Christiansborg-politikerne er blevet enige om en ny bandepakke, som blandt andet er inspireret af sager fra Fyn.
Efter længere tids forhandlinger er politikerne på Christiansborg blevet enige om en bandepakke. En lang række initativer skal gøre livet surt for bandekriminelle.
Det er blandt andet forslag om at hæve straffen for skyderier i det offentlige rum, bedre redskaber til kommunerne, så de kan forbyde rockerborge, og så skal det gøres sværere for bandemedlemmerne at leje eller lease store, prangende biler.
Sidste år var der en markant stigning i antallet af skudepisoder i det offentlige rum. I hele landet var der 54 skudepisoder, som havde relation til rocker- og bandekonflikter. Alene på Fyn var der ni af den slags skyderier i 2016.
Afpresning: DF vil sende bandemedlemmer i fængsel i op til otte år
Dansk Folkeparti vil have højere straf for systematisk afpresning.
Op til otte års fængsel. Det er Dansk Folkepartis seneste input til forhandlingerne om en rocker- og bandepakke, skriver DR.
- Vi har bragt det ind i forhandlingerne, at vi vil have en højere straf for systematisk afpresning. Det skal være langt dyrere som bandemedlem at afpresse andre mennesker, simpelthen fordi vi skal holde de her farlige mennesker i fængsel, siger Peter Kofod Poulsen, retsordfører for Dansk Folkeparti, til DR.
Skærpelsen skal ramme de rockere og bandemedlemmer, der udsætter eksempelvis forretningsdrivende for afpresning ved at opkræve beskyttelsespenge.
Fynske problemer med afpresningssager
I 2015 havde Fyns Politi fem sager om afpresning. Og senest kendte sag er godt fem uger gammel, hvor en tatovør i Odense stod frem og fortalte, at han og fire andre tatovører var blev afkrævet beskyttelsespenge af indvandrebanden Black Army.
Først på ugen kom det frem, at hjemløse er blevet afpresset af folk, som beskrives som bandemedlemmer. De hjemløse er blevet presset til at aflevere deres kontanthjælp og truet med kniv og tæsk.
- De ville have mig til at sælge hash. Jeg er selv hashmisbruger og har et godt netværk, så de mente, at jeg ville være den perfekte pusher for dem. Men det ville jeg ikke. Så truede de mig med tæsk og med en kniv og sagde, at jeg skulle give dem mine penge. Jeg blev så bange, at jeg gav dem mine 1.900 kroner, som jeg lige havde fået i kontanthjælp, fortalte en anonym hjemløs først på ugen.
Den hjemløse slap ikke med truslen om tæsk. Han fik et par på hovedet og meldte efterfølgende episoden til politiet.
Sagen fik borgmester Peter Rahbæk Juel til at indkalde Odenses erhvervsfolk til et møde for at bremse trusler og afpresninger.
Rocker- og bandepakken forventes at være forhandlet færdig inden længe, hvorefter den vil blive præsenteret af justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
I bandepakken bliver der lagt op til, at der kommer nye regler i straffeloven, som betyder, at straffen for kriminalitet, hvor der er brugt våben og sprængstof i det offentlig rum, kan forhøjes med 50 procent.
I februar kom det frem, at banden Black Army angiveligt har forsøgt at indkræve beskyttelsespenge fra tatovører i Odense, og på den baggrund efterlyste Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), bedre værktøjer for kommunerne til at bekæmpe bandernes klubhuse. Det får han nu med den vedtagne bandepakke. I den nye bandepakke er der nemlig regler, der giver kommunerne bedre muligheder for at forbyde, at en bygning bliver brugt som tilholdssted for rockere og bander.
Et andet af de nye tiltag, som er med i pakken, handler om såkaldt bødehåneri, hvor politikerne vil hæve straffen for at rive bøder i stykker lige efter, at politiet har udskrevet den. Og det initiativ kommer, ifølge Trine Bramsen, efter et indslag på TV 2/FYN, hvor politiet fortalte om bandernes ligegyldighed overfor politiet, når de udskrev bøder.
Den nye bandepakke har været på vej et stykke tid, men det trak ud med at få de sidste knaster på plads, da der var uenighed om, hvordan de nye initiativer i pakken skulle finansieres. Regeringen ville hente pengene til pakken i puljen af byfornyelsesmidler, mens socialdemokraterne ville finde de knap 80 millioner kroner, som pakken koster, i en række erhvervsstøttepuljer.
Efter ballade med Black Army: Odense står sammen mod banderne
Odense står sammen mod banderne, lyder det fra borgmester Peter Rahbæk Juel. Han opfordrer regeringen til at hastebehandle ny bandepakke.
I Odense står man skulder ved skulder mod bandekriminaliteten. Sådan lyder budskabet fra borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem.), efter banden Black Army i torsdag forsøgte at indkræve de såkaldte beskyttelsespenge fra fem forskellige tatovører i byen.
- Det er fuldstændig uacceptabelt at møde op ved højlys dag og afpresse butikker penge, bare for at de kan være der, og det skal vi jo ikke finde os i, siger Peter Rahbæk Juel til TV 2.
Black Army, der er i konflikt med Hells Angels, har de seneste måneder været under pres, efter politiet lukkede bandens klubhus på Nyborgvej.
Christiansborg bør hastebehandle
Hvis det står til Odenses borgmester, bør og skal myndighederne gribe ind i endnu større omfang, og Peter Rahbæk Juel sender derfor en direkte opfordring til politikerne på Christiansborg: Han vil lynhurtigt have vedtaget den bandepakke, som er på tegnebrættet.
- Den (bandepakken, red.) ser jeg meget gerne bliver hastebehandlet, så vi hurtigst muligt kan få flere værktøjer til at få lukket bandeklubhuse, og politiet får mulighed for at få lukket ned for det misforståede kriminelle fællesskab, som i dette tilfælde plager Odense, siger borgmesteren.
Fyns Politi opfordrer butikker til at anmelde kriminaliteten
Der arbejder omkring 20 selvstændige tatovører i Odense - og fem af disse blev altså i torsdags truet af bevæbnede mænd fra indvandrerbanden. Fyns Politi bekræfter, at de har holdt et møde med tatovørforeningen på Politigården i Odense.
- Vi fik gode informationer om, hvad der rører sig i miljøet i øjeblikket , siger politiinspektør Benny Linde Larsen til TV 2.
Han kan stadig ikke udtale sig om, hvorvidt der forelægger nogen anmeldelser på sagen, men Fyns Politi tror ikke kun, det er tatovørbranchen, der kan stå for skud.
- Det kan ligeså godt være en anden branche næste gang. Men uanset om man er i den ene eller den anden branche, så er det ualmindelig vigtigt for os i politiet, at vi får henvendelsen, anmeldelsen og en konkret forklaring på, hvad de har været udsat for, så vi har en mulighed for at agere på det og fange gerningsmændene, siger Benny Linde Andersen.
Fakta
- I 2016 var der i Politiets Efterforskningsstøtte Database, PED, registreret 1396 personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne. Det er det laveste siden 2010. I januar 2012 var tallet højest, da 1863 personer var registreret.
- Rockere er i gennemsnit omkring 30 år, når de bliver registreret i PED. Bandemedlemmer er omkring 23 år.
- Hells Angels og Bandidos er de største rockergrupper. Men der er sket en udvikling, hvor flere rockere tilhører klubber, der ikke har direkte tilknytning til disse grupperinger.
- 54 gange blev der i 2016 skudt på gader og stræder i forbindelse med rocker- og bandekonflikter i Danmark. Det var mere end en fordobling i forhold til året før.
- 36 personer blev såret. Det er det højeste antal sårede siden 2010, hvor 47 blev såret.
- I 2016 blev der beslaglagt 48 skydevåben, som ifølge Rigspolitiet havde tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
- Fra 2012 til og med 2016 fik 532 fængselsdømte, der var registreret som tilhørende en rocker- eller bandegruppering, tilladelse til prøveløsladelse efter to tredjedele af afsoningstiden. 338 fik afslag.
Flertal vil smide kriminelle ud af kommuner i op til 10 år
Dømte rockere og bandemedlemmer skal kunne afskæres fra at vende tilbage til deres kommune, lyder forslaget.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil forhindre bandekriminelle i at opholde sig i den eller de kommuner, hvor de er dømt for at have begået kriminalitet.
Det vil betyde, at man efter en fængselsstraf i op til ti år kan være afskåret fra at vende tilbage til sit hjem.
Det fremgår af et aftaleudkast fra forhandlingerne om en ny bandepakke, som både Jyllands-Posten og Berlingske er kommet i besiddelse af.
- Hvis du er bandekriminel, begår hård kriminalitet og af en dommer får et opholdsforbud, så vil vi gerne, at man så lang tid som muligt og i så stor omkreds som muligt ikke kommer der.
- Jeg kan sagtens se for mig, at det kunne gælde en hel kommune uden problemer, siger Søren Pape Poulsen (K) til Jyllands-Posten.
Opholdsforbuddet skal forhindre de kriminelle i at vende tilbage til deres gamle grupperinger. Med opbakning fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har forslaget flertal.
- Jeg tror virkelig, det vil få en effekt. Og Dansk Folkeparti bakker fuldstændig op om det, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) til Berlingske.
Også Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, støtter en model, hvor man i de "absolut værste tilfælde" kan bruge kommunegrænser til at udmønte opholdsforbud, siger hun til Jyllands-Posten.
De Radikale frygter dog, at det vil blive "en hadegave til provinsen", fordi de kriminelle vil få forbud mod at opholde sig i de store byer, påpeger retsordfører Zenia Stampe (R) over for Berlingske.
I aftaleudkastet lægger regeringen op til, at opholdsforbuddet skal gælde mindst ét år - og vare op til 10 år.
Straffen for at overtræde opholdsforbuddet er en ny tur i fængsel i op til halvandet år. Et forbud skal kunne ophæves, hvis den dømte gennemfører et exit-program og kommer ud af det kriminelle miljø.
Partierne mødes til et nyt forhandlingsmøde om bandepakken torsdag.
Problematisk udkast
Der kan være menneskeretslige problemer i udkastet til en ny bandepakke, lyder det fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Det siger han, efter at et aftaleudkast fra forhandlingerne om en ny bandepakke, som både Jyllands-Posten og Berlingske er kommet i besiddelse af, er kommet frem.
Af udkastet fremgår det, at bandekriminelle skal kunne forhindres i at opholde sig i den eller de kommuner, hvor de er dømt for at have begået kriminalitet i op til 10 år.
Her kan du læse mere om det konfliktprægede miljø:
* I 2016 var der registreret 1396 personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne i Politiets Efterforskningsstøtte Database, PED. Det er det laveste siden 2010.
* I januar 2012 var tallet højest, da 1863 personer var registreret.
* Rockere er i gennemsnit omkring 30 år, når de bliver registreret i PED. Bandemedlemmer er omkring 23 år.
* Hells Angels og Bandidos er de største rockergrupper. Men der er sket en udvikling, hvor flere rockere tilhører klubber, der ikke har direkte tilknytning til disse grupperinger.
* 54 gange blev der i 2016 skudt på gader og stræder i forbindelse med rocker- og bandekonflikter i Danmark. Det var mere end en fordobling i forhold til året før.
* 36 personer blev såret. Det er det højeste antal sårede siden 2010, hvor 47 blev såret.
* I 2016 blev der beslaglagt 48 skydevåben, som ifølge Rigspolitiet havde tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
* Fra 2012 til og med 2016 fik 532 fængselsdømte, der var registreret som tilhørende en rocker- eller bandegruppering, tilladelse til prøveløsladelse efter to tredjedele af afsoningstiden. 338 fik afslag.
Kilder: Justitsministeriet, Justitsministeriets Forskningscenter og centrets rapport "Flowet i rocker/bandemiljøerne" fra juni 2016, DR, Rigspolitiet og Ritzau.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient betalte Amira Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Sagens hovedperson var ikke til stede i Retten i Odense onsdag. Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her