Konservativt forslag: Mangel på tandlæger kan løses af private
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En privatisering af tandlægesektoren kan være en mulig løsning på den akutte mangel, mener Odense-politikeren Kristian Guldfeldt. Rådmand Susanne Crawley er skeptisk over for forslaget.
Løsningen på den akutte mangel på tandlæger på Fyn er måske fundet.
Det mener i hvert fald Kristian Guldfeldt (K), der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti i Odense Kommune.
Kommuner slår alarm: Akut mangel på tandlæger går ud over behandlingen
Der er akut mangel på tandlæger på Fyn. Det kan give store sundhedsmæssige konsekvenser for behandlingen af børns tænder, mener overtandlæge og rådmand.
De fynske kommuner oplever alle akut mangel på tandlæger. Det skriver børn- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (RV) på vegne af alle kommunerne til regeringen og flere ministerier.
“Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger”
Af brevet fra rådmanden fremgår det, at antallet af erhvervsaktive tandlæger er faldende, og at der simpelthen bare ikke er en kvalificeret, faglig arbejdskraft at hente.
- Vi oplever, at manglen på tandlæger i den kommunale tandpleje er alarmerende stor, og det er ikke kun i Odense Kommune, det er på hele Fyn. Vi er nødt til at gøre noget ved det, siger Susanne Crawley.
Irene Lund, der er overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune bekræfter, at der er stor mangel på tandlæger, og at det er et stort, landsdækkende problem.
- På grund af ubesatte stillinger er vi nødt til at sætte børn på ventelister, og det vil i sidste ende betyde, at plejen af de børns tænder kræver meget større behandlinger end ellers. Det har altså konsekvenser for børns tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.
Bekymrende konsekvenser
Optaget af studerende på tandlægeuddannelsen er ellers øget en smule, men det ændrer ikke på, at udbuddet af tandlæger i det store hele er faldende, skriver Susanne Crawley blandt andet i brevet. Og det bekymrer rådmanden.
- Vi kan se ind i fremtiden, at der går mange erfarne tandlæger på pension, og der bliver ikke uddannet tilsvarende tandlæger. Jeg mener, at optaget på tandlægeuddannelsen bør være større, og det gælder også uddannelsen til specialtandlæge, siger Susanne Crawley.
Konsekvenserne af manglen på tandlæger ses allerede nu, da der i flere tilfælde ikke har været en ledig tandlæge til flere forskellige behandlinger inden for det sidste år.
- Vi kigger på alle vores muligheder, men det er uhyre vanskeligt. Der er bare ikke nok tandlæger, siger Irene Lund.
Psykisk belastning for de erfarne
De erfarne tandlæger bliver desuden mere pressede, fordi de skal have flere nyuddannede under deres vinger ad gangen.
“Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til”
Manglen på erfaren arbejdskraf betyder også, at flere nicheopgaver i stedet må løses privat.
- Konsekvensen er, at vi har svært ved at levere den tandpleje, som vi gerne vil. Børn, der skal have bøjler, kommer meget sent i gang, og derfor tager behandlingerne længere tid og bliver mere omfattende, end hvad der er nødvendigt, siger hun.
Derfor mener Irene Lund ligesom Susanne Crawley, at det er af højeste priorietet at få uddanet fere tandlæger.
- På den lange bane er det helt grundlæggende, at der bliver uddannet flere tandlæger. Men på den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, så arbejdet bliver optimeret bedst muligt, siger Irene Lund.
Råb om hjælp
Det er dog ikke første gang, de fynske kommuner henvender sig omkring det alarmerende lave antal tandlæger.
I september 2018 fortalte kommunerne om problemerne til Sundhedsstyrelsen, og nu skriver kommunerne igen med et råb om hjælp. Denne gang går beskeden til både Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt ordførerne på sundheds- og uddannelsesområde.
- Jeg synes allerede, at vi har gjort meget for at komme problemet til livs. Vi betaler endda private tandlæger i dyre domme for at udføre behandlinger, som kommunerne ikke selv har midler til, siger Susanne Crawley.
De konservative vil gerne have undersøgt, om tandplejen i højere grad kan involvere private tandlæger. Det er nemlig en løsning, der har virket for andre, mener Kristian Guldfeldt.
“Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter”
- Det er en god løsning på den lange bane, at der bliver uddannet flere tandlæger, men vi er også nødt til at gøre noget på den korte bane, og det er blandt andet derfor, jeg har foreslået at man i Odense gør noget i retning af det, man har gjort i Solrød Kommune, siger Kristian Guldfeldt til TV 2/Fyn.
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (RV), der i første omgang gjorde opmærksom på problemet med mangel på tandlæger, ser det dog ikke som en umiddelbar løsning.
- Først og fremmest så løser det ikke udfordringen med, at der generelt er mangel på tandlæger, både i det private og i det kommunale system. Der uddannes simpelthen for få i forhold til, hvor mange der går på pension, skriver Susanne Crawley i et skriftligt svar til TV 2/Fyn.
Gør som i Solrød
Kristian Guldfeldt fremhæver dog, at Solrød Kommune angiveligt har haft stor succes med udelukkende at benytte sig af private tandlæger, og det er samme løsning, Kristian Guldfeldt foreslår.
Børnene i Solrød Kommune kan frit vælge tandlæge blandt de praktiserende tandlæger, som kommunen arbejder med, og ifølge kommunens beregninger er ordningen ikke dyrere, end hvis kommunen havde en kommunal tandpleje.
Og det har altså inspireret De Konservative i Odense.
Tandlæger og fysioterapeuter skal spørge til coronasymptomer
Få fremmøder og visitering af borgere er nogle af de nye retningslinjer hos tandlæger og fysioterapeuter.
Danskerne har måttet undvære rodbehandlinger hos tandlægen og massage hos fysioterapeuten under coronakrisen, men snart bliver det igen muligt.
Derfor har Sundhedsstyrelsen netop udsendt en række retningslinjer for tandlæger, fysioterapeuter og privathospitaler.
God afstand mellem personale og borgere, luft mellem hver klient og ansatte, der spørger ind til eventuelle coronasymptomer hos de fremmødte anbefales.
Lavpraktiske foranstaltninger
Derudover skal der være en visitering af hver borger før fremmøde.
Også mere lavpraktiske foranstaltninger bør tages i brug.
Eksempelvis skal læsestof fjernes fra venteværelset i landets tandlægeklinikker, og der skal være afstand mellem hver klient i lokalet.
Og så må man for eksempel ikke hente vand fra den samme kande på en klinik.
- Dybest set giver vi jo mulighed for, at den aktivitet, man havde før, også kan foregå nu.
- Det vil sige, at man også kan behandle knap så alvorlige tilstande, men det skal foregå under ekstra sikre rammer, siger Camilla Rathcke, centerchef hos Sundhedsstyrelsen.
Særligt for tandlægeklinikkerne er det vigtigt at overholde retningslinjerne.
Coronasmitten breder sig igennem dråber, som eksempelvis kan komme fra spyt, og det udsætter tandlæger for større smitterisiko.
Langsom åbning
Retningslinjerne gælder for de dele af sundhedsvæsenet, der endnu ikke har fået at vide, hvordan de skal forholde sig til borgerne under den gradvise genåbning af samfundet.
Dermed håber myndighederne på langsomt at kunne få aktivitet i samtlige dele af sundhedsvæsenet inden længe.
- Jeg har en forventning om, at rigtig mange af aktørerne i forvejen har implementeret de her tiltag og fundet en vej til, hvordan de kan planlægge og tilgå patienter, siger Camilla Rathcke.
- Noget af det, vi har set i Solrød Kommune, er, at de er lykkedes med en løsning, der ikke koster ekstra, siger Kristian Guldfeldt.
Men flytter man ikke bare problemet med lange venterlister til den private tandpleje på den her måde?
- På nuværende tidspunkt er problemet i Odense i isoleret til den kommunale tandpleje, og det er derfor, at der er behov for at udvide hjælpen. Jeg tror på, at det her er et skridt i den rigtige retning.
Den påstand er Susanne Crawley dog ikke enig i. Hun fortæller nemlig, at der er mangel på tandlæger både i det kommunale og i det private system.
- Man må tænke på, at Center for Tandpleje i Odense har 38.000 børn og handicappede som klienter. Det vil kræve en stor kapacitetsudvidelse hos de private tandklinikker i Odense, hvis de skulle overtage så mange patienter. Det svarer til 60 fuldtidsbelagte tandlægestole, siger Susanne Crawley.
To fluer med ét smæk
Rykker man mere af den kommunale tandpleje over til almindelige, private tandlæger, så vil det også løse et andet problem, mener Kristian Guldfeldt.
- Det er jo en katastrofe for vores børn
Mangel på tandlæger vækker bekymring:
- Det er jo en katastrofe for vores børn
På Fyn er der akut brug for tandlæger, oplyser både rådmand Susanne Crawley og overtandlæge Irene Lund. Det har fået flere folketingspolitikere til at reagere.
“I sidste ende er det ministerens ansvar”
For lidt under en uge siden sendte børne- og ungerådmand i Odense Kommune Susanne Crawley (R) på vegne af alle kommuner på Fyn et brev til regeringen, hvor hun oplyste om akut mangel på kommunale tandlæger.
Situationen er så alvorlig, at det i sidste ende vil have store sundhedsmæssige konsekvenser, fortæller overtandlæge i Center for Tandpleje i Odense Kommune Irene Lund.
- Vi mærker manglen på tandlæger hver dag. Der er jævnligt ubesatte stillinger, og det gælder både almindelige tandlæger og specialtandlæger. Det har i sidste ende konsekvenser for børnenes tandsundhed, siger Irene Lund til TV 2/Fyn.
Flere folketingspolitikere har allerede reageret på problemet. Både formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Jane Heitmann (V) og uddannelsesordfører Astrid Carøe (SF) kalder situationen for meget bekymrende.
- Det er jo katastrofalt, at vores børn ikke kan få rettet deres tænder og blive tilset under de bedst mulige forudsætninger på grund af tandlægemangel, siger Jane Heitmann til TV 2/Fyn.
Spørgsmål til sundhedsministeren
De to medlemmer af Folketinget har faktisk allerede sendt spørgsmål til sundhedsministeren omkring problemet og hvilke løsninger, ministeren foreslår.
- Hvis det viser sig, at det er et generelt problem, så synes jeg, at man bør overveje at udvide optaget på tandlægeuddannelsen. Det er en ret populær uddannelse, og det er ikke sådan, at der ikke er nok, som gerne vil optages og uddannes som tandlæge, siger Astrid Carøe.
Også Jane Heitmann har på vegne af Sundheds- og Ældreudvalget spurgt ministeren, hvilke initiativer ministeren vil tage for at løse problemet.
For Irene Lund står det klart, at man både må tænke i løsninger på den korte og den lange bane.
- Vi er i gang med at afsøge alle vores muligheder. På den langsigtede bane er det grundlæggende at få uddannet flere tandlæger. På den korte bane er vi nødt til at undersøge alle de praktiske løsninger, vi kan komme på, siger Irene Lund.
Én af de praktiske løsninger er blandt andet at betale for behandlinger hos private tandlæger.
Ministerens ansvar
Jane Heitmann har desuden taget kontakt til Susanne Crawley og opfordret hende til at søge foretræde i Sundheds- og Ældreudvalget.
- Det er ikke et ukendt problem, men det står lige nu så grelt til, at man er bekymret for de unges sundhed, siger Jane Heitmann og fortsætter:
- Vi er nødt til at have en bred diskussion i udvalget om, hvad der kan være af løsninger. Men i sidste ende er det ministerens ansvar.
Når børn fylder 18 år skal de overgå til den private tandpleje, og det betyder, at der kan gå mange år, før børnene igen tager til tadnlæge. Men også det problem kan løses gennem Kristian Guldfeldt.
- Ved at involvere de almindelige tandlæger tidligere, så får man ikke et et stort gab mellem den kommunale og den almindelige tandlæge, siger han og fortsætter:
- Der er mange unge mennesker, der ryger fra og ikke kommer til tandlægen, men hvis de bliver vænnet til den samme tandlæge fra de er helt små, så kan det være med til at lukke det gab.
Risikerer slet ikke at have nogle tilbud
Susanne Crawley oplyser dog til TV 2/Fyn, at den kommunale tandpleje gør meget for at mindske gabet, der kan opstå, når unge mennesker skal overgå til den private tandpleje.
Desuden fremhæver hun, at ganske få kommune har forsøgt sig med at dele kommunal tandpleje ud til private, og at det flere steder ikke har været en succes.
Min mening: Psykologhjælp og tandlæge skal være gratis
Det danske sundhedssystem er grundlæggende uretfærdigt opdelt. Brugerbetaling på dele af sundhedsvæsenet skævvrider samfundet, og gør at nogle aldrig får den behandling, de har brug for, fordi de ikke har råd.
Af Ditte Helene Rasmussen, folketingskandidat for SF
Når nogen brækker benet eller får lungebetændelse, finansierer vi solidarisk behandlingen. Hvis vi får en psykisk lidelse eller en tandsygdom, skal vi selv have dankortet op af lommen. Det er uretfærdigt, det skaber ulige muligheder og det har kæmpe konsekvenser for både den enkelte og for samfundet.
MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG
Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.
Uretfærdig og ulogisk opdeling
I starten af februar kunne vi læse, at flere unge udskyder at gå til tandlæge. Ja, mange af mine venner har ikke været til tandlægen i flere år, selvom tænderne gør ondt. Det er dog ikke kun unge, men også kontanthjælpsmodtagere og andre lavindkomstgrupper, der udskyder eller helt undgår at tage til tandlæge, selvom de har behov for behandling. Det betyder at problemerne får lov til at vokse sig alt for store inden folk får den hjælp, de har brug for. Det har kæmpe konsekvenser, for munden hænger sjovt nok sammen med resten af kroppen.
Vi ved at dårlige tænder kan forværre forløbet af andre sygdomme blandt andet diabetes, hjertekar-sygdomme og leddegigt. Sygdomme som koster det danske samfund dyrt både i forbindelse med behandling og nedsat arbejdsevne.
Det samme gælder psykiske lidelser. Udover at psykiske lidelser i sig selv udgør 25 % af den samlede sygdomsmængde i Danmark, ved vi, at psykiske og fysiske lidelser hænger sammen.
Vi ved, at næsten alle psykiske lidelser øger risikoen for at få kroniske fysiske sygdomme, selv når man tager højde for livsstilsfaktorer som eksempelvis rygning og overvægt. Vi ved, at mennesker, der har en psykisk lidelse i gennemsnit lever kortere end dem, der ikke har. Hvorfor har vi så stadig denne helt ulogiske opdeling af vores sundhedsvæsen?
Sker ikke over natten
Ved at fjerne brugerbetalingen, fjerner vi den absolut største barrierer for at folk får hjælp i tide. Det giver folk lige mulighed for at få behandling uanset størrelsen på deres pengepung, og det sikrer at færre skal leve med lidelser, der kunne have været behandlet.
Det er dyrt, vil nogen sige. Ja, men velfærd koster penge. Det er heller ikke noget, jeg forestiller mig kommer til at ske over natten, men vi kan da begynde med at gøre det billigere for dem, der har mindst: De unge, de udsatte og de svageste ældre, så de ikke skal være bekymrede for om økonomien ramler, hvis de skulle blive syge.
Fri og lige adgang til sundhed er i mine øjne grundlæggende for et velfærdssamfund. Din mulighed for behandling skal ikke afhænge af, om du brækker benet, knækker psyken eller flækker tanden.
- En kommune har stået helt uden tilbud til børnene i en periode, fordi der ikke var private, der var interesseret i opgaven samtidig med, at man ikke længere havde det kommunale system intakt til at holde hånden under patienterne, fortæller Susanne Crawley.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre beværtningens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 49 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.