bog, siger efterskolelærer Michael Larsen.
Eleverne fra Kerteminde Efterskoles teknologilinje lærte blandt andet om brugen af robotdukker, der anvendes til borgere med demens.
- Jeg er glad for at komme ud af huset og se, hvordan teknologien er aktuelt, og hvordan den kan bruges hos den ældre befolkning og ikke kun de yngre, siger efterskoleelev Nanna Fredslund Breinholt.
Hjælper undertrykte kvinder - nu får de millionbeløb
kopieret!
"Søstre mod vold og kontrol" får forlænget deres tilskud fra staten på 1,7 millioner kroner om året til og med 2028, har regeringen besluttet torsdag. Tilskuddet udløb oprindeligt ved udgangen af 2024.
Organisationen kæmper for ikke-vestlige kvinders ret til at leve et frit og selvstændigt liv uden negativ social kontrol og vold.
At organisationens fremtid nu er sikret glæder folketingsmedlem og retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg (S).
- Jeg har selv mødtes med "Søstre mod vold og kontrol" flere gange, og jeg er rigtig glad for, at vi nu sikrer, at de kan fortsætte deres vigtige arbejde med at hjælpe unge kvinder med ikke-vestlige baggrund, der er udsat for negativ social kontrol, siger han til TV 2 Fyn.
Falske anklager
Kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver udsat for social kontrol, står ofte alene, da det som regel er kvindernes familier, der udøver den sociale kontrol.
- “Søstre mod vold og kontrol” er en vigtig organisation, der kan være med til at gribe de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der bliver ofre for negativ social kontrol, så de ikke står helt alene, siger Bjørn Brandenborg.
- Jeg har selv besøgt organisationen og talt med flere af de kvinder, som de hjælper, og der er ingen tvivl om, at de gør et godt og vigtigt stykke arbejde, lyder det videre.
Tilbage i 2022 blev foreningen pure frikendt i en advokatundersøgelse for alle anklager og beskyldninger om, at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer, begår dokumentfalsk og har berøringsangst overfor kvinder af muslimsk oprindelse.
Anklagerne florede mestendels på Facebook, men en uvildig advokatundersøgelse fra Horten, som var politisk bestilt, manede dem til jorden.
T-shirts til 25 kroner - nu åbner tøjbutik med "uhørt lave priser"
kopieret!
Den svenske tøjgigant Lager 157 åbner snart en butik i Rosengårdcentret med tøj til “uhørt lave priser”. Det skriver MigOgOdense på baggrund af en pressemeddelelse.
Tøjvirksomheden tilbyder blandt andet t-shirts til mænd til 25 kroner, jeans til kvinder til 160 kroner og skijakker til børn til 300 kroner.
Lager 157 har mere end 80 butikker i Norden og Tyskland. Det bliver kædens sjette butik i Danmark, eftersom kæden lige nu har fire butikker i Jylland og en på Sjælland.
I december skrev Lager 157 på virksomhedens LinkedIn-profil, at den ville åbne en 2.145 kvadratmeter stor butik i Odense. Der var det dog ikke nærmere specificeret, hvor den nye butik skal ligge.
Butikken åbner 27. februar.
Advarer om "meget glatte veje"
kopieret!
Bilister på Fyn bør være opmærksomme på glatte vejbaner.
Ifølge TV 2 Vejret er temperaturerne i vejbanerne nemlig under frysepunktet, hvilket kombinereret med den megen regn, som er faldet på det seneste, ikke er den bedste kombination.
- Det kan føre til meget glatte veje, skriver TV 2 Vejret.
Det kan være svært at se det glatte føre, når vandet på vejbanerne er frosset til. Der er især tale om vejbaner på det vestlige Fyn.
Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland siger til TV 2 Fyn, at bilister bør køre efter forholdene.
Nye fotovogne forvirrer - går efter bestemte trafikanter
kopieret!
Sund & Bælt har fået nye fotovogne, som registrerer kilometerbaseret vejafgift på lastbiler.
Fotovognene er taget i brug, efter at en ny afgift er trådt i kraft. Den skal bidrage til den grønne omstilling af den danske vejtransport.
Men de nye vogne skaber lidt forvirring blandt bilister. Blandt andet var der i en lokal facebookgruppe undren, da en af vognene holdt ved Svendborgmotorvejen omkring Kværndrup.
Men det er altså ikke vogne, som bilister skal frygte, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef i Sund & Bælt:
- De kan godt forveksles med fotovogne, men de er kun rettet mod lastbiler over 12 ton. Bilerne indgår i kontrollen af vejafgifter for lastbiler, der blev indført 1. januar.
OB mister stortalent - forhandler med flere udenlandske klubber
kopieret!
Et af de helt store stjerneskud er på vej ud af Ådalen. Tobias Slotsager var af mange spået som fremtidens forsvarskrumtap, hvis ikke han skulle indbringe øens hold en rekordsum.
Nu ligner det, at han forlader klubben for beskedne en million euro - svarende til små 7,5 millioner kroner, skriver bold.dk.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger sandsynligt, at en aftale falder på plads i januar. Hvis ikke et salg lykkes, kan Slotsager forlade klubben transferfrit til sommer.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger forhandler Tobias Slotsager med flere udenlandske klubber i disse uger. Blandt andet er et skifte til en engelsk klub i spil. Der er desuden stor interesse for Slotsager fra klubber fra Holland, Belgien, Portugal og Spanien.
Ledelse siger ja
Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.
Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.
Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.
I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.
Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.
Fjernvarme Fyn lukker for varmen
kopieret!
Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.
Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.
Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.
Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret
kopieret!
En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.
Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.
Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.
- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.